Aalborg

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

Aalborg

”The prick over the eye” – undgå dårlige oversættelser

ASGER, ENGELSK, AAU AALBORG 

Langt de fleste er nok stødt på en dårlig oversættelse, om det så er i en politisk tale eller underteksterne på Netflix. Oversættelse er sværere end man skulle tro, for hvordan oversætter man f.eks. ordet "hygge" som ikke findes på engelsk? Oplægget vil primært fokusere på oversættelse fra dansk til engelsk, men vil også have eksempler på oversættelser fra engelsk til dansk. Eleverne vil få nogle sproglige redskaber, som de kan tage med sig til den normale undervisning, baseret på grundlæggende teorier om oversættelse. Målet med oplægget er at præsentere eleverne for den praktiske side af sprog, med fokus på anvendelighed i hverdagen og i arbejdslivet.

RELEVANT FOR ALLE SPROGFAG - ISÆR ENGELSK OG DANSK

 

Culture-Clashes & Colonization

Thomas, engelsk med sidefag i historie, aau aalborg

Med udgangspunkt i Britisk og/eller Amerikansk kolonisering vil denne undervisningssekvens belyse hvordan fremstillingen af kulturer i film påvirker vores perception. Eleverne vil blive klædt på til at kunne forholde sig kritisk til de skildringer de oplever når de ser film/serier. Kolonisering forårsagede en række "Culture-clashes" som gav anledning til en række kulturelle konflikter - men hvordan bliver disse skildret? Undervisningen vil klargøre at selvom problemkomplekset ved disse kultursammenstød har deres rødder i kolonisering, ses de samme kulturelle udfordringer overalt i nutidige film/serier og påvirker stadig vores kulturelle perceptioner.

relevant for engelsk og historie

Underviseren tilbyder også følgende oplæg:

what do you think about dixieland?

thomas, engelsk med sidefag i historie, aau aalborg'

Hillbillies, trailertrash, rednecks - kært barn har mange navne. Sydstaterne i USA er længe blevet mødt med stereotypiske og nedladende holdninger verden over. Men hvordan er disse perceptioner blevet skabt, og er der noget sandt over dem? Oplægget vil bl.a. beskæftige sig med national identitetsteori og dykke ned i den komplekse amerikanske sydstatskultur. Eleverne vil arbejde med diverse sydstatsfænomener og traditioner. Hermed vil eleverne klædes på til at kunne forstå sydens diversitet/kompleksitet, og dermed danne et mere nuanceret syn på ”the south”. 

relevant for engelsk og historie

 

"HVAD F*** SKAL JEG BRUGE DET TIL?"

Simon, psykologi, AAU aalborg

Ohms Lov, Aristoteles, andengradsligninger og tysk, hvad i alverden skal man bruge noget af det til? De fleste studerende (måske alle?) har nok stillet sig selv dette spørgsmål engang under deres tid i folkeskolen og gymnasiet. Dette oplæg vil, med udgangspunkt i pædagogisk psykologi, forsøge at besvare netop dette spørgsmål, ved at gennemgå nogle af de sjældent ekspliciteret ideer og teorier bag det danske uddannelsessystem. Målet med oplægget er at give de studerende den nødvendige teoretiske og samfundsmæssige kontekst, de skal bruge, for at forstå det uddannelsessystem, de er en del af. 

Relevant for Psykologi, samfundsfag, historie

 

Hvad hvis verden ikke ender om ti år? – Introduktion til Spekulativ Design

Line, Kunst og Teknologi, Aalborg 

I søgen efter bæredygtige løsninger, kan det nogle gange virke som om, vi vil designe os ud af alle verdens problemer – men kan vi overhovedet det? Spekulativ Design argumenterer for, at det kan betale sig at skubbe til menneskers tankegange, adfærd og vaner, ved at præsentere alternativer til det liv, vi lever i dag. Herved blandes fiktion og klassisk design. Dette oplæg introducerer eleverne til hvad spekulativ design er, hvorfor det er relevant at arbejde med, og hvordan et spekulativt design udvikles ud fra tankeeksperimenter. Eleverne udfordres til at tænke kritisk og kreativt, og lærer hvordan fantasi og fiktion har indflydelse på den virkelighed, vi lever i.

Relevant Dansk, Engelsk, Design og Teknologi

 

F*CK NORMEN

Rasmus, dansk med sidefag i filosofi

Trans, Homo, Hetero - ahva’ fo’ no’et’? Denne undervisningssekvens omhandler queer-teori og fokusset på det heteronormative univers vi placeres i, samt det nyere fokus på verdens omfavnelse af ’andre’ seksualiteter og kønsopfattelser. Eleverne vil blive præsenteret for queer-subjektet i både medierne og litteraturen, og vi vil sætte et fokus på begges fremstilling af subjektet. Med afsæt i talehandlingsteori, nykritik og generelle kønsstudier er målet med oplægget at give eleverne en forståelse for den nyere teori bag køn og seksualitet, samt hvordan det kommer til udtryk gennem sproget; både skriftligt og udtalt.

relevant for dansk, engelsk, filosofi og psykologi

 

”DER ER SKET EN FEJL, JEG ER GÅET HEN OG BLEVEN LÆKKER” – JACOB DITZEL  - MEDIER, IDENTITET OG SELVFREMSTILLING

REBECCA, DANSK, AAU AALBORG

Hvordan kan medier ændre vores handlinger og ytringer, og hvad betyder dette for vores selvfremstilling? Når der lægges et billede op på et socialt netværksmedie, er billedet oftest nøje udvalgt, men hvorfor tager det os så lang tid at vælge dette billede? Hvorfor er det så vigtigt for os at vi udstråler noget helt specielt? I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker omkring det at performe og skabe identitet i givende situationer. Eleverne vil blive introduceret til forskellige teorier, omhandlende scenemetaforik, disse teorier vil eleverne skulle anvende på forskellige kendte menneskers instagramprofiler. Målet med oplægget er at skabe en forståelse for, at verden ikke altid er sort og hvid, og at der oftest ligger tanke bag handling. Eleverne vil blive udfordret, og går forhåbentlig ud med en bredere forståelse for, hvorfor vi agerer som vi gør på eksempelvis de sociale medier.

RELEVANT FOR DANSK

 

Drænende digte, støvede bøger og hvad vi kan bruge dem til

Ellen, Dansk, AAU AALBORG

Trods oplæggets titel, der indeholder både allitteration og assonans, vil eleverne her blive præsenteret for, hvordan litteratur kan bruges til meget andet end den kritiske læsning, der gælder om at finde sproglige virkemidler og symboler og afsløre den skjulte mening. Med et postkritisk afsæt vil undervisningen fokusere på, hvordan tekster afføder affekter hos os læsere, og hvordan vi får et unikt indblik i andre samfund, kulturer og liv, f.eks. gennem narrativ medicin og migrationslitteratur. Oplægget vil prikke til elevernes fordomme om litteratur som støvet, kedeligt og ubrugeligt gennem arbejde med forskellige tekster, og i slutningen af dagen vil de forhåbentligt have fået øjnene op for litteraturens mange anvendelsesmuligheder.

Relevant Især for dansk, men også engelsk, samfundsfag, historie og psykologi

 

Øvelse gør etiker

Caroline, Anvendt filosofi og engelsk, AAU aalborg

Oplægget vil tage udgangspunkt i spørgsmålet om den gode handling. Hvad er den gode handling egentlig? Vi vil bruge tænkningen og reflektion som springbræt ind i filosofiens tankegang. 
Eleverne vil blive præsenteret for to filosoffer, der hver især repræsenterer to forskellige etiske teorier. De skal herefter lave nogle øvelser, der tager udgangspunkt i cases med etiske perspektiver. Eleverne vil få færdigheder i at kunne identificere relevante etiske problemstillinger for herefter at kunne argumentere for kontrasterende etiske standpunkter. 
Oplægget vil give eleverne et større og dybere perspektiv på, hvordan vi bør handle og færdes i samfundet. De vil ydermere opnå andre og forskellige måder at reflektere og tænke på. 

Relevant for Filosofi, psykologi, dansk, religion

Angst er ikke unormalt!

Alexander, Anvendt filosofi, AAU AALBORG 

Angst er efterhånden blevet et ømt emne hos mange unge, og det kan derfor være svært at stå ved sig selv, når angsten griber en.
Jeg vil med min påstand fremføre en pointe om hvordan angst er en normal egenskab i det at være menneske, og at det ikke er noget vi skal sky væk fra. Formålet med oplægget er at gøre eleverne bevidste om de eksistentielle udfordringer, man som menneske skal navigere i, samt gøre dem mere trygge ved sig selv og de udfordringer de selv kommer i møde. Oplægget hviler på filosofisk teori fra hovedsageligt Søren Kierkegaard, og vil bearbejde temaer som frihed, skyld og skam med afsæt i Syndefaldslignelsen – som her perspektiveres til det individuelle menneske.

relevant for DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI, RELIGION m.fl

 

Får du din vilje?

NICKLAS, ANVENDT FILOSOFI, AAU AALBORG

Vi lever i en tid, hvor alle har noget at sælge. Men er valget om at købe, ikke længere hos forbrugeren, men hos producenten? Har vi dog nogensinde haft valget, og i så fald, hvad er vores valg baseret på? Svaret findes dels igennem filosofien og psykologien!
Dette oplæg vil handle om "den frie vilje" og dens udnyttelse i reklamebranchen. Hertil bliver anvendt filosofisk teori, der vil vise sig at være anvendelig på den psykologiske gren behaviorisme. I forlængelse af dette: Hvordan reklamebranchen benytter sig af tanken om det frie valg til at skabe falske behov hos forbrugeren.
Eleverne vil blive præsenteret for værktøjer, der fremadrettet kan blive anvendt i analyser af kulturelle, politiske og økonomiske forhold. 

