AAU logo

Aalborg

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

Aalborg

Kultur, Sociale Medier & Memes (Culture, Social Media & Memes)

MADS, LANGUAGE AND INTERNATIONAL STUDIES, ENGLISH, AAU AALBORG

Kultur præger os alle, primært i relation til konstruktionen af vores identitet, men hvordan forstår vi kultur? Hvilke kulturelle indtryk får vi fra sociale mediers indhold?
Oplægget vil præsentere de studerende for traditionelle koncepter inden for kultur i en moderne kontekst. Derudover vil de få redskaber til at kunne analysere en specifik form for indhold nemlig memes. Formålet med oplægget er at udvide de studerendes perspektiv for hvilke kulturelle indtryk, de bliver udsat for på daglig basis, og hvordan det har været med til at have en vis effekt på deres identitet. Krav til oplægget: højtalere. 

RELEVANT FOR ENGELSK, SAMFUNDSFAG

 

ERINDRING OG IDENTITETSDANNELSE MED ET OSTALGISK FOKUS

IDA, TYSK ALMEN OG HISTORIE, AAU AALBORG

Ethvert menneske indgår i forskellige grupper, hvoraf en identitet bliver dannet. Disse gruppers forskellige erindringer har indflydelse på den enkelte persons selvopfattelse. For det kollektive, østtyske folk spiller især erindringen om tiden fra Die Deutsche Demokratische Republiks oprettelse (1949) til dens sammenbrud (1990) en fremtrædende rolle for deres identitetsdannelse. Efter DDRs indlemmelse i Forbundsrepublikken Tyskland opstod en stigende følelse af underlegenhed hos den østtyske befolkning. Dette resulterede i en særlig nostalgisk følelse – en følelse der ganske vist udelod regimets totalitære karakter. Vi vil bl.a. diskutere, hvorvidt denne forskønnelse af virkeligheden giver et forvrænget billede og dermed fortrænger den sande fortid.

RELEVANT FOR TYSK OG HISTORIE

 

”The prick over the eye” – undgå dårlige oversættelser

ASGER, ENGELSK, AAU AALBORG 

Langt de fleste er nok stødt på en dårlig oversættelse, om det så er i en politisk tale eller underteksterne på Netflix. Oversættelse er sværere end man skulle tro, for hvordan oversætter man f.eks. ordet "hygge" som ikke findes på engelsk? Oplægget vil primært fokusere på oversættelse fra dansk til engelsk, men vil også have eksempler på oversættelser fra engelsk til dansk. Eleverne vil få nogle sproglige redskaber, som de kan tage med sig til den normale undervisning, baseret på grundlæggende teorier om oversættelse. Målet med oplægget er at præsentere eleverne for den praktiske side af sprog, med fokus på anvendelighed i hverdagen og i arbejdslivet.

RELEVANT FOR ALLE SPROGFAG - ISÆR ENGELSK OG DANSK

 

Culture-Clashes & Colonization

Thomas, engelsk med sidefag i historie, aau aalborg

Med udgangspunkt i Britisk og/eller Amerikansk kolonisering vil denne undervisningssekvens belyse hvordan fremstillingen af kulturer i film påvirker vores perception. Eleverne vil blive klædt på til at kunne forholde sig kritisk til de skildringer de oplever når de ser film/serier. Kolonisering forårsagede en række "Culture-clashes" som gav anledning til en række kulturelle konflikter - men hvordan bliver disse skildret? Undervisningen vil klargøre at selvom problemkomplekset ved disse kultursammenstød har deres rødder i kolonisering, ses de samme kulturelle udfordringer overalt i nutidige film/serier og påvirker stadig vores kulturelle perceptioner.

relevant for engelsk og historie

 

Stodderrappen - en skændsel eller et genialt fænomen?

SISSEL, MUSIKVIDENSKAB, AAU AALBORG

Eleverne vil igennem dette emne, lære noget om brugen af musik på en anderledes måde i mødet med en upcoming ’accepteret’ musikform. Her vil der blive lagt vægt på hiphoppen som en niche-kultur, der bygger på specielle værdier og som på mange måder lever efter deres ’blackness’- og 'hood'-identitet. Samfundsmæssigt er der skræmmende hvor meget de slipper af sted med at skrive i deres, til tider, halvsexistiske tekster. Så hvorfor lader vi dem egentlig gøre det? Er de affødt af kulturen eller bliver kulturen affødt af dem?
I løbet af dagen arbejdes der igennem bl.a. projektarbejde på at forbedre forståelsen af kulturen, musikkens påvirkning og livet rapper i Danmark.
Krav: Der skal gerne være højtalere således, at der kan afspilles lydeksempler igennem projektoren.

RELEVANT FOR MUSIK, DANSK, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, ENGELSK

 

Kan vi grine af gammel litteratur?

SØRINE, DANSK, AAU AALBORG

Hvad kan pruttejokes fortælle os om middelalderens kultur – og om os selv?  I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker og forventninger til ældre litteratur, hvor de skal prøve kræfter med et 500 år gammelt fastelavnsspil. Formålet med oplægget vil være at arbejde med ældre litteratur på alternativ vis, hvor eleverne introduceres til humorteori, som skal klæde dem på til at diskutere, hvad de finder sjovt, og hvorfor. Eleverne vil arbejde med eksempler fra både fortid og nutid – i form af både tekstuddrag og videoklip – for at reflektere over, hvordan danskfaget kan benyttes til at forstå mennesker. Gennem oplægget skal eleverne både arbejde, grine og få et anderledes indblik i ældre litteratur.

RELEVANT FOR DANSK

 

Creativity takes courage

KRISTINE, ART AND TECHNOLOGY, AAU AALBORG

Udviklingen indenfor kunst og teknologi er i de seneste år eksploderet, men hvad er kunst egentlig? Og hvordan kan man kombinere kunsten med teknologien?
Dette oplæg handler om hvordan vi kan bruge kunst i samarbejde med teknologi inden for udviklingen af interaktive installationer, ved at kombinere de to felter og opnå et nyt, oplevelsesorienteret og innovativt resultat. Undervisningen vil være todelt, bestående af undervisning og en gruppeworkshop hvor eleverne vil få inspiration til at skitsere deres egen interaktive installation, ved hjælp af metoder til kreativ tænkning og ideudvikling. OBS: Det forventes at eleverne medbringer blankt papir, viskelæder og en almindelig blyant.

RELEVANT FOR DESIGN, TEKNOLOGI, BILLEDKUNST OG KOMMUNIKATION/IT

 

Får du din vilje?

NICKLAS, ANVENDT FILOSOFI, AAU AALBORG

Vi lever i en tid, hvor alle har noget at sælge. Men er valget om at købe, ikke længere hos forbrugeren, men hos producenten? Har vi dog nogensinde haft valget, og i så fald, hvad er vores valg baseret på? Svaret findes dels igennem filosofien og psykologien!
Dette oplæg vil handle om "den frie vilje" og dens udnyttelse i reklamebranchen. Hertil bliver anvendt filosofisk teori, der vil vise sig at være anvendelig på den psykologiske gren behaviorisme. I forlængelse af dette: Hvordan reklamebranchen benytter sig af tanken om det frie valg til at skabe falske behov hos forbrugeren.
Eleverne vil blive præsenteret for værktøjer, der fremadrettet kan blive anvendt i analyser af kulturelle, politiske og økonomiske forhold. 

RELEVANT FOR DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI

 

Vask aldrig op igen! - gyldige argumenter mod din mor

LASSE, ANVENDT FILOSOFI, AAU AALBORG

Overalt omkring os finder vi argumenter og påstande om verden. Ofte kan vi være uenige med disse påstande, men hvordan kan vi forsøge at bevise, at sådanne påstande er forkerte?
Domslogik er et redskab, der bruges i vid udstrækning indenfor filosofi. Det er et redskab, som man kan anvende til at kontrollere, om et arguments konklusion følger af argumentets præmisser. Altså, om argumentet er logisk gyldigt.
I dette oplæg præsenteres de basale formel logiske begreber, hvordan domslogikken kan anvendes til at vurdere gyldigheden af argumenter, og hvorfor formel logik er vigtigt inden for både dansk, samfundsfag, matematik, computervidenskab og videnskab generelt.

RELEVANT FOR ALLE - ISÆR DANSK, SAMFUNDSFAG OG MATEMATIK

 

 

Du er hvad du ser

ANDREAS, KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, AAU AALBORG

Oplæggets formål vil være at oplyse eleverne, om hvordan moderne medier påvirker mennesket. Der vil blive gennemgået en række teorier på klassen, blandt andet framing og cultivation theory. Disse vil blive sat i relation til film og diskuteret på klassen. Eleverne vil lære om forskellige måder hvorpå de medier vi indtager kan have inflydelse på vores holdninger og handlinger, uden vi er bevidst om det. Ydermere er målet at få eleverne til at reflektere over hvordan forskellige medier har påvirket dem, og hvordan de vil gøre det i fremtiden. Krav til oplægget: Post-its. 

