Aalborg

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

Aalborg

Er kvinder kun smukke og mænd kun stærke?

Pia, international virksomhedskommunikation, aau aalborg

Hvordan benyttes køn i amerikanske og britiske reklamer? Og hvad er meningen egentlig med de der reklamer? Virksomheder kommunikerer ikke tilfældigt i markedsføringen af produkterne, som de gerne vil sælge og billeder samt sproget, der benyttes, har en værdi for modtagerne og for det samfund, vi lever i.
Oplægget omhandler kønsrollestereotyper, kommunikationsformer og retoriske virkemidler. Eleverne skal blive klogere på hvordan reklamer påvirker os og hvilken indvirkning de har på, hvordan vi taler om køn i hverdagen.

Relevant for alle - især engelsk, dansk, historie og samfundsfag

 

"HVAD F*** SKAL JEG BRUGE DET TIL?"

Simon, psykologi, AAU aalborg

Ohms Lov, Aristoteles, andengradsligninger og tysk, hvad i alverden skal man bruge noget af det til? De fleste studerende (måske alle?) har nok stillet sig selv dette spørgsmål engang under deres tid i folkeskolen og gymnasiet. Dette oplæg vil, med udgangspunkt i pædagogisk psykologi, forsøge at besvare netop dette spørgsmål, ved at gennemgå nogle af de sjældent ekspliciteret ideer og teorier bag det danske uddannelsessystem. Målet med oplægget er at give de studerende den nødvendige teoretiske og samfundsmæssige kontekst, de skal bruge, for at forstå det uddannelsessystem, de er en del af. 

Relevant for Psykologi, samfundsfag, historie

 

Hvad hvis verden ikke ender om ti år? – Introduktion til Spekulativ Design

Line, Kunst og Teknologi, aau Aalborg 

I søgen efter bæredygtige løsninger, kan det nogle gange virke som om, vi vil designe os ud af alle verdens problemer – men kan vi overhovedet det? Spekulativ Design argumenterer for, at det kan betale sig at skubbe til menneskers tankegange, adfærd og vaner, ved at præsentere alternativer til det liv, vi lever i dag. Herved blandes fiktion og klassisk design. Dette oplæg introducerer eleverne til hvad spekulativ design er, hvorfor det er relevant at arbejde med, og hvordan et spekulativt design udvikles ud fra tankeeksperimenter. Eleverne udfordres til at tænke kritisk og kreativt, og lærer hvordan fantasi og fiktion har indflydelse på den virkelighed, vi lever i.

Relevant Dansk, Engelsk, Design og Teknologi

 

”THI KENDES FOR PRESSEN!” - Når den fjerde statsmagt får lange fingre

Nikolaj Emil Mortensen, dansk, aau aalborg

Kan Google afsløre gerningsmænd i mordsager? Kan intens mediedækning slå ihjel? Og er det virkelig sandt, at Facebooks kommentarspor er fyldt med ulovlig information? Svaret er desværre tre gange ja. I dette oplæg vil fokus være på mediernes magt over brugerne. Vi kigger nærmere på nyhedsmediernes formidling af kriminalsager gennem tiden, manipuleret borgerjournalistik og forskellige redaktørers eminente evne til at lege bøddel for en formiddagsavis. Målet er at vise konsekvenserne, når medierne jokker i spinaten ved at gøre brug af relevante retoriske værktøjer. Derved forsøger vi sammen at besvare følgende spørgsmål: Er tiden inde til at de presseetiske regler efterses og opdateres?

Relevant for dansk, sidefag og filosofi

 

F*CK NORMEN

Rasmus, dansk med sidefag i filosofi, aau aalborg

Trans, Homo, Hetero - ahva’ fo’ no’et’? Denne undervisningssekvens omhandler queer-teori og fokusset på det heteronormative univers vi placeres i, samt det nyere fokus på verdens omfavnelse af ’andre’ seksualiteter og kønsopfattelser. Eleverne vil blive præsenteret for queer-subjektet i både medierne og litteraturen, og vi vil sætte et fokus på begges fremstilling af subjektet. Med afsæt i talehandlingsteori, nykritik og generelle kønsstudier er målet med oplægget at give eleverne en forståelse for den nyere teori bag køn og seksualitet, samt hvordan det kommer til udtryk gennem sproget; både skriftligt og udtalt.

relevant for dansk, engelsk, filosofi og psykologi

 

”DER ER SKET EN FEJL, JEG ER GÅET HEN OG BLEVEN LÆKKER” – JACOB DITZEL  - MEDIER, IDENTITET OG SELVFREMSTILLING

REBECCA, DANSK, AAU AALBORG

Hvordan kan medier ændre vores handlinger og ytringer, og hvad betyder dette for vores selvfremstilling? Når der lægges et billede op på et socialt netværksmedie, er billedet oftest nøje udvalgt, men hvorfor tager det os så lang tid at vælge dette billede? Hvorfor er det så vigtigt for os at vi udstråler noget helt specielt? I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker omkring det at performe og skabe identitet i givende situationer. Eleverne vil blive introduceret til forskellige teorier, omhandlende scenemetaforik, disse teorier vil eleverne skulle anvende på forskellige kendte menneskers instagramprofiler. Målet med oplægget er at skabe en forståelse for, at verden ikke altid er sort og hvid, og at der oftest ligger tanke bag handling. Eleverne vil blive udfordret, og går forhåbentlig ud med en bredere forståelse for, hvorfor vi agerer som vi gør på eksempelvis de sociale medier.

RELEVANT FOR DANSK

 

Drænende digte, støvede bøger og hvad vi kan bruge dem til

Ellen, Dansk, AAU AALBORG

Trods oplæggets titel, der indeholder både allitteration og assonans, vil eleverne her blive præsenteret for, hvordan litteratur kan bruges til meget andet end den kritiske læsning, der gælder om at finde sproglige virkemidler og symboler og afsløre den skjulte mening. Med et postkritisk afsæt vil undervisningen fokusere på, hvordan tekster afføder affekter hos os læsere, og hvordan vi får et unikt indblik i andre samfund, kulturer og liv, f.eks. gennem narrativ medicin og migrationslitteratur. Oplægget vil prikke til elevernes fordomme om litteratur som støvet, kedeligt og ubrugeligt gennem arbejde med forskellige tekster, og i slutningen af dagen vil de forhåbentligt have fået øjnene op for litteraturens mange anvendelsesmuligheder.

Relevant Især for dansk, men også engelsk, samfundsfag, historie og psykologi

 

Er gymnasiet meningsfuldt?

Benjamin, Anvendt Filosofi, AAU AALBORG

I dag hører vi ofte paroler om, at man skal have et meningsfuldt arbejde. Men hvad betyder det egentlig? Oplægget tager udgangspunkt i en idé om menneskets muligheder for aktivitet. Herfra vil vi finde ud af, hvor i livet det meningsfulde kan træde frem. Sammen med eleverne vil vi diskutere, hvordan mennesket og organisationer passer sammen. Vi skal med andre ord skabe en organisationsfilosofi. Med afsæt heri vil vi analysere gymnasiet som organisation.
Meningsbegrebet vi opererer med, har intet med nytte, udbytte eller betydning at gøre. Det handler altså ikke om brugbarheden af en gymnasieuddannelse, men derimod om at give eleverne et indblik i, hvordan man kan arbejde med begreber som ’menneske’, ’mening’ og ’organisation’.

RELEVANT FOR filosofi, dansk, samfundsfag, historie, Psykologi, Innovation

Øvelse gør etiker

Caroline, Anvendt filosofi og engelsk, AAU aalborg

Oplægget vil tage udgangspunkt i spørgsmålet om den gode handling. Hvad er den gode handling egentlig? Vi vil bruge tænkningen og reflektion som springbræt ind i filosofiens tankegang. 
Eleverne vil blive præsenteret for to filosoffer, der hver især repræsenterer to forskellige etiske teorier. De skal herefter lave nogle øvelser, der tager udgangspunkt i cases med etiske perspektiver. Eleverne vil få færdigheder i at kunne identificere relevante etiske problemstillinger for herefter at kunne argumentere for kontrasterende etiske standpunkter. 
Oplægget vil give eleverne et større og dybere perspektiv på, hvordan vi bør handle og færdes i samfundet. De vil ydermere opnå andre og forskellige måder at reflektere og tænke på. 

Relevant for Filosofi, psykologi, dansk, religion

Angst er ikke unormalt!

Alexander, Anvendt filosofi, AAU AALBORG 

Angst er efterhånden blevet et ømt emne hos mange unge, og det kan derfor være svært at stå ved sig selv, når angsten griber en.
Jeg vil med min påstand fremføre en pointe om hvordan angst er en normal egenskab i det at være menneske, og at det ikke er noget vi skal sky væk fra. Formålet med oplægget er at gøre eleverne bevidste om de eksistentielle udfordringer, man som menneske skal navigere i, samt gøre dem mere trygge ved sig selv og de udfordringer de selv kommer i møde. Oplægget hviler på filosofisk teori fra hovedsageligt Søren Kierkegaard, og vil bearbejde temaer som frihed, skyld og skam med afsæt i Syndefaldslignelsen – som her perspektiveres til det individuelle menneske.

relevant for DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI, RELIGION m.fl

 

Får du din vilje?

