AAU logo

Aalborg

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

Aalborg

HVAD ER DIT PRIVATLIV VÆRD? - EN INDFØRELSE I OVERVÅGNING

BENNY DUUN, ANVENDT FILOSOFI OG KOMMUNIKATION, Aau aalborg 

Overvågning handler først og fremmest om sikkerhed, men selv efter knap 20 års masseovervågning, har adskillelige kommissioner uafhængigt af hinanden konkluderet dens manglende præventive effekt og fundet at ulemperne langt overstiger fordelene. Spørgsmålet er så, hvorfor monitoreringen af enkeltindividet stadig stiger, og hvilken betydning den har for enkeltindividets frihed. Oplægget vil primært ved at trække på filosofi og socialpsykologi inddrage eleverne i oplysningens udfordringer i vores samfund i dag. Her vil vi undersøge, hvorfor der så ofte er et modstridende forhold mellem hvad vi véd, og hvordan vi handler. Eleverne præsenteres for værktøjer, de fremadrettet kan anvende i analyser af kulturelle, politiske og økonomiske forhold.

Oplægget er relevant for DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI og FILOSOFI

 

”The prick over the eye” – Undgå dårlige oversættelser

Asger Jul Rosendorf, Engelsk, aau aalborg 

Langt de fleste er nok stødt op en dårlig oversættelse, om det så er i en politisk tale eller underteksterne på Netflix. Oversættelse er sværere end man skulle tro, for hvordan oversætter man f.eks. ordet "hygge" som ikke findes på engelsk? Oplægget vil primært fokusere på oversættelse fra dansk til engelsk, men vil også have eksempler på oversættelser fra engelsk til dansk. Eleverne vil få nogle sproglige redskaber som de kan tage med sig til den normale undervisning, baseret på grundlæggende teorier om oversættelse. Målet med oplægget er at præsentere eleverne for den praktiske side af sprog, med fokus på anvendelighed i hverdagen og i arbejdslivet.

Oplægget er relevant for ALLE SPROGFAG, MEN ISÆR ENGELSK OG DANSK

 

Vask aldrig op igen! - Gyldige argumenter mod din mor

Lasse Frandsen, Anvendt filosofi, AAU aalborg

Overalt omkring os finder vi argumenter og påstande om verden. Ofte kan vi være uenige med disse påstande, men hvordan kan vi forsøge at bevise, at sådanne påstande er forkerte?
Domslogik er et redskab, der bruges i vid udstrækning indenfor filosofi. Det er et redskab, som man kan anvende til at kontrollere, om et arguments konklusion følger af argumentets præmisser. Altså, om argumentet er logisk gyldigt.
I dette oplæg præsenteres de basale formel logiske begreber, hvordan domslogikken kan anvendes til at vurdere gyldigheden af argumenter, og hvorfor formel logik er vigtigt inden for både dansk, samfundsfag, matematik, computervidenskab og videnskab generelt.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag, men især dansk, samfundsfag og matematik.

 

”Mor, vil du donere mit hjerte?”

Fie Qvist Hansen, Psykologi, AAU aalborg 

Ved udgangen af 2018 manglede 447 danskere et nyt organ, mens 40 patienter døde på venteliste. Hvordan kan dette lade sig gøre, når statistikken viser, at 90% af alle danskere går ind for organdonation? Tallene vidner om, at vi har svært ved at tage det aktive valg om at donere organer eller ej. Oplægget vil gennem relevant psykologisk teori give en indføring i, hvorfor det er svært at tage stilling, samt undersøge hvordan visuel eksponering kan fremme en meningsskabelse. Gennem analyse af organdonationsreklamer vil eleverne blive udfordret på deres forståelse for organdonation og meningsskabelse herom gennem en konfrontation med fænomenet. Med dette vil eleverne få indsigt i, hvordan visuel eksponering påvirker meningsskabelsesprocesser.

Oplægget er relevant for Psykologi, Dansk og Samfundsfag

 

Madspild, markedsføring og miljø – Kampagner, der redder verden!

Nanna Raahauge Madsen, International Virksomhedskommunikation i Tysk, AAu AAlborg 

Hvad er madspild? Hvorfor opstår det? Hvilke konsekvenser medfører det? Disse spørgsmål er væsentlige, når emnet hedder madspild. Undervisningen vil indeholde forskellige elevinddragende aktiviteter såsom Mentimeter og Kahoot, og der vil blandt andet blive sat fokus på, hvilke restauranter og supermarkeder, der finder madspild vigtigt. Formålet med dette oplæg er at få eleverne til at reflektere over madspild og få dem til at gøre en forskel. Undervisningen vil tage udgangspunkt i gruppearbejde, hvor hver gruppe blandt andet laver en lille fremlæggelse om, hvad de kan gøre for at mindske madspild samt give eksempler på, hvordan en kampagne mod madspild kunne udarbejdes. OBS: Der er et krav om at der skal være højtalere til rådighed. 

Oplægget er relevant for Dansk, samfundsfag og tysk

 

Kultur i organisationer som centrum for læring

Tanja Clausen, Læring og forandringsprocesser, AAU aalborg 

Læringsrum findes over alt i samfundet, og dette har ikke mindre betydning for kulturen i organisationer. Eleverne får indblik i læringens betydning i dagligdagen koblet til dens betydning for en medarbejders medvirken i og skabelse af kultur på en arbejdsplads. Dette med udgangspunkt i organisationer. Jeg vil til det inddrage Lave og Wengers begreb i situeret læring i praksisfællesskaber. Oplægget vil have fokus på få eleverne til at reflektere over, hvilken betydning læring har for deres egen ageren, og hvordan læring kan bruges som en motiverende faktor i deres dagligdag. Gennem oplægget får eleverne reflekterende læringsøvelser i grupper, dagligdagseksempler og mulighed for diskussion om læring i arbejdspladskulturer.

Oplægget er relevant for Dansk, Psykologi, Afsætning og Samfundsfag

 

”Der er et yndigt land” – med brandingværdi

Jonas Menholt, International Virksomhedskommunikation i Spansk, AAu Aalborg

Hvordan kan virksomheder udnytte Danmarks værdi som brand? I dette oplæg vil vi se nærmere på begrebet ”nation branding”, og hvordan et lands brand påvirkes af forskellige faktorer i samfundet. Oplægget vil anvende konkrete eksempler på virksomheder, som anvender danske kulturelle elementer i deres markedsføring. Herunder Flying Tiger Copenhagens anvendelse af det danske sprog på det spanske marked, og Carlsbergs markedsføringsvideo med Mads Mikkelsen ”The Danish Way”. Derudover vil oplægget behandle fænomenet ”hygge”, hvor socialkonstruktivismen inddrages til forståelse af dets betydning i international markedsføringssammenhæng.  

(Casen ”Flying Tiger Copenhagen” kan tilpasses til elever, som har spansk sprogfag)

Oplægget er relevant for Spansk, Afsætning, Dansk, Kulturforståelse, Samfundsfag og Engelsk

 

Balstyriske stilfigurer og troværdige troper

Andreas rytter, dansk, aau aalborg 

I den litterære verden findes der utallige måder at beskrive litteratur på. Målet med dette oplæg er at gøre eleverne opmærksomme på de stilistiske træk ved tekster, så vi opnår tekstforståelse, der er baseret på, hvad der står. Vi gennemgår både figurer og troper, og vi identificerer alliteration, assonans, pleonasmer, metaforer, besjælinger, metonomy og personificeringer. Begreberne skal benyttes til at analysere raptekster af eksempelvis Malk De Koijn, Kasper Spez og Balstyrko, så vi kan se, hvordan der leges med sproget i dag. Oplægget vil indeholde en gennemgang af den stilistiske teori, gruppearbejde, hvor eleverne selv får lov at arbejde med begreberne og en opsamling, hvor vi ser resultaterne af de analyserede tekster.

Oplægget er relevant for dansk.

 

Celebrity-kultur – kunsten i selviscenesættelse

Laura Stokbro Pølund, Dansk og Psykologi, AAU Aalborg

Hvorfor synes vi, at kendte mennesker er interessante? Eleverne får indblik i hvad celebrity-kultur er, og kendskab til begreber som mediecirkulation og selviscenesættelse med udgangspunkt i teoretikeren Erving Goffmans begreber; frontstage og backstage. Oplægget vil lægge fokus på at skabe refleksion hos eleverne over vores egen hverdagsinteraktion, men også lære dem at stille sig kritisk over for de kendisprogrammer vi oplever i tv’et eller de celebrities vi møder på sociale medier. Igennem oplægget kigger vi på konkrete eksempler fra videoklips, Instagramprofiler og programudsnit som eleverne skal analysere på ud fra den valgte teori.

Oplægget er relevant for Dansk, psykologi og samfundsfag

 

Er du kritisk (nok)?

Anna Baun Pedersen, Dansk, AAU Aalborg

Der findes utallige muligheder for at holde sig opdateret om verdenssituationen, men kan vi stole på alt det, vi læser eller hører? I undervisningen vil eleverne få kendskab til og viden om journalistisk praksis, nyheder og mediebrug med udgangspunkt i tankevækkende eksempler fra dagspressen. Formålet er, at øge elevernes bevidsthed omkring valg af kilder, som eksempelvis er vigtigt i en skriftlig aflevering. Vi vil arbejde med vinkel-begrebet, "journalistløftet" og Fake News i konkrete caseopgaver, hvor eleverne agerer kritisk nyhedsredaktion og laver nyhedsanalyser. Vi vil debattere journalistens rolle og diskutere betydningen samt konsekvenserne af Fake News - både de samfundsmæssige og særligt de politiske.
Krav: Da oplægget indeholder videoklip, vil det være en fordel med højtalere i lokalet.

OPLÆGGet er relevant for Dansk, samfundsfag og mediefag. DET ER OGSÅ TÆNKT SOM EN GENEREL INTRODUKTION TIL KILDEKRITIK.

 

Lyt og gør andre klogere!

Line Abildgaard, Kommunikation og Digitale Medier, AAU Aalborg

Oplægget vil fokusere på, hvordan vi kan gøre hinanden klogere via dialog. Eleverne vil lære om kommunikation, og hvordan det kan bruges i en professionel sammenhæng. De lærer også, hvorfor vi som mennesker har så svært ved at lytte oprigtigt til hinanden, og hvordan vi kan komme udfordringen til livs. Vi kommer ind på, hvordan god kommunikation øger vores effektivitet, og hvordan vi kan bruge kommunikation til at blive klogere på os selv og andre.  Eleverne lærer at stille spørgsmål ved andres udsagn, at blive mere nysgerrige og bedre til at samarbejde. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Alle fag

 

Hitlertainment – Alles nur Ha Ha Hitler? Hitlerdarstellungen in der Popkultur

Rune Delfs, tysk, mediefag, aau aalborg 

Hitler er blevet til et popfænomen – Hvad er det der gør den lille mand med skægget så interessant? Diverse clips og videoer på YouTube gør brug af og grin med Hitler. I undervisningsforløbet kommes der ind på en historisk gennemgang af post-WWII Hitlers udvikling til den status han har den dag i dag. Gennem oplæg og mindre opgaver vil vi komme nærmere på spørgsmålet, hvorfor Hitler er blevet en så fast del af den moderne mediekultur (specielt i Tyskland). Ligeledes vil vi undersøge og diskutere grænsen mht. Hitler-humor. Undervisningen kan afholdes på tysk (jeg taler tysk på modersmålsniveau) eller alt efter klassens evne kan dansk selvfølgelig indgå (efter aftale).

Oplægget er relevant for tysk.

 

Tyskland 1945 - et land i ruiner

Ida Isabella Mikkelsen, Tysk almen og historie, AAU Aalborg

Mursten for mursten skulle vores naboland mod syd genopbygges – men hvordan? I en tid, hvor hverdagen var præget af sult, og de fleste af landets resterende mænd sad i krigsfangenskab, kunne denne opgave da umulig løses. Eller? I samarbejde og forhåbning om en lysere fremtid trak kvinderne i arbejdstøjet og genopbyggede landet med deres bare hænder. Undervisningen vil tage udgangspunkt i den situation, tyskerne efter 2. Verdenskrig ikke kunne lukke øjnene for. Eleverne vil blive præsenteret for fænomenet ”Trümmerfrauen”, og der vil igennem diskussion og oversættelse af Wolfgang Borcherts novelle Das Brot blive sat fokus på madsituationen i efterkrigstiden. (Novellen kan tilpasses elever, der ikke har tysk).

Oplægget er relevant for Tysk og historie

samme studerende tilbyder også:

Erindring og identitetsdannelse med et ostalgisk fokus

IDA ISABELLA MIKKELSEN, TYSK ALMEN OG HISTORIE, AAU AALBORG

Ethvert menneske indgår i forskellige grupper, hvoraf en identitet bliver dannet. Disse gruppers forskellige erindringer har indflydelse på den enkelte persons selvopfattelse. For det kollektive, østtyske folk spiller især erindringen om tiden fra Die Deutsche Demokratische Republiks oprettelse (1949) til dens sammenbrud (1990) en fremtrædende rolle for deres identitetsdannelse. Efter DDRs indlemmelse i Forbundsrepublikken Tyskland opstod en stigende følelse af underlegenhed hos den østtyske befolkning. Dette resulterede i en særlig nostalgisk følelse – en følelse der ganske vist udelod regimets totalitære karakter. Vi vil bl.a. diskutere, hvorvidt denne forskønnelse af virkeligheden giver et forvrænget billede og dermed fortrænger den sande fortid.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR TYSK OG HISTORIE

 

Hvordan styrer de mig?