RELEVANT FOR MEDIEFAG, SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

 

Kan du se, hvad jeg sagde?

MARIA ALEXANDRA, KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, AAU AALBORG

Den eneste du ikke kan se, er dig selv. Men hvorfor synes vi alligevel, at det er svært at modtage feedback? Hvordan har vi mulighed for at give hinanden en konstruktiv feedback, som vi kan arbejde ud fra fremadrettet? Det kommer dette oplæg til at handle om. Eleverne får indblik i, hvordan vores nonverbale kommunikation både kan understøtte og modsige vores verbale kommunikation. Eleverne får værktøjer til, hvordan man kan give hinanden, og selv modtage, en konstruktiv feedback.
Oplægget vil desuden tage udgangspunkt i her-og-nu situationer, som eleverne selv er med til at konstruere og analysere i form af rollespil. Vi kommer til at arbejde ud fra en feedback-model, som vil være en rettesnor for de scenarier, vi opstiller. Undervisningen kommer til at være uden computere, så eleverne kommer til at få brug for papir og blyant.

RELEVANT FOR ALLE FAG, DER ØNSKER AT ARBEJDE MED FEEDBACK

 

"Hey, må jeg lige få jeres opmærksomhed?"

ida, kommunikation og digitale medier, aau aalborg

Hvad er kommunikation, og hvor møder vi det i vores hverdag? Kommunikation kan være alt fra at se en reklame, til klasseundervisning eller når vi venter i køen hos bageren. Oplægget vil forsøge at anskueliggøre, hvorfor kommunikation er relevant, og hvordan vi kan blive bedre til at tale og fange et publikums opmærksomhed – og fastholde den. 
Derudover vil oplægget have fokus på akademisk metode, hvor eleverne bliver introduceret for en konkret måde at indsamle og behandle data på, som de selv skal prøve kræfter med i gruppearbejde. Målet er at vise eleverne, hvordan de aktivt kan bruge og mestre kommunikation i deres tilværelse og give dem et indblik i, hvordan man praktisk arbejder problembaseret som studerende ved Aalborg Universitet. Krav: Printede bilag til eleverne.

relevant for alle

 

Madspild, markedsføring og miljø – kampagner, der redder verden!

NANNA, INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I TYSK, AAU AALBORG 

Hvad er madspild? Hvorfor opstår det? Hvilke konsekvenser medfører det? Disse spørgsmål er væsentlige, når emnet hedder madspild. Undervisningen vil indeholde forskellige elevinddragende aktiviteter såsom Mentimeter og Kahoot, og der vil blandt andet blive sat fokus på, hvilke restauranter og supermarkeder, der finder madspild vigtigt. Formålet med dette oplæg er at få eleverne til at reflektere over madspild og få dem til at gøre en forskel. Undervisningen vil tage udgangspunkt i gruppearbejde, hvor hver gruppe blandt andet laver en lille fremlæggelse om, hvad de kan gøre for at mindske madspild samt give eksempler på, hvordan en kampagne mod madspild kunne udarbejdes. OBS: Der er et krav om at der skal være højtalere til rådighed. 

RELEVANT FOR DANSK, SAMFUNDSFAG OG TYSK

 

”Der er et yndigt land” – med brandingværdi

JONAS, INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I SPANSK, AAU AALBORG

Hvordan kan virksomheder udnytte Danmarks værdi som brand? I dette oplæg vil vi se nærmere på begrebet ”nation branding”, og hvordan et lands brand påvirkes af forskellige faktorer i samfundet. Oplægget vil anvende konkrete eksempler på virksomheder, som anvender danske kulturelle elementer i deres markedsføring. Herunder Flying Tiger Copenhagens anvendelse af det danske sprog på det spanske marked, og Carlsbergs markedsføringsvideo med Mads Mikkelsen ”The Danish Way”. Derudover vil oplægget behandle fænomenet ”hygge”, hvor socialkonstruktivismen inddrages til forståelse af dets betydning i international markedsføringssammenhæng.
(Casen ”Flying Tiger Copenhagen” kan tilpasses til elever, som har spansk sprogfag)

RELEVANT FOR SPANSK, AFSÆTNING, DANSK, KULTURFORSTÅELSE, SAMFUNDSFAG OG ENGELSK

 

Psykologien bag “like”

ASTRID, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

Hvorfor er det så svært at lægge mobilen fra os, hvorfor føles et “like” på Facebook så godt, og hvorfor er det så nemt for os mennesker at blive afhængige af teknologien? Disse spørgsmål vil vi forsøge finde svar på. Derudover vil vi se på teorien bag behavioristisk design, og hvordan man gør brug af psykologiske teorier idag til at designe teknologi. Der vil blive taget udgangspunkt i nogle eksempler fra virkeligheden såsom Instagram. Vi vil derudover diskutere de etiske konsekvenser af at bruge viden om menneskets psyke til at skabe produkter. Eleverne vil derefter få en problembaseret opgave, hvor de udfra et behov fra Maslow’s behovspyramide rent teoretisk skal designe idéen til en app, der gør brug af viden fra psykologi.

RELEVANT FOR PSYKOLOGI, SAMFUNDSFAG, ENGELSK, DANSK, BIOLOGI, FILOSOFI

 

Feminin, maskulin eller begge dele? Tværfagligt oplæg om køn, biologi og kultur

CAMILLE, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

Den første kategori, mennesket identificerer sig med, er, hvorvidt man er født pige eller dreng. Biologisk køn er dog ikke en styrende faktor for individets identitet, da nyere forskning har vist, at individets kønsidentitet i høj grad påvirker ens selvforståelse. Følgende oplæg vil igennem tværfaglig viden udforske hvad kønsidentitet er, og hvilken betydning den har. Eleverne vil blive præsenteret for tre typer argumenter, herunder et evolutionært, biologisk og kulturelt syn på køn. Denne viden skal udmunde i en faglig diskussion, hvor eleverne i en øvelse skal argumentere ud fra de tre syn. Efterfølgende perspektiveres der til en mere overordnet samfundsdebat om aktuelle tendenser, stereotyper og diskurser. Krav til oplægget: Jeg skal bruge mange tusser i farverne lyserød, rød, grøn og blå.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, HISTORIE, BIOLOGI OG RELIGION

 

Hvor dansk kan man være? - Dansk identitet i en global kontekst

AIDA, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

I en mangfoldig verden, forsøger vi at forstå den danske identitet (hvad er det, overhovedet?) i en nutidig kontekst. Sammen med eleverne tager vi fat i, hvad det vil sige at identificere sig som dansk, og måske også være stolt af det. Er der betingelser for at kalde sig dansk? Er det en selv, der bestemmer om man er dansk eller ej? Kan man have flere identiteter? Og særligt, hvilken betydning har det for unges selvopfattelse og identitetsdannelse, at danskhed ikke ser ens ud hos alle? Man bliver først opmærksom på ens nationale identitet, når andre udfordrer eller prikker til den. Eleverne skal konkret beskæftige sig med social identitet, og får lov til selv at prøve kræfter med at definere danskhed.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, PSYKOLOGI OG FILOSOFI

 

”MOR, VIL DU DONERE MIT HJERTE?”

FIE, PSYKOLOGI, AAU AALBORG 

Ved udgangen af 2018 manglede 447 danskere et nyt organ, mens 40 patienter døde på venteliste. Hvordan kan dette lade sig gøre, når statistikken viser, at 90% af alle danskere går ind for organdonation? Tallene vidner om, at vi har svært ved at tage det aktive valg om at donere organer eller ej. Oplægget vil gennem relevant psykologisk teori give en indføring i, hvorfor det er svært at tage stilling, samt undersøge hvordan visuel eksponering kan fremme en meningsskabelse. Gennem analyse af organdonationsreklamer vil eleverne blive udfordret på deres forståelse for organdonation og meningsskabelse herom gennem en konfrontation med fænomenet. Med dette vil eleverne få indsigt i, hvordan visuel eksponering påvirker meningsskabelsesprocesser.