NICKLAS, ANVENDT FILOSOFI, AAU AALBORG

Vi lever i en tid, hvor alle har noget at sælge. Men er valget om at købe, ikke længere hos forbrugeren, men hos producenten? Har vi dog nogensinde haft valget, og i så fald, hvad er vores valg baseret på? Svaret findes dels igennem filosofien og psykologien!
Dette oplæg vil handle om "den frie vilje" og dens udnyttelse i reklamebranchen. Hertil bliver anvendt filosofisk teori, der vil vise sig at være anvendelig på den psykologiske gren behaviorisme. I forlængelse af dette: Hvordan reklamebranchen benytter sig af tanken om det frie valg til at skabe falske behov hos forbrugeren.
Eleverne vil blive præsenteret for værktøjer, der fremadrettet kan blive anvendt i analyser af kulturelle, politiske og økonomiske forhold. 

RELEVANT FOR DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI

 

Kunsten at Kommunikere

Simon, KOMMUnikation og digitale medier, AAU AALBORG

Kommunikation er kompliceret - nemt at lære, svært at mestre. Der findes ikke en rigtig måde at kommunikere på, men der findes nogle værktøjer, som vi alle kan anvende for at gøre vores kommunikation tydeligere og nemmere at forstå.
Dette oplæg udforsker menneskets opfattelse af kommunikationsprocesser og hvordan vi konstant kommunikerer med vores kroppe, ansigter, toneleje mm.

RELEVANT FOR Dansk, Engelsk, Kommunikation

 

Feedback - Muligheden for at skabe læring

MARCUS, KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, AAU AALBORG 

Hvad er feedback, og hvordan giver jeg egentlig god feedback? Spørgsmålene kan virke simple, når man ser dem første gang, men jo mere man tænker over dem, jo svære bliver de at besvare. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for teori om kommunikationen, vi oplever til daglig og videre få værktøjer til at kunne løse koden til feedback. Undervisningen vil have fokus på aktiv læring, hvor eleverne selv bliver en del af undervisningen, som til sidst vil blive afsluttet med en fælles evaluering om læringsudbyttet. Målet med oplægget er derfor, at eleverne skal kunne give og modtage feedback, der har som hensigt at fremme læring.

relevant for alle

 

Hvorfor ingen kan huske, hvad de lavede d. 11/9 2001

Christoffer, Psykologi, AAU aalborg

Hvad er hukommelse, og kan vi stole på den? Intuitivt oplever vi at have adgang til vores erindringer, men forskning viser, at der kun er en lille sammenhæng mellem tiltroen til vores hukommelse og de objektive kendsgerninger. Det skaber problemstillinger i forbindelse med f.eks. øjenvidneberetninger.    

Igennem oplægget vil jeg præsentere empiriske studier og teori, der antyder, at vores hukommelse ikke er statisk, men ændrer sig alt efter hvem vi er, hvem der spørger og hvad vi oplevede. Der vil blive inddraget perspektiver fra socialpsykologien, biologiskpsykologi og kognitionspsykologien. Elev-aktiverende øvelser søger at skabe en forståelse af, hvad hukommelse er for en størrelse, hvordan den fungerer og hvorfor den til tider svigter.

relevant for Psykologi, Samfundsfag, Dansk, Historie og Filosofi

 

Feminin, maskulin eller begge dele? Tværfagligt oplæg om køn, biologi og kultur

CAMILLE, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

Den første kategori, mennesket identificerer sig med, er, hvorvidt man er født pige eller dreng. Biologisk køn er dog ikke en styrende faktor for individets identitet, da nyere forskning har vist, at individets kønsidentitet i høj grad påvirker ens selvforståelse. Følgende oplæg vil igennem tværfaglig viden udforske hvad kønsidentitet er, og hvilken betydning den har. Eleverne vil blive præsenteret for tre typer argumenter, herunder et evolutionært, biologisk og kulturelt syn på køn. Denne viden skal udmunde i en faglig diskussion, hvor eleverne i en øvelse skal argumentere ud fra de tre syn. Efterfølgende perspektiveres der til en mere overordnet samfundsdebat om aktuelle tendenser, stereotyper og diskurser. Krav til oplægget: Jeg skal bruge mange tusser i farverne lyserød, rød, grøn og blå.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, HISTORIE, BIOLOGI OG RELIGION

 

Hvor dansk kan man være? - Dansk identitet i en global kontekst

AIDA, PSYKOLOGI, AAU AALBORG

I en mangfoldig verden, forsøger vi at forstå den danske identitet (hvad er det, overhovedet?) i en nutidig kontekst. Sammen med eleverne tager vi fat i, hvad det vil sige at identificere sig som dansk, og måske også være stolt af det. Er der betingelser for at kalde sig dansk? Er det en selv, der bestemmer om man er dansk eller ej? Kan man have flere identiteter? Og særligt, hvilken betydning har det for unges selvopfattelse og identitetsdannelse, at danskhed ikke ser ens ud hos alle? Man bliver først opmærksom på ens nationale identitet, når andre udfordrer eller prikker til den. Eleverne skal konkret beskæftige sig med social identitet, og får lov til selv at prøve kræfter med at definere danskhed.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, PSYKOLOGI OG FILOSOFI

 

”MOR, VIL DU DONERE MIT HJERTE?”

FIE, PSYKOLOGI, AAU AALBORG 

Ved udgangen af 2018 manglede 447 danskere et nyt organ, mens 40 patienter døde på venteliste. Hvordan kan dette lade sig gøre, når statistikken viser, at 90% af alle danskere går ind for organdonation? Tallene vidner om, at vi har svært ved at tage det aktive valg om at donere organer eller ej. Oplægget vil gennem relevant psykologisk teori give en indføring i, hvorfor det er svært at tage stilling, samt undersøge hvordan visuel eksponering kan fremme en meningsskabelse. Gennem analyse af organdonationsreklamer vil eleverne blive udfordret på deres forståelse for organdonation og meningsskabelse herom gennem en konfrontation med fænomenet. Med dette vil eleverne få indsigt i, hvordan visuel eksponering påvirker meningsskabelsesprocesser.

RELEVANT FOR PSYKOLOGI, DANSK OG SAMFUNDSFAG

 

Sutteflaske eller selvudvikling? - Hvorfor overhovedet få børn?

Anton, Psykologi, AAU Aalborg

Alle drømmer om at få børn en dag; det er da klart – eller er det? Nyere forskning peger på, at flere mennesker begynder at fravælge børn frivilligt, og fænomenet optræder oftere og oftere i medierne. Hvordan kan vi forstå og forklare denne livsstil? Og hvad ligger til grund for vores egne holdninger og overbevisninger herom?

I oplægget vil vi, ved at arbejde med denne virkelighedsorienterede problemstilling, undersøge, hvordan man tænker kritisk, tager informerede beslutninger og baner vejen for sit eget liv. Teorierne omfatter bl.a. evolutionspsykologi, socialpsykologi og meningsskabelse. Idéerne herfra vil komme eleverne til gode i forbindelse med både de store og små valg i livet, der står foran dem.

RELEVANT FOR Alle

 

STYRER DU KULTUREN ELLER STYRER DEN DIG?

MaGNUS, Psykologi, AAU AALBORG'

Oplægget vil give et indblik i kultur fra et psykologisk perspektiv, og hvordan vi konstant bliver påvirket af forskellige ting i hverdagen, der former måden, vi lever og tænker på. Eleverne vil blive præsenteret for kulturforskelle, hvorefter de skal lave nogle øvelser, der belyser, hvordan de fra barnsben er blevet tilvænnet en måde at tænke om verden på. For at undersøge kulturens indvirkning på individet, så skal eleverne arbejde med et emne som den danske drukkultur. Her skal vi diskutere, hvordan den har en indvirkning på deres liv, og mere overordnet, hvordan man nogle gange står i en situation, hvor kulturen bestemmer, hvordan vi gør med vennerne, og hvordan tackler man lige det? 

RELEVANT FOR ALLE – ISÆR DANSK, PSYKOLOGI , HISTORIE, SAMFUNDSFAG.

 

Er du Nazist?

Mads, Psykologi, AAU Aalborg

Nazisme er blevet et synonym med ondskab og utilgivelige handlinger, men er vi virkelig så forskellige fra nazisterne, som vi gerne vil bilde os selv ind? 

Oplægget vil indledningsvist fortælle de studerende, at den statistiske sandsynlighed for at alle i klasselokalet havde været nazister omkring 1940 er meget høj. Ud fra denne påstand vil oplægget give de studerende indblik i de psykologiske prædispositioner, vi mennesker har i gruppesammenhæng og overfor autoritetsfigurer samt propaganda, og hermed søge at give et dybere forståelse for tyskerne under Nazi-styret. Oplægget søger ikke at sympatisere for handlingerne begået af nazipartiet og dets følgere, men i stedet at diskutere om den almene tysker kunne siges at være ondskabsfuld.

RELEVANT FOR psykologi, samfundsfag, historie, filosofi

underviseren tilbyder også følgende oplæg:

En skrue løs i bevidstheden

mads, psykologi, aau aalborg

En kvinde der ikke føler frygt, en mand der glemmer alt efter 30 sekunder, en hjerneskade der gør, at patienter ignorerer alt, der sker på deres venstre side. Dette er bare nogle af de forstyrrende og interessante cases, som dette oplæg vil gå i dybden med i forsøget på at beskrive den menneskelige hjerne og bevidsthed. For at forstå hvordan noget fungerer, er man nogle gange nødt til at se på tilfælde, hvor det ikke fungerer, dette gælder også for neuropsykologiens forståelse af hjernen. Dette oplæg vil hermed gennem særlige cases af personer som grundet sygdomme, hjerneskader eller stoffer ikke fungerer på typisk vis og ikke opfatter verden som alle andre.

relevant for psykologi, biologi, filosofi

 

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Jarvis – Hvornår får jeg min egen personlige assistent?