RELEVANT FOR DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI

 

Kunsten at Kommunikere

Simon, KOMMUnikation og digitale medier, AAU AALBORG

Kommunikation er kompliceret - nemt at lære, svært at mestre. Der findes ikke en rigtig måde at kommunikere på, men der findes nogle værktøjer, som vi alle kan anvende for at gøre vores kommunikation tydeligere og nemmere at forstå.
Dette oplæg udforsker menneskets opfattelse af kommunikationsprocesser og hvordan vi konstant kommunikerer med vores kroppe, ansigter, toneleje mm.

RELEVANT FOR Dansk, Engelsk, Kommunikation

 

Feedback - Muligheden for at skabe læring

MARCUS, KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, AAU AALBORG 

Hvad er feedback, og hvordan giver jeg egentlig god feedback? Spørgsmålene kan virke simple, når man ser dem første gang, men jo mere man tænker over dem, jo svære bliver de at besvare. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for teori om kommunikationen, vi oplever til daglig og videre få værktøjer til at kunne løse koden til feedback. Undervisningen vil have fokus på aktiv læring, hvor eleverne selv bliver en del af undervisningen, som til sidst vil blive afsluttet med en fælles evaluering om læringsudbyttet. Målet med oplægget er derfor, at eleverne skal kunne give og modtage feedback, der har som hensigt at fremme læring.

relevant for alle

 

Hvorfor ingen kan huske, hvad de lavede d. 11/9 2001

Christoffer, Psykologi, AAU aalborg

Hvad er hukommelse, og kan vi stole på den? Intuitivt oplever vi at have adgang til vores erindringer, men forskning viser, at der kun er en lille sammenhæng mellem tiltroen til vores hukommelse og de objektive kendsgerninger. Det skaber problemstillinger i forbindelse med f.eks. øjenvidneberetninger.    

Igennem oplægget vil jeg præsentere empiriske studier og teori, der antyder, at vores hukommelse ikke er statisk, men ændrer sig alt efter hvem vi er, hvem der spørger og hvad vi oplevede. Der vil blive inddraget perspektiver fra socialpsykologien, biologiskpsykologi og kognitionspsykologien. Elev-aktiverende øvelser søger at skabe en forståelse af, hvad hukommelse er for en størrelse, hvordan den fungerer og hvorfor den til tider svigter.

relevant for Psykologi, Samfundsfag, Dansk, Historie og Filosofi

 

Feminin, maskulin eller begge dele? Tværfagligt oplæg om køn, biologi og kultur

CAMILLE, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

Den første kategori, mennesket identificerer sig med, er, hvorvidt man er født pige eller dreng. Biologisk køn er dog ikke en styrende faktor for individets identitet, da nyere forskning har vist, at individets kønsidentitet i høj grad påvirker ens selvforståelse. Følgende oplæg vil igennem tværfaglig viden udforske hvad kønsidentitet er, og hvilken betydning den har. Eleverne vil blive præsenteret for tre typer argumenter, herunder et evolutionært, biologisk og kulturelt syn på køn. Denne viden skal udmunde i en faglig diskussion, hvor eleverne i en øvelse skal argumentere ud fra de tre syn. Efterfølgende perspektiveres der til en mere overordnet samfundsdebat om aktuelle tendenser, stereotyper og diskurser. Krav til oplægget: Jeg skal bruge mange tusser i farverne lyserød, rød, grøn og blå.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, HISTORIE, BIOLOGI OG RELIGION

 

Hvor dansk kan man være? - Dansk identitet i en global kontekst

AIDA, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

I en mangfoldig verden, forsøger vi at forstå den danske identitet (hvad er det, overhovedet?) i en nutidig kontekst. Sammen med eleverne tager vi fat i, hvad det vil sige at identificere sig som dansk, og måske også være stolt af det. Er der betingelser for at kalde sig dansk? Er det en selv, der bestemmer om man er dansk eller ej? Kan man have flere identiteter? Og særligt, hvilken betydning har det for unges selvopfattelse og identitetsdannelse, at danskhed ikke ser ens ud hos alle? Man bliver først opmærksom på ens nationale identitet, når andre udfordrer eller prikker til den. Eleverne skal konkret beskæftige sig med social identitet, og får lov til selv at prøve kræfter med at definere danskhed.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, PSYKOLOGI OG FILOSOFI

 

”MOR, VIL DU DONERE MIT HJERTE?”

FIE, PSYKOLOGI, AAU AALBORG 

Ved udgangen af 2018 manglede 447 danskere et nyt organ, mens 40 patienter døde på venteliste. Hvordan kan dette lade sig gøre, når statistikken viser, at 90% af alle danskere går ind for organdonation? Tallene vidner om, at vi har svært ved at tage det aktive valg om at donere organer eller ej. Oplægget vil gennem relevant psykologisk teori give en indføring i, hvorfor det er svært at tage stilling, samt undersøge hvordan visuel eksponering kan fremme en meningsskabelse. Gennem analyse af organdonationsreklamer vil eleverne blive udfordret på deres forståelse for organdonation og meningsskabelse herom gennem en konfrontation med fænomenet. Med dette vil eleverne få indsigt i, hvordan visuel eksponering påvirker meningsskabelsesprocesser.

RELEVANT FOR PSYKOLOGI, DANSK OG SAMFUNDSFAG

 

Sutteflaske eller selvudvikling? - Hvorfor overhovedet få børn?

Anton, Psykologi, AAU Aalborg

Alle drømmer om at få børn en dag; det er da klart – eller er det? Nyere forskning peger på, at flere mennesker begynder at fravælge børn frivilligt, og fænomenet optræder oftere og oftere i medierne. Hvordan kan vi forstå og forklare denne livsstil? Og hvad ligger til grund for vores egne holdninger og overbevisninger herom?

I oplægget vil vi, ved at arbejde med denne virkelighedsorienterede problemstilling, undersøge, hvordan man tænker kritisk, tager informerede beslutninger og baner vejen for sit eget liv. Teorierne omfatter bl.a. evolutionspsykologi, socialpsykologi og meningsskabelse. Idéerne herfra vil komme eleverne til gode i forbindelse med både de store og små valg i livet, der står foran dem.

RELEVANT FOR Alle

 

STYRER DU KULTUREN ELLER STYRER DEN DIG?

MaGNUS, Psykologi, AAU AALBORG'

Oplægget vil give et indblik i kultur fra et psykologisk perspektiv, og hvordan vi konstant bliver påvirket af forskellige ting i hverdagen, der former måden, vi lever og tænker på. Eleverne vil blive præsenteret for kulturforskelle, hvorefter de skal lave nogle øvelser, der belyser, hvordan de fra barnsben er blevet tilvænnet en måde at tænke om verden på. For at undersøge kulturens indvirkning på individet, så skal eleverne arbejde med et emne som den danske drukkultur. Her skal vi diskutere, hvordan den har en indvirkning på deres liv, og mere overordnet, hvordan man nogle gange står i en situation, hvor kulturen bestemmer, hvordan vi gør med vennerne, og hvordan tackler man lige det? 

RELEVANT FOR ALLE – ISÆR DANSK, PSYKOLOGI , HISTORIE, SAMFUNDSFAG.

 

Er du Nazist?

Mads, Psykologi, AAU Aalborg

Nazisme er blevet et synonym med ondskab og utilgivelige handlinger, men er vi virkelig så forskellige fra nazisterne, som vi gerne vil bilde os selv ind? 

Oplægget vil indledningsvist fortælle de studerende, at den statistiske sandsynlighed for at alle i klasselokalet havde været nazister omkring 1940 er meget høj. Ud fra denne påstand vil oplægget give de studerende indblik i de psykologiske prædispositioner, vi mennesker har i gruppesammenhæng og overfor autoritetsfigurer samt propaganda, og hermed søge at give et dybere forståelse for tyskerne under Nazi-styret. Oplægget søger ikke at sympatisere for handlingerne begået af nazipartiet og dets følgere, men i stedet at diskutere om den almene tysker kunne siges at være ondskabsfuld.

RELEVANT FOR psykologi, samfundsfag, historie, filosofi

underviseren tilbyder også følgende oplæg:

En skrue løs i bevidstheden

mads, psykologi, aau aalborg

En kvinde der ikke føler frygt, en mand der glemmer alt efter 30 sekunder, en hjerneskade der gør, at patienter ignorerer alt, der sker på deres venstre side. Dette er bare nogle af de forstyrrende og interessante cases, som dette oplæg vil gå i dybden med i forsøget på at beskrive den menneskelige hjerne og bevidsthed. For at forstå hvordan noget fungerer, er man nogle gange nødt til at se på tilfælde, hvor det ikke fungerer, dette gælder også for neuropsykologiens forståelse af hjernen. Dette oplæg vil hermed gennem særlige cases af personer som grundet sygdomme, hjerneskader eller stoffer ikke fungerer på typisk vis og ikke opfatter verden som alle andre.

relevant for psykologi, biologi, filosofi

 

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Antibiotika resistens - fremtidens største dræber

ANNE, BIOLOGI, AAU AALBORG

Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Antibiotikaresistens påvirker størstedelen af den moderne medicinpraksis: alt fra behandling af bakterielle sygdomme til organtransplantation vil blive påvirket og derfor medfører antibiotikaresistens store konsekvenser for vores globale sundhed. Sammen med eleverne vil årsager og konsekvenser af antibiotikaresistens blive udforsket. Oplægget vil fokusere på udviklingen af antibiotika, hvordan og hvorfor bakterier bliver mere modstandsdygtige, samt hvordan et liv uden antibiotika ser ud.