Cansu Metin Bicak, Language and International Studies, English, AAU Aalborg

Hvorfor vælger vestlige kvinder at tilknytte sig Islamisk Stat? Dette eksempel er blot et ud af alle de eksempler vi ville kigge nærmere på fælles med eleverne. Identitetsdannelse kan ses fra mange perspektiver, hvor vi vil fokusere på den samfundsmæssige identitet, om hvordan vi hele tiden skaber en fælles identitet uden at vi egentlig er bevidste omkring det. Formålet med dette oplæg er at få eleverne til at reflektere over aktuelle emner som vi oftest ikke sætter spørgsmålstegn ved. Derudover give dem teoretisk viden om hvordan man skaber en fælles identitet og hvilke parameter man kigger på. Dette vil yderligere give forståelse og indblik på hvordan NGO’er, organisationer, terrororganisationer styrer deres medlemmer.

Oplægget er relevant for ENGELSK, HISTORIE, KULTURFORSTÅELSE, PSYKOLOGI, RELIGION SAMFUNDSFAG

 

"MEN JEG HADER BARE GRAMMATIK..."

Ofelia Gravesen, Spansk og Internationale Studier, AAU Aalborg

De fleste er enige om, at vi skal lære andre sprog. Men hvorfor? Og hvorfor kan vi ikke bare nøjes med engelsk? I dette oplæg skal vi tale om fremmedsprog på gymnasiet og i virkeligheden. Vi kommer til at se på sammenhængen mellem sprog og kultur og vil herunder gennemgå hvordan ”tørre” elementer af sprogfag, f.eks. grammatikken, også er relevante. Målet er at sætte fokus på sprog som noget anvendeligt og håndgribeligt. Det vil blive en sprogtime vendt på hovedet, hvor vi ved hjælp af forskellige øvelser vil prøve at komme tættere på motivationen for at lære et sprog, og eleverne vil – med udgangspunkt i deres egne interesser – arbejde med at koble det kulturelle og det sproglige. Oplægget er tiltænkt en klasse med forskellige fremmedsprog.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR alle sprogfag.

 

DANNET AF DISKURS?- ET OPLÆG OM DISKURS’ INDFLYDELSE PÅ IDENTITETSDANNELSEN

STINNE HAVE, KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, AAU AALBORG

I en kritisk vinkel på det globaliserede samfund skriver Svend Brinkmann: “Spørgsmålet er ikke bare “er jeg dygtig nok?”, men også “har jeg de rigtige holdninger/mål/personegenskaber?”. Der stilles i højere grad krav til individets selvrealisering i det aktuelle samfund både grundet digitaliseringen, men også et øget fokus på udvikling, hvor dét at forholde sig til sig selv er blevet den vigtigste kompetence. I den forbindelse vil oplægget fokusere på samspillet mellem begreberne ‘diskurs’ og ‘identitetsdannelse’ set i en gymnasial kontekst, hvor det ønskes at eleverne får en forståelse for de samfundsdiskurser, de både er medskabere af og samtidigt er underlagt, og herunder hvorvidt disse fremmer eller hæmmer individets identitetsdannelse.

Oplægget er relevant for kultur, samfundsfag, kommunikation, dansk og psykologi.

 

Et interview om kærlighed

Dennis Esbensen, Kommunikation og Digitale Medier, AAU Aalborg

Kærlighed er mange ting - men hvad er kærlighed, og hvordan defineres den?
Fokusset i klasseundervisningen vil handle om at give eleverne de fornødne redskaber til at definere kærlighed ud fra et akademisk perspektiv, hvor der arbejdes problembaseret i små grupper. Eleverne bliver introduceret til teori omkring interviews og interviewguides. Hver gruppe skal samarbejde og kommunikere indbyrdes via interviews og rollespil.
Undervisningen er tiltænkt som et lille spændende og lærerigt indblik i, hvordan man arbejder med problembaseret læring på Aalborg Universitet, samtidig med at eleverne får brugbare erfaring i at foretage interviews i fremtidige projekter.

Oplægget er relevant for Alle fag.

 

Musik og demens – Hvordan kan man bruge musik i behandling?

Amanda Haar, Musikterapi, AAU Aalborg

Nogle har måske hørt om det fænomen, at mennesker på trods af svær demens kan huske og synge mange sange. Det virker nærmest magisk, men der er en neurologisk forklaring på fænomenet. Musik kan nemlig aktivere hjernen, samt stimulere følelser, sanser, minder og identitetsfølelse.
Demens er en folkesygdom der medfører en række udfordringer, som musikterapi kan være med til at løse, og det vil der blive præsenteret et case-eksempel på.
Oplægget vil give eleverne et eksempel på en anderledes måde at arbejde med musik på, en introduktion til demenssygdomme og hjernens kamp/flugt system, samt invitere dem til en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.
Krav: Mulighed for at tilslutte computer til projekter og højtalere.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Musik, psykologi, biologi og filosofi

 

Stodderrappen - en skændsel eller et genialt fænomen?

Sissel Blendvig Thomsen, Musikvidenskab, AAU Aalborg

Eleverne vil igennem dette emne, lære noget om brugen af musik på en anderledes måde i mødet med en upcoming ’accepteret’ musikform. Her vil der blive lagt vægt på hiphoppen som en niche-kultur, der bygger på specielle værdier og som på mange måder lever efter deres ’blackness’- og 'hood'-identitet. Samfundsmæssigt er der skræmmende hvor meget de slipper af sted med at skrive i deres, til tider, halvsexistiske tekster. Så hvorfor lader vi dem egentlig gøre det? Er de affødt af kulturen eller bliver kulturen affødt af dem?
I løbet af dagen arbejdes der igennem bl.a. projektarbejde på at forbedre forståelsen af kulturen, musikkens påvirkning og livet rapper i Danmark.

Krav: Der skal gerne være højtalere således, at der kan afspilles lydeksempler igennem projektoren.

Oplægget er relevant for Musik, dansk, samfundsfag, psykologi, engelsk

 

Man bander ikke i radioen! - En snak om musikcensur

Mette Düring Bech Jeppesen, Engelsk almen - Musikvidenskab, AAU Aalborg

Hvordan aflytter man egentlig et stykke musik, og hvorfor laver vi musik radiovenligt? Eleverne vil få redskaber til at lave en auditiv analyse af to versioner af samme stykke musik, hvorefter de vil blive introduceret for termet musikcensur, for hvornår censurerer man et stykke musik? Det kan være det er når det bliver for sexuelt, måske er det ved lov eller måske er grunden en helt tredje. Musik har massere af samfundsmæssig relevans, og musikcensur er en god måde at komme ind over musik i andre kulture, i historisk perspektiv og i vores samfund i dag. Forskellige cases vil blive brugt i klasseundervisningen hvor sange er blevet ændret, hvorefter eleverne skal bedømme om de er censureret, hvordan og hvorfor?

Krav: Højtalere. Gerne guitar, klaver og trommer, hvis umuligt kan det også sagtens lade sig gøre.

Oplægget er relevant for Musik, samfundsfag, engelsk.

 

Det gode argument 

Caspar olsen, anvendt filosofi, aau aalborg 

Hvad er et argument, og hvad er et godt argument? Efter en kort introduktionen af logik (læren om gyldige og ugyldige slutninger), hvor der bl.a. stilles skarpt på begreber som 'præmis' og 'konklusion', vil jeg sammen med eleverne undersøge forskellige typer udsagn, og hvordan de kan bruges – eller ikke bruges – i visse argumentstrukturer. Jeg vil herefter præsentere de studerende for nogle af de mest hyppige fejlslutninger, som man BØR være opmærksom på, når man f.eks. lytter til en politisk debatrunde. Kort sagt: et lynkursus i kritisk tænkning og klar tale.

Oplægget omhandler kritisk tænkning og er relevant for alle gymnasiefag. 

 

PLATON OG SPINDOKTORERNE

BETINA ELLING, ANVENDT FILOSOFI, AAU AALBORG

Retorik og demokrati er to nøglebegreber i dette oplæg, som har til formål at give eleverne stof til en nutidig demokratikritik. Eleverne vil blive introduceret for Platon, der for mere end 2000 år siden kritiserede netop demokratiet. Med udgangspunkt i Platons Gorgias dialog vil vi kigge nærmere på, hvordan retorik, og dermed kunsten i at overbevise, er et vigtigt værktøj i demokratiet, hvor magten tilfalder den, der set ud fra Platons blik, er bedst til at overbevise mængden, og dermed ikke nødvendigvis den, der er bedst rustet til at reagere i et styre. Undervisningens sigte er at inspirere eleverne til efterfølgende at arbejde selvstændigt to og to eller i grupper med aktuelle problemstillinger med fokus på demokratikritik.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG FILOSOFI.

 

Sov dig sund? - Et oplæg om søvn, stress og tankemylder

Thilde Lukman Christensen, Psykologi, AAU Aalborg

Ca. en tredjedel af menneskets liv bruges på at sove, og den tredjedel har stor indflydelse på dets velbefindende i de to resterende tredjedele. Oplægget vil udforske, hvorfor mennesket sover, og hvad der sker med både kroppen og psyken, når søvnen indtræder. Sammen med eleverne vil søvnens funktion udforskes både ud fra et evolutionært og fysiologisk perspektiv. Herudover vil eleverne med udgangspunkt i deres egne erfaringer og udførelsen af teoretiske lege få et større indblik i, hvilke konsekvenser der kan forekomme i forbindelse med søvnmangel og andre søvnproblemer. Afslutningsvis vil den teoretiske viden blive anvendt i analysen af en case, hvor elevernes egne refleksioner og forståelser af søvnens betydning vil blive sat i spil.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR psykologi, Samfundsfag og Biologi

 

Krop og psyke - to sider af samme sag

Lise Lotte J. Nielsen, Psykologi, aau aalborg 

Hvorfor har vi følelser, og har disse nogen relation til kroppens fysiske tilstand? Dette er spørgsmål, der vil blive besvaret i oplægget, hvor eleverne vil blive klogere på, hvordan krop og psyke hænger sammen, og på hvordan dette kan bruges til fx jobsamtaler og gruppearbejde. For at tydeliggøre og forstå kroppens og psykens sammenspil vil vi dykke ned i depression, der er et tydeligt eksempel herpå. Eleverne vil opnå viden om forskellige typer depression, mulige årsager til depressionens udvikling, basal hjernekemi i forbindelse med depression samt behandling heraf. Der vil undervejs være inddraget summeøvelser, padlet, diskussion og en mere praktisk leg, hvor vi alle skal op fra stolene.

Oplægget er relevant for psykologi og biologi. 

 

Er jeg alene i verden?

Helle Schak, Organisatorisk læring, AAU AALBORG

Er jeg alene i verden? Nej! Der er mennesker over alt. Vi indgår alle i sociale fællesskaber f.eks. klassen, familien og fritidsaktivitet bare for at nævne nogen. Formålet med oplægget er at give eleverne en øget forståelse af kultur i netop disse sociale sammenhænge. Under oplægget vil eleverne blive givet konkrete værktøjer til, hvordan de kan forme kulturen i deres klasse og arbejdsplads m.m. Ønsket er, at eleverne gennem dette oplæg vil have mulighed for at reflektere over hvilke roller, de varetager sig i forskellige grupper, samt hvordan de kan forbedre fællesskabets kultur. Oplægget vil indeholde en struktureret diskussion samt et casearbejde til konkrete problemstillinger. Oplægget kan være med til at forbedre klassens interne miljø.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Dansk, Psykologi, Engelsk, Organisation,

Samfundsfag

 

You’ll Never Walk Alone - Hvordan Musik Kan Være Nøglen Til Mesterskaber

Christian H. Stenrøjl, Musikterapi, AAU AALBORG

Musik er en så velintegreret del af sportens verden, at den let kan overses - men hvad nu hvis musik er det værktøj, som kan være forskellen på at vinde og tabe?
I dette oplæg vil eleverne, igennem gruppearbejde og inkluderende undervisning, stifte bekendtskab med en helt ny tankegang indenfor musik, idræt og psykologi og endda være med til at forme fremtidens forskning, idet at oplægsholderen er en af de allerførste på verdensplan til at forske i emnet. De vil få indsigt i, hvordan sportsudøveres eksisterende musikpræferencer kan danne grundlag for optimering af deres træning, men også være med til at fremme deres mentale sundhed. Derigennem vil eleverne blive klogere på, hvordan de selv kan bruge musikken aktivt i deres hverdag.OBS: Det vil være fordelagtigt, hvis skolen kan stille højtalere til rådighed, men oplægget kan også sagtens holdes uden.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Musik, Idræt, Psykologi

 

Psykologien bag “like”

Astrid Søgaard Larsen, Psykologi, AAU AALBORG

Hvorfor er det så svært at lægge mobilen fra os, hvorfor føles et “like” på Facebook så godt, og hvorfor er det så nemt for os mennesker at blive afhængige af teknologien? Disse spørgsmål vil vi forsøge finde svar på. Derudover vil vi se på teorien bag behavioristisk design, og hvordan man gør brug af psykologiske teorier idag til at designe teknologi. Der vil blive taget udgangspunkt i nogle eksempler fra virkeligheden såsom Instagram. Vi vil derudover diskutere de etiske konsekvenser af at bruge viden om menneskets psyke til at skabe produkter. Eleverne vil derefter få en problembaseret opgave, hvor de udfra et behov fra Maslow’s behovspyramide rent teoretisk skal designe idéen til en app, der gør brug af viden fra psykologi.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Psykologi, Samfundsfag, Engelsk, Dansk, Biologi, Filosofi

 

Creativity Takes Courage

Kristine Johanne Jakobsen, Art and Technology, AAU AALBORG

Udviklingen indenfor kunst og teknologi er i de seneste år eksploderet, men hvad er kunst egentlig? Og hvordan kan man kombinere kunsten med teknologien?
Dette oplæg handler om hvordan vi kan bruge kunst i samarbejde med teknologi inden for udviklingen af interaktive installationer, ved at kombinere de to felter og opnå et nyt, oplevelsesorienteret og innovativt resultat. Undervisningen vil være todelt, bestående af undervisning og en gruppeworkshop hvor eleverne vil få inspiration til at skitsere deres egen interaktive installation, ved hjælp af metoder til kreativ tænkning og ideudvikling. OBS: Det forventes at eleverne medbringer blankt papir, viskelæder og en almindelig blyant.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Design, Teknologi, Billedkunst og Kommunikation/it.