Emil, robotteknologi, aau aalborg 

De fleste kender til Iron-mans personlige assistent, Jarvis. En fiktionel kunstig intelligens, med personlighed, og evnen til at hjælpe Tony Stark. Men hvad er kunstig intelligens egentlig, og hvor langt er vi fra at kunne konstruere et system som Jarvis?
Med udgangspunkt i simple mekanismer fra menneskehjernen som har inspireret kunstig intelligens, vil eleverne blive introduceret til konceptet, ud fra en ingeniørs perspektiv. Teorien vil skabe grundlag for at løse logisk-matematiske opgaver, som viser problemstillingen i at implementere kunstig intelligens. Oplægget giver således eleverne et kig ind under motorhjelmen, og et indtryk af hvad de kan forvente af kunstig intelligens - og hvornår de kan forvente at få deres egen Jarvis.

Relevant for Teknologi, Programmering, Matematik, Mekatronik, Teknologihistorie

 

Uden hjerne, uden blod – hvordan fungerer den?

Alex, biologi, aau aalborg 

Nøglearter er et mærkat der gives til arter, som har en unik og afgørende rolle i et økosystem. Den første identificeret nøgleart er en som vi ikke regner med, har en afgørende rolle, nemlig søstjernen. Men hvordan kan et dyr uden hjerne og uden blod havde en afgørende effekt på økosystemet? Dette er det centrale spørgsmål i dette oplæg. Igennem dissektion af søstjerner vil eleverne få indsigt i hvordan sådan en søstjerne fungerer og derved også hvordan den kan have en stor effekt på økosystemet.

Krav: Bakker/skærebræt til dissektion (1 til hver gruppe på ca. 4)

relevant for Biologi, Bioteknologi 

 

Glad tarmflora og glad psyke - er det, det samme?

Christian, Biologi med sidefag i psykologi, aau aalborg. 

Antallet af danskere der diagnosticeres med psykiske lidelser som fx depression og angst er steget markant de seneste årtier. En effektiv og populær behandling til dette er psykoterapi, men hvad nu hvis løsningen ikke blot er at fokusere på menneskets psyke? Hvad nu hvis, vi er nødt til at rette blikket mod helbredet af andre arter end os selv? Fx mod de mikroorganismer der lever i vores tarm. Forskning viser, at mikroorganismer i tarmsystemet kan påvirke menneskers humør og udvikling af psykisk sygdom. Det lyder måske absurd, men efter dette oplæg håber jeg det virker åbenlyst. 

På baggrund af forskning fra de sidste 20 år introduceres eleverne, gennem oplæg og gruppearbejde, til de biologiske mekanismer bag dette psykologiske fænomen.

Relevant for Biologi, bioteknologi, psykologi

At fiske efter nye antistoffer med kræft på krogen

Isabell, Bioteknologi, Aalborg

Metastatisk kræft en af de største syndere i forhold til globale dødsfald. At kunne opdage metastase af kræft tidligt sænker dødeligheden heraf betydeligt, men der findes ikke mange pålidelige metoder hertil. Bioteknologiske metoder tillader os at fiske efter nye antistoffer med kræftceller på krogen, hvilket giver ophav til identificering af flere biomarkører, som kan bruges diagnosticering af metastatisk kræft. Dette oplæg skal give eleverne indsigt i, hvad det ingeniørvidenskabelige i bioteknologi kan bestå af samt en forståelse af antistoffers opbygning og egenskaber. Dette vil blive gjort gennem aktiviteter, der skal øge elevernes forståelse af aminosyrer og deres interaktioner og hvorledes det resulterer i antistoffers specificitet. Oplægget er lavet således det kan tilpasses 1.g, 2.g og 3.g, faglig baggrund og afhængigt af niveau.

Relevant for Bioteknologi, biologi, kemi

 

Alternative proteinkilder - Kommer fremtidens kød fra laboratoriet?

Frederik, bioteknologi, AAU AALBORG 

Global opvarmning er et stort punkt på den politiske, teknologiske og akademiske dagsorden. Den konventionelle landbrugsindustri er en stor klimasynder og med flere problemer tilknyttet til sig, undersøges i stigende grad hvordan teknologier kan løse fødevareindustriens problemer og fremtidssikre fødevaresektoren bæredygtigt. I bioteknologiens verden udvikles der nu alternativer til konventionelle proteinkilder. Gennemgang af disse spændende nye innovative alternativer, som plantebaseret ”kød”, præcisionsfermentering og kødkultivering giver mulighed for at diskutere problemstillinger indenfor klima, antropologi, filosofi og fødevareteknologi. Et emne med så meget ”kød på” giver rig mulighed for at tilpasse til flere studieretninger.

Relevant for Bioteknologi, Biologi, Geovidenskab, Teknologi

 

GODE GENER, HVAD ER MINE ODDS? – ET OPLÆG OM GENETIK

RIKKE, BIOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Hvordan ser min fremtid ud? Findes der vindere og tabere i det store gen-lotteri? Vores gener afslører blandt andet hvem vi er, hvor vi stammer fra og om vi er genetisk disponeret for visse sygdomme, eksempelvis alzheimers eller parkinsons. Private udbydere af genetiske tests har vundet frem, og det er derfor et relevant emne og italesætte, for der er vel ikke kun fordele ved at få foretaget genetiske tests? Dette oplæg omhandler hvad vi kan/ikke kan forudse ud fra vores genetik samt hvilke etiske problemstillinger der opstår, når private udbydere af genetiske tests melder sig på banen. Eleverne vil med dette oplæg få en introduktion til genetik, alt efter niveau, og arbejde med at diskutere og opsætte problemstillinger om et aktuelt emne.

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

En nano-skalaeret verden

Katrine, Nanoteknologi, AAU AALBORG 

Nanoteknologi er en knap så kendt videnskab, men som anvendes og ses i det meste i hverdagen. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af nanoteknologi. Eleverne vil blive introduceret til en vinkling af nanoteknologi i både en kemisk og fysisk retning. Der vil blive arbejdet med magnetisme og krystaller, hvor eleverne får praktiske eksempler at forholde sig til (demonstrationsøvelser kan også være en  mulighed). Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.

Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

Relevant for Fysik, kemi og biologi

 

Smartphone – personlig assistent eller identitetstyv?

Sif Bjerre Lindby, matematik-teknologi, aau aalborg

Pr. 2021 ejer 90 % af danskere en smartphone. På vores smartphones giver ansigtsgenkendelse adgang til en lang række private oplysninger og apps, f.eks. netbank, helbredsoplysninger, e-Boks og MobilePay. Uden at vide, hvordan ansigtsgenkendelse virker, stoler vi på, at teknologien kan beskytte vores mest følsomme data. Derfor vil eleverne blive præsenteret for de matematiske og ingeniørfaglige områder, der danner grundlag for konstruktion af ansigtsgenkendelse. De faglige områder omfatter vektor- og matrixalgebra, digitale billeder samt farveteori, sampling og datareduktion. Desuden indbyder oplægget til refleksion over vores (mis)brug af teknologi, herunder de etiske overvejelser, der ligger til grund for udviklingen af ny teknologi.

relevant for Matematik, Fysik, Teknologi, IT-fag

 

Er biler bæredygtige, bare fordi de kører på el?

Kasper, Mekanik og produktion, AAU aalborg

På den politiske dagsorden snakkes der meget omkring bæredygtig transport, og her fylder elbiler meget, men er alle elbiler virkelige lige bæredygtige? Eleverne bliver introduceret til modellering af virkeligheden ud fra Newtons anden lov. Ud fra den opstilles en model for WLTP test scenariet, der kan forudsige hvor mange Wh pr. km en given bil vil bruge. Til sidst inddrages eleverne i validering og optimering af modellen ud fra eksisterende elbilers energiforbrug.

relevant for matematik og fysik

 

A repellion, an army of magnets

Mikkel Mortensen, Fyisk med sidefag i matematik

I fysikkens forunderlige verden, er fænomener og verden som helhed oftest beskrevet med ligninger og systemer, men den kan oftest også forklares let. Et af disse fænomener som skal være primus motor i dette oplæg er magnetisme, som skal hjælpe os med at undersøge og forklare halv-ledere. Her dækkes begreberne for ledere og insulatorer, og deres gode og dårlige egenskaber først, for at dække halv-lederens karakteristika. Der vil blive introduceret metoden, Van-Der Pauw metoden, som er en metode til at beskrive resistivitet og Hall-mobility af lederen, og hvordan doping af materialer enten forværrer eller forbedrer dem. Alt efter klassens matematiske niveau, kan det modificeres, så alle kan være med.

relevant for fysik og matematik 

 

Støj på linjen - et oplæg om støjreducering

nikolai, matematik-teknologi, AAU aalborg 

Signalbehandling er en nyere videnskab, som bruges til dagligt gennem elektroniske apparater såsom mobiltelefoner, computere og TV. Oplægget vil gennemgå de vigtigste pointer i signalbehandlingen, og eleverne vil blive introduceret til de problemstillinger, der vil opstå, når man arbejder med digitale signaler kontra analoge signaler. Støjreducering af lydsignaler vil blive behandlet, og relevansen af støjreducering i vores dagligdag pointeres også. Sidst vil eleverne på egen krop opleve et støjet signal blive støjreduceret, og eleverne vil være med til at vurdere, hvor meget støj man kan fjerne fra signalet, uden at kvaliteten af det originale signal komprimeres for meget.