RELEVANT FOR PSYKOLOGI, DANSK OG SAMFUNDSFAG

 

Av for fanden! – En biopsykologisk rejse ind i smertens komplekse univers

sofie, psykologi, aau aalborg

Smerteoplevelsen er subjektiv og mere kompleks end som så. For med vores psykologiske mekanismer, kan vi kontrollere smertens fysiologi. Dermed bliver smerte et medie til, at forstå hvordan vores psykologi og biologi interagerer. Interaktionen fremhæves ved emner som placebo, fantomsmerter og kroniske smerter. Placebo bevidner om evnen til at danne indre smertestillende opioider. Fantomsmerter tydeliggøre hjernens plasticitet og vores sensibilitet overfor illusioner. Kronisk smerte understreger, at smerten er placeret i et krydsfelt mellem psykologiske, sociale og biologiske forhold. Gennem cases, eksperimenter og terapeutiske behandlingsmetoder får eleverne indblik i smertens komplekse univers.

relevant for psykologi og biologi

 

 

 

 

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

 

Antibiotika resistens - fremtidens største dræber

ANNE, BIOLOGI, AAU AALBORG

Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Antibiotikaresistens påvirker størstedelen af den moderne medicinpraksis: alt fra behandling af bakterielle sygdomme til organtransplantation vil blive påvirket og derfor medfører antibiotikaresistens store konsekvenser for vores globale sundhed. Sammen med eleverne vil årsager og konsekvenser af antibiotikaresistens blive udforsket. Oplægget vil fokusere på udviklingen af antibiotika, hvordan og hvorfor bakterier bliver mere modstandsdygtige, samt hvordan et liv uden antibiotika ser ud.

RELEVANT FOR især BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

Fremtidens energisystem – Lagring, en del af vejen

STINE, ENERGI (MEKATRONIK), AAU AALBORG

Danmark har et mål om at være fri for fossile brændsler i 2050, men hvordan kan det lade sig gøre? Det betyder energinettet skal forsynes af vedvarende energikilder, som ofte er fluktuerende. Men hvordan sikrer vi så, at der ikke er strøm som vinden blæser? En del af svaret, kan være energilagering, men hvordan gør vi det?
Oplægget vil tage udgangspunkt i denne udfordring som vores fremtidige energisystem står overfor. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige lageringsmetoder, og undervisningen vil fokusere på hvilke energityper og beregninger der høre til. Eleverne vil stifte kendskab til og selv prøve kræfter med forskellige energiberegninger, og den vej få en forståelse for matematikken bag energilagering og konvertering.

RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

 

Har du jord i hovedet? – En introduktion til geoteknik

RASMUS, BYGGERI & ANLÆG, AAU AALBORG

I dette jordnære oplæg graver vi ned i geoteknikkens verden for at undersøge to almindelige funderingsmetoder: stribefundament og pælefundament. Herunder introduceres eleverne for hvad jord egentlig er, og hvordan geoteknikere beskriver jord. Dette gør eleverne i stand til, sidst i modulet, at anvende de fremlagte metoder til dimensionering af et stribe- eller pælefundament til et casehus. Vi snuser desuden lidt til bygningsingeniørens og geoteknikerens principper bag beregning af bygninger og fundamenter. Det er et krav til oplægget, at eleverne har en lommeregner. 

RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, TEKNIKFAG OG TEKNOLOGI

 

Hvad i alverden laver en ingeniør?

JESPER, BYGGERI OG ANLÆG, AAU AALBORG 

Oplægget vil give en smagsprøve på hvad det vil sige at være ingeniør, ved at introducere eleverne til de forskellige ingeniørdiscipliner indenfor byggeri og anlæg. Derefter skal eleverne arbejde med energimæssige problemstillinger for en case-bygning. For at udbedre problemerne, skal eleverne blandt andet arbejde med varmebalancer og bygningsfysik, for derefter at dimensionere og projektere løsningsforslag. Dette stiller krav til et sammenspil imellem det beregningstekniske, teoretiske og det praktiske indenfor byggeri og anlæg.
Oplægget vil indeholde tavleundervisning og gruppearbejde, hvilket vil blive opsamlet med en fælles diskussion og vurdering af gruppernes løsningsforslag.

RELEVANT FOR MATEMATIK, FYSIK, TEKNIKFAG OG TEKNOLOGI

 

Lys, bredere end regnbuen

MAGNUS, NANOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, KEMI, FYSIK OG BIOLOGI

 

Superleder - vejen til en grønnere fremtid

DANN, FYSIK MED SIDEFAG I MATEMATIK, AAU AALBORG

Opdagelsen af superledere har været epokegørende, og de anvendes bl.a. i MR-scannere, fusionreaktorer og magnettoge i Japan. Men potentialet i superledere er endnu større, hvilket gør dem til et af de helt store forskningsområder. I dette oplæg får eleverne viden om, hvordan superledere fungerer, hvorefter de anvender teorien i praksis ved selv at foretage eksperimenter med superledere. Vi vil sammen anvende vores nye viden til at se de mange muligheder, som findes i superlederteknologien.
Krav til oplægget: et laboratorium er nødvendigt.

RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

 

Et brag af en hverdag - kemien alle praktiserer

IVAN, KEMI, AAU AALBORG

Dette oplæg giver en indsigt i hvordan vores hverdag er afhængig af kemi, hvor man både lærer det teoretiske og samtidig prøver det i praksis, hvor der er både forsøg med farver, ild og dem med knald i (uden at springe skolen i luften). Uden at tænke over det bruger man meget kemi i sin hverdag. Det er lige fra sæber til hudcreme. I sæber bruger man tensider til at kunne fjerne fedt med på overflader, hvor i ketchup bruger man emulgatorer til få en homogeniseret blanding af olie og vand. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. Desuden kan dette oplæg tilpasses sådan at selv dem med kun lidt naturvidenskabelige interesse, kan få en oplevelse de vil huske i lang tid. OBS: Det er en fordel, hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men er ikke noget krav.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, FYSIK

 

Anvendelse af drug carrier systemer til forbedret medicinsk behandling

KAARE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Dette skyldes i mange tilfælde at medicinen skal optages i vores krop, for at den kan nå det eller de steder i kroppen, hvor den skal virke. Denne optagelsesvej har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. For at overkomme disse barrier formuleres de fleste medikamenter. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. En god formulering af et medikament er vigtigt for medikamentets effektivitet og i forbindelse med reduktion af bivirkninger. Oplægget omhandler drug carrier systemer til formulering af medikamenter.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI

 

Det kalder jeg god kemi!

JEPPE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men er denne kritik er egentligt velbegrundet og kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
Målet med dette oplæg er at give et mere nuanceret indblik i hvordan en kemiingeniør ser og løser problemer for at gøre processerne grønnere eller mere sikre. Vi vil lære om industrier der har omstillet sig til grønnere metoder, og igennem case-arbejde vil vi selv forsøge at tage en kemiingeniørs briller på. Vi vil kigge på en desværre stadig meget "beskidt" industri, nemlig denim-industrien, og sammen finde på smarte løsninger til forbedre processerne.

RELEVANT FOR KEMI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOLOGI, INNOVATION, PLS TEKNIKFAG

 

Proteiner – meget mere end hvad du putter i din shake

BARTOSZ, BIOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Masseproduktion af terapeutiske proteiner helbreder og holder i dag millioner af mennesker i live. Danmarks andenstørste virksomhed Novo Nordisk producerer i dag halvdelen af verdens insulin, men hvordan er vi nået hertil? Dette oplæg har til formål at skærpe elevers forståelse af hvad et protein enlig er samt processen fra opdagelse til produktion af terapeutiske proteiner. Dette bliver gjort gennem et historisk indblik i insulins historie relateret til en fleksibel teoretisk præsentation. Eleverne kommer til at arbejde i grupper for at bearbejde teorien, og aktivt benytte den til at løse en case relateret til en sygdom forbundet med proteinmangel.

RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG KEMI

 

Gode gener, hvad er mine odds? – Et oplæg om genetik

rikke, bioteknologi, aau aalborg

Hvordan ser min fremtid ud? Findes der vindere og tabere i det store gen-lotteri? Vores gener afslører blandt andet hvem vi er, hvor vi stammer fra og om vi er genetisk disponeret for visse sygdomme, eksempelvis alzheimers eller parkinsons. Private udbydere af genetiske tests har vundet frem, og det er derfor et relevant emne og italesætte, for der er vel ikke kun fordele ved at få foretaget genetiske tests? Dette oplæg omhandler hvad vi kan/ikke kan forudse ud fra vores genetik samt hvilke etiske problemstillinger der opstår, når private udbydere af genetiske tests melder sig på banen. Eleverne vil med dette oplæg få en introduktion til genetik, alt efter niveau, og arbejde med at diskutere og opsætte problemstillinger om et aktuelt emne.

relevant for bioteknologi, biologi og samfundsfag

 

Giftighed - hvad er det?