RELEVANT FOR især BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

Fremtidens energisystem – Lagring, en del af vejen

STINE, ENERGI (MEKATRONIK), AAU AALBORG

Danmark har et mål om at være fri for fossile brændsler i 2050, men hvordan kan det lade sig gøre? Det betyder energinettet skal forsynes af vedvarende energikilder, som ofte er fluktuerende. Men hvordan sikrer vi så, at der ikke er strøm som vinden blæser? En del af svaret, kan være energilagering, men hvordan gør vi det?
Oplægget vil tage udgangspunkt i denne udfordring som vores fremtidige energisystem står overfor. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige lageringsmetoder, og undervisningen vil fokusere på hvilke energityper og beregninger der høre til. Eleverne vil stifte kendskab til og selv prøve kræfter med forskellige energiberegninger, og den vej få en forståelse for matematikken bag energilagering og konvertering.

RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

 

At fiske efter nye antistoffer med kræft på krogen

Isabell, Bioteknologi, Aalborg

Metastatisk kræft en af de største syndere i forhold til globale dødsfald. At kunne opdage metastase af kræft tidligt sænker dødeligheden heraf betydeligt, men der findes ikke mange pålidelige metoder hertil. Bioteknologiske metoder tillader os at fiske efter nye antistoffer med kræftceller på krogen, hvilket giver ophav til identificering af flere biomarkører, som kan bruges diagnosticering af metastatisk kræft. Dette oplæg skal give eleverne indsigt i, hvad det ingeniørvidenskabelige i bioteknologi kan bestå af samt en forståelse af antistoffers opbygning og egenskaber. Dette vil blive gjort gennem aktiviteter, der skal øge elevernes forståelse af aminosyrer og deres interaktioner og hvorledes det resulterer i antistoffers specificitet. Oplægget er lavet således det kan tilpasses 1.g, 2.g og 3.g, faglig baggrund og afhængigt af niveau.

Relevant for Bioteknologi, biologi, kemi

 

Genmodificering - Det næste stadie i evolutionen?

JONAS, Bioteknologi, AAU AALBORG 

Genetiske lidelser kan, efter nye fremskridt i genteknologi, høre fortiden til. Disse fremskridt har resulteret i at genmodificering er blevet langt mere tilgængeligt. Oplægget kommer til at handle om det enorme potentiale genmodificering kan have i fremtidens samfund, da det gør det muligt ikke kun at fjerne uønskede mutationer der leder til sygdom, men også at tilføje nye gener der potentielt kan give mennesker nye egenskaber. Ændringer i det menneskelige arvemateriale medfører dog en lang række vigtige etiske dilemmaer man bliver nødt til at tage stilling til før og hvis metoder som denne kan tages i brug. Eleverne kommer til at skulle afveje det enorme potentiale ved en revolutionerende metode med de etiske overvejelser der hører til.

RELEVANT FOR Bioteknologi, Biologi, Samfundsfag 

 

Alternative proteinkilder - Kommer fremtidens kød fra laboratoriet?

Frederik, bioteknologi, AAU AALBORG 

Global opvarmning er et stort punkt på den politiske, teknologiske og akademiske dagsorden. Den konventionelle landbrugsindustri er en stor klimasynder og med flere problemer tilknyttet til sig, undersøges i stigende grad hvordan teknologier kan løse fødevareindustriens problemer og fremtidssikre fødevaresektoren bæredygtigt. I bioteknologiens verden udvikles der nu alternativer til konventionelle proteinkilder. Gennemgang af disse spændende nye innovative alternativer, som plantebaseret ”kød”, præcisionsfermentering og kødkultivering giver mulighed for at diskutere problemstillinger indenfor klima, antropologi, filosofi og fødevareteknologi. Et emne med så meget ”kød på” giver rig mulighed for at tilpasse til flere studieretninger.

Relevant for Bioteknologi, Biologi, Geovidenskab, Teknologi

 

GODE GENER, HVAD ER MINE ODDS? – ET OPLÆG OM GENETIK

RIKKE, BIOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Hvordan ser min fremtid ud? Findes der vindere og tabere i det store gen-lotteri? Vores gener afslører blandt andet hvem vi er, hvor vi stammer fra og om vi er genetisk disponeret for visse sygdomme, eksempelvis alzheimers eller parkinsons. Private udbydere af genetiske tests har vundet frem, og det er derfor et relevant emne og italesætte, for der er vel ikke kun fordele ved at få foretaget genetiske tests? Dette oplæg omhandler hvad vi kan/ikke kan forudse ud fra vores genetik samt hvilke etiske problemstillinger der opstår, når private udbydere af genetiske tests melder sig på banen. Eleverne vil med dette oplæg få en introduktion til genetik, alt efter niveau, og arbejde med at diskutere og opsætte problemstillinger om et aktuelt emne.

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

En nano-skalaeret verden

Katrine, Nanoteknologi, AAU AALBORG 

Nanoteknologi er en knap så kendt videnskab, men som anvendes og ses i det meste i hverdagen. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af nanoteknologi. Eleverne vil blive introduceret til en vinkling af nanoteknologi i både en kemisk og fysisk retning. Der vil blive arbejdet med magnetisme og krystaller, hvor eleverne får praktiske eksempler at forholde sig til (demonstrationsøvelser kan også være en  mulighed). Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.

Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

Relevant for Fysik, kemi og biologi

 

Smartphone – personlig assistent eller identitetstyv?

Sif Bjerre Lindby, matematik-teknologi, aau aalborg

Pr. 2021 ejer 90 % af danskere en smartphone. På vores smartphones giver ansigtsgenkendelse adgang til en lang række private oplysninger og apps, f.eks. netbank, helbredsoplysninger, e-Boks og MobilePay. Uden at vide, hvordan ansigtsgenkendelse virker, stoler vi på, at teknologien kan beskytte vores mest følsomme data. Derfor vil eleverne blive præsenteret for de matematiske og ingeniørfaglige områder, der danner grundlag for konstruktion af ansigtsgenkendelse. De faglige områder omfatter vektor- og matrixalgebra, digitale billeder samt farveteori, sampling og datareduktion. Desuden indbyder oplægget til refleksion over vores (mis)brug af teknologi, herunder de etiske overvejelser, der ligger til grund for udviklingen af ny teknologi.

krav: Digitale termometre med opløsning 0,1.

relevant for Matematik, Fysik, Teknologi, IT-fag

 

Er biler bæredygtige, bare fordi de kører på el?

Kasper, Mekanik og produktion, AAU aalborg

På den politiske dagsorden snakkes der meget omkring bæredygtig transport, og her fylder elbiler meget, men er alle elbiler virkelige lige bæredygtige? Eleverne bliver introduceret til modellering af virkeligheden ud fra Newtons anden lov. Ud fra den opstilles en model for WLTP test scenariet, der kan forudsige hvor mange Wh pr. km en given bil vil bruge. Til sidst inddrages eleverne i validering og optimering af modellen ud fra eksisterende elbilers energiforbrug.

relevant for matematik og fysik

 

Er det hele faktisk bare elektroner?

Thomas, Fysik og kemi, aau aalborg 

I skolens naturfag lærer vi forskellige beskrivelser af verden omkring os. Beskrivelserne varierer meget, og i klasselokalet kan der synes langt imellem en regnbue, et elektrisk kredsløb og en kemisk reaktion. Men mange fænomener omkring os har ophav i de samme bestanddele. Nemlig nogle elektroner som sidder fast på nogle atomer og som hopper og danser, når omgivelserne påvirker dem. I dette oplæg dykker vi ned i det hav af fænomener og forsøger at svare på, hvad det er elektronerne oplever. Vha. nogle niveau-tilpassede forklaringer for lys og atomet opmuntrer oplægget til undren og fascination, hvor eleverne får lov til at undersøge kendte og ukendte fænomener. 
Nordlys og solnedgange bliver ikke mindre smukke af at man forstår dem.

relevant for Fysik, kemi, biologi og matematik

 

A repellion, an army of magnets

Mikkel Mortensen, Fyisk med sidefag i matematik

I fysikkens forunderlige verden, er fænomener og verden som helhed oftest beskrevet med ligninger og systemer, men den kan oftest også forklares let. Et af disse fænomener som skal være primus motor i dette oplæg er magnetisme, som skal hjælpe os med at undersøge og forklare halv-ledere. Her dækkes begreberne for ledere og insulatorer, og deres gode og dårlige egenskaber først, for at dække halv-lederens karakteristika. Der vil blive introduceret metoden, Van-Der Pauw metoden, som er en metode til at beskrive resistivitet og Hall-mobility af lederen, og hvordan doping af materialer enten forværrer eller forbedrer dem. Alt efter klassens matematiske niveau, kan det modificeres, så alle kan være med.

relevant for fysik og matematik 

 

Støj på linjen - et oplæg om støjreducering

nikolai, matematik-teknologi, AAU aalborg 

Signalbehandling er en nyere videnskab, som bruges til dagligt gennem elektroniske apparater såsom mobiltelefoner, computere og TV. Oplægget vil gennemgå de vigtigste pointer i signalbehandlingen, og eleverne vil blive introduceret til de problemstillinger, der vil opstå, når man arbejder med digitale signaler kontra analoge signaler. Støjreducering af lydsignaler vil blive behandlet, og relevansen af støjreducering i vores dagligdag pointeres også. Sidst vil eleverne på egen krop opleve et støjet signal blive støjreduceret, og eleverne vil være med til at vurdere, hvor meget støj man kan fjerne fra signalet, uden at kvaliteten af det originale signal komprimeres for meget.

Krav: Der skal være højttalere i lokalet. 

relevant for matematik, fysik, teknologi og programmering.

 

Hvorfor knækker min knage ikke?