Krav: Der skal være højttalere i lokalet. 

relevant for matematik, fysik, teknologi og programmering.

 

Hvorfor knækker min knage ikke?

Andreas, mekanik og produktin, AAU AALBORG 

Hver dag når man kommer hjem fra dagens strabadser, hænger man sin jakke på en knage. De fleste kender nok til det, at det heller ikke er den eneste jakke der hænger på knagen. Men hvor mange jakker skal der egentlig til, før knagen knækker? Denne simple virkelighedsnære undren vil blive undersøgt, og der vil drages paralleller til nogle af de mange andre situationer, hvor der er anvendt dimensioneringsberegninger under designprocessen. Der undervises i centrale begreber indenfor området ved brug af medbragte føleøvelser, hvilket skal give eleverne en forståelse af, hvad det vil sige at være ingeniør. Oplægget kan tilpasses til alle årgange og efter matematisk niveau.

Relevant for især matematik, fysik, teknologi, teknikfag, innovation og design

 

Hvad har en termostat, strømforsyning og drone til fælles?

Jonas, Energi Mekatronik, AAU AALBORg 

Mange af de systemer og teknologier der udvikles i dag anvender feedback fra deres output til at bestemme deres input, hvilket gør dem til lukket sløjfe regulerede systemer. Om det er vindmøller, robotter, eller termostaten i radiatoren, så er de styret af en regulator, der hele tiden måler på systemet. Dette gør reguleringsteknik til en central del af mange ingeniørers værktøjskasse, da regulering bruges både til at styre eksisterende systemer, men også designe nye som er velfungerende og effektive. Eleverne vil få kendskab til lukket sløjfe regulering og vil efter matematisk niveau blive introduceret til PID regulering, som er den hyppigst anvendte form for regulering.

Relevant for Matematik og Fysik

 

Mechatronics - Kunsten at designe systemer

Kristian, Energiingeniør - Mechatronics specialisering, AAU AALBORG

Mekatroniske systemer er systemer der både har mekaniske og elektriske elementer og dækker derfor over en bred vifte af produkter, lige fra biler til robotter. Mechatronics beskæftiger sig med alle delprocesser der indgår i design af disse systemer og gør derfor brug af mange klassiske ingeniørdiscipliner såsom matematik, mekanik, elektronik, regulering og programmering. Eleverne vil på klasseundervisningsdagen blive introduceret til alle de delprocesser der indgår i design af et mekatronisk system. Eleverne vil også selv prøve kræfter med at den mekatroniske arbejdsproces, og få et indblik i hvilke færdigheder en dygtig ingeniør besidder. Klasseundervisningen kan justeres alt efter det matematiske niveau af klassen, så alle kan være med.

Relevant for Matematik og Fysik.

 

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Krig, Korstog og Kulturmøder

Sandie, Historie, Aalborg 

Hvordan forstår man kultur og kulturmøder i historien? Kultur er et abstrakt begreb, hvis definition ændrer sig alt efter, hvem du spørger. Dens mangesidet betydning, egner sig til at forklarer forskelle og ligheder, der i sin tid er opstået i historien, og i så fald stadig opstår i dag. Kulturer og kulturforståelser sætter fokus på, hvordan civilisationer, folkefærd, og grupper mødte hinanden gennem historien - alt fra krig til kontanter, fra krydderier til køn - og hvorledes disse møder blev fortolket og forstået gennem tiden. 
Med udgangspunkt i historiefaget, vil eleverne gennem dialog og diskussion få et indblik i, hvilke kulturmøder der er opstået gennem historien, og hvilke kulturmøder vi kan snakke om i dag.

Relevant for Historie og Samfundsfag

 

HVAD ER DANSKHED?

MATHIAS, HISTORIE, AAU AALBORG 

Oplægget vil sætte spørgsmålstegn ved hvad det vil sige at noget er dansk og undersøge hvilken størrelse danskhed egentlig er. Dette gøres gennem en kombination af cases og teori, som vil hjælpe eleverne med at udfordre deres egne forståelser af danskhed. Oplæggets formål er at hjælpe eleverne med at tænke kritisk over danskhed og eleverne vil også få mulighed for at undersøge og diskutere hvorvidt forskellige ting er danske. Pointen er ikke at komme til bunds i hvad danskhed indebærer, men rettere at skærpe elevernes evne til at forholde sig analytisk og spørgende overfor begreber. Derudover vil eleverne også blive introduceret til historiefaget, dets arbejdsform og hvordan faget kan bruges til at forstå vores samtid.

RELEVANT HISTORIE, SAMFUNDSFAG & DANSK OG ANDRE SPROGFAG

 

Hvorfor lever vi i luksus?

Bjørn, Historie, Aalborg 

Hvorfor lever vi I luksus? Spørgsmålet lyder måske simpelt, men der ligger meget mere bagved det. Jeg vil ved hjælp af dette oplæg belyse, hvordan den industrielle revolution har været med til at skabe det luksussamfund, som vesten lever i dag. Eleverne vil blive givet en forståelse for, hvordan historien har bragt goder og ulemper med sig. Undervisningen vil give en forståelse for hvordan nogle af de problematikker vi ser i dag, kan spores tilbage til den industrielle revolution. Oplægget vil tage udgangspunkt i nogle historiske temaer, med relation til den industrielle revolution, og lede frem til samtidens problematikker vi står med i dag. Til sidst vil eleverne have fået en anden opfattelse af spørgsmålet: Hvorfor lever vi i luksus?

Relevant for Historie, Samfundsfag og Engelsk

Hvordan i alverden bliver verden et bedre sted?

Sofus, Historie, aau AALBORG

Verden er desværre ikke i mangel på problemer: Fattigdom, hungersnød, sygdom, ulighed, krig, forurening, klimaforandringer... listen er lang. Det kan virke håbløst, at det alt sammen skal løses på samme tid - men det skal vi forsøge at gøre op med. I løbet af undervisningen udforsker vi, hvordan verdens problemer er opstået, hvordan de ser ud i dag, samt hvordan de kan løses. Det er nemlig ikke helt håbløst - tværtimod. Med udgangspunkt i en blanding af historie og geografi vil eleverne gennem diskussion og dialog få et indblik i, hvordan udviklingsteori, FN’s verdensmål og bæredygtighed kan forbedre levestandarden for milliarder af mennesker, inklusiv dem selv. Kort sagt vil de lære, hvordan verden kan blive et bedre sted.

Relevant for alle studieretninger, særligt samfundsfag og historie

 

Hvordan sukker er skyld i racisme og andre sjove historiske historier

casper, historie, aau aalborg

Hvordan opdagelsen af Amerika er skyld i bland-selv-slik, Rasmus Paludan, stemmeret til kvinder og mange andre sjove ting. Historie handler ikke kun om kedelige begivenheder, der skete for alt for længe siden. Det handler i stedet om, hvorfor samfundet i dag ser ud, som det gør. Undervisningen vil vise, hvordan historie har en direkte effekt på vores verden i dag, både på global sigt men også på hver enkelt persons dagligdag. Eleverne vil få indsigt i, hvordan deres frokost eller yndlingsfodboldspiller er langt bedre repræsentanter for historien, end en gammel støvet historiebog er. Formålet med undervisningen er at gøre historie mere håndgribelig. Dette gøres ved at kigge på opdagelsen af Amerika og dens mange betydninger for os i dag.

relevant for historie, samfundsfag og dansk

 

Retsstat eller retfærdighed? – Historien om de sidste dødsstraffe i Danmark

mads, historie, aau aalborg

Hvornår var det nu lige den sidste henrettelse fandt sted? Ib Birkedal Hansen blev den sidste henrettede på dansk jord den 20. juli 1950. Dette oplæg vil fokusere på historien bag den sidste henrettelse i Danmarkshistorien, og i forlængelse heraf vil det etiske spørgsmål omkring dødsstraffen blive diskuteret i klassen. Der vil tages udgangspunkt i den ovennævnte sidste henrettede når elevernes moral sættes på prøve og de skal argumentere for- eller imod dødsstraffens anvendelse i Danmark. Gennem elevernes diskussioner vil deres evner til at argumentere blive styrket og de vil gå fra undervisningen med en bedre forståelse af dødsstraffens anvendelse i Danmark.

relevant for historie, samfundsfag og filosofi

 

Fra shitstorm til skamstøtte - Hvorfor vi aldrig lærer noget af historien

Jakob, Historie, AAU AALBORG 

Da Kongens livlæge J.F. Struensee i 1770 underskrev en ordre, der gav den danske befolkning total ytringsfrihed, havde han sandsynligvis ikke regnet med at befolkningen ville vende ham ryggen og bruge deres nyvundne magt til at tilsværte hans navn. Oplægget vil ved hjælp af bl.a. smædeskrifter, billeder og filmen ”En Kongelig Affære” undersøge hvordan og hvorfor mennesket i 1770’erne tænkte og handlede. Som perspektivering til i dag bliver der sat fokus på vores nutid og hvordan tonen på forskellige sociale medier kan være meget sammenlignelig med den offentlige debat for 250 år siden. Oplæggets formål vil være at eleverne får et andet forhold til historie, der ikke nødvendigvis omhandler krige, konger og tanks.