 

SIGMUND FREUD: ANALYZE THIS!!

Maja Rud Iversen, Dansk og Psykologi, AAU AALBORG

Kan vi stadig bruge en teori udviklet i starten af 1900-tallet på helt nye litteratur- og medietekster? Svaret er selvfølgelig JA! Eleverne vil i løbet af undervisningen stifte bekendtskab med de klassiske begreber indenfor den freudianske psykoanalyse, samt lære at anvende disse i en nutidig sammenhæng. Sammen vil vi analysere Madonnas musikvideo til ”Die Another Day” og eleverne vil selv få mulighed for at arbejde analytisk med enten en reklame, et digt, et eventyr eller noget helt andet. Derved ender eleverne ud med en overordnet forståelse for de psykoanalytiske principper og et værktøj til at arbejde problemorienteret med en danskfaglig eller psykologisk problemstilling.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Dansk, Psykologi og Samfundsfag

 

Kan vi grine af gammel litteratur?

Sørine Amanda Nielsen, Dansk, AAU AALBORG

Hvad kan pruttejokes fortælle os om middelalderens kultur – og om os selv?  I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker og forventninger til ældre litteratur, hvor de skal prøve kræfter med et 500 år gammelt fastelavnsspil. Formålet med oplægget vil være at arbejde med ældre litteratur på alternativ vis, hvor eleverne introduceres til humorteori, som skal klæde dem på til at diskutere, hvad de finder sjovt, og hvorfor. Eleverne vil arbejde med eksempler fra både fortid og nutid – i form af både tekstuddrag og videoklip – for at reflektere over, hvordan danskfaget kan benyttes til at forstå mennesker. Gennem oplægget skal eleverne både arbejde, grine og få et anderledes indblik i ældre litteratur.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Dansk

 

 

 

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Antibiotika resistens - fremtidens største dræber

Anne Cathrine Linder, Biologi, aau aalborg

Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Antibiotikaresistens påvirker størstedelen af den moderne medicinpraksis: alt fra behandling af bakterielle sygdomme til organtransplantation vil blive påvirket og derfor medfører antibiotikaresistens store konsekvenser for vores globale sundhed. Sammen med eleverne vil årsager og konsekvenser af antibiotikaresistens blive udforsket. Oplægget vil fokusere på udviklingen af antibiotika, hvordan og hvorfor bakterier bliver mere modstandsdygtige, samt hvordan et liv uden antibiotika ser ud.

Oplægget er relevant for alle unge, da det er et stort globalt problem men er især relevant for fagene biologi og samfundsfag

 

Høretab - Hvad ville en ingeniør gøre?

Kristian Juul Tilsted, Matemati-Teknologi, aau aalborg 

Præsentationen gør op med fordomme og uvidenhed om ingeniørers arbejde. Der igennem bliver teknologiske og sociale aspekter af høretab berørt, for: Vi bliver ældre og ældre og det resulterer i gradvis nedsat hørelse, hvilket har store sociale konsekvenser for de, som har et høretab. Dette oplæg præsenterer en gruppe ingeniørers arbejde med en ny metode, hvorpå høretab kan behandles. Eleverne gøres kunstigt døve, sålede de kan opleve, hvor kraftfuldt et værktøj denne nye metode er. Det er et underholdende, sjovt og lærerigt oplæg, hvor der tages udgangspunkt i en rigtig case, og hvor alle kan være med uanset studieretning eller niveau. OBS: Højtalere er et krav. 

Oplægget er relevant for Naturvidenskabelige fag

 

Jagten på Terminator, selvkørende biler og andet A.I.

Kristian Daugaard, Robotteknologi, AAU Aalborg

Dette oplæg handler om at give eleverne kendskab til en automatiseret verden og hvilken betydning og hvilke konsekvenser dette medfører. Oplægget går ind over fundamenterne i en robot, i systemet og hvordan disse bliver behandlet i samfundet. For de mere tekniske klasser vil jeg gå i dybden med teknologien og systemer bag facaden og til de mere samfundsfaglige klasser skal de tage stillinger til etiske problematikker som kan opstå ved brug af robotter. Oplægget vil indeholde tavleundervisning, en Kahoot quiz, projektfremvisning og til sidst et scenarie som enten er teknisk eller samfundsfagligt anlagt som hele klassen skal arbejde med.

Oplægget er relevant for Matematik, Fysik, Samfundsfag, Teknologifag, Progammering og Idræt

 

Dit liv styret af algoritmer – Fra morgenrutine til livsvalg

Kristian Theilmann, Software, AAU aalborg 

Maskinlæring og algoritmer er igennem de sidste par år blevet omdiskuteret en hel del og er blevet buzzwords for mange. 
I dag, er maskinlæring og algoritmer, blevet en stor del af vores hverdag. Algoritmer er overalt om så om det er når du gennemgår din morgenrutine, eller når du bestiller en vare på nettet. Algoritmer kan, i et sammenspil med maskinlæring, opnå helt utænkelige ting og de påvirker din hverdag mere end du lige tror. Hvad er en algoritme og hvad er maskinlæring overhovedet? I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret, for hvad algoritmer er, hvordan de påvirker os dag til dag og hvorfor de er vigtige. Eleverne vil opnå viden omkring forskellige algoritmer og hvordan maskinlæring fungerer på et grundlæggende plan.

Oplægget er relevant for Matematik, Programmering, Samfundsfag og Psykologi

 

Hvad i alverden laver en ingeniør?

Jesper Djernes Vestergaard, Byggeri og anlæg, AAU aalborg 

Oplægget vil give en smagsprøve på hvad det vil sige at være ingeniør, ved at introducere eleverne til de forskellige ingeniørdiscipliner indenfor byggeri og anlæg. Derefter skal eleverne arbejde med energimæssige problemstillinger for en case-bygning. For at udbedre problemerne, skal eleverne blandt andet arbejde med varmebalancer og bygningsfysik, for derefter at dimensionere og projektere løsningsforslag. Dette stiller krav til et sammenspil imellem det beregningstekniske, teoretiske og det praktiske indenfor byggeri og anlæg.
Oplægget vil indeholde tavleundervisning og gruppearbejde, hvilket vil blive opsamlet med en fælles diskussion og vurdering af gruppernes løsningsforslag.

Oplægget er relevant for Matematik, Fysik, Teknikfag og Teknologi

 

Billeder i tal

Rasmus Vestergaard Lykke, Matematik-Teknologi, AAU Aalborg

Vi ser, modtager eller sender hver dag digitale billeder over nettet – om det er gennem Facebook, Snapchat, Instagram eller et af tusindvis andre hjemmesider og applikationer. Med udviklingen af digitale kamera i vores smartphones bliver kvaliteten af disse billeder bedre og bedre. Men bedre kvalitet medfører også større filstørrelser. Så hvordan mindsker vi billedernes filstørrelse uden at ødelægge billedet? Og kan vi benytte matematik til dette?
Eleverne vil i dette oplæg – gennem en visuel præsentation med eksempler og gruppeopgaver – blive introduceret for, hvordan billeder repræsenteres på digitale enheder, samt få indblik den grundlæggende matematik, der ligger bag JPEG-billedkomprimeringsmetoden.

Oplægget er relevant for Matematik (B og A), Programmering og Informationsteknologi

 

Hvorfor overhovedet inddrage brugeren?

Peter Strandbech, Teknoantropologi, AAU Aalborg

Hvad har antropologi med teknologiudvikling at gøre og hvordan tænkes etik ind i designprocessen.
En central del af teknoantropologi er brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Brugerinddragelse bliver dog tit misforstået, til kun at handle om at lytte til eventuelle brugere. Det er derfor vigtigt at brugeren skal være en anerkendt og legitim deltager i designprocessen. Oplægget vil sætte fokus på hvad brugerinddragelse er, og hvordan det skaber værdi og kan være med til at udvikle etiske løsninger.
Eleverne får lov til at stifte bekendtskab med forskellige metoder i brugerinddragelse, hvor de skal arbejde i form af workshops og forsøge at skabe en prototype af en udvalgt teknologi.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Innovation, Teknikfag, Teknologifag

 

Machine Learning – Kan du slå din computer i tegn og gæt?

Barbara Martinovic, Matematik-teknologi, AAU Aalborg

Har Apples talegenkendelse Siri, Facebooks ansigtsgenkendelse og din e-mails spamfilter noget til fælles? De er alle gode eksempler på såkaldt ”Machine Learning” – det at lære en computer noget. I mit oplæg vil jeg vise eleverne en række eksempler på machine learning, og dykke ned ingeniørenes svar på en kunstig hjerne – de såkaldte neurale netværk. Eleverne vil få indblik i konceptet og matematikken bag når vi på klassen laver vores eget genkendelsessystem. Kan vi kende forskel på pigerne og drengene? Svaret er at finde i matematikken for et ”Goddag” fra Siri eller en sortret spam mail handler blot om sandsynlighedsregning. Til slut vil eleverne få mulighed for at afprøve Googles AI, når de på tid skal slå en computer i tegn og gæt.

Oplægget er relevant for Matematik på alle niveauer

 

Gør din hverdag mere intelligent

Jan Kjær Jørgensen, Robotics, AAU Aalborg

Vores dagligdag er fyldt med teknologi, som er skabt for at gøre livet nemmere for os. Elektronik og programmering er i konstant udvikling og bliver kombineret, i produktionen af alverdens smarte enheder og gadgets. Er disse produkter intelligente, selvom de ikke tænker som os mennesker? Vi skal arbejde med et konkret hverdagsproblem, og sammen, løse problemstillingen, ved brug af elektronik og programmering. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med et Arduino-projekt, som vil lære dem teknikker til selv at begyndte at gøre, lige præcis, deres daglige liv mere intelligent.
Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software

Oplægget er relevant for Fysik, Teknologi og Programmering

 

Anvendelse af drug carrier systemer til forbedret medicinsk behandling

Kaare Fogh Hounisen, Kemiteknologi, AAU Aalborg

En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Dette skyldes i mange tilfælde at medicinen skal optages i vores krop, for at den kan nå det eller de steder i kroppen, hvor den skal virke. Denne optagelsesvej har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. For at overkomme disse barrier formuleres de fleste medikamenter. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. En god formulering af et medikament er vigtigt for medikamentets effektivitet og i forbindelse med reduktion af bivirkninger. Oplægget omhandler drug carrier systemer til formulering af medikamenter.

Oplægget er relevant for Kemi, Biologi, Bioteknologi.

 

Fotokatalyse – Kemi eller magi

Jonas Lindholm Laursen, Kemiteknologi, AAU Aalborg

Kemi er noget vi omgiver os med, i mange forskellige sammenhænge, selv om vi ikke tænker over det. Et område indenfor kemien, der er relativt ukendt, men som har enormt potentiale, er fotokatalyse.
En fotokatalysator er i alt sin enkelthed, et stof der kan optage energien fra lys, og derefter bruge denne energi til at nedbryde uønskede stoffer, hvad enten det er medicinrester udledt til vandløb, eller bakterier på håndtag på sygehusene.
Dette oplæg vil gennem undervisning, diskussion, quiz og samtale, prøve på at give eleverne et indblik i hvad fotokatalysatorer er, hvordan de virker og hvordan de kan bruges til at løse forskellige problemstillinger, som kan berøre os i hverdagen.

Oplægget er relevant for Kemi, Fysik

 

Nanoteknologi gør science fiction til science fact

nicolai sennels, nanoteknologi, aau aalborg 

Vi bruger materialer til at bygge ting og opfinde, men hvad sker der når materialerne for en helt ny størrelsesorden? Nanomaterialer er en verden hvor kun fantasien sætter grænser og åbner for helt nye muligheder for fysik så vel som biologi og kemi. Gennem samtale, diskussion og forelæsning vil eleverne få et indblik i den verden som er nanoteknologi og hvordan man kan udnytte den lille størrelse, til at give ting helt nye egenskaber. En indsigt i state of the art hvor ikke kun størrelsen, men også strukturen har en indflydelse. Dette er oplægget for de naturvidenskabs interesserede som er nysgerrige om fremtidens muligheder og hvor selv Harry Potters usynlighedskappe går fra science fiction til science fact.

Oplægget er relevant for fysik, biologi og kemi. 

 

Lys, bredere end regnbuen

Magnus Undall-Behrend Djernæs, Nanoteknologi, AAU Aalborg

Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

Oplægget er relevant for Bioteknologi, Kemi, Fysik og Biologi

 

LEGO - Fra tegnebrættet til hele verden

Lars Damgaard Eskildsen, Globale Forretningssystemer, AAU Aalborg

Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO fungerer som virksomhed, og de vil blive præsenteret for de forskellige processer, der hjælper et produkt fra at være en idé på tegnebrættet til at blive distribueret i hele verden. For at give eleverne et visuelt indblik i LEGO, vil videoeksempler samt modeller og skitser blive vist. Dette giver eleverne en forståelse og motivation for selv at arbejde i en global virksomhed som LEGO.