Andreas, mekanik og produktin, AAU AALBORG 

Hver dag når man kommer hjem fra dagens strabadser, hænger man sin jakke på en knage. De fleste kender nok til det, at det heller ikke er den eneste jakke der hænger på knagen. Men hvor mange jakker skal der egentlig til, før knagen knækker? Denne simple virkelighedsnære undren vil blive undersøgt, og der vil drages paralleller til nogle af de mange andre situationer, hvor der er anvendt dimensioneringsberegninger under designprocessen. Der undervises i centrale begreber indenfor området ved brug af medbragte føleøvelser, hvilket skal give eleverne en forståelse af, hvad det vil sige at være ingeniør. Oplægget kan tilpasses til alle årgange og efter matematisk niveau.

Relevant for især matematik, fysik, teknologi, teknikfag, innovation og design

 

Hvad har en termostat, strømforsyning og drone til fælles?

Jonas, Energi Mekatronik, AAU AALBORg 

Mange af de systemer og teknologier der udvikles i dag anvender feedback fra deres output til at bestemme deres input, hvilket gør dem til lukket sløjfe regulerede systemer. Om det er vindmøller, robotter, eller termostaten i radiatoren, så er de styret af en regulator, der hele tiden måler på systemet. Dette gør reguleringsteknik til en central del af mange ingeniørers værktøjskasse, da regulering bruges både til at styre eksisterende systemer, men også designe nye som er velfungerende og effektive. Eleverne vil få kendskab til lukket sløjfe regulering og vil efter matematisk niveau blive introduceret til PID regulering, som er den hyppigst anvendte form for regulering.

Relevant for Matematik og Fysik

 

Mechatronics - Kunsten at designe systemer

Kristian, Energiingeniør - Mechatronics specialisering, AAU AALBORG

Mekatroniske systemer er systemer der både har mekaniske og elektriske elementer og dækker derfor over en bred vifte af produkter, lige fra biler til robotter. Mechatronics beskæftiger sig med alle delprocesser der indgår i design af disse systemer og gør derfor brug af mange klassiske ingeniørdiscipliner såsom matematik, mekanik, elektronik, regulering og programmering. Eleverne vil på klasseundervisningsdagen blive introduceret til alle de delprocesser der indgår i design af et mekatronisk system. Eleverne vil også selv prøve kræfter med at den mekatroniske arbejdsproces, og få et indblik i hvilke færdigheder en dygtig ingeniør besidder. Klasseundervisningen kan justeres alt efter det matematiske niveau af klassen, så alle kan være med.

Relevant for Matematik og Fysik.

Det kalder jeg god kemi!

JEPPE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men er denne kritik er egentligt velbegrundet og kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
Målet med dette oplæg er at give et mere nuanceret indblik i hvordan en kemiingeniør ser og løser problemer for at gøre processerne grønnere eller mere sikre. Vi vil lære om industrier der har omstillet sig til grønnere metoder, og igennem case-arbejde vil vi selv forsøge at tage en kemiingeniørs briller på. Vi vil kigge på en desværre stadig meget "beskidt" industri, nemlig denim-industrien, og sammen finde på smarte løsninger til forbedre processerne.

RELEVANT FOR KEMI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOLOGI, INNOVATION, PLS TEKNIKFAG

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

"Der er noget galt i Danmark" - historikerens problemer

MARIA, HISTORIE, AAU AALBORG

Danskerne er et stolt folk med en gloværdig fortid. Dette er dels grundet Saxo, der i sit værk Gesta Danorum har givet danskerne en selvstændig historie, og derved en fælles identitet. Set fra et kildekritisk perspektiv er der mange problematikker med de gamle beretninger, og ofte kan historien derved omskrives. Hvilke udfordringer giver det den danske kultur? eller har det overhovedet nogen betydning? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og vil beskæftige sig med store refleksioner over historiefagets betydning og relevans. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med, hvordan en historikere arbejder og deres kildekritiske værktøjer.

RELEVANT FOR HISTORIE

 

Krig, Korstog og Kulturmøder

Sandie, Historie, Aalborg 

Hvordan forstår man kultur og kulturmøder i historien? Kultur er et abstrakt begreb, hvis definition ændrer sig alt efter, hvem du spørger. Dens mangesidet betydning, egner sig til at forklarer forskelle og ligheder, der i sin tid er opstået i historien, og i så fald stadig opstår i dag. Kulturer og kulturforståelser sætter fokus på, hvordan civilisationer, folkefærd, og grupper mødte hinanden gennem historien - alt fra krig til kontanter, fra krydderier til køn - og hvorledes disse møder blev fortolket og forstået gennem tiden. 
Med udgangspunkt i historiefaget, vil eleverne gennem dialog og diskussion få et indblik i, hvilke kulturmøder der er opstået gennem historien, og hvilke kulturmøder vi kan snakke om i dag.

Relevant for Historie og Samfundsfag

 

Hvorfor lever vi i luksus?

Bjørn, Historie, Aalborg 

Hvorfor lever vi I luksus? Spørgsmålet lyder måske simpelt, men der ligger meget mere bagved det. Jeg vil ved hjælp af dette oplæg belyse, hvordan den industrielle revolution har været med til at skabe det luksussamfund, som vesten lever i dag. Eleverne vil blive givet en forståelse for, hvordan historien har bragt goder og ulemper med sig. Undervisningen vil give en forståelse for hvordan nogle af de problematikker vi ser i dag, kan spores tilbage til den industrielle revolution. Oplægget vil tage udgangspunkt i nogle historiske temaer, med relation til den industrielle revolution, og lede frem til samtidens problematikker vi står med i dag. Til sidst vil eleverne have fået en anden opfattelse af spørgsmålet: Hvorfor lever vi i luksus?

Relevant for Historie, Samfundsfag og Engelsk

Hvordan i alverden bliver verden et bedre sted?

Sofus, Historie, aau AALBORG

Verden er desværre ikke i mangel på problemer: Fattigdom, hungersnød, sygdom, ulighed, krig, forurening, klimaforandringer... listen er lang. Det kan virke håbløst, at det alt sammen skal løses på samme tid - men det skal vi forsøge at gøre op med. I løbet af undervisningen udforsker vi, hvordan verdens problemer er opstået, hvordan de ser ud i dag, samt hvordan de kan løses. Det er nemlig ikke helt håbløst - tværtimod. Med udgangspunkt i en blanding af historie og geografi vil eleverne gennem diskussion og dialog få et indblik i, hvordan udviklingsteori, FN’s verdensmål og bæredygtighed kan forbedre levestandarden for milliarder af mennesker, inklusiv dem selv. Kort sagt vil de lære, hvordan verden kan blive et bedre sted.

Relevant for alle studieretninger, særligt samfundsfag og historie

 

Hvordan sukker er skyld i racisme og andre sjove historiske historier

casper, historie, aau aalborg

Hvordan opdagelsen af Amerika er skyld i bland-selv-slik, Rasmus Paludan, stemmeret til kvinder og mange andre sjove ting. Historie handler ikke kun om kedelige begivenheder, der skete for alt for længe siden. Det handler i stedet om, hvorfor samfundet i dag ser ud, som det gør. Undervisningen vil vise, hvordan historie har en direkte effekt på vores verden i dag, både på global sigt men også på hver enkelt persons dagligdag. Eleverne vil få indsigt i, hvordan deres frokost eller yndlingsfodboldspiller er langt bedre repræsentanter for historien, end en gammel støvet historiebog er. Formålet med undervisningen er at gøre historie mere håndgribelig. Dette gøres ved at kigge på opdagelsen af Amerika og dens mange betydninger for os i dag.

relevant for historie, samfundsfag og dansk

 

Retsstat eller retfærdighed? – Historien om de sidste dødsstraffe i Danmark

mads, historie, aau aalborg

Hvornår var det nu lige den sidste henrettelse fandt sted? Ib Birkedal Hansen blev den sidste henrettede på dansk jord den 20. juli 1950. Dette oplæg vil fokusere på historien bag den sidste henrettelse i Danmarkshistorien, og i forlængelse heraf vil det etiske spørgsmål omkring dødsstraffen blive diskuteret i klassen. Der vil tages udgangspunkt i den ovennævnte sidste henrettede når elevernes moral sættes på prøve og de skal argumentere for- eller imod dødsstraffens anvendelse i Danmark. Gennem elevernes diskussioner vil deres evner til at argumentere blive styrket og de vil gå fra undervisningen med en bedre forståelse af dødsstraffens anvendelse i Danmark.

relevant for historie, samfundsfag og filosofi

 

Fra shitstorm til skamstøtte - Hvorfor vi aldrig lærer noget af historien

Jakob, Historie, AAU AALBORG 

Da Kongens livlæge J.F. Struensee i 1770 underskrev en ordre, der gav den danske befolkning total ytringsfrihed, havde han sandsynligvis ikke regnet med at befolkningen ville vende ham ryggen og bruge deres nyvundne magt til at tilsværte hans navn. Oplægget vil ved hjælp af bl.a. smædeskrifter, billeder og filmen ”En Kongelig Affære” undersøge hvordan og hvorfor mennesket i 1770’erne tænkte og handlede. Som perspektivering til i dag bliver der sat fokus på vores nutid og hvordan tonen på forskellige sociale medier kan være meget sammenlignelig med den offentlige debat for 250 år siden. Oplæggets formål vil være at eleverne får et andet forhold til historie, der ikke nødvendigvis omhandler krige, konger og tanks.