Relevant for Historie, Dansk, Samfundsfag, Psykologi

 

PROSTITUTION OG LIGESTILLING I HISTORISK KONTEKST 

rene, historie og samfundsfag, aau aalborg

Med udgangspunkt i et projekt omhandlede prostitution i 1900-tallets start, vil oplægget komme til at fokusere på ligestilling i perioden, med tråde frem til i dag. Endvidere bliver nogen af de metoder der anvendes for at skrive større opgaver en del af både oplægget og den elevinddragende(små opgaver/miniprojekt) del. Her vil der blive arbejdet med nogen af de essentielle komponenter for at skrive en god opgave, såsom: at forholde sig kritisk til sit materiale, gode ”søgeevner”, en forståelse af forskellen mellem objektive og subjektive tekster/kilder m.m. Desuden vil oplægget vise hvordan historien og historiske begivenheder ikke bare er kedelige fortællinger i en gammel bog, men at de har en betydning for vores hverdag, også her i 2020. 

RELEVANT FOR HISTORIE, SAMFUNDSFAG, DANSK OG FILOSOFI 

Underviseren tilbyder også følgende oplæg:

populismen som begreb og dennes indflydelse på moderne politik

rene, historie og samfundsfag, aau aalborg

Populisme er i dag en integreret del af den politiske debat, både i folketinget men også i medierne. Men hvordan defineres populisme, og hvordan påvirker de forskellige definitioner den almen borgers hverdag, er noget af det oplægget  vil give nogle svarmuligheder på. Under oplægget vil det i den korte udgave dreje sig mest om overordnet præmisser for at kunne kalde noget populisme. I den lange udgave vil der ud over de helt overordnede præmisser også blive gået dybere ned i selve populisme begrebet, blandt andet på baggrund af hvordan Müller og Rosanvallon beskriver dette ret udefinerbare objekt. Under begge forløb vil eleverne blive inddraget og  vil blive bedt om at komme med deres definition eller forståelse af populisme, og hvad det betyder for dem. 

relevant for samfundsfag, historie, psykologi, sociologi og dansk

 

En fælles stærk Europæisk Union - eller hvad?

Alexander, politik og administration, aau aalborg 

Hvornår kan vi tale om en fælles stærk Europæisk Union, som alle vestlige ledere kalder det? Vil det nogensinde kunne lade sig gøre, eller er det blot ønsketænkning? Oplægget vil indeholde EU’s krisehåndtering ved at se på klassiske integrationsteorier som Intergovernmentalisme og Neo-Funktionalisme. Siden finanskrisen kan der argumenteres for, at EU har været under et stort pres, hvor finanskrisen især tog hårdt på sydstaterne. Senere kom eurokrisen, hvor Grækenland var på grænsen til statsbankerot og en stigende euroskepticisme bredte sig rundt i verden – for ikke at tale om Brexit og hvem Danmark nu skal holde sammen med? 
EU har alligevel skabt en historisk stor hjælpepakke til medlemsstaterne – hvad betyder dette for det fremtidige EU?

Især relevant for Samfundsfag og Historie

 

Hvordan redder vi planeten?

anders, samfundsfag med side i biologi

Klimaforandringerne bør forstås i lyset af den økonomiske politik, der bliver praktiseret. I takt med at klimaforandringerne tydeliggøres, bliver behovet for en mere bæredygtig økonomi ligeledes mere aktuelt. 
Forståelsen for økonomiske teorier, der danner et udgangspunkt for bæredygtig velstand, er derfor afgørende for at sikre stabilitet og tryghed - ikke bare i Danmark men også i resten af verden. 
Oplægget vil tage udgangspunkt i økonomiske teorier, og herfra vil eleverne blive inddraget i de udfordringer, der udspiller sig i processen hen mod den grønne omstilling.
Eleverne får dermed et indblik i, hvordan økonomisk politik og klimaforandringer hænger uløseligt sammen.

relevant for alle studieretnigner

Er politik en følelsesmæssig rutsjebane?

Julie, Samfundsfag med sidefag i psykologi, aau aalborg

Indenfor politik foreligger en klassisk opfattelse af, at følelser er fornuftens onde tvilling - men er det i virkeligheden så sort og hvidt? Nyere forskning viser, hvordan følelser faktisk gennemsyrer al politisk beslutningstagning, hvor følelser såsom vrede og entusiasme kan påpeges at spille en rolle. Endvidere kan det også betragtes, hvordan politikere aktivt benytter sig af følelser og appellerer til dem i deres politiske spin og kampagner. Hermed kan der rejses en række spørgsmål; Er følelser i virkeligheden dårligt for demokratiet? Skal vi gøre op med forestillingen om følelser som det onde? Er følelser og fornuft i højere grad komplementære? Denne undren vil mit oplæg tage afsæt i ud fra både vælgernes og politikernes perspektiv.

relevant for Samfundsfag og Psykologi

 

afhængig af at have ret

christian, samfundsfag, aau aalborg

Hvorfor kan der være så mange forskellige holdninger til de samme ting, når vi har den samme information tilgængelig? Hvorfor kan nogen mennesker slet ikke se, at de er på den forkerte side af debatten? Kan man måske begynde at snakke om, at folk er afhængige af at få ret, og ikke længere går op i at finde frem til det ”rigtige”? Eleverne vil gennem oplægget blive introduceret til samfunds- og psykologiteori, der skal give eleverne en indsigt i, hvordan hjernen fungerer, når den hører argumenter. Hvorfor nogle argumenter kan virke mere overbevisende end andre. Oplægget gør op med det rationelle menneske, og ruster eleverne til selv at være mere bevidste om deres adfærd, når de bevæger sig gennem argumenter og danner sig en holdning.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

Små hjerter kan også føle store ting – Om omsorgssvigt og bearbejdelse

trine, socialrådgiver, aau aalborg

Hvilke konsekvenser har det for et barn at blive udsat for omsorgssvigt fra barnsben? Hvordan kan man bearbejde omsorgssvigt i barndommen og blive en velfungerende voksen?  Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Omsorgssvigt findes i flere forskellige afskygninger og er en realitet i mange danske familier. I undervisningen vil det desuden forsøges belyst, hvordan omsorgssvigt kommer til syne, og hvilke juridiske grundlag der er for at yde støtte til børn og unge, der bliver udsat for omsorgssvigt. Eleverne vil blive præsenteret for Kari Killéns teori om omsorgssvigt, samt enkelte andre psykologiske begreber, som kan skabe en bedre forståelse for emnet.

relevant for alle, især psykologi og samfundsfag

 

Det mørke i os

Lærke, Jura, Aau aalborg

Mørkeland er en af de mest lyttede podcast i Danmark. Hver uge bliver lytterne taget med ind i forskellige drabssager, som er sket i Danmark og udland. 
Hvordan straffer vi i Danmark når det utænkelige er sket? Hvorfor har vi ikke dødsstraf eller andre straffe som vi ser i udlandet? 
Oplægget vil give eleverne en viden om, hvordan en jurist arbejder hvilket tager udgangspunkt i den juridiske metode. I dette oplæg vil eleverne arbejde som en jurist for en dag, hvor der vil blive arbejdet case-baseret og eleverne vil få en indsigt i hvordan vi straffer i Danmark.

relevant for Psykologi, dansk og samfundsfag

 

Dit samfund og din hverdag - juraens betydning og vica versa

Jacob, jura, aau aalborg

Uanset om vi indser det eller ej, lever vi alle i et samfund spækket med regler. Reglerne gælder for alle, og vi lever alle under dem. 
Alligevel kender nærmest ingen, særligt ikke unge, til indholdet af reglerne og samspillet med den hverdag de lever i. Det vil jeg lave om på med mit oplæg, hvor eleverne vil blive klogere på juraen i deres dagligdag. 

Dette værende alt fra den nye samtykkelov til rigsretssagen med Inger Støjberg og krigen i Ukraine. 

Eleverne vil have mulighed for at vælge, hvilket retsområde, som de gerne vil arbejde med, hvilket vil skabe en passioneret og engageret undervisning med indblik i livet som studerende i Aalborg samt juraens magt og forståelse.

Relevant for alle, især samfundsfag og historie

 

Hvem skal betale, når ulykken rammer?

Laura, Jura, aau aalborg 

Hvem er erstatningsansvarlig, når uheldet er ude? Hvorfor er det egentlig vigtigt med den der forsikring? Når eleverne skal flytte hjemmefra, vil de stifte bekendtskab med forsikringer. I dette oplæg vil eleverne få en grundviden om forsikringer, da det er vigtigt at vide, hvordan vi er stillet, når uheldet er ude. Oplægget vil give eleverne en viden om, hvornår vi skal betale erstatning for skader. Oplægget vil tage udgangspunkt i den juridiske metode, hvilket giver et indblik i, hvordan jurastuderende og jurister arbejder til dagligt. Eleverne får dermed lov til at arbejde som en jurist, hvilket sker gennem cases, som er relaterebare fra hverdagen.

relevant for alle 

Har DU samme muligheder for uddannelse som din klassekammerat?

Laura Fabricius, Sociologi, AAU AALBORG

I dette oplæg dykker vi ned i uddannelsessociologi og begreber som chanceulighed, social arv og uddannelse mobilitet. Eleverne vil blive præsenteret for individ- og strukturorienterede perspektiver på uddannelse. Dette vil give eleverne et grundlag for at forstå og reflektere over, hvordan uddannelse er mere end ”bare” vejen til et arbejde. Vi vil se på, hvordan mængden af ressourcer og familiebaggrund kan præge ens skolevalg og hvordan uddannelsessystemet kan være en vigtig brik til at bryde den sociale arv. Eleverne skal selv på banen igennem elevaktiviteter, øvelser og dialog.
Målet er at skabe en bred forståelse for uddannelse og vise eleverne, at det ikke er så tilfældigt, at de sidder i denne uddannelsesinstitution – eller er det?