Oplægget er relevant for Virksomhedsøkonomi, international økonomi, samfundsfag, samtidshistorie, innovation og erhvervsøkonomi

 

Biodiversitet - et livsvigtigt fundament

Cecilie Majgaard Skak Frederiksen, biologi, aau aalborg 

Vi glemmer, at vi kommer fra naturen og er afhængige af den! Brændstof, lægemidler og afgrøder udvindes fra naturen. Naturen bidrager også til mere skjulte elementer såsom vigtige næringsstofscykler. En del af en større sammenhæng! For 65 mio. år siden uddøde dinosaurerne. Tiderne skifter og nu står vi overfor den 6. masseuddøen; tab af biodiversitet grundet vores overforbrug af naturens ressourcer. Hvad kan vi gøre og hvordan hænger det sammen? Gennem flere stationer bliver elvenerne på en sjov og inddragende måde bekendte med centrale begreber, der giver en bredere forståelse af konceptet biodiversitet, samt gør eleven i stand til at gennemskue emnets kompleksitet. Formålet er at skærpe elevens nysgerrighed og opfordre til handling.

Oplægget er relevant for biologi.

 

Ebola - Kan matematikken forudsige epidemiens udvikling?

Karina Esmine Ibsen, matematik, AAU AALBORG

Hvordan kan matematikken bruges som et redskab til at beskrive den verden, som vi lever i? Ebola epidemien hærger i Vestafrika, og mange er blevet ofre for sygdommen. Vil sygdommen fortsat sprede sig til andre områder eller aftager den på et tidspunkt? I så fald hvornår? Ved hjælp af matematisk modellering kan vi besvare disse spørgsmål og forudsige den øvre grænse for antallet af ofre.  Eleverne får mulighed for at opstille og sammenligne tre forskellige vækstmodeller, samt diskutere modellernes fordele og ulemper. Der vil derfor være fokus på, at eleverne får indsigt i matematikkens mange anvendelsesmuligheder.

Oplægget er relevant for matematik på alle niveauer.

 

Ingeniørens byggesten – og hvordan vi anvender dem

ALEXANDER BARLO, Virksomhedsteknologi, AAU AALBORG

Er stål bare stål? Hvad sker der når vi trækker i noget? Hvorfor går ting i stykker når vi taber det?
Dette er blot nogle af de ting, man som maskiningeniør gør sig tanker omkring.
Igennem dette oplæg vil eleverne komme på en rejse ind i maskiningeniørens univers, hvor der tages fat i alt fra hvordan et materiales styrke defineres, hvordan viden om et emnes geometri kan anvendes til at designe produkt til hvordan sammenspillet mellem materiale og form anvendes.
Dette oplæg er en kombination af teori og praksis, så eleverne får lov til at afprøve teorier omkring f.eks. materialer, til at bestemme det nøjagtige materiale der er tale om.

Oplægget er relevant for design, innovation, teknologi og teknikfag.

 

FRA LOKAL UDLEDNING TIL GLOBALT MILJØ

JON PEDER BREDAHL, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

I Danmark bryster vi os tit af at have en høj miljømoral. EUs miljøagentur har hovedsæde i København, og Danmark har da også en relativt stor indflydelse på miljøpolitikken i EU. Men hvor stammer denne selvopfattelse fra?
Med klip fra arkivet får eleverne et indblik i skiftende miljøbegrebers rolle i den danske miljøpolitik. Vi ser nærmere på, hvordan hensigtsmæssig placering af tung industri og principper om fortynding er blevet erstattet af miljøledelsessystemer og principper om renere teknologi. Vi kommer ind på, hvordan ansvaret tidligere var hos stat og kommune, men i dag er hos forureneren selv. Eleverne får mulighed for selv at prøve kræfter med input-output modeller og beregning af konsekvenser ved spildevandsudledning.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, BIOLOGI, KEMI, FYSIK, MATEMATIK

 

Giftighed - hvad er det?

Sigrid Bjergbakke Fogh, Vand og Miljø, AAU AALBORG

I medierne kommer der ofte op med; 'Det her har vist sig at være giftigt' eller 'Dette stof er fundet i høje koncentrationer i drikkevandet'. Oplægget og undervisningen skal give eleverne - A: En værktøjskasse de kan 'bullshit' teste disse typer mediebeskeder med og B: En forståelse for hvordan giftstoffer fungerer og hvilke udfordringer det giver i samfundsmæssig forstand. Eleverne kommer til selv at skulle undersøge på nettet som en del af filosofien - learning by doing og via diskussion. De kommer til at lære, hvordan alkohol, som giftstof virker - og om princippet i frivillig risiko og livsrisiko blandt andet.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Biologi, Bioteknologi, Kemi, Samfundsfag

 

Et brag af en hverdag - Kemien alle praktiserer

Ivan Skaarup Bjerregaard, Kemi, AAU AALBORG

Dette oplæg giver en indsigt i hvordan vores hverdag er afhængig af kemi, hvor man både lærer det teoretiske og samtidig prøver det i praksis, hvor der er både forsøg med farver, ild og dem med knald i (uden at springe skolen i luften). Uden at tænke over det bruger man meget kemi i sin hverdag. Det er lige fra sæber til hudcreme. I sæber bruger man tensider til at kunne fjerne fedt med på overflader, hvor i ketchup bruger man emulgatorer til få en homogeniseret blanding af olie og vand. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. Desuden kan dette oplæg tilpasses sådan at selv dem med kun lidt naturvidenskabelige interesse, kan få en oplevelse de vil huske i lang tid. OBS: Det er en fordel, hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men er ikke noget krav.

Oplægget er relevant for Kemi, Biologi, Fysik

 

Proteiner – meget mere end hvad du putter i din shake

Bartosz Laczek, Bioteknologi, AAU AALBORG

Masseproduktion af terapeutiske proteiner helbreder og holder i dag millioner af mennesker i live. Danmarks andenstørste virksomhed Novo Nordisk producerer i dag halvdelen af verdens insulin, men hvordan er vi nået hertil? Dette oplæg har til formål at skærpe elevers forståelse af hvad et protein enlig er samt processen fra opdagelse til produktion af terapeutiske proteiner. Dette bliver gjort gennem et historisk indblik i insulins historie relateret til en fleksibel teoretisk præsentation. Eleverne kommer til at arbejde i grupper for at bearbejde teorien, og aktivt benytte den til at løse en case relateret til en sygdom forbundet med proteinmangel.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Biologi, Bioteknologi og Kemi

 

DET KALDER JEG GOD KEMI!

Jeppe Tværmose Munk, Kemiteknologi, AAU AALBORG

Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men er denne kritik er egentligt velbegrundet og kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
Målet med dette oplæg er at give et mere nuanceret indblik i hvordan en kemiingeniør ser og løser problemer for at gøre processerne grønnere eller mere sikre. Vi vil lære om industrier der har omstillet sig til grønnere metoder, og igennem case-arbejde vil vi selv forsøge at tage en kemiingeniørs briller på. Vi vil kigge på en desværre stadig meget "beskidt" industri, nemlig denim-industrien, og sammen finde på smarte løsninger til forbedre processerne.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Kemi, Samfundsfag, Teknologi, Biologi, Innovation, PLS teknikfag

 

Pengesedler i skraldespanden - Indblik i ressourcespild i det danske samfund

Karen N. Bollesen, By-, Energi- og Miljøplanlægning, aau aalborg

Forebyggelse af ressourcespild skal være en større del af vores samfund, fordi de naturlige reserver i verden med tiden vil blive udtømt. Derfor har jeg lavet et oplæg som vil få elevernes øjne op for ressourcespild i det danske samfund. Dette indebærer at få eleverne til at anse affald som en ressource, fremfor ubrugeligt skrot. Derfor præsenterer jeg eleverne for affaldshierarkiet, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Med disse værktøjer vil jeg fremhæve kompleksiteten ved at undgå ressourcespild, i henhold til hvornår i produktets levetid der kan forekomme forebyggelse af ressourcespild. Dette vil forhåbentligt medføre at eleverne får et mere nuanceret syn på ressourcer, og dermed affald, i det danske samfund.

Oplægget er relevant for mange forskellige gymnasiefag, såsom samfundsfag, kemi, dansk og engelsk

 

 

 

 

 

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Kaos i USA?

Jacob Robsøe, Politik og administration, aau aalborg 

USA er et land vi i Danmark ofte sammenligner os med, men også et land, der er langt fra os på nogle områder. Det amerikanske demokrati er mere komplekst end det danske, hvilket er årsagen til at mange danskere ikke forstår hvordan det fungere. Dette oplæg handler derfor om følgende: Hvordan blev Donald Trump præsident i USA og hvordan hænger amerikansk politik sammen. 
Det amerikanske system er ufattelig rodet, og derfor vil forklaringerne af det ofte være meget forvirrende. Ved dette oplæg vil sammensætningen af amerikansk politik blive opstillet, hvortil der vil bruges eksempler fra midtvejsvalget og personlige anekdoter fra en amerikansk valgkamp, for at gøre det mere håndgribeligt.

OPlægget er relevant for Samfundsfag og engelsk, men kan benyttes bredt

 

"Der er noget galt i Danmark" - Historikerens Problemer

Maria Steffensen Ba, Historie, AAU Aalborg

Danskerne er et stolt folk med en gloværdig fortid. Dette er dels grundet Saxo, der i sit værk Gesta Danorum har givet danskerne en selvstændig historie, og derved en fælles identitet. Set fra et kildekritisk perspektiv er der mange problematikker med de gamle beretninger, og ofte kan historien derved omskrives. Hvilke udfordringer giver det den danske kultur? eller har det overhovedet nogen betydning? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og vil beskæftige sig med store refleksioner over historiefagets betydning og relevans. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med, hvordan en historikere arbejder og deres kildekritiske værktøjer.

Oplægget er relevant for historie.

 

Når fortid bliver til nutid – skabelsen af en nationale fortælling

Mads Heltoft Laursen, Historie, AAU Aalborg

Hvad er den nationale fortælling, og i hvor høj grad har den indflydelse på et moderne land? Dette oplæg vil tage udgangspunkt i et land, der i det danske mediebillede ikke tillægges den store betydning – New Zealand. Eleverne vil blive præsenteret for en række begreber, der skal gøre dem i stand til at forstå den nationale fortælling på New Zealand, ved brug af blandt andet turistvideoer og sportsbegivenheder. Igennem en afsluttende diskussion vil der blive sat spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser den nationale fortælling får, herunder om erindringen fremgår som et retvisende vidnesbyrd på fortiden. Intensionen med undervisningen vil være at vise eleverne, hvordan en national erindring kan være konstrueret med en særlig hensigt.

Oplægget er relevant for Historie, samfundsfag og engelsk.

 

Hvad er kultur egentlig, og hvad har det med historie at gøre?

Nanna Jeppe, Historie, AAU Aalborg

Kulturbegrebet har ændret sig meget igennem de sidste 400 år. Fra en start opfattelse hvor kulturbegrebet var værdiladet og inddelt i det primitive og civiliserede samfund, til en moderne opfattelse hvor man opfatter kultur som alt. Kultur er ikke længere betinget af arv, race eller social baggrund, men noget som bl.a. er skabt ud fra geografiske, historiske og sociologiske betingelser. Denne diversitet har resulteret og resulterer til stadighed i mange kulturmøder. Kulturmøder fra det antikke Palæstina til globaliseringen har derfor været med til at forme vores samfund.
Der vil blive diskuteret kulturbegreb i grupper, og de skal derudover reflektere over hvilke kulturmøder de kender og har været en del af.

Oplægget er relevant for Historie og samfundsfag.

 

Er du Facebook-forbryder?

Lærke Pilgaard, Jura, AAU Aalborg

Alle ved, det er ulovligt at stjæle, men er det også at stjæle, når man benytter en andens profilbillede?
Er det hacking at logge ind på venindens Facebook?
Selv om alle har et vist kendskab til straffeloven, famler mange mennesker i blinde, når de benytter de sociale medier. Dette resulterer jævnligt i, at nogen bliver dømt for ting, de færreste ved er ulovligt. I dette forløb vil I blive konfronteret med forbrydelser, langt de fleste af os er skyldige i.
I vil blive bekendt med straffeloven, og via juridisk metode vil I lære at kunne genkende, hvilke regler der finder anvendelse på de sociale medier.
I vil indse at vi alle er Facebookforbrydere, og I vil lære at navigere i de strafferetlige bestemmelser på Facebook.

Oplægget er relevant for Erhvervsret. Alment anvendeligt, da det omhandler de unges retsstilling.

 

"Mennesker eller monstre?"

Søren Hansen, Historie, AAU Aalborg

Hvad er mennesker i stand til at gøre under et folkedrab? Kan normale mennesker begå grusomheder? Dette oplæg sætter fokus på gerningsmænd og deres ofre i forbindelse med folkedrab i det 20. århundrede og viser, at historiefaget også indebærer refleksion og kildekritisk sans, og ikke blot er at huske kongerækker. Eleverne bliver præsenteret for folkedrab, typologier af gerningsmænd og kildekritik, hvorefter de selv i grupper skal analysere og diskutere udleverede kildesæt med problemstillinger om enkelte individers handlinger samt udtalelser fra gerningsmænd og ofre. Efter gruppearbejdet fremlægges og diskuteres i plenum. Diskussionen vil bære præg af et tværfagligt perspektiv, hvori psykologi, jura og samfundsfag er repræsenterede.