Relevant for Historie, Dansk, Samfundsfag, Psykologi

 

Computerspil og skøre franskmænd

FREDERIKKE, HISTORIE MED SIDEFAG I DANSK, AAU AALBORG

Hvad sker der, når nogen rykker ved forståelsen af vores fortid – vores fædrelands historie? Er det stadig vinderne, som skriver historien, eller er jobbet givet videre til medierne? Disse spørgsmål vil vi i løbet af undervisning forsøge at finde svar på, ved at undersøge hvorvidt computerspillet Assassin’s Creed Unity provokerede forståelsen af det franske demokratis historie. Eleverne vil blive præsenteret for begreber i feltet historiebrug samt opnå en forståelse af, at historie er levende og konstant under udvikling.

RELEVANT FOR HISTORIE, DANSK, SAMTIDSHISTORIE, SAMFUNDSFAG OG ENGELSK

 

PROSTITUTION OG LIGESTILLING I HISTORISK KONTEKST 

rene, historie og samfundsfag, aau aalborg

Med udgangspunkt i et projekt omhandlede prostitution i 1900-tallets start, vil oplægget komme til at fokusere på ligestilling i perioden, med tråde frem til i dag. Endvidere bliver nogen af de metoder der anvendes for at skrive større opgaver en del af både oplægget og den elevinddragende(små opgaver/miniprojekt) del. Her vil der blive arbejdet med nogen af de essentielle komponenter for at skrive en god opgave, såsom: at forholde sig kritisk til sit materiale, gode ”søgeevner”, en forståelse af forskellen mellem objektive og subjektive tekster/kilder m.m. Desuden vil oplægget vise hvordan historien og historiske begivenheder ikke bare er kedelige fortællinger i en gammel bog, men at de har en betydning for vores hverdag, også her i 2020. 

RELEVANT FOR HISTORIE, SAMFUNDSFAG, DANSK OG FILOSOFI 

Underviseren tilbyder også følgende oplæg:

populismen som begreb og dennes indflydelse på moderne politik

rene, historie og samfundsfag, aau aalborg

Populisme er i dag en integreret del af den politiske debat, både i folketinget men også i medierne. Men hvordan defineres populisme, og hvordan påvirker de forskellige definitioner den almen borgers hverdag, er noget af det oplægget  vil give nogle svarmuligheder på. Under oplægget vil det i den korte udgave dreje sig mest om overordnet præmisser for at kunne kalde noget populisme. I den lange udgave vil der ud over de helt overordnede præmisser også blive gået dybere ned i selve populisme begrebet, blandt andet på baggrund af hvordan Müller og Rosanvallon beskriver dette ret udefinerbare objekt. Under begge forløb vil eleverne blive inddraget og  vil blive bedt om at komme med deres definition eller forståelse af populisme, og hvad det betyder for dem. 

relevant for samfundsfag, historie, psykologi, sociologi og dansk

 

Digitaliseringen – den største samfundsforandring siden industrialiseringen

Mads, IT-ledelse, AAU AALBORG 

Digitaliseringen påvirker alle aspekter af vores liv i den nuværende verden. Digitaliseringen medbringer bl.a. nye innovative muligheder. Har vi brug for skoler, når man kan blive uddannet digitalt? Har vi brug for biler, når der findes apps som GoMore og Uber? Har vi brug for hoteller, når vi kan bruge Airbnb? 
Der findes også mørke sider af digitaliseringen. Vi hører ofte om hvordan vores personlige data bliver solgt mellem virksomheder, hvordan fremmede nationer forsøger at påvirke politiske valg i Europa ved at sprede misinformation på nettet, og hvordan mennesker mister deres jobs, fordi IT overtager deres arbejdsopgaver. Formålet med undervisningen er at give eleverne en forståelse for digitaliseringen, og en opfattelse af, at det bliver svært at undgå IT, uanset hvad deres fremtid bringer. Slutteligt, at man skal forholde sig kritisk over for digitaliseringen.

Relevant for alle

 

Fra kort engangsknald til livslangt og lykkeligt ægteskab

MARWA, POLITIK OG ADMINISTATION, AAU AALBORG

Partierne er gået fra den klassiske dag-til-dag kamp om omtale i medierne til en såkaldt forbrugermodel for politisk kommunikation med det formål at skabe et livslangt og lykkeligt ægteskab med vælgerne fremfor kortsigtede engangsknald. Politisk marketing er politisk kommunikation i en moderingsproces, hvor partier og politikere gør brug af kommercielle marketingsteknikker i kampen for at fastholde nuværende kunder og erobrere potentielle kunder. Helt konkret adskiller politisk kommunikation og politisk marketing sig fra hinanden således, at politisk marketing er mere kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG AFSÆTNING

 

En fælles stærk Europæisk Union - eller hvad?

Alexander, politik og administration, aau aalborg 

Hvornår kan vi tale om en fælles stærk Europæisk Union, som alle vestlige ledere kalder det? Vil det nogensinde kunne lade sig gøre, eller er det blot ønsketænkning? Oplægget vil indeholde EU’s krisehåndtering ved at se på klassiske integrationsteorier som Intergovernmentalisme og Neo-Funktionalisme. Siden finanskrisen kan der argumenteres for, at EU har været under et stort pres, hvor finanskrisen især tog hårdt på sydstaterne. Senere kom eurokrisen, hvor Grækenland var på grænsen til statsbankerot og en stigende euroskepticisme bredte sig rundt i verden – for ikke at tale om Brexit og hvem Danmark nu skal holde sammen med? 
EU har alligevel skabt en historisk stor hjælpepakke til medlemsstaterne – hvad betyder dette for det fremtidige EU?

Især relevant for Samfundsfag og Historie

 

ER PALUDAN PARANOID?

ASTRID, POLITIK & ADMINISTRATION, AAU AALBORG

Politisk psykologi. Et nyt begreb indenfor samfundsvidenskaben, der tilføjer endnu et redskab til den samfundsvidenskabelige værktøjskasse. Oplægget vil give eleverne et nyt indblik i den politiske verden, der i stedet for at fokusere på værdi- og fordelingspolitik, indfanger den menneskelige vinkel. Hvad betyder begreberne ideologi og personlighedstræk for vores forståelse og forhold til politik? Kan vi i virkeligheden forklare hvad specifikke personer, som f.eks. Rasmus Paludan, mener politisk, ud fra hans personlighed? Disse begreber, spørgsmål og meget andet, er hvad dette oplæg ønsker at gøre eleverne klogere på og målet er, at eleverne går fra lokalet med en bredere og mere nuanceret forståelse af, at verden ikke kun er sort og hvid.

RELEVANT FOR ALLE STUDIERETNINGER, ISÆR SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

 

Hvordan redder vi planeten?

anders, samfundsfag med side i biologi

Klimaforandringerne bør forstås i lyset af den økonomiske politik, der bliver praktiseret. I takt med at klimaforandringerne tydeliggøres, bliver behovet for en mere bæredygtig økonomi ligeledes mere aktuelt. 
Forståelsen for økonomiske teorier, der danner et udgangspunkt for bæredygtig velstand, er derfor afgørende for at sikre stabilitet og tryghed - ikke bare i Danmark men også i resten af verden. 
Oplægget vil tage udgangspunkt i økonomiske teorier, og herfra vil eleverne blive inddraget i de udfordringer, der udspiller sig i processen hen mod den grønne omstilling.
Eleverne får dermed et indblik i, hvordan økonomisk politik og klimaforandringer hænger uløseligt sammen.

relevant for alle studieretnigner

 

afhængig af at have ret

christian, samfundsfag, aau aalborg

Hvorfor kan der være så mange forskellige holdninger til de samme ting, når vi har den samme information tilgængelig? Hvorfor kan nogen mennesker slet ikke se, at de er på den forkerte side af debatten? Kan man måske begynde at snakke om, at folk er afhængige af at få ret, og ikke længere går op i at finde frem til det ”rigtige”? Eleverne vil gennem oplægget blive introduceret til samfunds- og psykologiteori, der skal give eleverne en indsigt i, hvordan hjernen fungerer, når den hører argumenter. Hvorfor nogle argumenter kan virke mere overbevisende end andre. Oplægget gør op med det rationelle menneske, og ruster eleverne til selv at være mere bevidste om deres adfærd, når de bevæger sig gennem argumenter og danner sig en holdning.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

Små hjerter kan også føle store ting – Om omsorgssvigt og bearbejdelse

trine, socialrådgiver, aau aalborg

Hvilke konsekvenser har det for et barn at blive udsat for omsorgssvigt fra barnsben? Hvordan kan man bearbejde omsorgssvigt i barndommen og blive en velfungerende voksen?  Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Omsorgssvigt findes i flere forskellige afskygninger og er en realitet i mange danske familier. I undervisningen vil det desuden forsøges belyst, hvordan omsorgssvigt kommer til syne, og hvilke juridiske grundlag der er for at yde støtte til børn og unge, der bliver udsat for omsorgssvigt. Eleverne vil blive præsenteret for Kari Killéns teori om omsorgssvigt, samt enkelte andre psykologiske begreber, som kan skabe en bedre forståelse for emnet.

relevant for alle, især psykologi og samfundsfag

 

Dit samfund og din hverdag - juraens betydning og vica versa

Jacob, jura, aau aalborg

Uanset om vi indser det eller ej, lever vi alle i et samfund spækket med regler. Reglerne gælder for alle, og vi lever alle under dem. 
Alligevel kender nærmest ingen, særligt ikke unge, til indholdet af reglerne og samspillet med den hverdag de lever i. Det vil jeg lave om på med mit oplæg, hvor eleverne vil blive klogere på juraen i deres dagligdag. 

Dette værende alt fra den nye samtykkelov til rigsretssagen med Inger Støjberg og krigen i Ukraine. 

Eleverne vil have mulighed for at vælge, hvilket retsområde, som de gerne vil arbejde med, hvilket vil skabe en passioneret og engageret undervisning med indblik i livet som studerende i Aalborg samt juraens magt og forståelse.