Relevant for alle. 

Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

FREDERIK, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

 

McDonalds og Disneys skjulte hensigter for samfundet

lucas, sociologi, aau aalborg

McDonalds og Disney kunne umiddelbart ligne to uskyldige firmaer. Men er de bevidste om deres påvirkning på resten samfundet, som gennemsyrer alt lige fra uddannelsessystemet ned til hverdagslivet mellem mennesker?
Dette oplæg vil omhandle teori bag McDonaldsiserings- og Disneyserings-teserne. Eleverne vil efter det teoretiske oplæg få mulighed for selv, i grupper, at prøve at analysere cases der er underlagt de strukturelle forhold, som McDonalds og Disney ubevidst pålægger forskellige aspekter i samfundet. Forklaringen af teorien samt casene vil være udvalgt efter at henvende sig til elevernes hverdag, der på denne måde skal gøre oplægget og undervisningen relevant for dem og deres syn på hverdagen og samfundet.

relevant for samfundsfag, historie og samtidshistorie

 

SOCIAL AFVIGELSE - ET BIPRODUKT AF 'DET NORMALE' SOM IDEAL

SIMONE, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Er det muligt at forstå ’normalitet’ og ’afvigelse’ som to sider af samme sag? Social afvigelse er et fænomen, som står i modsætning til normaliteten i en given samfundsmæssig kontekst, men hvordan kategoriseres en handling som afvigende? I oplægget introduceres ’afvigelse’ som et udtryk for og resultatet af forskellige former for norm- og regelbrud i den sociale kontekst, hvilket leder op til forskellige samfundsmæssige reaktioner på afvigelse. Derudover vil eleverne blive introduceret til tre perspektiver på forståelser af afvigelser, hvorved de efterfølgende får mulighed for at anvende teorien på konkrete hverdagseksempler. Afslutningsvist lægges der op til refleksion og diskussion vedrørende normalisering af afvigelse i det senmoderne samfund.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK

 

Er mennesker iskolde regnemaskiner? - Adfærdsøkonomi i et praktisk perspektiv

Mathias, Ha Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Hvorfor smager den første is altid bedre end den anden? Og skal man tage et afsnit mere på Netflix, eller skal man gå i seng? Eleverne vil blive introduceret til faget mikroøkonomi, hvor særligt det adfærdsøkonomiske perspektiv er i fokus i stedet for udbud- og efterspørgselskurver, som man typisk forbinder mikroøkonomi med. Undervisningen vil være en blanding af tavleundervisning og elevaktiverende øvelser, hvor eleverne vil blive afprøvet i, om de tænker økonomisk rationelt eller ej. Yderligere vil eleverne blive introduceret for spilteori og fangernes dilemma, der kan forklare forskellige problemstillinger fra den virkelige verden.

RELEVANT FOR Alle studieretninger. Især samfundsfag, økonomi, matematik

 

Økonomien i bakgear – ”Hvad fanden gør vi, Mette?”

Katrine, HA Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

På ganske få øjeblikke blev hele det danske samfund vendt på hovedet. Landet lukkede ned og mange blev sendt hjem fra arbejde – ingen viste rigtig, hvad det skete. I foråret 2020 oplevede dansk økonomi et enormt tilbageslag grundet covid-19, hvilket bl.a. medførte økonomiske hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb.

Men hvorfor skal vi bruge så mange penge for at få gang i økonomien? Hvordan, og ikke mindst hvorfor, virker alle disse hjælpepakker, så vi forhåbentligt kommer ud på den anden side med en økonomi i fremdrift? Disse spørgsmål besvares gennem dette oplæg, hvor eleverne desuden får lov til at træde i regeringens fodspor, og selv komme med forslag til løsninger på den økonomiske krise.

RELEVANT for alle - især samfundsfag, matematik og international økonomi

Oplæg fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Verdens mest dræbende dyr... myggen?

Munalisa. medicin, aau alborg

Det er vildt at tænke på at verdens mest dræbende dyr er noget så småt som en myg. Det er faktisk heller ikke myggen i sig selv, der er synderen, men det at myggen kan være en vektor, altså en smittebærer for sygdom. En af disse sygdomme er malaria, der dræber mere end 500.000 mennesker hvert år! 
På trods af at der er arbejdet på forbyggende tiltag og behandlinger i årrækker, hvorfor er der så stadig ikke fået bugt med malaria? Og med alt den genteknologi, der findes i dag, hvor langt kan man så gå for at finde løsningerne?
Eleverne kommer gennem teori, cases og diskussioner til at lære om, hvordan et dyr kan være smittebærer for sygdom, og kende til de biologiske, samfundsmæssige og etiske problemstillinger, der findes inden for emnet.

relevant for bioteknologi, biologi, kemi

 

Demens - hvor forsvinder de gamle hen

Daniel, medicin, aau aalborg 

Mange kender en ældre pårørende med demens eller har hørt om sygdommen, men hvad sker der egentlig i hjernen når symptomerne opstår, og hvordan arbejder man som læge med disse patienter?
I dette oplæg vil de aldersrelaterede demensformer blive beskrevet primært med en klinisk vinkel, men hvor vi også dykker ned i den overordnede biologi af hjernen og ser på symptomernes opståen, og hvordan de forskellige demensformer adskilles. Beskrivelsen af demens kommer også til at foregå igennem patient-cases, hvor eleverne selv får mulighed for at udrede patienterne. Herigennem får eleverne en indsigt i, hvordan lægen udreder og behandler demens, men også mere generelle principper for hvordan lægen arbejder mht. kommunikation og kliniske færdigheder.

Relevant for alle - især biologi og psykologi

Kan tis gøres sjovt og spændene?

Muhamad, medicin, aau aalborg 

WHO forudsiger at de næste par årtier kommer resistensproblematikken hos patogene bakterier til at fylde mere og mere for sundhedssektorer verden over. I dette oplæg vil jeg starte helt lokalt, og kigge på urinvejsinfektioner (UVI), da disse står for en stor del af antibiotika udskrivelsen. Det er især unge kvinder som rammes hyppigt af UVI, og ofte rammes de gentagne gange. Igennem oplægget vil eleverne lære om anatomi, fysiologi og diagnostik. De vil så selv arbejde med cases med deres nye tilegnede viden på helt samme måde som vi kender det fra Aalborg universitet. Jeg har cases med som de kan relatere til.

Relevant for Biologi, kemi, bioteknologi.

Let’s talk about sex, baby

Caroline, medicin, aau aalborg 

Sex og sundhed er som altid et højaktuelt emne, og netop fordi det debatteres i lange baner, så er det kun endnu mere oplagt at få styr på det seksuelle fakta - og samtidig få en seksualundervisning i øjenhøjde. 
 
Jeg vil komme ind på den fysiologiske forskel på lyst og ophidselse, to fænomener som i forlængelse af samtykkedebatten er nødvendige at få skilt ad, og derudover inddrage seksuelle nøgletal, der forhåbentligt kan vise eleverne, at de ikke står alene med eventuelle seksuelle udfordringer. 
 
Eleverne vil få muligheden for at få nedbrudt seksuelle tabuer og få redskaber til at tage første skridt i retningen af at snakke om problemstillinger inden for sex, køn og identitet - som de fleste unge efterhånden vil støde ind i.

Særligt relevant for biologi og samfundsfag, men relevant for alle.

 

Hvad banker dit hjerte for?

Søren, MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING, aau aalborg

Hjertet er udover en blodpumpe, også et organ der bliver påvirket af mange interne og eksterne faktorer. Via temaerne kost og nervøsitet vil eleven arbejde med hjertet på en måde der gør at eleven kan perspektivere den tillærte viden til sin egen hverdag. For ved at kende til hjertets grundlæggende funktioner får eleven indsigt i hvordan organet spiller sammen med resten af kroppen.  

Hjertet vil blive anskuet igennem 2 temaer - kost og nervøsitet. Via hvert tema vil eleven få forståelse for samspillet mellem f.eks. de kampagner der kan læses om på fiske-pakken og hjertesundhed eller hvorfor man får hjertebanken og uro op til en eksamen.

Krav: Tavler/flip-board - enten kridt eller whiteboard/tusch. Ikke "smart-boards".

Relevant for Idræt, biologi, psykologi, kemi

 

Fifthy shades of Medicinsk Cannabis

Helena, Medicin med Industriel Specialisering, aau aalborg 

Medicinsk cannabis? Hvad er det for en størrelse, og hvordan forholder vi os til det? Det jo cannabis… I dagens Danmark stiger populariteten omkring medicinsk cannabis, men hvor meget ved man egentlig om det som patient? Medicinsk cannabis er et vidt begreb der dækker over alt fra tørrede cannabisblomster til mundhulespray. Jeg vil i klasseværelset få afdækket forskellige aspekter ved medicinsk cannabis, både de biologiske og samfundsmæssige. Der vil blive snakket om medicinsk cannabis i øjenhøjde, for at få det afmystificeret og gjort transparent. Her vil der blive diskuteret Danmarks holdning til brugen af cannabis som lægemiddel og hvilke konsekvenser det kan have både at være tøvende i udviklingen, samt at være for progressive.

