AAU logo

København

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

København

  • +

    Det problematiske ved det problemorienterede arbejde

    ANNA, LÆRING & FORANDRINGSPROCESSER, AAU KØBENHAVN

    Den problemorienteret arbejdsform vinder frem i alle dele af uddannelsessektoren. Men hvilken betydning får det for elevernes læring, når en abstrakt arbejdsform bliver forklaret i flyvske vendinger og slynget ud som et buzzword i diverse opgavebeskrivelser? I mit oplæg dykker jeg, sammen med eleverne, ned i arbejdsformens præmis og potentialer. Mit erindre er, at belyse hvorfor læringsforløber, baseret på problemorienterede arbejdsformer, kan føles kaotiske og meningsløse. Med afsæt i habitusbegrebet afsøger vi; hvordan man opdager et problem, og hvorfor nogle problemer fremstår tydeligere for en end andre. Vi undersøger hvilke elementer, der er vigtige i et problemorienteret arbejdsforløb, og hvordan en hermeneutisk tilgang kan fjerne fokus fra målorienteret læring til en mere procesorienteret læring. Målet er at give eleverne et indblik i, hvilke perspektiver den problemorienterede tænkemåde kan tilføre den enkeltes læring, så frustration og opgivenhed erstattes af forundring og motivation.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR HUMANISTISKE- OG SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KLASSER

  • +

    Et billede siger mere end 1000 ord

    HELENA, KOMMUNIKATION, AAU KØBENHAVN

    Størstedelen af unge danskere tilgår dagligt det sociale medie Instagram. Instagram er en central spiller i dannelsen af unges identitet, men er de overhovedet klar over, hvordan mediet påvirker deres hverdag? Med en generation, der er vokset op med sociale medier, kan det være svært at forestille sig en verden uden. Med dette oplæg vil jeg få eleverne til at reflektere over deres brug af Instagram i hverdagen. Eleverne vil blive introduceret til teorier om identitetsdannelse, digital identitet og sociale medier (herunder billedmediet). Oplægget er derfor relevant for alle unge i gymnasiealderen. Det kan dog være ekstra interessant for elever, der har en interesse for digitale medier, kommunikation og medieudvikling. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK, KOMMUNIKATION, MEDIEFAG, SAMFUNDSFAG

  • +

    Gymnasiefeltet i en Bourdieu-optik

    MARIA, LÆRING & FORANDRINGSPROCESSER, AAU KØBENHAVN

    Det er ikke tilfældigt, hvordan eleverne positionerer sig i klasserummet. Det er i højere grad et udtryk for en strategi i det spil, der kaldes uddannelsessystemet. 

    Med udgangspunkt i Bourdieus begreber felt, doxa og kapital belyser vi i vores oplæg, hvordan man kan forstå gymnasiet som felt og de logikker og normer, der hersker her, og som er styrende for elevernes måde at ”gøre” elev på. Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver bevidste om de bagvedliggende stukturer, der styrer elevernes handlinger, og i relation hertil får indsigt i, hvordan sådanne stukturer kan forstås som sociale konstruktioner.

    Undervinsingen er elevinddragende i kraft af aktiviteter som interviews, brainstorms og slutteligt en paneldebat, hvor vi vil diskutere karaktergivningens fordele og ulemper.

    Vi er to studenterundervisere på dette oplæg. Dette har vi tilrettelagt ud fra en antagelse om, at ekstra ressourcer tilvejebringer større mulighed for elevinddragelse.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE FAG, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG, DANSK OG HISTORIE

  • +

    Hvad prøver de på? Et oplæg om de “onde” design i medier

    SIMON, INFORMATIONSVIDENSKAB, AAU KØBENHAVN

    Vi bruger næsten alle sammen mere tid på sociale medier end vi ønsker, hvad er det de sociale medier gør, så de fastholder vores opmærksomhed så lang tid som muligt?

    Alle ting, fysiske og ikke fysiske,er designet til at fremtvinge specifikke handlinger, men disse designvalg har ikke altid de bedste intentioner. Dette oplæg vil gennemgå hvad der gør gode, dårlige og “onde” design. Ved at forstå design, opnås en forståelse for de underliggende intentioner der er bag designs, som afsenderen ofte prøver at få igennem. Vi vil gennemgå hvilke virkemidler virksomhederne anvender for at få maksimalt udbytte af brugerne, med et kritisk perspektiv. Eleverne vil arbejde med at finde disse “onde” design og dermed få nogle værktøjer til at være kritiske overfor de virkemidlerne som medier anvender. De vil derfor få en forståelse for de “onde” design og dermed gennemskue og reagere på disse.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK OG SAMFUNDSFAG

  • +

    Hvordan lærer du bedst?