Relevant for alle, især samfundsfag og historie

 

Hvem skal betale, når ulykken rammer?

Laura, Jura, aau aalborg 

Hvem er erstatningsansvarlig, når uheldet er ude? Hvorfor er det egentlig vigtigt med den der forsikring? Når eleverne skal flytte hjemmefra, vil de stifte bekendtskab med forsikringer. I dette oplæg vil eleverne få en grundviden om forsikringer, da det er vigtigt at vide, hvordan vi er stillet, når uheldet er ude. Oplægget vil give eleverne en viden om, hvornår vi skal betale erstatning for skader. Oplægget vil tage udgangspunkt i den juridiske metode, hvilket giver et indblik i, hvordan jurastuderende og jurister arbejder til dagligt. Eleverne får dermed lov til at arbejde som en jurist, hvilket sker gennem cases, som er relaterebare fra hverdagen.

relevant for alle 

Har DU samme muligheder for uddannelse som din klassekammerat?

Laura Fabricius, Sociologi, AAU AALBORG

I dette oplæg dykker vi ned i uddannelsessociologi og begreber som chanceulighed, social arv og uddannelse mobilitet. Eleverne vil blive præsenteret for individ- og strukturorienterede perspektiver på uddannelse. Dette vil give eleverne et grundlag for at forstå og reflektere over, hvordan uddannelse er mere end ”bare” vejen til et arbejde. Vi vil se på, hvordan mængden af ressourcer og familiebaggrund kan præge ens skolevalg og hvordan uddannelsessystemet kan være en vigtig brik til at bryde den sociale arv. Eleverne skal selv på banen igennem elevaktiviteter, øvelser og dialog.
Målet er at skabe en bred forståelse for uddannelse og vise eleverne, at det ikke er så tilfældigt, at de sidder i denne uddannelsesinstitution – eller er det?

Relevant for alle. 

Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

FREDERIK, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

Er det hele bare et rollespil?

Emil, sociologi, aau aalborg

Hvad sker der, når vi mødes og interagerer med hinanden? Hvilke mekanismer og processer går vi igennem i et helt almindeligt møde på gymnasiet, i sportsklubben eller hos bedsteforældrene? Hvorfor er der forskel på, hvordan vi opfører os med fremmede, på sociale medier eller i vores hjem? Og hvad har rollespil med alt dette at gøre?
Der er mere på spil, end man lige tror, når man interagerer med andre mennesker. Uden at vi tænker over det, spiller vi ifølge et sociologisk perspektiv helt automatisk en rolle med tilhørende normer og forventninger.
Oplægget vil introducere en sociologisk forståelse af, hvordan vores hverdagsinteraktioner foregår som en rituel praksis, hvilket vil eksemplificeres i hverdagseksempler fra elevernes eget liv.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

McDonalds og Disneys skjulte hensigter for samfundet

lucas, sociologi, aau aalborg

McDonalds og Disney kunne umiddelbart ligne to uskyldige firmaer. Men er de bevidste om deres påvirkning på resten samfundet, som gennemsyrer alt lige fra uddannelsessystemet ned til hverdagslivet mellem mennesker?
Dette oplæg vil omhandle teori bag McDonaldsiserings- og Disneyserings-teserne. Eleverne vil efter det teoretiske oplæg få mulighed for selv, i grupper, at prøve at analysere cases der er underlagt de strukturelle forhold, som McDonalds og Disney ubevidst pålægger forskellige aspekter i samfundet. Forklaringen af teorien samt casene vil være udvalgt efter at henvende sig til elevernes hverdag, der på denne måde skal gøre oplægget og undervisningen relevant for dem og deres syn på hverdagen og samfundet.

relevant for samfundsfag, historie og samtidshistorie

 

SOCIAL AFVIGELSE - ET BIPRODUKT AF 'DET NORMALE' SOM IDEAL

SIMONE, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Er det muligt at forstå ’normalitet’ og ’afvigelse’ som to sider af samme sag? Social afvigelse er et fænomen, som står i modsætning til normaliteten i en given samfundsmæssig kontekst, men hvordan kategoriseres en handling som afvigende? I oplægget introduceres ’afvigelse’ som et udtryk for og resultatet af forskellige former for norm- og regelbrud i den sociale kontekst, hvilket leder op til forskellige samfundsmæssige reaktioner på afvigelse. Derudover vil eleverne blive introduceret til tre perspektiver på forståelser af afvigelser, hvorved de efterfølgende får mulighed for at anvende teorien på konkrete hverdagseksempler. Afslutningsvist lægges der op til refleksion og diskussion vedrørende normalisering af afvigelse i det senmoderne samfund.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK

 

Samfundskrise = Økonomisk krise, eller hvad?

Mille, Erhversøkonomi-jura. AAU AALBORG

Ingen tvivl om, at samfundskriser som corona og krig udfordrer makroøkonomien, også i lille Danmark. MEN hvorfor hører vi så, at Danmarks økonomi står stærkt og er i vækst, lige efter en pandemi? Og mere vigtigt, HVORDAN er det lykkedes Danmark at skabe vækst fremfor tilbagegang?
Disse to centrale spørgsmål vil eleverne kunne svare på efter oplægget. De økonomiske politikker og værktøjer, som har ført til økonomisk fremgang i en svær periode, vil blive gennemgået og eleverne vil blive præsenteret for små cases de skal løse. 

Et nutidigt og relevant oplæg, som bruger relater bare situationer til at vække elevernes interesse for makroøkonomien.

Relevant for alle - især samfundsfag, Økonomi og matematik

 

Er mennesker iskolde regnemaskiner? - Adfærdsøkonomi i et praktisk perspektiv

Mathias, Ha Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Hvorfor smager den første is altid bedre end den anden? Og skal man tage et afsnit mere på Netflix, eller skal man gå i seng? Eleverne vil blive introduceret til faget mikroøkonomi, hvor særligt det adfærdsøkonomiske perspektiv er i fokus i stedet for udbud- og efterspørgselskurver, som man typisk forbinder mikroøkonomi med. Undervisningen vil være en blanding af tavleundervisning og elevaktiverende øvelser, hvor eleverne vil blive afprøvet i, om de tænker økonomisk rationelt eller ej. Yderligere vil eleverne blive introduceret for spilteori og fangernes dilemma, der kan forklare forskellige problemstillinger fra den virkelige verden.

RELEVANT FOR Alle studieretninger. Især samfundsfag, økonomi, matematik

 

Økonomien i bakgear – ”Hvad fanden gør vi, Mette?”

Katrine, HA Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

På ganske få øjeblikke blev hele det danske samfund vendt på hovedet. Landet lukkede ned og mange blev sendt hjem fra arbejde – ingen viste rigtig, hvad det skete. I foråret 2020 oplevede dansk økonomi et enormt tilbageslag grundet covid-19, hvilket bl.a. medførte økonomiske hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb.

Men hvorfor skal vi bruge så mange penge for at få gang i økonomien? Hvordan, og ikke mindst hvorfor, virker alle disse hjælpepakker, så vi forhåbentligt kommer ud på den anden side med en økonomi i fremdrift? Disse spørgsmål besvares gennem dette oplæg, hvor eleverne desuden får lov til at træde i regeringens fodspor, og selv komme med forslag til løsninger på den økonomiske krise.

RELEVANT for alle - især samfundsfag, matematik og international økonomi

Oplæg fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Demens - hvor forsvinder de gamle hen

Daniel, medicin, aau aalborg 

Mange kender en ældre pårørende med demens eller har hørt om sygdommen, men hvad sker der egentlig i hjernen når symptomerne opstår, og hvordan arbejder man som læge med disse patienter?
I dette oplæg vil de aldersrelaterede demensformer blive beskrevet primært med en klinisk vinkel, men hvor vi også dykker ned i den overordnede biologi af hjernen og ser på symptomernes opståen, og hvordan de forskellige demensformer adskilles. Beskrivelsen af demens kommer også til at foregå igennem patient-cases, hvor eleverne selv får mulighed for at udrede patienterne. Herigennem får eleverne en indsigt i, hvordan lægen udreder og behandler demens, men også mere generelle principper for hvordan lægen arbejder mht. kommunikation og kliniske færdigheder.

Relevant for alle - især biologi og psykologi

 

aktiv dødshjælp - en værdig afsked?

emil, medicin, aau aalborg

Birthe er 93. Hun ønsker ikke en livsforsikring men en dødsforsikring. Muligheden for at vælge døden. At fravælge livet. At Indtræde den evige søvn før tid, når kun den værdige død vil være afslutning på et ’uværdigt,’ ubærligt liv. Skal hun have retten til det valg? For hvem bestemmer egentligt over livet - eller døden? Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Nogle mener det er godt, andre at det er skidt. Netop den debat jeg vil tage med i klasseværelset, hvor intet facit eksisterer. Introduktion til lovgivning, dilemmaer og etiske positioner vil klæde eleverne på til en faglig diskussion af et blufærdigt emne. Der vil være temaer om livskvalitet, selvbestemmelse, ansvar og risiko ved aktiv dødshjælp med inddragelse af forskellige cases.

relevant for alle, især bioteknologi, samfundsfag og psykologi

 

Red liv ved at programmere

Alexander, Sundhedsteknologi, AAlborg

Kroppen er fyldt med elektricitet, og hjertet der er kroppens ilt-pumpe, er meget afhængig af at få strøm hele tiden. Men hvordan kan hjertet pumpe op mod 100.000 gange om dagen uden at blive træt? Og hvordan laver vi noget teknologi, som kan undersøge hjertet og resten af kroppen som derfra redde liv? Det svar har sundhedsteknologien. Sundhedsteknologi er teknologien i sundhedsvæsenet som vi ser ude på hospitalerne. Alt fra røntgen-scanneren på skadestuen, til respiratoren på intensivafdelingen. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret til hvad sundhedsteknologi er, og vil ud fra et praktisk eksempel, blive introduceret til programmeringsdelen bag udviklingen af et sundhedsteknologisk udstyr. For at forstå dette, vil der også være et fagligt oplæg af hvordan hjertet fungerer, for senere at forstå sammenhængen mellem fysiologien og programmeringen.