Relevant for alle, men især biotek, biologi, samfundsfag

Hvem dør først? - Guiden til evigt liv

Emilie, Medicin, AAu aalborg

I 1920 mente kirurgen Voronoff, at påsyning af små stykker abetestikel gav hans patienter evigt liv. Med tiden stillede de dog alle træskoene.  
Men hvilke mekanismer i cellerne leder til kroppens aldring? Kender du disse mekanismer, kan du også lære at forsinke dem. F.eks. kan du blive bloddonor, fastende, motionist, kvitte smøgerne og indgå i sociale relationer. 
Der findes desværre også myter. Du har måske selv hørt om antioxidanter? – MYTE! 
Eleverne vil gennem cases lære om sammenhænge og kompleksiteter i menneskers sundhed. De får dermed indsigt i det lægefaglige arbejde.  Danmark er kun på plads nr. 31 for længste levetid, mens Norge, Sverige og Island er nr. 14, 11 og 8. Derfor er det netop et relevant emne for alle danske unge.

ALLE, ISÆR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, KEMI OG IDRÆT

aktiv dødshjælp - en værdig afsked?

emil, medicin, aau aalborg

Birthe er 93. Hun ønsker ikke en livsforsikring men en dødsforsikring. Muligheden for at vælge døden. At fravælge livet. At Indtræde den evige søvn før tid, når kun den værdige død vil være afslutning på et ’uværdigt,’ ubærligt liv. Skal hun have retten til det valg? For hvem bestemmer egentligt over livet - eller døden? Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Nogle mener det er godt, andre at det er skidt. Netop den debat jeg vil tage med i klasseværelset, hvor intet facit eksisterer. Introduktion til lovgivning, dilemmaer og etiske positioner vil klæde eleverne på til en faglig diskussion af et blufærdigt emne. Der vil være temaer om livskvalitet, selvbestemmelse, ansvar og risiko ved aktiv dødshjælp med inddragelse af forskellige cases.

relevant for alle, især bioteknologi, samfundsfag og psykologi

 

Red liv ved at programmere

Alexander, Sundhedsteknologi, AAlborg

Kroppen er fyldt med elektricitet, og hjertet der er kroppens ilt-pumpe, er meget afhængig af at få strøm hele tiden. Men hvordan kan hjertet pumpe op mod 100.000 gange om dagen uden at blive træt? Og hvordan laver vi noget teknologi, som kan undersøge hjertet og resten af kroppen som derfra redde liv? Det svar har sundhedsteknologien. Sundhedsteknologi er teknologien i sundhedsvæsenet som vi ser ude på hospitalerne. Alt fra røntgen-scanneren på skadestuen, til respiratoren på intensivafdelingen. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret til hvad sundhedsteknologi er, og vil ud fra et praktisk eksempel, blive introduceret til programmeringsdelen bag udviklingen af et sundhedsteknologisk udstyr. For at forstå dette, vil der også være et fagligt oplæg af hvordan hjertet fungerer, for senere at forstå sammenhængen mellem fysiologien og programmeringen.

Relevant for Biologi, Bioteknologi, IT, Programmering

 

sukkersyge sukker-sucks

jonas, medicin, aau aalborg

Sukkersyge er en rimelig kendt sygdom, men det er ikke alle der ved hvad det egentlig vil sige at have det, eller hvorfor man får det. Antallet af mennesker med sukkersyge er mere end fordoblet mellem 2000 og 2016, med godt 250.000 danskere der er diagnosticeret med sygdommen, samt at behandlingen koster den danske stat 87. mio. kr. om dagen, så hvad sker der lige der? Hvorfor får så mange sygdommen, og hvorfor koster det så meget? I dette oplæg vil eleverne lære om mekanismerne i kroppen der leder til sukkersyge, behandlingsmuligheder og sygdomsbilledet af en patient med sukkersyge. Yderligere vil de få en intro til det medicinske detektivarbejde der ligger forud for en diagnose, samt kendskab til medicinske termer og begreber.

relevant for biologi og bioteknologi

 

Eksoskelet, eller ny menisk fra en gris... Hvor langt vil du gå?

Jonas, Idræt med sidefag i biologi, aau aalborg 

Når det bliver muligt at fremstille et ekso-skelet, der kan aflaste knæledet hos skiløbere og samtidig øge deres præstation, skal vi så byde denne teknologi velkommen, eller skal vi helt afvise den? 
Netop spørgsmål som dette danner grundlag for den debat, eleverne skal føre mod hinanden til sidst i timen.  
Vi bryder præstationsbegrebet ned og kigger nærmere på, hvad neurofysiologiens teori fortæller os om kroppens systemer. 
Vi tager samfundsfagsbrillerne på og tager et kig på, hvordan atleter oplever samfundets pres og diskutere om vores egne erfaringer.
Vi dykker ned i teknologierne og ser på hvad der allerede nu kan lade sig gøre, og hvad fremtiden kan bringe.

Relevant for idræt, samfundsfag, biologi og psykologi

 

Hormoner – mere end bare sex, kroppens kemiske budbringere

marie, medicin, aau aalborg

Vi har alle hørt at vores hormoner ændre sig, når vi kommer i puberteten. Men hvad er hormoner egentlig? Påvirker hormoner mere end puberteten? JA - hormoner er over alt i vores krop, sammen med nervesystemet er de vores kontroltårn og vores kemiske budbringere. Der findes mange former for hormoner, og de har alle deres individuelle og specifikke funktioner. Hormoner gør dig glad, de kan gøre dig aggressive og de får dig til at vokse. 
Dette oplæg vil give en intro til hormoner, en intro til de forskellige typer hormoner der findes og hvad der sker hvis kontroltårnet kikser. Igennem arbejde med cases, vil eleverne opnå en forståelse for hvad hormoner er og hvilke hormoner, der findes i deres egne kroppe.

relevant for bioteknologi, biologi, idræt B, teknikfag

 

Fra Molekyle til Kanyle - Lægemidlets vej

MIKKEL, MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING, AAU AALBORG

Hvordan bliver et lægemiddel egentlig til, og hvorledes undgår man, at et farligt lægemiddel sniger sig ind i hjemmet? I dette oplæg tager jeg eleverne i hænderne, og bringer dem med på den vej et lægemiddel skal igennem, før det lander hos patienten. Vi starter ved forskningens spændende ukendte verden, hvorefter vi bevæger os videre mod patenteringen af vores nye lægemiddel. Herefter ankommer vi ved den prækliniske udvikling, med dyreforsøg og etiske dilemmaer. Vi forsætter derefter mod de kliniske forsøg, hvor patienter for første gang inddrages. Til sidst svinger vi forbi salgsstrategier og markedsanalyser samt forståelsen af ”pharmacovigilance”. Efter dette teoretiske oplæg skal eleverne selv på banen, og prøve kræfter med case-work.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, BIOTEK OG MATEMATIK

 

LÆR AT LÆRE

NANNA BRO, DANSK MED SIDEFAG I IDRÆT, AAU AALBORG

Hvis man googler ”studieteknik”, får man på et sekund en halv mio. forslag til, hvordan man knækker koden til den optimale læringsproces. Ifølge konstruktivistisk læringsteori burde tallet være ca. 7,5 mia. Dette skyldes, at ikke to individer oplever verden på samme måde. Når vi skal tilegne os viden om den, er det derfor forskelligt, hvordan vi bedst bærer os ad med det. Nogle mennesker foretrækker en visuel præsentation, mens andre overvejende er typografiske, interaktive eller noget helt fjerde. 
I oplægget præsenteres eleverne for redskaber fra læringsteori og neurofysiologi, som de kan anvende til at sikre differentiering, indlæring og lagring af viden. De vil blive klogere på deres egen læringsprofil samt på, hvordan de lærer fra sig

RELEVANT FOR ALLE, ISÆR IDRÆT, DANSK, PSYKOLOGI OG BIOLOGI

 

 

Slankekure - det mest usunde i verden?

Kathrine, Medicin, AAU Aalborg

I en verden, hvor det at være perfekt, er det største ideal, benytter flere og flere mennesker sig af slankekure. Men er det egentlig så sundt, som man går og tror? Oplægget tager udgangspunkt i menneskets fordøjelse og herfra med særlig fokus på slankekures effekt på kroppen. Eleverne vil blive præsenteret for den medicinske definition på sundhed og vil selv have mulighed for teoretisk at arbejde som læge for en dag. 

Hvis en mere samfundsfaglig vinkel ønskes, kan oplægget vinkles til øget fokus på samfundets portrættering af slankekure, og hvordan denne diskurs måske ikke altid er helt sand.

Relevant for alle - især biologi, bioteknologi og idræt

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

Aalborg

Hvorfor USB-stikket aldrig vender rigtigt

Frederik, Medialogi, AAu aalborg

Verden bliver mere og mere teknisk, og mange har svært ved at følge med udviklingen. Kan det virkeligt være rigtigt, at der skal følge en brugsvejledning på størrelse med en mindre bog med til ens vaskemaskine? Og hvordan kan det være, at du stadig trækker i døre, der skulle skubbes og går ind i døre, der skulle trækkes?
Dette oplæg vil give eleverne et indblik i hverdagens design, samt give dem værktøjer til selv at skabe god og brugervenlige designs. Oplægget omhandler nemlig "Human centered design" - en designproces hvor brugeren er i fokus, og designerens primære opgave er at tilfredsstille brugerens behov. Oplægget vil give en grundlæggende forståelse for design som en proces, og hvordan man kan inddrage brugeren i denne.