SIGRID, VAND OG MILJØ, AAU AALBORG

I medierne kommer der ofte op med; 'Det her har vist sig at være giftigt' eller 'Dette stof er fundet i høje koncentrationer i drikkevandet'. Oplægget og undervisningen skal give eleverne - A: En værktøjskasse de kan 'bullshit' teste disse typer mediebeskeder med og B: En forståelse for hvordan giftstoffer fungerer og hvilke udfordringer det giver i samfundsmæssig forstand. Eleverne kommer til selv at skulle undersøge på nettet som en del af filosofien - learning by doing og via diskussion. De kommer til at lære, hvordan alkohol, som giftstof virker - og om princippet i frivillig risiko og livsrisiko blandt andet.

RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI, KEMI, SAMFUNDSFAG

 

Vand - Verdens Vigtigste Ressource

ANNIKA, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU AALBORG

Hvad ville der ske, hvis vi løb tør for rent drikkevand, og hvad kan vi gøre for at beskytte vandressourcen? Der er steder i verden, hvor vandmangel er en reel trussel, og hvor disse spørgsmål står øverst på dagsordenen. Med en voksende verdensbefolkning, forurening og klimaforandring, er mangel på drikkevand en udfordring, vi i fællesskab bør adressere. Dette oplæg vil tage afsæt i problematikkerne omkring overudnyttelse og forurening af vandressourcen. Eleverne vil diskutere konsekvenserne heraf, og de vil få et indblik i hvilke redskaber, staten kan anvende til at beskytte vores vand. Eleverne vil tages med på en rejse gennem vandforbruget i deres egen hverdag, og få et indblik i hvad de selv kan gøre for at beskytte vandressourcen. 

RELEVANT FOR ALLE - ISÆR SAMFUNDSFAG OG GEOVIDENSKAB 

 

Lego - fra tegnebrættet til hele verden

LARS, GLOBALE FORRETNINGSSYSTEMER, AAU AALBORG

Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO fungerer som virksomhed, og de vil blive præsenteret for de forskellige processer, der hjælper et produkt fra at være en idé på tegnebrættet til at blive distribueret i hele verden. For at give eleverne et visuelt indblik i LEGO, vil videoeksempler samt modeller og skitser blive vist. Dette giver eleverne en forståelse og motivation for selv at arbejde i en global virksomhed som LEGO.

RELEVANT FOR VIRKSOMHEDSØKONOMI, INTERNATIONAL ØKONOMI, SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE, INNOVATION OG ERHVERVSØKONOMI

 

Billeder i tal

RASMUS, MATEMATIK-TEKNOLOGI, AAU AALBORG

Vi ser, modtager eller sender hver dag digitale billeder over nettet – om det er gennem Facebook, Snapchat, Instagram eller et af tusindvis andre hjemmesider og applikationer. Med udviklingen af digitale kamera i vores smartphones bliver kvaliteten af disse billeder bedre og bedre. Men bedre kvalitet medfører også større filstørrelser. Så hvordan mindsker vi billedernes filstørrelse uden at ødelægge billedet? Og kan vi benytte matematik til dette?
Eleverne vil i dette oplæg – gennem en visuel præsentation med eksempler og gruppeopgaver – blive introduceret for, hvordan billeder repræsenteres på digitale enheder, samt få indblik den grundlæggende matematik, der ligger bag JPEG-billedkomprimeringsmetoden.

RELEVANT FOR MATEMATIK (B OG A), PROGRAMMERING OG INFORMATIONSTEKNOLOGI

 

Høretab - hvad ville en ingeniør gøre?

KRISTIAN, MATEMATIk-TEKNOLOGI, AAU AALBORG 

Præsentationen gør op med fordomme og uvidenhed om ingeniørers arbejde. Der igennem bliver teknologiske og sociale aspekter af høretab berørt, for: Vi bliver ældre og ældre og det resulterer i gradvis nedsat hørelse, hvilket har store sociale konsekvenser for de, som har et høretab. Dette oplæg præsenterer en gruppe ingeniørers arbejde med en ny metode, hvorpå høretab kan behandles. Eleverne gøres kunstigt døve, sålede de kan opleve, hvor kraftfuldt et værktøj denne nye metode er. Det er et underholdende, sjovt og lærerigt oplæg, hvor der tages udgangspunkt i en rigtig case, og hvor alle kan være med uanset studieretning eller niveau.
Krav: Højtalere er et krav. 

RELEVANT FOR NATURVIDENSKABELIGE FAG

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

"Der er noget galt i Danmark" - historikerens problemer

MARIA, HISTORIE, AAU AALBORG

Danskerne er et stolt folk med en gloværdig fortid. Dette er dels grundet Saxo, der i sit værk Gesta Danorum har givet danskerne en selvstændig historie, og derved en fælles identitet. Set fra et kildekritisk perspektiv er der mange problematikker med de gamle beretninger, og ofte kan historien derved omskrives. Hvilke udfordringer giver det den danske kultur? eller har det overhovedet nogen betydning? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og vil beskæftige sig med store refleksioner over historiefagets betydning og relevans. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med, hvordan en historikere arbejder og deres kildekritiske værktøjer.

RELEVANT FOR HISTORIE

 

Hvad er kultur egentlig, og hvad har det med historie at gøre?

NANNA, HISTORIE, AAU AALBORG

Kulturbegrebet har ændret sig meget igennem de sidste 400 år. Fra en start opfattelse hvor kulturbegrebet var værdiladet og inddelt i det primitive og civiliserede samfund, til en moderne opfattelse hvor man opfatter kultur som alt. Kultur er ikke længere betinget af arv, race eller social baggrund, men noget som bl.a. er skabt ud fra geografiske, historiske og sociologiske betingelser. Denne diversitet har resulteret og resulterer til stadighed i mange kulturmøder. Kulturmøder fra det antikke Palæstina til globaliseringen har derfor været med til at forme vores samfund.
Der vil blive diskuteret kulturbegreb i grupper, og de skal derudover reflektere over hvilke kulturmøder de kender og har været en del af.

RELEVANT FOR HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

 

Hvordan sukker er skyld i racisme og andre sjove historiske historier

casper, historie, aau aalborg

Hvordan opdagelsen af Amerika er skyld i bland-selv-slik, Rasmus Paludan, stemmeret til kvinder og mange andre sjove ting. Historie handler ikke kun om kedelige begivenheder, der skete for alt for længe siden. Det handler i stedet om, hvorfor samfundet i dag ser ud, som det gør. Undervisningen vil vise, hvordan historie har en direkte effekt på vores verden i dag, både på global sigt men også på hver enkelt persons dagligdag. Eleverne vil få indsigt i, hvordan deres frokost eller yndlingsfodboldspiller er langt bedre repræsentanter for historien, end en gammel støvet historiebog er. Formålet med undervisningen er at gøre historie mere håndgribelig. Dette gøres ved at kigge på opdagelsen af Amerika og dens mange betydninger for os i dag.

relevant for historie, samfundsfag og dansk

 

Retsstat eller retfærdighed? – Historien om de sidste dødsstraffe i Danmark

mads, historie, aau aalborg

Hvornår var det nu lige den sidste henrettelse fandt sted? Ib Birkedal Hansen blev den sidste henrettede på dansk jord den 20. juli 1950. Dette oplæg vil fokusere på historien bag den sidste henrettelse i Danmarkshistorien, og i forlængelse heraf vil det etiske spørgsmål omkring dødsstraffen blive diskuteret i klassen. Der vil tages udgangspunkt i den ovennævnte sidste henrettede når elevernes moral sættes på prøve og de skal argumentere for- eller imod dødsstraffens anvendelse i Danmark. Gennem elevernes diskussioner vil deres evner til at argumentere blive styrket og de vil gå fra undervisningen med en bedre forståelse af dødsstraffens anvendelse i Danmark.

relevant for historie, samfundsfag og filosofi

 

Computerspil og skøre franskmænd

FREDERIKKE, HISTORIE MED SIDEFAG I DANSK, AAU AALBORG

Hvad sker der, når nogen rykker ved forståelsen af vores fortid – vores fædrelands historie? Er det stadig vinderne, som skriver historien, eller er jobbet givet videre til medierne? Disse spørgsmål vil vi i løbet af undervisning forsøge at finde svar på, ved at undersøge hvorvidt computerspillet Assassin’s Creed Unity provokerede forståelsen af det franske demokratis historie. Eleverne vil blive præsenteret for begreber i feltet historiebrug samt opnå en forståelse af, at historie er levende og konstant under udvikling.