Relevant for Biologi, Bioteknologi, IT, Programmering

 

sukkersyge sukker-sucks

jonas, medicin, aau aalborg

Sukkersyge er en rimelig kendt sygdom, men det er ikke alle der ved hvad det egentlig vil sige at have det, eller hvorfor man får det. Antallet af mennesker med sukkersyge er mere end fordoblet mellem 2000 og 2016, med godt 250.000 danskere der er diagnosticeret med sygdommen, samt at behandlingen koster den danske stat 87. mio. kr. om dagen, så hvad sker der lige der? Hvorfor får så mange sygdommen, og hvorfor koster det så meget? I dette oplæg vil eleverne lære om mekanismerne i kroppen der leder til sukkersyge, behandlingsmuligheder og sygdomsbilledet af en patient med sukkersyge. Yderligere vil de få en intro til det medicinske detektivarbejde der ligger forud for en diagnose, samt kendskab til medicinske termer og begreber.

relevant for biologi og bioteknologi

 

Hormoner – mere end bare sex, kroppens kemiske budbringere

marie, medicin, aau aalborg

Vi har alle hørt at vores hormoner ændre sig, når vi kommer i puberteten. Men hvad er hormoner egentlig? Påvirker hormoner mere end puberteten? JA - hormoner er over alt i vores krop, sammen med nervesystemet er de vores kontroltårn og vores kemiske budbringere. Der findes mange former for hormoner, og de har alle deres individuelle og specifikke funktioner. Hormoner gør dig glad, de kan gøre dig aggressive og de får dig til at vokse. 
Dette oplæg vil give en intro til hormoner, en intro til de forskellige typer hormoner der findes og hvad der sker hvis kontroltårnet kikser. Igennem arbejde med cases, vil eleverne opnå en forståelse for hvad hormoner er og hvilke hormoner, der findes i deres egne kroppe.

relevant for bioteknologi, biologi, idræt B, teknikfag

 

Fra Molekyle til Kanyle - Lægemidlets vej

MIKKEL, MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING, AAU AALBORG

Hvordan bliver et lægemiddel egentlig til, og hvorledes undgår man, at et farligt lægemiddel sniger sig ind i hjemmet? I dette oplæg tager jeg eleverne i hænderne, og bringer dem med på den vej et lægemiddel skal igennem, før det lander hos patienten. Vi starter ved forskningens spændende ukendte verden, hvorefter vi bevæger os videre mod patenteringen af vores nye lægemiddel. Herefter ankommer vi ved den prækliniske udvikling, med dyreforsøg og etiske dilemmaer. Vi forsætter derefter mod de kliniske forsøg, hvor patienter for første gang inddrages. Til sidst svinger vi forbi salgsstrategier og markedsanalyser samt forståelsen af ”pharmacovigilance”. Efter dette teoretiske oplæg skal eleverne selv på banen, og prøve kræfter med case-work.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, BIOTEK OG MATEMATIK

 

DEN PERFEKTE PANDEMI: MED COVID-19 SOM EKSEMPEL

Emma, medicin med industriel specialisering, aau aalborg

Vi møder en bred vifte af bakterier og virus i vores hverdag, men hvorfor kan en virus pludselig ændre sig, så den skaber en verdensomspændende epidemi? Og hvilke redskaber har forskere, samfund og kroppen til at kæmpe imod en pandemi? Der vil stilles fokus den mikrobiologiske baggrund for en pandemi, hvordan immunsystemet håndterer en infektion og hvordan vacciner udvikles. Gennem hele oplægget vil der trækkes tråde til COVID-19 som eksempel.

RELEVANT FOR ALLE

 

Er du til pisk eller gulerod? - Hvornår er DU motiveret??

jesper, idræt, aau aalborg

Hvorfor ser nogle elever den næste aflevering som en leg, mens andre knap kan overkomme den? Hvordan skabes viljen bag vores handlinger, og hvor stor er forskellen på motivation i en gymnasieklasse? Dette oplæg tager udgangspunkt i den enkelte elevs egen motivation for sine handlinger. Eleverne udfordres til at reflektere over, hvornår de oplever særlige former for motivation, samt hvordan identitet og motivation kan hænge sammen. Eleverne vil få indblik i kognitive teorier og redskaber til at forstå og diskutere, hvornår og hvordan mennesket kan motiveres. Oplægget perspektiverer desuden til, hvorfor det, som ung i et senmoderne samfund, kan være problematisk, at vi konstant vurderer os selv ud fra verden omkring os.

relevant for alle, men især IDRÆT, PSYKOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

Din og min identitet, hvem skaber os som mennesker?

jørgen, idræt med sidefag i samfundsfag, aau aalborg

I nutidens samfund ses der hos mennesker en konstant søgen mod anerkendelse af os som individer og vores egen identitet. Men hvordan skabes vores identitet, hvem skaber den, og hvad sker der, hvis vi som mennesker ikke oplever denne anerkendelse, eller lige pludselig mister den? Dette oplæg vil sætte fokus på identitetsdannelsen hos os mennesker, og hvilke elementer der er i spil i forhold til denne. Oplægget tager udgangspunkt i Axel Honneths anerkendelsesteori. I form af den anvendte undervisningsform får eleverne indsigt i, hvordan teorien bl.a. kan gøre sig gældende i praksis. Undervisningen skal skabe rum for refleksion og diskussion på klassen, hvor hverdagsemner bl.a. sættes i perspektiv i forhold til det teoretiske emne.

relevant for Idræt, samfundsfag og psykologi, men kan tilpasses alle

 

Slankekure - det mest usunde i verden?

Kathrine, Medicin, AAU Aalborg

I en verden, hvor det at være perfekt, er det største ideal, benytter flere og flere mennesker sig af slankekure. Men er det egentlig så sundt, som man går og tror? Oplægget tager udgangspunkt i menneskets fordøjelse og herfra med særlig fokus på slankekures effekt på kroppen. Eleverne vil blive præsenteret for den medicinske definition på sundhed og vil selv have mulighed for teoretisk at arbejde som læge for en dag. 

Hvis en mere samfundsfaglig vinkel ønskes, kan oplægget vinkles til øget fokus på samfundets portrættering af slankekure, og hvordan denne diskurs måske ikke altid er helt sand.

Relevant for alle - især biologi, bioteknologi og idræt

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

Aalborg

Fup og farver - Det subjektive syn

Stefan, Medialogi, speciale i computergrafik, AAU AALBORG

Farvesyn er i sig selv et stort område, som tværfagligt berører mange grene af videnskaben; fysikken bag lys, biomekanismerne i øjet, perception og kognition. Små variationer mennesker (og dyr) imellem gør, at vi kan se den samme verden lidt anderledes fra hinanden. Og farve er i sig selv en finurlig konstruktion, som skjuler mere end man typisk tænker over. Vi udnytter dog ”fejlene” i vores syn med stor succes i vores teknologi, og laver skærme og projektor-systemer, hvor alting umiddelbart ser rigtigt ud. 
Oplægget vil gennem øvelser og demonstrationer undersøge hverdags-elektronik, grave dybere i lyset som elektromagnetisk stråling, øjets funktion som uperfekt sensor, berøre farveblindhed, og udfordre det mere filosofiske spørgsmål om hvorvidt verdenen kan ses objektivt.

Adgang til et fysiklokale og/eller rum der kan mørklægges anbefales kraftigt.

relevant for Teknologifag, Fysik, Biologi og Design

 

Fra Bauhaus til Bæredygtighed

Bolette, industrielt design, AAU AALBORG

Hvordan designer man langtidsholdbare produkter der går i arv fra generation til generation? 
Vi vil i undervisningen dykke ned i historien bag de danske designklassikere og analysere formsproget i dem, for at finde ud af hvorfor netop dette design stadig holder i dag. 
Eleverne vil igennem skitserede og formgivende øvelser og klasse-diskussioner, komme til at reflektere over deres eget forbrug i en stigende brug-og-smid-væk-kultur, og få indblik i det bæredygtige alternativ det er, at investere i langtidsholdbart design.

Relevant for Billedekunst, historie, dansk, teknik og design 

 

FRA KODE TIL SPIL - LOGIKKEN BAG SKÆRMEN

POUL, MEDIALOGI, AAU AALBORG 

Programmering er et vigtigt værktøj i udviklingen af både apps, hjemmesider og spil. Det er dog ikke blot et vigtigt værktøj, men også en færdighed som kan styrke ens evner til at identificere et problems bestanddele samt hvordan disse hænger sammen. Dette kan gøre det lettere at løse komplekse problemer på en effektiv, logik baseret måde.

Med udgangspunkt i programmerings nyttighed, vil eleverne i dette oplæg blive introduceret til basale programmerings koncepter, såsom variabler og funktioner, hvilket de skal arbejde praktisk med ved at rette fejl i et simpelt spils C# kode i den gratis game engine, Unity.

For at facilitere undervisningen bedes eleverne installere Unity og Visual Studio på en computer.