Oplægget er relevant for Historie.

 

Værdibaseret styring i en effektiviseret dansk sundhedssektor – er det muligt?

Camilla Høgh Henriksen, Samfundsfag og psykologi, AAU Aalborg

Værdibaseret styring er et nyt tiltag i den danske sundhedssektor, hvor formålet er at levere den indsats, der skaber mest mulig værdi for patienten. Men hvad er værdi egentligt? Spørgsmål der ligeledes vil blive diskuteret er, hvorvidt det er muligt at opretholde effektiviteten samtidig med, at der ganges endnu en faktor på. Dette oplæg vil tage udgangspunkt i situationen i sundhedssektoren lige nu, hvad værdibaseret styring er og hvordan der både kan ses fordele og ulemper heraf. Eleverne vil gennem oplæg, dialog og rollespil kunne reflektere og give kvalificerede bud på, hvorvidt det er fordele eller ulemper, der opvejer denne tilgang og ligeledes være medvirkende i diskussionen om, hvorvidt tilgangen vil kunne realiseres de facto.

Oplægget er relevant for Samfundsfag og samtidshistorie.

 

All men are created equal...

Rasmus Tolstrup Helms, Historie, aau Aalborg 

Sådan starter den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776, som sidenhen er blevet en vigtig grundsten i den amerikanske identitet. Men hvad sker der, når selv samme nation med slaveri og racisme knap 100 år senere i 1863 tager konsekvensen af ideologierne fra uafhængighedserklæringen og afskaffer slaveriet? I løbende debat med de studerende vil vi undersøge den racemæssige udvikling i USA, og betydningen af de racistiske og diskriminerende normer og love som i flere århundrede har været accepteret og gennemført. Formålet vil være at visse paralleller mellem fortid og nutid gennem emner som Jim Crow Laws, Ku Klux Klan, Black Lives Matter og Donald Trump.

Oplægget er relevant for engelsk, historie og samfundsfag.

 

I Danmark har vi demokrati... Eller hvad?

Maja Aagaard Nordentoft Pedersen, Erhvervsjura, aau aalborg 

I Danmark har vi demokrati. Vi er stolte af det, vi vil kæmpe for det og få vil være vil være foruden det. Men har vi i virkeligheden demokrati? Eller har vi fået skabt et form for pseudodemokrati, hvor de værdier vi forbinder med demokratiet, er blevet erstattet af en form for demokrati 2.0, med stemmeretten som det eneste tilbageværende element. For hvad er denne i virkeligheden værd, når den er baseret på valgløfter, der straks bliver brudt, så snart valget er overstået? Oplægget vil give eleverne et indblik i demokratiet som en juridisk og politisk konstruktion, som vi vil forsøge at reflektere og debattere over, og efterfølgende sammenholde med elevernes egen forståelse, værdier og holdninger tilknyttet demokratiet både i ind- og udland.

Oplægget er relevant for samfundsfag. 

 

Din nyindkøbte computer er gået i stykker. Hvad er dine rettigheder?

Dorthe Schultz-Hansen, Jura, AAU Aalborg

Køberet: Hvad er dine muligheder og rettigheder, når du som forbruger køber en vare, som efterfølgende viser sig at være med fejl og mangler? Oplægget skal give eleverne et indblik i, hvad det vil sige at læse jura og herunder give et indblik i et af de fag, som man undervises i på jurastudiet. Køberet er et relevant juridisk emne for de studerende, for det er et område, som de bevidst eller ubevidst har med at gøre hver dag. Når de køber en ny computer i en elektronikforretning, eller blot en sodavand i brugsen, så er det jura, som regulerer forholdet mellem køber, sælger og salgsgenstanden.
Undervisningen er tilrettelagt således, at det vil være 60-40 med reel undervisning og elevaktivitet. Der vil løbende blive givet eksempler og til slut vil der blive givet nogle cases, som de studerende i fællesskab skal forsøge at løse.

Oplægget er særligt relevant for samfundsfag, men kan anvendes til alle fag, da eleverne får kendskab til deres rettigheder som forbruger. 

 

Skal skatten sænkes? 

Sofie Amalie Ringgaard, erhvervsøkonomi, aau aalborg 

Fordelingspolitik har altid været heftigt debatteret i blandt de danske politikere. Trues velfærden, hvis vi sænker skatten? Flytter alle iværksættere til udlandet, hvis vi ikke gør? Og hvad betyder skat egentlig for almindelige danskere som dig og mig? Under oplægget gennemgås det økonomiske kredsløb og de konsekvenser det har for forskellige instanser, når skatten på arbejde hæves eller sænkes. De matematiske beregninger, der lægger til grund for de forudsigelser, vi kan lave om konsekvenserne, såvel på kort som på lang sigt, forklares igennem modeller. Til sidst diskuteres skat og dets påvirkning på det økonomiske kredsløb, og eleverne får mulighed for at reflektere over deres egne holdninger.

Oplægget er relevant for virksomhedsøkonomi, erhvervsøkonomi og international økonomi, finansiering, regnskab, innovation, matematik, samfundsfag, samt ledelses- og historiefag, såsom historie og samtidshistorie. 

 

 

Hvad er opskriften på vindervirksomheder?

Patrick Bak Simonsen, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Virksomheder er og har altid været omdrejningspunktet for et hvert samfund, men hvorfor vækster nogen, mens andre må dreje nøglen om? Dette spørgsmål vil oplægget kaste lys over og dertil forsøge at udforske med udgangspunkt i historiske såvel som nyere og innovative forretningsmodeller. Præsentationen vil byde på en spændende og inspirerende vinkel, som kritiserer de nyeste og smarte buzzwords. Derimod vil der argumenteres for, at selvom alt har ændret sig i årenes løb, så gælder de gamle grundprincipper stadigvæk for at opnå succes som virksomhed.

Oplægget er relevant for Innovation, erhvervsøkonomi, virksomhedsøkonomi, marketing, teknologi og IT.

 

Er du dum nok til at forandring fryder?

Anne Hyldal, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Ordet forandring har sådan en positiv klang, forandring fryder vil nogen påstå. Hvis det er så fantastisk at forandre, hvorfor er der så altid nogen der er på tværs? Vi ved alle, med selvfølgelighed, at intet trænger mere til forandring end andre folks vaner. Men hvorfor vil alle forandre verden, når det er så svært at forandre sig selv? Kineserne mener at når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn mens andre bygger vindmøller. I så fald, hvordan bygger man en vindmølle ud af brædder og søm?
Hver gang der forandres til gavn for omverdens behov, så kræver det mere af det interne end vi regner med. Men er det os der forandres for omverdens skyld eller omverden der forandres af os. Hvem har i virkeligheden bukserne på?

Oplægget er relevant for Samfundsfag og innovation - Generelt relevant for alle unge der på et tidspunkt i deres liv bidrager eller kommer til at bidrage på arbejdsmarkedet.

 

Er det virksomheders ansvar at redde verden?

August Samberg, Erhvervsøkonomi (HA), AAU Aalborg

CSR (corporate social responsibility), også kaldet virksomheders samfundsansvar, er noget alle større virksomheder SKAL forholde sig til (jf. ÅRL 99a). Den gennemsnitlige forbruger er blevet langt mere miljø- og socialt bevidt, og en lang række mindre virksomheder har også CSR med i baghovedet når de foretager beslutninger på strategisk, taktisk og operationelt plan.
Eleverne vil kort blive indtroduceret til PBL, Aalborgmodellen og studiet erhvervsøkonomi, samt man skriver akademisk, hvilket kan bruges i SSO og SRP. Eleverne skal i små grupper lave deres egen problemformulering med udgangspunkt i CSR. Afslutningsvis vil der være fælles opsamling.

Oplægget er relevant for Erhvervsøkonomi, Samfundsfag, Filosofi, Virksomhedsøkonomi og Afsætning.

 

Er økonomi en eksakt videnskab?

lars nielsen, økonomi, aau aalborg 

Man kan også spørge om hovedparten af økonomisk tænkning er politik forklædt som videnskab? En gammel diskussion omkring den grundlæggende forståelse af økonomifaget er igen blusset op efter finanskrisen i 2008, og spørgsmålet går på i hvilken grad økonomi kan betragtes som en eksakt videnskab, eller i stedet bør betegnes som en socialvidenskab. Altså minder økonomi mere om fysik med generaliserbare fænomener og lovmæssigheder, eller kan det bedre sammenlignes med sociologi hvor man sjældent kan sætte to streger under resultatet. Gennem denne problematik kommer vi vidt rundt i økonomiens verden, og vi skal blandt andet ind på hvorfor spekulation i fødevarepriser er godt for samfundet, hvorfor kun økonomer elsker frihandel og hvorfor man aldrig skal stå op i en biograf.

Oplægget er relevant for økonomi og samfundsfag.

 

Mere i SU eller topskattelettelser?

Asger Ahlmann-Laursen, Økonomi, AAU Aalborg

Mere i SU eller topskattelettelser? Disse er blot få af de forskellige finanspolitiske tiltag, som der hvert år debatteres på Christiansborg, når de danske partier skal blive enige om finanspolitikken. I bund og grund handler det om, hvordan statens ressourcer skal benyttes. Økonomisk teori fortæller os, hvordan forskellige finanspolitiske tiltag vil påvirke den danske økonomi. Eleverne skal i timen arbejde med opgaver i grupper omhandlende dansk økonomi.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Matematik, Historie, Økonomi.

 

Økonom for en dag! Matematik eller psykologi som genvej til velstand?

Anna Kristensen, Økonomi, AAU Aalborg

Økonomi er overalt i vores hverdag, og vækst heri er altafgørende for øget velstand. Det diskuteres ofte, om økonomien hører til den naturvidenskabelige eller den samfundsvidenskabelige gren; på den ene side omhandler økonomi modeller og matematiske beregninger; på den anden side udgøres økonomien af selvstændige individer, der ikke så let kan sættes i bokse, og hvis adfærd ofte er uforudsigelig. Vi skal derfor have de samfundsanalytiske briller på og undersøge betydningen af nogle af de vigtigste komponenter, der tilsammen udgør økonomien. Vi skal bl.a. omkring betydningen af det amerikanske præsidentvalg, iværksætteri, den optimale mængde SU og meget mere for at afdække alt det, økonomi er og betyder for det enkelte individ anno 2018.

Oplægget er relevant for Økonomi, samfundsfag og matematik

 

Innovation eller stenalder - Forandringsudfordringer i det offentlige

Anders Rahbek D. Hansen, Offentlig Innovation og Digitalisering, AAU Aalborg

Innovation er et af de store buzzwords for tiden. Politikere snakker nærmest dagligt om, at innovation er det, vi i Danmark skal leve af i fremtiden. Der er ikke megen tvivl om, at innovation kan være løsningen til nogle af problematikker, Danmark står over for, i form af mangel på hænder og stadig stigende forventninger til kvaliteten af de offentlige ydelser. Men hvordan kan det offentlige være innovativt? Hvilke udfordringer står man med, når man forsøger at lave innovative løsninger i det offentlige? Dette oplæg vil behandle disse spørgsmål, og mange andre, på en måde hvor eleverne dels får lov til at opleve problematikkerne på egen krop, dels får mulighed for at diskutere dem efterfølgende.

Oplægget er relevant for samfundsfag og innovation.

 

DANSK FOLKEPARTI – HVAD SKETE DER?

SARA TRINHAMMER JUNGERSEN, SAMFUNDSFAG, AAU AALBORG 

”Rigere, klogere og yngre” – sådan karakteriserede Politiken de nye vælgere, som Dansk Folkeparti henter stemmer fra. Og noget må der da være sket, når et parti – der ved stiftelse knap 20 år tidligere blev dømt ude – går 15 mandater frem og bliver Danmarks næststørste parti ved folketingsvalget i 2015. Men hvad er der så sket blandt vælgerene – er de blevet rigere, klogere og yngre? I oplægget vil der gennem dialog med eleverne blive fundet frem til, om disse karakteristika faktisk gør sig gældende – hvordan udviklingen af vælgersammensætningen har været, og hvad det kan skyldes. Det vil give eleverne indblik i projektgangen på Aalborg Universitet – og dermed vil der blive fortalt om studieformen på AAU og Aalborg som studie by.

Oplægget er relevant for samfundsfag, samtidshistorie og historie. 

SAMME STUDERENDE TILBYDER OGSÅ:

Nyhedsformidlingen under pres: Kan vi fortsat stole på demokratiets vagthund?

Pressen. Den fjerde statsmagt. Demokratiets vagthund. Kært barn har mange navne, og i dette oplæg stiller jeg spørgsmålstegn ved, om pressen kan leve op til disse, når de oplever et konstant stigende pres. Leverer de troværdig journalistik i kampen om at ”breake” nyheden? Lever de op til de etiske retningslinjer? Hvilke midler tages i brug som følge af presset? I oplægget stilles der skarpt på elevernes indblik i vigtigheden af at forholde sig kritisk. Det opnås ved først at afdække udviklingen, der ligger til grund for nyhedsformidlingen i dag. Herefter skal eleverne arbejde med cases, hvor de skal afdække, om udviklingen afspejles i nyhedsformidlingen. Oplægget afrundes med en diskussion af, hvad dette betyder for troværdigheden ved pressen.

Oplægget er relevant for samfundsfag, historie, samtidshistorie og dansk.