RELEVANT FOR HISTORIE, DANSK, SAMTIDSHISTORIE, SAMFUNDSFAG OG ENGELSK

 

Fra kort engangsknald til livslangt og lykkeligt ægteskab

MARWA, POLITIK OG ADMINISTATION, AAU AALBORG

Partierne er gået fra den klassiske dag-til-dag kamp om omtale i medierne til en såkaldt forbrugermodel for politisk kommunikation med det formål at skabe et livslangt og lykkeligt ægteskab med vælgerne fremfor kortsigtede engangsknald. Politisk marketing er politisk kommunikation i en moderingsproces, hvor partier og politikere gør brug af kommercielle marketingsteknikker i kampen for at fastholde nuværende kunder og erobrere potentielle kunder. Helt konkret adskiller politisk kommunikation og politisk marketing sig fra hinanden således, at politisk marketing er mere kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG AFSÆTNING

 

Politikere på sociale medier - valgkamp med bottleflips og my stories

WILLIAM, SAMFUNDSFAG, AAU AALBORG 

Politikere bliver bedre og bedre til at bruge de sociale medier, og mens langt de fleste allerede flittigt bruger Facebook, kommer flere og flere politikere også på nyere medier såsom Instagram og Snapchat. Indenfor samfundsvidenskaben taler man om at politikken er blevet personificeret – den er blevet personliggjort, og politikeres personlighed og privatliv fylder en større og større del i medierne, og er samtidig noget de frivilligt deler både i TV og sociale medier. Men hvad betyder disse nye indblik i politikere liv? Påvirker det os? Dette oplæg vil beskæftige sig med denne udvikling, og både gøre opmærksomme på denne påvirkning på en sjov og underholdende måde, og samtidig vise nye muligheder, som kommer af personificeringen af politik.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG MEDIEFAG

 

afhængig af at have ret

christian, samfundsfag, aau aalborg

Hvorfor kan der være så mange forskellige holdninger til de samme ting, når vi har den samme information tilgængelig? Hvorfor kan nogen mennesker slet ikke se, at de er på den forkerte side af debatten? Kan man måske begynde at snakke om, at folk er afhængige af at få ret, og ikke længere går op i at finde frem til det ”rigtige”? Eleverne vil gennem oplægget blive introduceret til samfunds- og psykologiteori, der skal give eleverne en indsigt i, hvordan hjernen fungerer, når den hører argumenter. Hvorfor nogle argumenter kan virke mere overbevisende end andre. Oplægget gør op med det rationelle menneske, og ruster eleverne til selv at være mere bevidste om deres adfærd, når de bevæger sig gennem argumenter og danner sig en holdning.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

Små hjerter kan også føle store ting – Om omsorgssvigt og bearbejdelse

trine, socialrådgiver, aau aalborg

Hvilke konsekvenser har det for et barn at blive udsat for omsorgssvigt fra barnsben? Hvordan kan man bearbejde omsorgssvigt i barndommen og blive en velfungerende voksen?  Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Omsorgssvigt findes i flere forskellige afskygninger og er en realitet i mange danske familier. I undervisningen vil det desuden forsøges belyst, hvordan omsorgssvigt kommer til syne, og hvilke juridiske grundlag der er for at yde støtte til børn og unge, der bliver udsat for omsorgssvigt. Eleverne vil blive præsenteret for Kari Killéns teori om omsorgssvigt, samt enkelte andre psykologiske begreber, som kan skabe en bedre forståelse for emnet.

relevant for alle, især psykologi og samfundsfag

 

Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

FREDERIK, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

Er Danmark et klassesamfund?

IDA, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Danmark anses ofte som et klasseløst samfund, men alligevel er der stor forskel på danskernes muligheder og livsvilkår, og hvorfor nu det? I oplægget introduceres, hvordan man forholder sig til og arbejder med ”klassesamfund” og ulighed i dagens Danmark samt samfundsvidenskabelige metoder. Her kommes der ind på faktorer som positioner, etnicitet og køn, samt individets kulturelt forbrug som statusmarkør, og kulturel, økonomisk og social kapital der kan være med til at bestemme ens tilhørsklasser. Eleverne introduceres også til velfærdsstatens strukturelle tiltag som lighedstyper og social stratifikation. Der lægges særligt op til refleksion og diskussion, og eleverne får mulighed for at prøve teorierne af med praktiske øvelser.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, HISTORIE, PSYKOLOGI

 

Er det hele bare et rollespil?

Emil, sociologi, aau aalborg

Hvad sker der, når vi mødes og interagerer med hinanden? Hvilke mekanismer og processer går vi igennem i et helt almindeligt møde på gymnasiet, i sportsklubben eller hos bedsteforældrene? Hvorfor er der forskel på, hvordan vi opfører os med fremmede, på sociale medier eller i vores hjem? Og hvad har rollespil med alt dette at gøre?
Der er mere på spil, end man lige tror, når man interagerer med andre mennesker. Uden at vi tænker over det, spiller vi ifølge et sociologisk perspektiv helt automatisk en rolle med tilhørende normer og forventninger.
Oplægget vil introducere en sociologisk forståelse af, hvordan vores hverdagsinteraktioner foregår som en rituel praksis, hvilket vil eksemplificeres i hverdagseksempler fra elevernes eget liv.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

McDonalds og Disneys skjulte hensigter for samfundet

lucas, sociologi, aau aalborg

McDonalds og Disney kunne umiddelbart ligne to uskyldige firmaer. Men er de bevidste om deres påvirkning på resten samfundet, som gennemsyrer alt lige fra uddannelsessystemet ned til hverdagslivet mellem mennesker?
Dette oplæg vil omhandle teori bag McDonaldsiserings- og Disneyserings-teserne. Eleverne vil efter det teoretiske oplæg få mulighed for selv, i grupper, at prøve at analysere cases der er underlagt de strukturelle forhold, som McDonalds og Disney ubevidst pålægger forskellige aspekter i samfundet. Forklaringen af teorien samt casene vil være udvalgt efter at henvende sig til elevernes hverdag, der på denne måde skal gøre oplægget og undervisningen relevant for dem og deres syn på hverdagen og samfundet.

relevant for samfundsfag, historie og samtidshistorie

 

Design dit innovative gymnasium

ANDERS, INNOVATION OG DIGITALISERING, AAU AALBORG

Skal man være et geni for at være innovativ? Nej langt fra! Alle kan arbejde innovativt! Innovation opstår oftest af co-creation og gruppearbejde. Tager man ordet ”cykel” vil én person tænke på en mountainbike, mens en anden forestiller sig en damecykel. Kombinerer man de bedste aspekter fra hver cykel, får man en cykel man sidder behageligt på og kan klare off-road terræn. I oplægget ”Design dit innovative gymnasium” vil eleverne blive præsenteret for innovationsteori og anvende den, ved at arbejde innovativt i en dynamisk co-creation proces. Eleverne vil gennemgå ide-generering, selektions- og designfase, med fokus på innovative forbedringer af gymnasiet rettet mod deres individuelle studieretninger. OBS: Det vil være rigtig fint, hvis skolen kan stille A3 karton til rådighed.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, INNOVATION. - KAN TILPASES TIL ALLE STUDIERETNINGER

 

Mere i SU eller topskattelettelser?

ASGER, ØKONOMI, AAU AALBORG

Mere i SU eller topskattelettelser? Disse er blot få af de forskellige finanspolitiske tiltag, som der hvert år debatteres på Christiansborg, når de danske partier skal blive enige om finanspolitikken. I bund og grund handler det om, hvordan statens ressourcer skal benyttes. Økonomisk teori fortæller os, hvordan forskellige finanspolitiske tiltag vil påvirke den danske økonomi. Eleverne skal i timen arbejde med opgaver i grupper omhandlende dansk økonomi.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, MATEMATIK, HISTORIE, ØKONOMI

 

Turn Your Education Into Value

CHINTHEJA, ØKONOMI, AAU AALBORG

Studerende sidder på skolebænken hovedsageligt, fordi uddannelse lægger op til en fremtid på arbejdsmarkedet. Mange studerende tænker, på daglig basis, ikke over hvilken betydning uddannelse har for deres fremtidige jobs, udover fagenes relevans. Formålet med denne præsentation er at vise de studerende, hvordan deres tid på uddannelse er en vigtig investering i dem selv, og deres fremtidig arbejdsplads.
Præsentationen vil give indsigt i hvordan arbejdsmarkedet fungerer, hvordan uddannelse spiller ind som en væsentlig rolle, samt hvordan de studerende kan forvente at skulle forhandle løn, alt efter hvor meget viden og erfaring de besidder. Krav til oplægget: farvet papir i pink og gul.

RELEVANT FOR ALLE STUDIERETNINGER, især ØKONOMI, SAMFUNDSFAG OG MATEMATIK. 

 

Styrer marketing dine tilhørsforhold, almene viden og kønsidentitet?