RELEVANT FOR ALLE (SPECIELT PROGRAMMERING, IT OG INFORMATIK)

 

Notation som et tankeredskab

christoffer, datalogi, aau aalborg 

Når vi laver matematiske beviser, designer logiske systemer eller tester vores intuition bruger vi matematikken som et tankeredskab. Mit oplæg handler om en alternativ matematisk notation som hedder APL (A Programming Language) fra 1962 som tillader såkaldt array programmering. APL arbejder med skalarer, vektorer og matricer og definere et hav af operatorer og en model til at arbejde med vektorer og matricer på. Mit oplæg vil give eleverne en smag for hvordan man kan løse matematiske problemer med APL, disse problemer tager udgangspunkt I vektor regning fra stoffet I Mat B og Mat A. Oplæget kommer til at introducere eleverne for array programmering og matematiske emner som de ikke er vandt til.

relevant for matematik

 

Teknologiforståelse og hvordan teknologi former samfundet.

Joakim, Teknoantropologi, AAU Aalborg.

Mange har en forståelse af, at teknologi er alt elektronisk eller mekanisk udstyr, men teknologi er meget mere end det. Teknologi er afhængigt af samfundet, fordi vi baserer teknologien ud fra det samfund vi lever i. Dette har stor betydning for udviklingen og forståelsen af teknologi, uanset ens position i forbindelse med digitaliseringen i det moderne samfund.

Oplægget har til formål at lære eleverne om hvad teknologi er, hvordan man kan forstå teknologi og de menneskelige handlinger gennem brugen af denne, samt at give en idé om udviklingen af teknologi og det etiske aspekt som er essentiel for designet. Eleverne vil blive klædt på til at forholde sig kritisk til brugen af teknologi og formålet bagved. Der vil blive arbejdet i grupper og par i løbet af dagen, for at fremme diskussionselementet. De vil arbejde med cases som omhandler teknologi der er relevante for dem, således at de har et forhold til den pågældende teknologi og herigennem få en forståelse af det etiske element gennem ansvarsbevidsthed i brugen af teknologi.

Relevant for alle

 

Affaldssortering – Let’s make waste handling great again!

Patrick, Teknoantropologi, Aalborg

Affald er en usexet ressource, men hvis man forstår, at brug-og-smid-væk-kulturen ikke er fremtiden, er det vigtigt at affaldssortere, da det fører til mere genanvendelse. Oplægget handler om plastik, og undersøger affaldsinfrastrukturen i Aalborg i form af sorte kødbakker, som er lavet af genanvendt plast, men kan ikke genanvendes i de danske sorteringsanlæg. Danmark er et af de dårligste lande i EU til at genanvende plast, samtidig med at danskerne forbruger 1300 tons kødbakker om året, og forbrænding af plast udgør 25% af fjernvarmebehovet i DK. Hvem har ansvaret for at plasten kan genanvendes, og hvilke energikilder skal erstatte affaldsforbrændingen? Eleverne vil blive introduceret til affaldshierarkiet, miljøetik og cirkulær økonomi.

Relevant for alle

 

Styrk dine sanser - hent information fra dine omgivelser med sensorer

HOLGER, ELEKTRONIK OG IT, AAU AALBORG

Et vigtigt værktøj i den højteknologiske verden er evnen til at kunne observere verden og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser. Som følge af kraftige fremskridt indenfor elektronikområdet i det 20. århundrede og frem, er det nu muligt at observere og beskrive ens omgivelser meget præcist vha. elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer teorien bag elektroniske sensorer og anvendelsen af disse. Eleverne vil blive introduceret til hvordan man indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse vha. elektroniske sensorer, og hvordan kan anvende denne information i problemløsning.
Eleverne vil komme til at arbejde med sensorteori og systemdesign, hvor formålet er at eleverne lærer at koble teori med problemløsning. OBS: Eleverne skal have en computer til rådighed.

RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, KEMI, TEKNOLOGI, INNOVATION og INFORMATIONSTEKNOLOGI

 

5g - the need for speed

mikkel, elektronik og it, aau aalborg

Den 5. generation (5G) af mobilnetværk er lige om hjørnet og det skal gå stærkt! Selvkørende biler, ’internet of things’ og ekstremt hurtigt internet er kun lige begyndelsen af alle de muligheder 5G medbringer. Sammen med eleverne udforskes det kommende 5G netværk samt hvad det kommer til at betyde for vores samfund.  Oplægget kommer til at fokuserer på hvordan et mobilnetværk fungerer og eleverne tages med på en tidsrejse fra 1G til 5G mobilnetværk. Undervejs vil eleverne få en forståelse for de samfundsmæssige behov der konstant skubber udviklingen af hurtigere og bedre netværk. Eleverne vil også opnå en fornemmelse for deres eget databehov og hvad det nye netværk betyder for dem.

relevant for fysik, matematik, samfundsfag og teknologi 

 

Morderiske maskiner og mikroprocessorer – computere i din hverdag

Gustav, Computerteknologi, aau aalborg

Kunne du leve uden din computer? Svaret er formentlig nej, men er du klar over hvor mange computere, de rent faktisk møder i din hverdag?

I dag findes computere i adskillige afskygninger og i alt fra kaffemaskiner til biler og hospitalsudstyr – men hvilken rolle spiller de i samfundet og i din hverdag? Hvad er "Internet of Things"? Hvordan fungerer den slags elektroniske enheder på et teknisk plan, og hvilke etiske problematikker opstår der, når alt måles, kvantificeres og analyseres? Oplæggets fokus tilpasses efter faget, så enten det computertekniske eller samfundsfaglige aspekt vægtes højest. Desuden giver oplægget en introduktion til den ingeniørfaglige arbejdsform.

Relevant for Samfundsfag, Teknikfag, Teknologi, Fysik, Matematik og Programmering

 

Design, det’ nemt

Rasmus, Interaktionsdesign, AAU AALBORG 

Hver dag omringer vi os selv med digitale systemer. Fra software på smartphones og computere, til billetautomater og hjemmesider. Da sådanne systemer fylder så meget i vores liv, påvirker måden de er designet os enormt. Igennem undervisningen får eleverne en forståelse for, hvad design egentligt er, samt hvordan software-designere skaber designs, der løser komplicerede problemer. Eleverne kommer også til selv at prøve kræfter med en bredt anvendt designteknik, når de skal designe dele af et system, baseret på krav de selv er kommet frem til.

Relevant for alle - Især Design- og IT-fag

 

Kan du redde verden? - et oplæg om fremtidens energi

Caroline, By-, Energi-, og Miljøplanlægning, AAU Aalborg

De fleste af os er bekendte med klimaforandringer og har i den forbindelse sikkert hørt om vedvarende energi. Men hvordan ser fremtidens energisystem egentligt ud? Det kan der være flere bud på. Mit oplæg handler om hvor den energi, som vi alle har til rådighed i hverdagen, kommer fra. Eleverne bliver præsenteret for hvad det vil sige at omdanne et forsimplet fjernvarmesystem fra fossil energi til vedvarende energi ved selv at lege med mekanismerne i systemet. Derudover bliver eleverne klogere på hvad bæredygtighed er for en størrelse, både som begreb og som redskab, samt hvilke udfordringer der forbundet med planlægningen af fremtidens energi. Eleverne får her bl.a. mulighed for at reflektere over hvad de ville gøre, hvis de kunne planlægge fremtidens energi - og hvorfor?

RELEVANT FOR Samfundsfag, Matematik og Fysik

 

Kort om kort. Hvor skal vi hen?

Emma Nikoline, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

Engang var kort og kortlægning forbeholdt den militære elite. Nogle få lavede kort og nogle få brugte dem. Det førte til at kortfremstillingen var præget af nogle indforståede principper. Med den teknologiske udvikling er fremstilling og anvendelse af kort blevet bredt ud til den brede befolkning og det er nu muligt for alle at fremstille kort. Nutidens udfordring er derfor at skabe anvendelige kort. Samtidig bliver kortene mere situationsorienteret, dvs. kort fremstilles med henblik på en specifik situation. 

Gennem dette oplæg introduceres eleverne for metoder til at skabe forståelige kort. Efterfølgende vil metoderne ligge til grund for at fortolke kort ift. målgruppe og brugssituation.

relevant for alle

 

TikTok og Tinder – Hvordan bliver et IT-system til?

Mads, Informationsteknologi, AAU aalborg 

 Hvad er et IT-system og hvordan bygger man det? Hvordan finder man ud af, hvilke funktioner det skal have og hvordan det skal se ud? Og hvad er brugervenlighed egentlig?
Disse spørgsmål og flere vil eleverne få svar på når vi sammen dykker ned i hvordan et IT-system bliver til. Med fokus på det store arbejde der ligger forud for selve programmeringen af et system, vil vi berøre hvordan man tilegner sig viden, bruger den viden og designer systemer ud fra dette. Vi skal i fællesskab udforske forskellige metoder og teknikker som bliver brugt at selv de største tech-giganter når nye og innovative systemer skal udvikles.

RELEVANT FOR ALLE - ISÆR DESIGN- OG IT-FAG

 

Software - Det er ikke så farligt

Christopher, Software Engineering, AAU Aalborg

Software er for mange et meget abstrakt og udefineret begreb. Dette betyder også, at mange distancere sig fra det, da det lyder farligt. Det vil dette oplæg lave om på. I undervisningen vil eleverne opleve, hvor meget software der er i deres hverdag, hvor vigtigt det er, og hvor nemt det kan være. Formålet med undervisningen er, at give en lille introduktion til programmeringsdelen af software, men også hvilke etiske aspekter der gemmer sig i begrebet.

Undervejs vil eleverne først blive introduceret for hvad software er, hvorfor det både er programmering, men også etik og derefter få en lille demonstration af, hvor let det er at kode. Slutligt får de selv lov at prøve kræfter med enten programmering eller etik efter eget valg.

Det anbefales at downloade notepad++ eller Visual Studio Code inden timen (begge er gratis)

Relevant for alle

evt. Relevant for it-faglige forløb

Se også...