 

Ryanair, smut ud af vores land! – Kærlig hilsen fagbevægelsen

Maja Høgh, Samfundsfag, AAU Aalborg

Hvad er en fagbevægelse? Og hvorfor blev fagbevægelsen sur da det irske lavprisflyselskab Ryanair ville have en ”base” i Danmark? I dette oplæg tager vi fat på at forstå nogle grundlæggende elementer i det danske samfund i forhold til fagbevægelsens rolle. Hertil vil vi, som der også vil blive arbejdet i grupper med, tage fat på hvilke magtressourcer som fagbevægelsen tog i brug i et forsøg på at slå Ryanair ud af kurs – og hvorvidt det lykkedes dem! Vi vil hertil diskutere, om vi i Danmark bør holde med fagbevægelsen eller om vi blot skal lade Ryanair udfolde sine vinger.

Oplægget er relevant for samfundsfag, historie og dansk

SAMME STUDERENDE TILBYDER OGSÅ:

BREXIT – HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

D. 23 juni 2016 stemte vælgerne i Storbritannien for at forlade EU, et såkaldt Brexit. I dette oplæg tager vi nærmere fat på hvad Brexit betyder og hertil hvorfor spørgsmålet omkring Brexit opstår. I forlængelse heraf vil vi dykke nærmere ned i argumenterne tilhørende de to modstridende sider i valget, Remain og Leave. Ligeledes vil andre problematikker såsom Skotlands ønske om fortsat at blive i EU blive berørt. Yderligere vil eleverne også blive bedt om at tage stilling til emnet og diskutere herom. Afslutningsvis vil det præsenteres, hvad der videre forventes i forbindelse med at Storbritannien skal melde sig ud af EU, hvor det nylige parlamentsvalg også vil blive nævnt.

Oplægget er relevant for samfundsfag, historie og dansk

 

Politikere på sociale medier - Valgkamp med bottleflips og My Stories

william holler brændstrup, samfundsfag, aau aalborg 

Politikere bliver bedre og bedre til at bruge de sociale medier, og mens langt de fleste allerede flittigt bruger Facebook, kommer flere og flere politikere også på nyere medier såsom Instagram og Snapchat. Indenfor samfundsvidenskaben taler man om at politikken er blevet personificeret – den er blevet personliggjort, og politikeres personlighed og privatliv fylder en større og større del i medierne, og er samtidig noget de frivilligt deler både i TV og sociale medier. Men hvad betyder disse nye indblik i politikere liv? Påvirker det os? Dette oplæg vil beskæftige sig med denne udvikling, og både gøre opmærksomme på denne påvirkning på en sjov og underholdende måde, og samtidig vise nye muligheder, som kommer af personificeringen af politik.

Oplægget er relevant for samfundsfag, samtidshistorie og mediefag. 

 

En rigtig mand?

malene hallengreen pedersen, sociologi, aau aalobrg

Hvad vil det sige at være en rigtig mand? Er det at være stor og muskuløs eller at tage del af de huslige pligter og vælge længere barsel? I det moderne samfund er der ikke tale om ét dominerende mandebillede, men derimod kan vi tale om forskellige mandetyper. Dette oplæg ønsker at belyse mænd og maskulinitet ved at se nærmere på, hvad maskulinitet er for en størrelse og hvorfor nogle mænd opfattes som mere maskuline end andre. Eleverne vil blive introduceret til sociologiske perspektiver, hvor maskulinitet anses som socialt konstrueret og en social praksis. Dertil vil der også blive inddraget cases, bl.a. fra ’Rigtige mænd’ og ’Den store bagedyst’, for at eksemplificere teorierne, samt lægge op til debat i klassen.

Oplægget er relevant for samfundsfag og psykologi.

 

Dødens dualisme; En arbejdsplads mellem liv og død

Jonas thorborg stage, sociologi, aau aalborg 

I det vestlige samfund er døden hovedsagligt at finde på de sociale medier, idet der eksempelvis rapporteres om konsekvenserne ved krig og terror. Døden er med andre ord gemt væk fra vores privatsfære, hvilket er en diskrepans, der er opstået med tiden. Omvendt eksisterede der tidligere i det traditionelle samfund, en forståelse af døden som værende en del af livet. Døden er interessant at tale om (og studier), fordi vores forhold og forestillinger om døden afspejler vores kulturelle forestillinger om livet. Idag forholder vi nærmest kun til døden, idet den indtræffer hos vores nære og i disse situationer, er det op til individet selv at skabe mening herom. Med afsæt i et etnografisk studie bliver det interessant at få skabt en dialog om, hvordan sygeplejerskers arbejde med uhelbredelige mennesker på hospice, kan forstås som meningsfuldt. På hospice arbejder sygeplejersker med mennesker, hvis liv ebber ud i deres hænde, hvilket både kan forstås som meningsfuldt og meningsløst, som følge af at arbejde i et emotionelt vanskeligt miljø.

Oplægget er relevant for psykologi, samfundsfag, historie og religion.

 

KRIMINALITET OG STRAF

BETINA LUNDSBY, kriminologi, AAU AALBORG

Hvad er kriminalitet? Hvordan/hvorfor straffer vi og hvad får vi ud af det som samfund? Hvilke konsekvenser har forskellige typer af straf? Hvad virker? Oplægget vil lægge op til debat af disse spørgsmål samt hvilke tilsigtede som utilsigtede konsekvenser forskellige kriminaliseringer og former for straf kan have. Oplægget vil indeholde både historiske og nutidige eksempler på nogle af de politiske beslutninger der ligger bag forskellige ned-og afkriminaliseringer samt op-og nykriminaliseringer. Der vil blive inddraget både danske og udenlandske eksempler. Formålet med oplægget er, at give eleverne en forståelse af hvilke begrundelser og formål der ligger bag, specielt den danske, straffelovgivning og dermed gøre dem i stand til at tænke kritisk over hvad, hvordan og hvorfor vi som samfund straffer.

Oplægget er relevant for samfundsfag, historie og filosofi. 

 

”Mor, har jeg råd? ”

Marie Louise Thomsen, Almen Erhvervsøkonomi (HA)

En kedelig tendens er under opsejling i Danmark. Op til hver 4. ung styrer ikke selv deres økonomi, hvor enten far og mor forsætter styring af den unges økonomi, eller hvor bankrådgiveren for alvor bør sætte hælen i, hvis ikke gjort. Finanskrisen kan ikke længere siges at være roden til alt ondt i privatøkonomisk regi, så er det en ”køb-brug-smid væk”-tilbøjelighed der breder sig, hvor styrken af den unges signalværdi er vigtigere end plus på kontoen, eller er det ren og skær dovenhed? Strategi i virksomhedsbrug vil kort introduceres, hvorefter koblingen til den optimale Strategi ift. forvaltning af de unges egne penge vil komme, herunder budgettering og optimal udnyttelse af indtægter.

Oplægget er relevant for alle unge, hvor det er underordnet om de har naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk forkærlighed.

Samme studetende tilbyder også:

Strategi som virkemiddel – Vejen til målet, eller blot et fluffy begreb?

Marie Louise Thomsen, Almen Erhvervsøkonomi (HA)

Er strategi et luftigt begreb der slynges ud for at virksomheden opnår en tilsigtet signalværdi, eller er det et reel metode til at nå virksomhedens målsætninger, herunder vision/mission? Strategi-begrebet spænder bredt, fra kontinuiteten mellem militære magtmidler og politiske mål, til et centralt begreb i spilteori. Strategi vil i dette oplæg blive arbejdet med i erhvervsøkonomisk regi, hvor strategisk ledelse betragtes som beslutninger og processer, der er forbundet med opfølgning af overordnede mål, og på den anden side forbindelsen til disponering af resurser og valg.

Oplægget er relevant for elever, der har kenskab til økonomiske begreber, herunder erhvervsøkonomiske, men vil øjensynligt tilpasses til elevernes niveau. 

 

HVAD ER MINE LEJERETTIGHEDER?

DORTHE SCHULTZ-HANSEN, JURA, AAU AALBORG

På et tidspunkt får de fleste brug for at leje en lejlighed, og i den forbindelse får man stukket en lejekontrakt i hånden. Denne lejekontrakt vil så i lejeperioden og i opsigelsesperioden danne grundlag for de rettigheder og pligter, som lejer har, eller gør den? Kan lejer regne med, at det som står i lejekontrakten gælder for ham? Hvordan sørger lejer for, at sikre sig bedst muligt, så han eller hun ikke ved fraflytning af lejemålet står med håret i postkassen?
Formålet med oplægget er at give eleverne en forståelse af juraen, aftaleindgåelse, og sidst men ikke mindst at klæde dem på til den dag de skal leje en lejlighed. Oplægget vil foregå således, at der vil være en del undervisning, men til slut vil der blive uddelt nogle opgaver, som eleverne gruppevist skal besvare og derefter vil det blive gennemgået på klassen. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE SPROGFAG, MEN SÆRLIGT DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG.

SAMME STUDErENDE TILBYDER OGSÅ:

MIT NYINKØBTE TV ER GÅET ISTYKKER. HVAD GØR JEG NU?

DORTHE SCHULTZ-HANSEN, JURA, AAU AALBORG

Hvad er dine rettigheder, når du ødelægger et tv på vej ud af butikken? Hvilke rettigheder har du, når din nye mobiltelefon ikke virker? Har det betydning for dine rettigheder, at du handler online? 
Dette er nogle af de spørgsmål, som vil blive behandlet i et oplæg om køberet. Oplægget vil tilrettelægges sådan, at den første dag går med ren undervisning af eleverne og den næste dag går med, at eleverne skal løse opgaver, som så skal  eleverne inddrages så meget som muligt. Undervisningen vil fylde 50 % af tiden, hvorefter eleverne vil skulle arbejde med nogle opgaver og besvare dem i 50 % af tiden.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE SPROGFAG, MEN SÆRLIGT DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG.

 

"Culture eats strategy for breakfast"

Amalie Kristiansen, Organisatorisk Læring, AAU Aalborg

Hvad er kultur i en organisation og hvorfor er den så vigtig? Hvad er god kultur og hvem styrer den? Vi alle ved, hvor svært det er at ændre adfærd, og organisationer står overfor samme problem. Når ledelsen ønsker deres organisation skal gennemgå en forandring, går det tit i vasken, da ledelsen glemmer at tage højde for kulturen i organisationen. Mennesker er mennesker og de gør oftest dét, som de plejer at gøre.
Eleverne bliver klogere på, hvordan man analyserer en kultur. Begrebet bliver diskuteret med eleverne, lige fra klassekultur til kulturen i fritidsjobs. Derudover arbejder eleverne med en case, hvor de skal analysere kulturen, med henblik på at finde frem til en løsning, for den organisation casen beskriver.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, dansk, virksomhedsøkonomi

 

Jura - fra stenalder til retssamfund

Emil Riis, Erhvervsjura, AAU AALBORG

”Er jura ikke bare udenadslære?”. Hvis man tænker sådan har man lidt misset pointen. For jura handler ikke så meget om love og paragraffer, men snarere meningen bag dem. Nemlig det at kunne løse et problem på den mest hensigtsmæssige måde. Undervisningen vil have til formål at introducere eleverne for, hvad jura rent faktisk er, da der er mange fordomme mht.  området. Desuden vil de blive præsenteret for nyttige juridiske principper og begreber enhver oplyst borger bør kende til.
Der vil desuden være fokus på, hvordan de kan bruge den juridiske metode til deres skolegang – her især mht. AT, SRP og generelt alt projektarbejde. Endeligt vil eleverne også få kendskab til AAU, og mere specifikt erhvervsjura.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR  samfundsfag og historie. Men oplægget er relevant til de fleste fag, da jura omfatter alt og alle.

 

Design dit innovative Gymnasium

Anders W. Meged, Innovation og Digitalisering, AAU AALBORG

Skal man være et geni for at være innovativ? Nej langt fra! Alle kan arbejde innovativt! Innovation opstår oftest af co-creation og gruppearbejde. Tager man ordet ”cykel” vil én person tænke på en mountainbike, mens en anden forestiller sig en damecykel. Kombinerer man de bedste aspekter fra hver cykel, får man en cykel man sidder behageligt på og kan klare off-road terræn. I oplægget ”Design dit innovative gymnasium” vil eleverne blive præsenteret for innovationsteori og anvende den, ved at arbejde innovativt i en dynamisk co-creation proces. Eleverne vil gennemgå ide-generering, selektions- og designfase, med fokus på innovative forbedringer af gymnasiet rettet mod deres individuelle studieretninger. OBS: Det vil være rigtig fint, hvis skolen kan stille A3 karton til rådighed.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, innovation. - kan tilpases til alle studieretninger

 

EU - Hvad kan det, og hvad skal vi med det?

Christian A. Schultz, Politik og Administration, AAU AALBORG

Den nationale politik i Europas stater bliver i stigende grad præget af beslutninger truffet i Bruxelles eller Strasbourg. EU medlemskab begrænser således den klassiske nationale suverænitet, men tildeler samtidig de enkelte stater en række nye muligheder. Siden Brexit er debatten om EU desuden blusset op, hvilket gør kendskab til Unionen til en fortsat vigtigere faktor, hvis man vil forstå udviklingen på det europæiske kontinent - og i de enkelte stater. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for, hvad EU er for en størrelse og der vil blive lagt op til en debat omkring fordele og ulemper ved samarbejdet. Fokus vil særligt være på Danmarks rolle og muligheder i EU. OBS: Eleverne skal gerne have en computer til rådighed.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag og Samtidshistorie

 

Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

Frederik Ventzel Jensen, Sociologi, AAU AALBORG

Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag OG Historie

 

Hvorfor ender alle de mennesker heroppe?