JÓGVAN, HA ERHVERVSØKONOMI, AAU AALBORG

Morgenmad er dagens vigtigste måltid, kvinder skal barbere sig, piger går i pink, drenge går i blåt, tre måneders løn for en vielsesring, og så videre. Vi kender de forskellige normer, og ting man plejer at sige. Hvor kommer de dog egentlig fra? Jo, de kommer fra marketingfirmaer og virksomheder. De fleste af os tænker på marketing som trælse reklamer i fjernsynet, skilte på bygninger og annoncer på internettet. Det er dog så meget mere. Gennem oplægget vil eleverne blive informeret om, og diskutere effekten af, hvordan det egentlig påvirker dem, og deres tankegang, hver dag.  Alt fra hvordan Gillette bestemte sig i 1920’erne for at alle kvinder nu skal barbere sig, til hvordan Donald Trump brugte marketing til at vinde præsidentvalget.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, ERHVERVSØKONOMI, MARKETING, KOMMUNIKATION OG HISTORIE

 

Farvel til grundloven?! – fra hvid skjorte til jakkesæt

THORLEIF, ERHVERVSJURA, AAU AALBORG

Har EU erstattet lovgivende magt i Danmark? Skal folketinget gøres mindre? Hvilken betydning har EU-retten i hverdagen? Med den stigende mængde lovgivning og retspraksis fra EU og EU-domstolen er folketingets regelskabende virksomhed blevet rolle mindre og mindre. Lovgivers rolle har ændret sig fra den holistiske rolle til, nu i vidt omfang arbejde indenfor EU's rammer. Oplægget vil rette fokus mod EU, og EU's indflydelse i Danmark. Hvad sker der, når EU siger ét og Danmark ikke er enig? Dette ’contra legem’ vil blive centralt i oplægget. Eleverne vil blive kastet ud i diskuterende og reflekterende problemstillinger omhandlende samspillet mellem dansk ret og EU-retten.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG ERHVERVSRET

 

Jura - fra stenalder til retssamfund

EMIL, ERHVERVSJURA, AAU AALBORG

”Er jura ikke bare udenadslære?”. Hvis man tænker sådan har man lidt misset pointen. For jura handler ikke så meget om love og paragraffer, men snarere meningen bag dem. Nemlig det at kunne løse et problem på den mest hensigtsmæssige måde. Undervisningen vil have til formål at introducere eleverne for, hvad jura rent faktisk er, da der er mange fordomme mht.  området. Desuden vil de blive præsenteret for nyttige juridiske principper og begreber enhver oplyst borger bør kende til.
Der vil desuden være fokus på, hvordan de kan bruge den juridiske metode til deres skolegang – her især mht. AT, SRP og generelt alt projektarbejde. Endeligt vil eleverne også få kendskab til AAU, og mere specifikt erhvervsjura.

RELEVANT FOR alle fag - især SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

Er vi uerstattelige? - Et indblik i dine rettigheder

MAJA, JURA, AAU AALBORG

Hvad er dine muligheder og rettigheder, når du kommer til skade, eller nogen ødelægger dine ting? Og omvendt - hvad er dine forpligtelser, hvis du skader andre? Vi hører dagligt om tilfælde, hvor nogen lider skade pga. andres fejl – alt fra børn, der lider skade i en uskyldig leg, til hunde der skambider mennesker. I disse situationer har vi rettigheder, der sikrer os kompensation for tab. Erstatningsret er et yderst relevant emne, da mange kommer i kontakt med det gennem livet. Oplægget giver eleverne indblik i deres rettigheder, hvis de kommer ud for en uventet ulykke. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne gennem cases og andre elevinddragende aktiviteter får en forsmag på, hvordan gruppearbejde fungerer på jurastudiet. 

RELEVANT FOR alle - især SAMFUNDSFAG OG SPROGLIGE FAG

 

Det perfekte EU

MARTIN, EUROPÆISKE STUDIER, AAU AALBORG

Hvorfor findes den Europæiske Union, og hvordan skal den se ud i fremtiden? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til EU’s historie og de aktuelle udfordringer, som EU står overfor. Ydermere vil der fokuseres på forskellige ideologier og opfattelser af hvilke områder EU skal beskæftige sig med. Skal EU være en føderation? Udelukkende en handelsunion? Skal vi have en EU-hær? Skal EU i det hele tages findes? Det er spørgsmål eleverne vil blive sat til at reflektere over og diskutere. Dernæst vil eleverne blive sat til at præsentere deres bud på det perfekte EU. Foruden klassisk ’tavleundervisning’ (powerpoint) indeholder dette oplæg elevaktiverende elementer f.eks. quizzen kahoot, aktiv-brainstorm, meningsmålingsleg og gruppearbejde. Krav til oplægget: Post-its. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE SAMT DHO OG SPR-FORLØB

Oplæg fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Vil du være fremtidens helt? - red menneskeliv med teknologi

Rasmine, sundhedsteknologi, AAU aalborg

Hvordan kan det egentlig være muligt, at vi kan få lammede til at gå og få stumme til at tale? Dette er sundhedsteknologi svaret på, hvor en sundhedsfaglig uddannelse bliver kombineret med brugen af teknologi. Oplægget tager udgangspunkt i hvornår og hvordan vi møder sundhedsteknologi i hverdagen. Eleverne vil blive præsenteret for konceptet om livskvalitet, og om hvordan små parametre i hverdagen, kan gøre den helt store forskel. Derudover vil eleverne blive præsenteret for forskellige sygdomme, og arbejde med hvilke teknologiske løsninger der kan afhjælpe disse sygdomme.

relevant for alle - især biologi, bioteknologi og samfundsfag

 

Autismevacciner, kaninsyn og kræfttomater - sundhedsmyter i det 21. Århundrede

Simon, Medicin, AAU Aalborg

I Danmark er vi fanatiske med vores helbred og jagten på at leve sundt! Med udsagn fra selvudnævnte sundhedseksperter og ukritiske medier som platform mødes vi af ugentlige pressehistorier, hvor der bliver slynget om sig med alternative fakta omkring alt fra HPV-vacciner til kur mod autisme. I det såkaldte postfaktuelle samfund kan det være noget nært umuligt at skelne mellem fup og fakta, og specielt de unge står for skud, for hvor skal de få værktøjerne til at navigere rundt i mytehavet og skille fup fra fakta? En introduktion til disse redskaber, hvordan ægte sundhedsviden skabes og praktisk øvelse i at bruge det i deres dagligdag er blandt noget af alt det dine elever får med sig fra dette oplæg.

RELEVANT FOR alle - især BIOLOGI, SAMFUNDSFAG og PSYKOLOGI

 

aktiv dødshjælp - en værdig afsked?

emil, medicin, aau aalborg

Birthe er 93. Hun ønsker ikke en livsforsikring men en dødsforsikring. Muligheden for at vælge døden. At fravælge livet. At Indtræde den evige søvn før tid, når kun den værdige død vil være afslutning på et ’uværdigt,’ ubærligt liv. Skal hun have retten til det valg? For hvem bestemmer egentligt over livet - eller døden? Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Nogle mener det er godt, andre at det er skidt. Netop den debat jeg vil tage med i klasseværelset, hvor intet facit eksisterer. Introduktion til lovgivning, dilemmaer og etiske positioner vil klæde eleverne på til en faglig diskussion af et blufærdigt emne. Der vil være temaer om livskvalitet, selvbestemmelse, ansvar og risiko ved aktiv dødshjælp med inddragelse af forskellige cases.

relevant for alle, især bioteknologi, samfundsfag og psykologi

 

sukkersyge sukker-sucks

jonas, medicin, aau aalborg

Sukkersyge er en rimelig kendt sygdom, men det er ikke alle der ved hvad det egentlig vil sige at have det, eller hvorfor man får det. Antallet af mennesker med sukkersyge er mere end fordoblet mellem 2000 og 2016, med godt 250.000 danskere der er diagnosticeret med sygdommen, samt at behandlingen koster den danske stat 87. mio. kr. om dagen, så hvad sker der lige der? Hvorfor får så mange sygdommen, og hvorfor koster det så meget? I dette oplæg vil eleverne lære om mekanismerne i kroppen der leder til sukkersyge, behandlingsmuligheder og sygdomsbilledet af en patient med sukkersyge. Yderligere vil de få en intro til det medicinske detektivarbejde der ligger forud for en diagnose, samt kendskab til medicinske termer og begreber.

relevant for biologi og bioteknologi

 