Relevant for alle - Især for informatik, Kom/it, Teknologi

 

Game Changing

Anton, medialogi, aau aalborg 

Denne undervisning handler om Computer Spil Udvikling. Med specifik fokus på Programmering og brug af spil udviklings motoren Unity3D. Målet med undervisningen er for eleverne at lære så mange specifikke stykker af kode som muligt. Disse repræsentere simple men stærke værktøjer, der vil tillade en hver at begynde deres rejse inden for spiludvikling. 

Undervisning antager at alle deltagere er nybegyndere, men er designet således at der kan skrues op for niveauet, både for hele klassen, men også individuelt.

Eleverne vil efterlade undervisningen med en række kode værktøjer og et par enkelte programmer, der giver dem mulighed for at starte udvikling af og viderebygge på, computer spil.

Krav: Computer.
Programmet: Unity3D, skal være downloadet inden undervisnings start.

Relevant for Programering, matematik, design

 

Fra Bauhaus til Bæredygtighed

Bolette, industrielt design, AAU AALBORG

Hvordan designer man langtidsholdbare produkter der går i arv fra generation til generation? 
Vi vil i undervisningen dykke ned i historien bag de danske designklassikere og analysere formsproget i dem, for at finde ud af hvorfor netop dette design stadig holder i dag. 
Eleverne vil igennem skitserede og formgivende øvelser og klasse-diskussioner, komme til at reflektere over deres eget forbrug i en stigende brug-og-smid-væk-kultur, og få indblik i det bæredygtige alternativ det er, at investere i langtidsholdbart design.

Relevant for Billedekunst, historie, dansk, teknik og design 

 

Notation som et tankeredskab

christoffer, datalogi, aau aalborg 

Når vi laver matematiske beviser, designer logiske systemer eller tester vores intuition bruger vi matematikken som et tankeredskab. Mit oplæg handler om en alternativ matematisk notation som hedder APL (A Programming Language) fra 1962 som tillader såkaldt array programmering. APL arbejder med skalarer, vektorer og matricer og definere et hav af operatorer og en model til at arbejde med vektorer og matricer på. Mit oplæg vil give eleverne en smag for hvordan man kan løse matematiske problemer med APL, disse problemer tager udgangspunkt I vektor regning fra stoffet I Mat B og Mat A. Oplæget kommer til at introducere eleverne for array programmering og matematiske emner som de ikke er vandt til.

relevant for matematik

 

Teknologiforståelse og hvordan teknologi former samfundet.

Joakim, Teknoantropologi, AAU Aalborg.

Mange har en forståelse af, at teknologi er alt elektronisk eller mekanisk udstyr, men teknologi er meget mere end det. Teknologi er afhængigt af samfundet, fordi vi baserer teknologien ud fra det samfund vi lever i. Dette har stor betydning for udviklingen og forståelsen af teknologi, uanset ens position i forbindelse med digitaliseringen i det moderne samfund.

Oplægget har til formål at lære eleverne om hvad teknologi er, hvordan man kan forstå teknologi og de menneskelige handlinger gennem brugen af denne, samt at give en idé om udviklingen af teknologi og det etiske aspekt som er essentiel for designet. Eleverne vil blive klædt på til at forholde sig kritisk til brugen af teknologi og formålet bagved. Der vil blive arbejdet i grupper og par i løbet af dagen, for at fremme diskussionselementet. De vil arbejde med cases som omhandler teknologi der er relevante for dem, således at de har et forhold til den pågældende teknologi og herigennem få en forståelse af det etiske element gennem ansvarsbevidsthed i brugen af teknologi.

Relevant for alle

 

Affaldssortering – Let’s make waste handling great again!

Patrick, Teknoantropologi, Aalborg

Affald er en usexet ressource, men hvis man forstår, at brug-og-smid-væk-kulturen ikke er fremtiden, er det vigtigt at affaldssortere, da det fører til mere genanvendelse. Oplægget handler om plastik, og undersøger affaldsinfrastrukturen i Aalborg i form af sorte kødbakker, som er lavet af genanvendt plast, men kan ikke genanvendes i de danske sorteringsanlæg. Danmark er et af de dårligste lande i EU til at genanvende plast, samtidig med at danskerne forbruger 1300 tons kødbakker om året, og forbrænding af plast udgør 25% af fjernvarmebehovet i DK. Hvem har ansvaret for at plasten kan genanvendes, og hvilke energikilder skal erstatte affaldsforbrændingen? Eleverne vil blive introduceret til affaldshierarkiet, miljøetik og cirkulær økonomi.

Relevant for alle

 

5g - the need for speed

mikkel, elektronik og it, aau aalborg

Den 5. generation (5G) af mobilnetværk er lige om hjørnet og det skal gå stærkt! Selvkørende biler, ’internet of things’ og ekstremt hurtigt internet er kun lige begyndelsen af alle de muligheder 5G medbringer. Sammen med eleverne udforskes det kommende 5G netværk samt hvad det kommer til at betyde for vores samfund.  Oplægget kommer til at fokuserer på hvordan et mobilnetværk fungerer og eleverne tages med på en tidsrejse fra 1G til 5G mobilnetværk. Undervejs vil eleverne få en forståelse for de samfundsmæssige behov der konstant skubber udviklingen af hurtigere og bedre netværk. Eleverne vil også opnå en fornemmelse for deres eget databehov og hvad det nye netværk betyder for dem.

relevant for fysik, matematik, samfundsfag og teknologi 

 

Design, det’ nemt

Rasmus, Interaktionsdesign, AAU AALBORG 

Hver dag omringer vi os selv med digitale systemer. Fra software på smartphones og computere, til billetautomater og hjemmesider. Da sådanne systemer fylder så meget i vores liv, påvirker måden de er designet os enormt. Igennem undervisningen får eleverne en forståelse for, hvad design egentligt er, samt hvordan software-designere skaber designs, der løser komplicerede problemer. Eleverne kommer også til selv at prøve kræfter med en bredt anvendt designteknik, når de skal designe dele af et system, baseret på krav de selv er kommet frem til.

Relevant for alle - Især Design- og IT-fag

 

Kan du redde verden? - et oplæg om fremtidens energi

Caroline, By-, Energi-, og Miljøplanlægning, AAU Aalborg

De fleste af os er bekendte med klimaforandringer og har i den forbindelse sikkert hørt om vedvarende energi. Men hvordan ser fremtidens energisystem egentligt ud? Det kan der være flere bud på. Mit oplæg handler om hvor den energi, som vi alle har til rådighed i hverdagen, kommer fra. Eleverne bliver præsenteret for hvad det vil sige at omdanne et forsimplet fjernvarmesystem fra fossil energi til vedvarende energi ved selv at lege med mekanismerne i systemet. Derudover bliver eleverne klogere på hvad bæredygtighed er for en størrelse, både som begreb og som redskab, samt hvilke udfordringer der forbundet med planlægningen af fremtidens energi. Eleverne får her bl.a. mulighed for at reflektere over hvad de ville gøre, hvis de kunne planlægge fremtidens energi - og hvorfor?

RELEVANT FOR Samfundsfag, Matematik og Fysik

 

Kort om kort. Hvor skal vi hen?

Emma Nikoline, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

Engang var kort og kortlægning forbeholdt den militære elite. Nogle få lavede kort og nogle få brugte dem. Det førte til at kortfremstillingen var præget af nogle indforståede principper. Med den teknologiske udvikling er fremstilling og anvendelse af kort blevet bredt ud til den brede befolkning og det er nu muligt for alle at fremstille kort. Nutidens udfordring er derfor at skabe anvendelige kort. Samtidig bliver kortene mere situationsorienteret, dvs. kort fremstilles med henblik på en specifik situation. 

Gennem dette oplæg introduceres eleverne for metoder til at skabe forståelige kort. Efterfølgende vil metoderne ligge til grund for at fortolke kort ift. målgruppe og brugssituation.

relevant for alle

 

TikTok og Tinder – Hvordan bliver et IT-system til?

Mads, Informationsteknologi, AAU aalborg 

 Hvad er et IT-system og hvordan bygger man det? Hvordan finder man ud af, hvilke funktioner det skal have og hvordan det skal se ud? Og hvad er brugervenlighed egentlig?
Disse spørgsmål og flere vil eleverne få svar på når vi sammen dykker ned i hvordan et IT-system bliver til. Med fokus på det store arbejde der ligger forud for selve programmeringen af et system, vil vi berøre hvordan man tilegner sig viden, bruger den viden og designer systemer ud fra dette. Vi skal i fællesskab udforske forskellige metoder og teknikker som bliver brugt at selv de største tech-giganter når nye og innovative systemer skal udvikles.

RELEVANT FOR ALLE - ISÆR DESIGN- OG IT-FAG

 

Software - Det er ikke så farligt

Christopher, Software Engineering, AAU Aalborg

Software er for mange et meget abstrakt og udefineret begreb. Dette betyder også, at mange distancere sig fra det, da det lyder farligt. Det vil dette oplæg lave om på. I undervisningen vil eleverne opleve, hvor meget software der er i deres hverdag, hvor vigtigt det er, og hvor nemt det kan være. Formålet med undervisningen er, at give en lille introduktion til programmeringsdelen af software, men også hvilke etiske aspekter der gemmer sig i begrebet.

Undervejs vil eleverne først blive introduceret for hvad software er, hvorfor det både er programmering, men også etik og derefter få en lille demonstration af, hvor let det er at kode. Slutligt får de selv lov at prøve kræfter med enten programmering eller etik efter eget valg.

Det anbefales at downloade notepad++ eller Visual Studio Code inden timen (begge er gratis)

Relevant for alle

evt. Relevant for it-faglige forløb

Se også...