Jeppe Fjeldgaard, Samfundsfag og Geografi, AAU AALBORG

I den aktuelle flygtningedebat, som kun synes at blive en mere central mærkesag for de danske partier, bliver der på tværs af partierne fremført mange varierende fakta og forklaringer på flygtningestrømmene og Danmark som attraktivt værtsland.
Eleverne vil i oplægget blive introduceret til push- og pull-faktorer for at migrere. Med afsæt i udvalgte påstande fra hele det politiske spektrum og elevernes forhåndenværende viden om emnet skal de i grupper diskutere ’flygtningekrisen’. På baggrund af denne debat vil de blive introduceret til relevant databehandling og kritisk bearbejdelse af selvstændigt producerede resultater for at be- eller afkræfte nogle af de påstande, der bliver fremført på tværs af det politiske spektrum.

Oplægget er relevant for samfundsfag og geografi (og kan tilpasses et matematikhold med øget fokus på statistik).

 

Farvel til grundloven?! – Fra hvid skjorte til jakkesæt

Thorleif Juul Larsen, Erhvervsjura, AAU AALBORG

Har EU erstattet lovgivende magt i Danmark? Skal folketinget gøres mindre? Hvilken betydning har EU-retten i hverdagen? Med den stigende mængde lovgivning og retspraksis fra EU og EU-domstolen er folketingets regelskabende virksomhed blevet rolle mindre og mindre. Lovgivers rolle har ændret sig fra den holistiske rolle til, nu i vidt omfang arbejde indenfor EU's rammer. Oplægget vil rette fokus mod EU, og EU's indflydelse i Danmark. Hvad sker der, når EU siger ét og Danmark ikke er enig? Dette ’contra legem’ vil blive centralt i oplægget. Eleverne vil blive kastet ud i diskuterende og reflekterende problemstillinger omhandlende samspillet mellem dansk ret og EU-retten.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, historie OG erhvervsret

 

Er Danmark et klassesamfund?

Ida Sønderstrup Horskjær-Bro, Sociologi, aau aalborg

Danmark anses ofte som et klasseløst samfund, men alligevel er der stor forskel på danskernes muligheder og livsvilkår, og hvorfor nu det? I oplægget introduceres, hvordan man forholder sig til og arbejder med ”klassesamfund” og ulighed i dagens Danmark samt samfundsvidenskabelige metoder. Her kommes der ind på faktorer som positioner, etnicitet og køn, samt individets kulturelt forbrug som statusmarkør, og kulturel, økonomisk og social kapital der kan være med til at bestemme ens tilhørsklasser. Eleverne introduceres også til velfærdsstatens strukturelle tiltag som lighedstyper og social stratifikation. Der lægges særligt op til refleksion og diskussion, og eleverne får mulighed for at prøve teorierne af med praktiske øvelser.

oplægget er relevant for Samfundsfag, Dansk, Historie, Psykologi

 

Er du blevet krænket? - Et lynkursus i dine grundlæggende rettigheder

Caroline Lehde Nielsen, Jura, AAU AALBORG

Vi har alle hørt om menneskerettighederne, men hvilken betydning har de i egentlig praksis? Hvad vil det sige at krænke en menneskerettighed? Har de egentlig undtagelser, og kan vi faktisk melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention? I løbet af undervisningen vil eleverne blive introduceret til teorien bag nogle af deres egne grundlæggende rettigheder med udgangspunkt i den europæiske menneskerettighedskonvention. Eleverne vil lære, hvordan man griber en juridiske folkeretlig sag an ved hjælp af spændende opgaver, som baseres på virkelige hændelser. På den måde vil eleverne få en smagsprøve på den juridiske metode, hvordan det er at læse jura og samtidig opnå et bedre kendskab til deres grundlæggende rettigheder.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag OG Historie

 

 

Oplæg fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Immunforsvaret - din indre hær

Emma Hertel, Medicin med industriel specialisering, AAu Aalborg

Vi kender alle til at være syg, og har også en ide om hvorfor det sker. Men hvad sker der egentlig inde i kroppen og hvorfor bliver vi ikke syge hele tiden? Eleverne vil få et indblik i hvordan kroppens immunforsvar holder os raske og hvilke mekanismer der sættes i gang, når vi udsættes for en sygdomsfremkaldende organisme. De vil også blive introduceret til de sygdomme, der er relateret til et immunforsvar, der ikke fungerer korrekt. Eleverne vil i den forbindelse blive præsenteret for patient-cases med udgangspunkt i undervisningen om sygdomme.

Oplægget er relevant for Biologi og bioteknologi

 

Autismevacciner, kaninsyn og kræfttomater - Sundhedsmyter i det 21. århundrede

Simon Mæng Tjørnehøj, Medicin, AAU Aalborg

I Danmark er vi fanatiske med vores helbred og jagten på at leve sundt! Med udsagn fra selvudnævnte sundhedseksperter og ukritiske medier som platform mødes vi af ugentlige pressehistorier, hvor der bliver slynget om sig med alternative fakta omkring alt fra HPV-vacciner til kur mod autisme. I det såkaldte postfaktuelle samfund kan det være noget nært umuligt at skelne mellem fup og fakta, og specielt de unge står for skud, for hvor skal de få værktøjerne til at navigere rundt i mytehavet og skille fup fra fakta? En introduktion til disse redskaber, hvordan ægte sundhedsviden skabes og praktisk øvelse i at bruge det i deres dagligdag er blandt noget af alt det dine elever får med sig fra dette oplæg.

Oplægget er relevant for Biologi, Samfundsfag, Psykologi, relevant for alle unge, da de lærer at navigere rundt i fup og fakta om sundhed.

 

Fordøjelsessystemet - en kanalrundfart

Louise Skou Nielsen, medicin, AAU Aalborg

Vi ved, at vores krop skal have en jævn tilførsel af næringsstoffer, og vi ved også, at det ikke er ligegyldigt hvilke. Men hvordan optager vi egentlig de næringsstoffer, vi tilfører kroppen gennem vores kost? Og hvorfor er det ikke ligegyldigt, hvilken type næringsstoffer vi tilfører kroppen?
Dette oplæg tager eleverne med på en guidet tur gennem menneskets fordøjelseskanal, hvor den basale anatomi og fysiologi samt den grundlæggende biokemi præsenteres. Oplægget tager udgangspunkt i en case og indeholder miniforelæsninger samt øvelser, som eleverne skal samarbejde om at løse.
Jeg vil desuden komme ind på, hvorfor jeg har valgt at læse medicin på AAU, og hvordan det er at gå på universitetet.
OBS: Oplægget suppleres af en organdukke, hvis dette er muligt.

Oplægget er relevant for biologi.

 

Fantomsmerter – hvordan behandles en arm, der ikke eksisterer?

Bo Winther Hansen, Sundhedsteknologi, AAU Aalborg

Størstedelen af amputerede oplever fantomfølelser, som er et fænomen, hvor amputerede stadig har følelser i deres manglende kropsdel. Denne følelse kan være alt fra smerte, prikken, varme og kulde til følelsen af at sidde fast i en ubehagelig position. Men hvordan behandler man så egentlig eksempelvis en hånd, der ikke eksisterer? Svaret ligger i det organ, der behandler al informationen, nemlig hjernen. Oplægget tage udgangspunkt i, hvordan hjernen fungerer, samt hvad der sker, når kropsbilledet forstyrres. Dette leder frem til den behandling, der oftest benyttes i dag, som handler om at snyde sin hjerne til at tro, at intet er galt. Til slut gives et bud på, hvordan man som ingeniør kan forbedre behandlingsformen.

Oplægget er relevant for bioteknologi, biologi, matematik og fysik

 

Neurofysiologi – Nervesystemets rolle for bevægelse

Nicolai Kleist Duus, Idræt og geografi, AAU Aalborg

Menneskets sanser i samspil med nervesystemet har stor betydning for, hvordan vi oplever og ikke mindst, hvordan vi bevæger os i verden. Oplægget, som er et indblik i neurofysiologien, vil omhandle sansernes betydning for bevægelse. Hvordan kommunikerer kroppen, og hvilke sanser spiller en vigtig rolle i forhold til vores bevægelser i dagligdagen og i sportens verden?
Oplægget benytter sig af simple praktiske øvelser, som kobler teori og praksis, som er så centralt i idræt. (Kræver ikke mere plads end klasselokale)

Oplægget er relevant for idræt, biologi og bioteknologi.

Samme studerende tilbyder også:

Plastforurening – én mindre god kollektiv vane?

Nicolai Kleist Duus, Idræt og geografi, AAU Aalborg

Plastforurening er et globalt problem. Plastikken flyder rundt og rækker længere end mange er klar over. Plast ophober sig i fisk for at vandre op i fødekæden, den bliver brudt ned og ender i drikkevandet for til i sidste ende at ende i os mennesker? Dette er blot få af mange ødelæggende konsekvenser som vores forbrugsmønster har skabt. Oplægget omhandler den globale problemstilling og de naturlige dynamikker der ligger bag det verdensomspændende plastproblem, som giver både sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Oplæggets mål er at give eleverne mulighed for refleksion/diskussion over mulige løsninger på problemet samt at blive introduceret til emner som bæredygtighed, globalisering, forbrugssamfund og globale produktionskæder.

Relevant for: Naturgeografi, Geoscience og Samfundsfag

 

FYSISK AKTIVITET OG KOGNITION - GØR FYSISK AKTIVITET DIG KLOGERE?

Mathilde Østergaard, idræt, aau aalborg 

Vigtigheden af fysisk aktivitet er efterhånden kommet mere og mere i fokus. Inaktivitet har netop nået top 2 på listen over hyppigste dødsårsager i Danmark. Den nye folkeskolereform er blot et af de steder, hvor der arbejdes på at imødekomme problemerne ved mangel aktivitet i hverdagen, men dette er mindst lige så essentielt hos elever i gymnasierne, som selv er ansvarlige for at bevæge sig. Den nye folkeskolereform bygger yderlige på forskning som har vist, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på kognition og indlæring. Disse aspekter er særligt relevante for gymnasieelever, da kendskab til konsekvenser ved inaktivitet, samt den positive indflydelse fysisk aktivitet har på hjernen, vil give eleverne muligheder for selv at tage ansvar for de problematikker, de i oplægget introduceres for. 

Oplægget er relevant for idræt, biologi og samfundsfag

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

Aalborg

”Broken Cities” workshop

AAU Aalborg

Vores byer er udfordrede - vi har brug for DIG til at reparere dem!
Broken Cities er et spil, som er designet specielt til at hjælpe dig til at forstå de komplekse problemer, som borgere og beslutningstagere står overfor som følge af gradvist ændrede klima forhold med mere uforudsigelige nedbørsmønstre og større hyppighed af ​​ekstreme begivenheder.
Spillet introduceres, faciliteres og evalueres af studerende fra Geografi, Landinspektørvidenskab og By-, Energi- og Miljøplanlægning, uddannelser som alle på hver deres måde tager hånd om fysisk planlægning og de problemstillinger det rejser.

Workshoppen varer 2 x 90 min.

 

Disketten er dødsdømt

Sidsel Hillersborg, Informationsteknologi, AAu aalborg

I dag skal du på DBA.dk, for at kunne købe en diskette, og nogle af de største har en hukommelse på 1,44 MB. Dog er det stadig et ikon, der bruges, når vi skal gemme dokumenter, præsentationer eller regneark i Microsofts Office pakker. Dette oplæg vil handle om, hvordan erfaringer fra ’det virkelig liv’ kan have indflydelse på designs af IT-systemer og hjemmesider. Jeg vil introducere teorier og metoder, som bruges på informationsteknologi. Derved vil jeg gerne introducere eleverne for, at informationsteknologi er en meget bred uddannelse, samt vise, at en IT-dannelse også kan være meget andet end programmering.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag

 

Kommer fremtiden til at være bæredygtig?

Ann-Sofie Hansen, Miljøledelse og Bæredygtighed, aau aalborg

Fremtiden for den næste generation ser meget dyster ud, og vi er på vej mod store klimaforandringer, ressourcemangel og overpopulation. De store problemer lammer befolkningen og politikere, så ingen handler på de ellers absolutte nødvendige tiltag, der må gøres i dag! Oplægget vil handle om den nuværende grønne udvikling og bæredygtige løsninger, som blomstrer frem overalt i hele samfundet, og skaber troen på en bedre kurs for kloden og mennesker. Eleverne vil opnå kendskab til principper inden for bæredygtighed, verdensmålene og cirkulær økonomi, hvor der tages udgangspunkt i deres egen livsstil samt forretningsmodeller.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag, men særlig samfundsfag, innovation, erhvervøkonomi og psykologi

 

Uuh, Hvad sker der hvis jeg trykker på DEN knap!?

Mads Dalsgaard Nielsen, Produkt- og designpsykologi, AAU Aalborg 

Hvorfor kan vi finde ud af nogle produkter første gang vi ser dem, mens andre produkter tager flere måneder om at lære at bruge? Svaret kan findes i Konceptuelle modeller, som fortæller om interaktionen med produkter. Hvis designere og ingeniørers  konceptuelle modeller ikke svarer til brugerens, opstår problemerne.
I dette oplæg hopper vi ind i hovedet på ingeniører, designere og brugere for at finde ud af, om vi kan få dem til at tale samme sprog, og måske finde ud af, hvad der faktisk sker, når vi trykker på DEN knap.
Elverne skal ved hjælp af teori om affordance, signifires, feedback og konceptuelle modeller arbejde med forskellige cases. De vil kunne benytte denne viden til at arbejde med design, produkter, og at tænke brugercentreret. 