Hormoner – mere end bare sex, kroppens kemiske budbringere

marie, medicin, aau aalborg

Vi har alle hørt at vores hormoner ændre sig, når vi kommer i puberteten. Men hvad er hormoner egentlig? Påvirker hormoner mere end puberteten? JA - hormoner er over alt i vores krop, sammen med nervesystemet er de vores kontroltårn og vores kemiske budbringere. Der findes mange former for hormoner, og de har alle deres individuelle og specifikke funktioner. Hormoner gør dig glad, de kan gøre dig aggressive og de får dig til at vokse. 
Dette oplæg vil give en intro til hormoner, en intro til de forskellige typer hormoner der findes og hvad der sker hvis kontroltårnet kikser. Igennem arbejde med cases, vil eleverne opnå en forståelse for hvad hormoner er og hvilke hormoner, der findes i deres egne kroppe.

relevant for bioteknologi, biologi, idræt B, teknikfag

 

Fra Molekyle til Kanyle - Lægemidlets vej

MIKKEL, MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING, AAU AALBORG

Hvordan bliver et lægemiddel egentlig til, og hvorledes undgår man, at et farligt lægemiddel sniger sig ind i hjemmet? I dette oplæg tager jeg eleverne i hænderne, og bringer dem med på den vej et lægemiddel skal igennem, før det lander hos patienten. Vi starter ved forskningens spændende ukendte verden, hvorefter vi bevæger os videre mod patenteringen af vores nye lægemiddel. Herefter ankommer vi ved den prækliniske udvikling, med dyreforsøg og etiske dilemmaer. Vi forsætter derefter mod de kliniske forsøg, hvor patienter for første gang inddrages. Til sidst svinger vi forbi salgsstrategier og markedsanalyser samt forståelsen af ”pharmacovigilance”. Efter dette teoretiske oplæg skal eleverne selv på banen, og prøve kræfter med case-work.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, BIOTEK OG MATEMATIK

 

Immunforsvaret - din indre hær

Emma, Medicin med Industriel Specialisering, AAU Aalborg

Vi kender alle til at være syg, og har også en ide om hvorfor det sker. Men hvad sker der egentlig inde i kroppen og hvorfor bliver vi ikke syge hele tiden? Eleverne vil få et indblik i hvordan kroppens immunforsvar holder os raske og hvilke mekanismer der sættes i gang, når vi udsættes for en sygdomsfremkaldende organisme. De vil også blive introduceret til de sygdomme, der er relateret til et immunforsvar, der ikke fungerer korrekt. Eleverne vil i den forbindelse blive præsenteret for patient-cases med udgangspunkt i undervisningen om sygdomme.

RELEVANT FOR BIOLOGI OG BIOTEKNOLOGI

 

Krop, køn og kærlighed - intro til sexologiens verden

Emma, Medicin med Industriel Specialisering, AAU Aalborg

Seksualiteten er en af de ældste urdrifter hos mennesket. I Danmark er seksualiteten i rivende udvikling og meget friere fortolket end for 100 år siden. Samtidig er lyst, kønsorganer og samleje stadig noget, der er tabubelagt hos mange. Dette oplæg er en introduktion til de seksuelle organer og den dertilhørende fysiologi. Undervejs vil der også blive diskuteret seksualitet og kønsidentitet bl.a. gennem arbejde med den biopsykosociale model.

RELEVANT FOR ALLE

 

Er du til pisk eller gulerod? - Hvornår er DU motiveret??

jesper, idræt, aau aalborg

Hvorfor ser nogle elever den næste aflevering som en leg, mens andre knap kan overkomme den? Hvordan skabes viljen bag vores handlinger, og hvor stor er forskellen på motivation i en gymnasieklasse? Dette oplæg tager udgangspunkt i den enkelte elevs egen motivation for sine handlinger. Eleverne udfordres til at reflektere over, hvornår de oplever særlige former for motivation, samt hvordan identitet og motivation kan hænge sammen. Eleverne vil få indblik i kognitive teorier og redskaber til at forstå og diskutere, hvornår og hvordan mennesket kan motiveres. Oplægget perspektiverer desuden til, hvorfor det, som ung i et senmoderne samfund, kan være problematisk, at vi konstant vurderer os selv ud fra verden omkring os.

relevant for alle, men især IDRÆT, PSYKOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

Din og min identitet, hvem skaber os som mennesker?

jørgen, idræt med sidefag i samfundsfag, aau aalborg

I nutidens samfund ses der hos mennesker en konstant søgen mod anerkendelse af os som individer og vores egen identitet. Men hvordan skabes vores identitet, hvem skaber den, og hvad sker der, hvis vi som mennesker ikke oplever denne anerkendelse, eller lige pludselig mister den? Dette oplæg vil sætte fokus på identitetsdannelsen hos os mennesker, og hvilke elementer der er i spil i forhold til denne. Oplægget tager udgangspunkt i Axel Honneths anerkendelsesteori. I form af den anvendte undervisningsform får eleverne indsigt i, hvordan teorien bl.a. kan gøre sig gældende i praksis. Undervisningen skal skabe rum for refleksion og diskussion på klassen, hvor hverdagsemner bl.a. sættes i perspektiv i forhold til det teoretiske emne.

relevant for Idræt, samfundsfag og psykologi, men kan tilpasses alle

 

 

 

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

Aalborg

 

 

 

Pengesedler i skraldespanden - indblik i ressourcespild i det danske samfund

KAREN, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU AALBORG

Forebyggelse af ressourcespild skal være en større del af vores samfund, fordi de naturlige reserver i verden med tiden vil blive udtømt. Derfor har jeg lavet et oplæg som vil få elevernes øjne op for ressourcespild i det danske samfund. Dette indebærer at få eleverne til at anse affald som en ressource, fremfor ubrugeligt skrot. Derfor præsenterer jeg eleverne for affaldshierarkiet, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Med disse værktøjer vil jeg fremhæve kompleksiteten ved at undgå ressourcespild, i henhold til hvornår i produktets levetid der kan forekomme forebyggelse af ressourcespild. Dette vil forhåbentligt medføre at eleverne får et mere nuanceret syn på ressourcer, og dermed affald, i det danske samfund.

RELEVANT FOR alle - især SAMFUNDSFAG, KEMI, DANSK OG ENGELSK

 

Kommer fremtiden til at være bæredygtig?

ANN-SOFIE, MILJØLEDELSE OG BÆREDYGTIGHED, AAU AALBORG

Fremtiden for den næste generation ser meget dyster ud, og vi er på vej mod store klimaforandringer, ressourcemangel og overpopulation. De store problemer lammer befolkningen og politikere, så ingen handler på de ellers absolutte nødvendige tiltag, der må gøres i dag! Oplægget vil handle om den nuværende grønne udvikling og bæredygtige løsninger, som blomstrer frem overalt i hele samfundet, og skaber troen på en bedre kurs for kloden og mennesker. Eleverne vil opnå kendskab til principper inden for bæredygtighed, verdensmålene og cirkulær økonomi, hvor der tages udgangspunkt i deres egen livsstil samt forretningsmodeller.

RELEVANT FOR ALLE - især SAMFUNDSFAG, INNOVATION, ERHVERVØKONOMI OG PSYKOLOGI

 

Design du kan stole på

CARINA, INDUSTRIELT DESIGN, AAU AALBORG

Hvornår er et design godt? Og hvordan finder du ud af hvordan dit produkt skal udformes, for at sælge godt til en specifik målgruppe? Dette er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare, og samtidig give et indblik i hvordan designere tænker, samt hvor meget arbejde, der ligger bag alle produkter fra hverdagen. Oplægget fokuserer på hvordan man laver et design, som er tilpasset en bestemt kontekst, hvor vi vil komme igennem nogle simple – men effektive – metoder til at: få et indblik i en målgruppe, analysere den, udforme et design dertil og til sidst vurdere den. Alle metoderne vil blive afprøvet, hvor eleverne selv vil komme til at designe en stol til et bestemt distrikt i Berlin.

RELEVANT FOR DESIGN, TEKNOLOGI, INNOVATION OG KOMMUNIKATION/IT

 

Disketten er dødsdømt

SIDSEL, INFORMATIONSTEKNOLOGI, AAU AALBORG

I dag skal du på DBA.dk, for at kunne købe en diskette, og nogle af de største har en hukommelse på 1,44 MB. Dog er det stadig et ikon, der bruges, når vi skal gemme dokumenter, præsentationer eller regneark i Microsofts Office pakker. Dette oplæg vil handle om, hvordan erfaringer fra ’det virkelig liv’ kan have indflydelse på designs af IT-systemer og hjemmesider. Jeg vil introducere teorier og metoder, som bruges på informationsteknologi. Derved vil jeg gerne introducere eleverne for, at informationsteknologi er en meget bred uddannelse, samt vise, at en IT-dannelse også kan være meget andet end programmering.

RELEVANT FOR ALLE

 

Etisk teknologivurdering - GPS tracking af demensramte personer

JONAS, TEKNOANTROPOLOGI, AAU AALBORG

Nutidens mennesker er meget præget af teknologi. Teknologiens udvikling har effektiviseret et næsten ubegribeligt antal af processer, hvilket har ændret og til stadighed ændrer spillereglerne for os mennesker på jorden. GPS tracking er en af disse teknologier, hvor der i høj grad stilles moralske spørgsmål. Kan man tillade sig at tracke demente, hvis det redder liv, eller indebærer det mangel på respekt for den dementes autonomi? Hvordan kan teknologien videretænkes på en måde, hvor disse etiske problemer imødekommes? Eleverne vil møde etiske problemstillinger i forhold til teknologi, hvor de selv skal arbejde med idégeneringsmetoder til hvordan disse eventuelt kan identificeres og imødekommes gennem antropologiske og teknologiske metoder.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, FILOSOFI OG TEKNOLOGI

 

Har du læst manualen? - digitalt design der er til at forstå

GRY, INTERAKTIONSDESIGN, AAU AALBORG 

Har du nogensinde navigeret rundt i et program, for at finde en funktion, som du så aldrig fandt? Har du måtte søge på Youtube efter hjælp? Eller gav du op? Manualer bliver anvendt i stor grad - men læser vi dem overhovedet? Og kan vi i nogen situationer, erstatte manualen med forståeligt design? Dette oplæg vil fokusere på hvilke principper man kan gøre brug af, når man vil udarbejde en digital løsning, som er til at forstå. Oplægget vil tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med digitale løsninger som apps og websites, hvor vi vil diskutere om disse opfattes som godt designet, samt om de opfylder en række designprincipper. Eleverne vil efter oplægget være i stand til at udarbejde og vurdere digitalt design med afsæt i principperne.

RELEVANT FOR ALLE - ISÆR TEKNOLOGI, DESIGN, IT, INNOVATION, TEKNIK SAMT MEDIEFAG

 

Styrk dine sanser - hent information fra dine omgivelser med sensorer

HOLGER, ELEKTRONIK OG IT, AAU AALBORG

Et vigtigt værktøj i den højteknologiske verden er evnen til at kunne observere verden og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser. Som følge af kraftige fremskridt indenfor elektronikområdet i det 20. århundrede og frem, er det nu muligt at observere og beskrive ens omgivelser meget præcist vha. elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer teorien bag elektroniske sensorer og anvendelsen af disse. Eleverne vil blive introduceret til hvordan man indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse vha. elektroniske sensorer, og hvordan kan anvende denne information i problemløsning.
Eleverne vil komme til at arbejde med sensorteori og systemdesign, hvor formålet er at eleverne lærer at koble teori med problemløsning. OBS: Eleverne skal have en computer til rådighed.

RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, KEMI, TEKNOLOGI, INNOVATION, INFORMATIONSTEKNOLOGI

 

5g - the need for speed

mikkel, elektronik og it, aau aalborg

Den 5. generation (5G) af mobilnetværk er lige om hjørnet og det skal gå stærkt! Selvkørende biler, ’internet of things’ og ekstremt hurtigt internet er kun lige begyndelsen af alle de muligheder 5G medbringer. Sammen med eleverne udforskes det kommende 5G netværk samt hvad det kommer til at betyde for vores samfund.  Oplægget kommer til at fokuserer på hvordan et mobilnetværk fungerer og eleverne tages med på en tidsrejse fra 1G til 5G mobilnetværk. Undervejs vil eleverne få en forståelse for de samfundsmæssige behov der konstant skubber udviklingen af hurtigere og bedre netværk. Eleverne vil også opnå en fornemmelse for deres eget databehov og hvad det nye netværk betyder for dem.

relevant for fysik, matematik, samfundsfag og teknologi

 

Hvordan tænker din computer?

NIELS TOBIAS, DATALOGI, AAU AALBORG

Maskine læring bliver smidt rundt af mange prominente firmaer, men hvad betyder det? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til, hvordan en computer tænker og tager beslutninger, og hvordan at nogle af de mest basale begreber i matematikken danner grundlag for nogle af de mest avancerede systemer. Det forventes at eleverne har været introduceret til Lineær regression. Krav: Eleverne skal have adgang til computere og internet.

RELEVANT FOR MATEMATIK, MEDIEFAG, NATURFAG, PROGRAMMERING og forløb om regression 

 

Kom på talefod med din computer - en introduktion til programmering

THOMAS, SOFTWARE, AAU AALBORG

Hvordan programmerer man? Er det altid kompliceret og svært? Her er der mulighed for, ikke bare at se, men for selv at prøve kræfter med simpel programmering. Oplægget giver en introduktion til basale koncepter, og stiller forskellige små programmeringsopgaver til rådighed. Eleverne stifter bekendtskab med programmeringsværktøjet Processing, hvor der er mulighed for at skrive kode, og få visuelt feedback, med det samme. Oplægget er rettet mod elever med ingen, eller en smule erfaring, som er nysgerrige efter at se hvad programmering har at byde på. OBS: Eleverne skal på forhånd downloade Processing (gratis) fra hjemmesiden https://processing.org.

RELEVANT FOR MATEMATIK INFORMATIK, KOMMUNIKATION/IT

 

Dit liv styret af algoritmer – fra morgenrutine til livsvalg

KRISTIAN, SOFTWARE, AAU AALBORG 

Maskinlæring og algoritmer er igennem de sidste par år blevet omdiskuteret en hel del og er blevet buzzwords for mange. 
I dag, er maskinlæring og algoritmer, blevet en stor del af vores hverdag. Algoritmer er overalt om så om det er når du gennemgår din morgenrutine, eller når du bestiller en vare på nettet. Algoritmer kan, i et sammenspil med maskinlæring, opnå helt utænkelige ting og de påvirker din hverdag mere end du lige tror. Hvad er en algoritme og hvad er maskinlæring overhovedet? I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret, for hvad algoritmer er, hvordan de påvirker os dag til dag og hvorfor de er vigtige. Eleverne vil opnå viden omkring forskellige algoritmer og hvordan maskinlæring fungerer på et grundlæggende plan.

RELEVANT FOR MATEMATIK, PROGRAMMERING, SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

 

Morderiske maskiner og mikroprocessorer – computere i din hverdag

Gustav, Computerteknologi, aau aalborg

Kunne du leve uden din computer? Svaret er formentlig nej, men er du klar over hvor mange computere, de rent faktisk møder i din hverdag?

I dag findes computere i adskillige afskygninger og i alt fra kaffemaskiner til biler og hospitalsudstyr – men hvilken rolle spiller de i samfundet og i din hverdag? Hvad er "Internet of Things"? Hvordan fungerer den slags elektroniske enheder på et teknisk plan, og hvilke etiske problematikker opstår der, når alt måles, kvantificeres og analyseres? Oplæggets fokus tilpasses efter faget, så enten det computertekniske eller samfundsfaglige aspekt vægtes højest. Desuden giver oplægget en introduktion til den ingeniørfaglige arbejdsform.

Relevant for Samfundsfag, Teknikfag, Teknologi, Fysik, Matematik, Programmering

 

Gør din hverdag mere intelligent

JAN, ROBOTICS, AAU AALBORG

Vores dagligdag er fyldt med teknologi, som er skabt for at gøre livet nemmere for os. Elektronik og programmering er i konstant udvikling og bliver kombineret, i produktionen af alverdens smarte enheder og gadgets. Er disse produkter intelligente, selvom de ikke tænker som os mennesker? Vi skal arbejde med et konkret hverdagsproblem, og sammen, løse problemstillingen, ved brug af elektronik og programmering. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med et Arduino-projekt, som vil lære dem teknikker til selv at begyndte at gøre, lige præcis, deres daglige liv mere intelligent.
Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software

RELEVANT FOR FYSIK, TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING

 

ER DU DEN NÆSTE IRONMAN?

SIDSEL, INFORMATIONSTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Har du nogensinde ledt efter en information på en hjemmeside, men opgivet fordi den ingen steder var at finde? Eller opgivet fordi en hjemmeside har været for rodet? Dette oplæg vil handle om hvordan brugervenligt design, og des designprincipper og virkemidler kan bruges, når en digital løsning skal udarbejdes. Oplægget vil tage udgangspunkt i eksempler fra hjemmesider og apps, hvortil elevernes egne erfaringer og oplevelser vil blive diskuteret. Derudover vil eleverne også komme igennem forskellige eksempler af virkemidler. Efter oplægget vil eleverne kunne identificere og udarbejde forskellige designprincipper.

RELEVANT FOR ALLE

 

Se også...