Oplægget er relevant for Psykologi, Design, Innovation, Teknikfag, Teknologi og forløb med Produktudvikling og Brugerindragelse

 

I felten med madspild

Victor Jensen, Teknoantropologi, AAu aalborg 

Madspild er et stigende problem, og det viser sit ansigt både som et miljøproblem og som et socialt problem. For at forstå madspild, så må vi ty til metoder, som kan fortælle os noget om hverdagen, som madspild opstår i. Dette oplæg omhandler, hvordan feltarbejde, en antropologisk metode, kan hjælpe os til at lære endnu mere omkring madspild. Eleverne kommer til at få en forståelse af madspild som samfundsproblem, samt hvordan kvalitative metoder, specielt feltarbejde, kan hjælpe os med dette problem. Eleverne vil også selv prøve kræfter med at planlægge et feltarbejde i konteksten af madspild blandt børnefamilier.

Oplægget er relevant for Teknologi, teknikfag, design, innovation og samfundsfag og SRP forløb samt projekter involverede design

 

HAR DU LÆST MANUALEN? - DIGITALT DESIGN DER ER TIL AT FORSTÅ

Gry Egelund Petersen, Interaktionsdesign, AAu Aalborg 

Har du nogensinde navigeret rundt i et program, for at finde en funktion, som du så aldrig fandt? Har du måtte søge på Youtube efter hjælp? Eller gav du op? Manualer bliver anvendt i stor grad - men læser vi dem overhovedet? Og kan vi i nogen situationer, erstatte manualen med forståeligt design? Dette oplæg vil fokusere på hvilke principper man kan gøre brug af, når man vil udarbejde en digital løsning, som er til at forstå. Oplægget vil tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med digitale løsninger som apps og websites, hvor vi vil diskutere om disse opfattes som godt designet, samt om de opfylder en række designprincipper. Eleverne vil efter oplægget være i stand til at udarbejde og vurdere digitalt design med afsæt i principperne.

OPlægget er relevant for alle fag og især for Teknologi, Design, IT, Innovation, Teknik samt Mediefag

 

Etisk teknologivurdering - GPS tracking af demensramte personer

Jonas Lassen Eliassen, Teknoantropologi, AAU Aalborg

Nutidens mennesker er meget præget af teknologi. Teknologiens udvikling har effektiviseret et næsten ubegribeligt antal af processer, hvilket har ændret og til stadighed ændrer spillereglerne for os mennesker på jorden. GPS tracking er en af disse teknologier, hvor der i høj grad stilles moralske spørgsmål. Kan man tillade sig at tracke demente, hvis det redder liv, eller indebærer det mangel på respekt for den dementes autonomi? Hvordan kan teknologien videretænkes på en måde, hvor disse etiske problemer imødekommes? Eleverne vil møde etiske problemstillinger i forhold til teknologi, hvor de selv skal arbejde med idégeneringsmetoder til hvordan disse eventuelt kan identificeres og imødekommes gennem antropologiske og teknologiske metoder.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Filosofi og Teknologi (HTX)

 

Byen - planlæggerens legeplads?

Michelle M. Benjaminsen, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

Ved du egentlig hvad en by er? Har du overvejet hvem udvikler byen og med hvilken hensigt? I disse år sker der meget i de danske byer: Opførelse af ny byggeri, anlæg af nye veje, byforskønnelse, byfornyelse og meget mere, men hvordan planlægges der i grunden for dette? Er byernes udvikling et udtryk for politiske mål eller blot for borgernes skiftende behov? Er fremtidens by skabt gennem stramme reguleringer og modeller eller bliver det en kreativ proces tilpasset det enkelte projekt? Det er nogle af de centrale spørgsmål, der ligger til grund for dette oplæg.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, samtidshistorie, geografi, idehistorie

 

Fra husmænd til landbrugsfabrikker

Sanne H Flarup, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

For 70 år siden skulle et landbrug kunne brødføde en familie - i dag skal det kunne brødføde en by!
Hvad sker der med landbruget i disse år, og hvad skal der ske med det fremadrettet - skal det være lokalt, økologisk, bæredygtigt, eller skal det afskaffes?
Vi skal på rejse i det danske landbrug, og i den forbindelse kigge på landinspektøren og byplanlæggerens arbejdsopgaver, både dengang og i dag. For hvad kan en landinspektør? Er de supermænd, som kan genrejse landbruget? - svaret er selvfølgelig ja! Men hvordan?
Klassen bliver selv sat i spil under oplægget, og skal bl.a. spille problemformuleringsspillet - hvordan får vi formuleret landbrugets udfordringer, så det bliver en opgave, som vi kan løse?                 

Oplægget er relevant for Historie, samfundsfag, naturgeografi, geografi, teknikfag, designfag

 

Design du kan STOLE på

Carina Nørtoft Jensen, Industrielt Design, AAU Aalborg

Hvornår er et design godt? Og hvordan finder du ud af hvordan dit produkt skal udformes, for at sælge godt til en specifik målgruppe? Dette er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare, og samtidig give et indblik i hvordan designere tænker, samt hvor meget arbejde, der ligger bag alle produkter fra hverdagen. Oplægget fokuserer på hvordan man laver et design, som er tilpasset en bestemt kontekst, hvor vi vil komme igennem nogle simple – men effektive – metoder til at: få et indblik i en målgruppe, analysere den, udforme et design dertil og til sidst vurdere den. Alle metoderne vil blive afprøvet, hvor eleverne selv vil komme til at designe en stol til et bestemt distrikt i Berlin.

Oplægget er relevant for Design, Teknologi, Innovation og Kommunikation/IT.

 

Det lettere liv – produktdesign i virkeligheden

Peter Byrial Jensen, Arkitektur og Design, AAU Aalborg

Hovedparten af alle opfindelser opstår ved, at mennesket anerkender et problem og derefter finder en løsning. Fra hjulet, til dieselbilen og videre til elbilen. Alt er en erkendelse af, at tingene kan gøres lettere, smartere, hurtigere eller billigere. Med udgangspunkt i metoder og fokus på festivaller, vil oplægget omhandle, hvordan man skaber et produkt, der kan gøre de unges liv lettere. Uanset om det handler om strøm til anlægget, høreskader eller kolde øl.

Oplægget er relevant for innovation, design og samfundsfag. 

 

Hvordan åbner jeg den her dør? 

Sara nielsen, PRODUKT- OG DESIGNPSYKOLOGI, AAU AALBORG 

Hvis du ligesom så mange andre ender i situationer, hvor du simpelthen ikke kan åbne den dør, som du skal ind af, så fortvivl ej - der er en årsag. Årsagen gemmer sig i konceptet affordance, som er forholdet mellem bruger og produkt, hvor produktet opfattes i forhold til brugerens behov. Da brugerens behov ændres afhængigt af situationen, vil opfattelsen af produktet ligeledes ændre sig. I mit oplæg vil jeg blandt andet introducere forskellige former for affordance, samt tilhørende principper, og give forskellige eksempler på, hvornår et design lever op til brugerens behov og når det ikke er tilfældet. Derudover vil jeg fortælle hvad vi som Produkt- og Designpsykologer kan bruge konceptet affordance til for at skabe brugervenlige produkter.

Oplægget er relevant for naturfag, innovation, IT, design og udvikling 

 

Dårligt design dræber!

Shagen Djanian, produkt- og designpsykologi, aau aalborg 

Hvorfor føles nogle hjemmesider eller apps ofte umulige at navigere i? Hvorfor kan det være svært, at finde den rigtige knap på en ny mikrobølgeovn? Kan vi gøre noget ved det og måske endnu vigtigere; hvorfor skal vi gøre noget ved det? I dette oplæg vil psykologi og ingeniørvidenskab kombineres til at tackle sådanne problemer. Der vil blive lagt op til diskussion af hvad godt og dårligt design er, suppleret med de psykologiske principper bag det. Eleverne skal vha. case arbejde prøve at forbedre et dårligt design i grupper og diskutere deres valg. Da Produkt- og Designpsykologi er et meget bredt felt kan det nemt tilpasses forskellige interesseområder.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag. 

 

Natursyn – hvad er natur, og er noget natur bedre end andet?

RASMUS FRISK RAUN, GEOGRAFI, HISTORIE, AAU AALBORG 

Hvad siger den politiske debat omkring ulve, bævere, sæler, naturgenopretning osv., om den måde vi forstår naturen, der omgiver os? Dette oplæg handler om natursyn, naturforvaltning, naturkvalitet og forskellige forståelser af disse begreber. Efter at have fået indsigt i begreberne skal eleverne i gruppearbejde anvende disse på en række eksempler fra virkelighedens Danmark, for at få en bedre forståelse af, hvad der ligger bag de forskellige holdninger og argumenter, som er at finde i debatten. 

Oplægget er relevant for geografi og geovidenskab.

 

700.000 tons madspild - og hvad vi kan gøre ved det

veronika maria perko, geografi, aau aalborg 

Madspild er en paradoksal størrelse. En tredjedel af alt den mad, der produceres på verdensplan, bliver smidt ud, mens hver niende person i verden lever under sultegrænsen. I Danmark spildes der årligt omkring 700.000 tons mad. Det er en belastning for miljøet og et stort ressourcespild, når der produceres mad, der i sidste ende smides ud. Dette oplæg giver eleverne et indblik i, hvad madspild er, og hvorfor det er vigtigt at gøre noget ved det. Undervisningen vil være en blanding af oplæg, aktiverende undervisning og gruppearbejde, hvorigennem eleverne vil undersøge forskellige tiltag, der forsøger at komme madspild til livs.

Oplægget er relevant for geografi, samfundsfag, erhvervsøkonomi og innovation.

 

HVORFOR VIRKER MASKINEN IKKE?! - BRUGERORIENTERET DESIGN I IT

MATHIAS WESSMANN, MEDIALOGY, AAU AALBORG

Hvorfor er det så svært at lave maskiner og IT der gør hvad man beder dem om med det samme? I dette oplæg bliver eleverne introduceret til brugerorienteret design igennem en case fra den virkelige verden, samt nogle af de værktøjer man bruger til at indhente information fra en målgruppe. Eleverne vil blive undervist i at arbejde i kontekst med en relevant målgruppe og at udarbejde et interview. Herefter vil eleverne selv være med til at konstruere et interview til den medbragte case.

Oplægget er relevant for Design, Informatik, Innovation (idegenerering), IT, Kommunikation/IT, Programmering, Teknikfag og Teknologi

 

Slanger og Lommeregnere

Niels Tobias N. Svendsen, Datalogi, AAU AALBORG

Har du nogensinde undret dig over hvordan en lommeregner kan blive lavet? Har du drømt om at tæmme en pyton?
Vi vil tage hul på at lave en lommeregner som skal kunne gange, plus, minus og dividere afhængig af hvad brugeren gerne vil.
Det er ikke nødvendigt at kende noget til programmering, da dette kursus vil fungere som en introduktion til sproget Python. OBS: Det forventes, at eleverne har adgang til en computer.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Matematik, Mediefag, Naturfag, Programmering

 

Kom på talefod med din computer - En introduktion til programmering

Thomas Møller Grosen, Software, AAU AALBORG

Hvordan programmerer man? Er det altid kompliceret og svært? Her er der mulighed for, ikke bare at se, men for selv at prøve kræfter med simpel programmering. Oplægget giver en introduktion til basale koncepter, og stiller forskellige små programmeringsopgaver til rådighed. Eleverne stifter bekendtskab med programmeringsværktøjet Processing, hvor der er mulighed for at skrive kode, og få visuelt feedback, med det samme. Oplægget er rettet mod elever med ingen, eller en smule erfaring, som er nysgerrige efter at se hvad programmering har at byde på. OBS: Eleverne skal på forhånd downloade Processing (gratis) fra hjemmesiden https://processing.org.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Matematik Informatik, Kommunikation/IT

 

LORTET VIRKER IKKE!

JONAS BLENDSTRUP, INFORMATIONSTEKNOLOGI (BAIT), AAU AALBORG 

Mange har oplevet produkter som var helt umulige at finde ud af, men hvordan kan det egentlig være at nogle produkter er så besværlige at bruge? Det skyldes ganske enkelt dårligt design. En vigtig faktor i produktudvikling, er at man designer produktet til brugerne og ikke sig selv. På den måde undgår man at brugerne ikke aner hvordan produktet virker, siger "lortet virker ikke!" og finder et andet produkt som erstatning. Dette oplæg vil introducere eleverne til brugercentreret design, med det formål at klæde dem på til at udvikle gode og brugbare produkter, samt forstå det kundesegment de arbejder med. Yderligere vil eleverne få afprøvet metoder indenfor brugercentreret design, gennem opgaver, diskussioner og spørgsmål på klassen. 

Oplægget er relevant for Teknologi, Design, Innovation, Afsætning, Psykologi og Teknikfag

 

Styrk dine sanser - Hent information fra dine omgivelser med sensorer

Holger Severin Bovbjerg, Elektronik og IT, AAU AALBORG

Et vigtigt værktøj i den højteknologiske verden er evnen til at kunne observere verden og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser. Som følge af kraftige fremskridt indenfor elektronikområdet i det 20. århundrede og frem, er det nu muligt at observere og beskrive ens omgivelser meget præcist vha. elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer teorien bag elektroniske sensorer og anvendelsen af disse. Eleverne vil blive introduceret til hvordan man indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse vha. elektroniske sensorer, og hvordan kan anvende denne information i problemløsning.
Eleverne vil komme til at arbejde med sensorteori og systemdesign, hvor formålet er at eleverne lærer at koble teori med problemløsning. OBS: Eleverne skal have en computer til rådighed.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Fysik, Matematik, Kemi, Teknologi, Innovation, Informationsteknologi

 

 

Se også...