    FREJA, LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER, AAU KØBENHAVN

    Det er vigtigt, at have et godt kendskab til sig selv, således at man har bedre forudsætninger for at tage ansvar for egen læring, samt at være bedre rustet til at træffe beslutninger; både når det drejer sig om fremtidige valg, men i lige så højgrad hvordan man får det bedste ud af sin studietid og tiden efter.  

    Oplægget har fokus på selvudvikling i form af lærings og forandringsprocesser, hvor formålet er at inspirere eleverne til at tage større ansvar for egen læring ved at introducere dem for begrebet refleksion og problembaseret læring. I løbet af oplægget vil eleverne tage en personlighedstest, som vi bruger til at analysere os frem til elevernes personlige læringsstile hvortil de får nogle metoder. Derudover vil eleverne lave øvelsen: Jobansøgningen, som har til formål at øve sig i at italesætte sig selv og give hinanden konstruktivt feedback.

    OPLÆGGET VURDERES AT VÆRE RELEVANT FOR ALLE FAG. KAN EVT. AFHOLDES PÅ ENGELSK.

  • +

    Hvorfor investerer vi i kroppen?

    ESRA, LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER, AAU KØBENHAVN

    Vi ser det overalt i gadebilledet, sociale medier, reklamer, mennesker der investerer i kroppen på forskellige måder. Er du interesseret i at få en dybere forståelse af, hvorfor mennesker i det senmoderne samfund er optaget af investering i kroppen. Dette oplæg vil på baggrund af Bourdieu teori omkring kapitaler, med fokus på sundhedskapitalen, bidrage med et videnskabeligt perspektiv på hvordan mennesker investerer i kroppen på forskellige måder, afhængigt af de sociale felter de interagerer i. Eleverne vil blive inddraget gennem hele oplægget og vi vil sammen udveksle erfaring, samt inddrage måder man kan bruge sin viden omkring kapitaler & felter i praksis.

  • +

    Musik og demens – hvordan kan man bruge musik i behandling?

    AMANDA, MUSIKTERAPI, AAU AALBORG (ER PT. I KØBENHAVN)

    Nogle har måske hørt om det fænomen, at mennesker på trods af svær demens kan huske og synge mange sange. Det virker nærmest magisk, men der er en neurologisk forklaring på fænomenet. Musik kan nemlig aktivere hjernen, samt stimulere følelser, sanser, minder og identitetsfølelse.
    Demens er en folkesygdom der medfører en række udfordringer, som musikterapi kan være med til at løse, og det vil der blive præsenteret et case-eksempel på.
    Oplægget vil give eleverne et eksempel på en anderledes måde at arbejde med musik på, en introduktion til demenssygdomme og hjernens kamp/flugt system, samt invitere dem til en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MUSIK, PSYKOLOGI, BIOLOGI OG FILOSOFI

  • +

    Nudging – når kommunikation kan ændre adfærd

    PERNILLE, KOMMUNIKATION, AAU KØBENHAVN

    Vi bliver konstant udsat for nudging via kommunikation. Lufthavnen er fyldt med klistermærker, så rygerne ved, hvor de skal hen, og fru Hansen kan finde vej til gaten. I kantinen er tallerkenerne blevet små, så vi spiser mindre. Og i København leder grønne fodspor hen til skraldespandene, så skraldet kommer på plads. Via små ”puf” bliver vores adfærd påvirket i en bestemt retning, men vi bemærker det oftest ikke. Oplægget vil indeholde teori og øvelser omkring forskellige former for nudging, samt hvad der sker i menneskers bevidsthed, når valg skal træffes. Eleverne vil efterfølgende kunne gennemskue, når de bliver udsat for nudging. Og så skal eleverne selv designe et nudge, der kan få cyklerne tilbage i cykelskuret på jeres gymnasium. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI OG KOMMUNIKATION

  • +

    Planlægning af reklamer og kampagner

    KRISTOFFER, NORDIC VISUAL STUDIES AND ARTS EDUCATION (KOMMUNIKATION), AAU KØBENHAVN

    Den almene dansker bliver fra time til time konfronteret med store mængder kommunikation. På grund af udviklingen af nye informationsteknologier som internettet, sociale medier, smartphones og tablets er informationsstrømmen i de sidste år steget eksponentielt. Især kommunikation som reklamer og kampagner. Dette oplæg forsøger at undersøge og forstå denne (store) del af vores virkelighed, med det formål at belyse hvilke ’ingredienser’ der udgør god reklame og kampagnemæssig kommunikation. Med fokus på kernebegreber som afsender, målgruppe, budskab og kommunikationsform vil vi sammen blive bedre til at løse problemer med kommunikation samt at forstå og gennemskue andres.

    VELEGNET TIL DANSK OG MEDIEFAG

  • +

    Politisk kommunikation – spin og anden kommunikation med fokus på sociale medier

    RASMUS, KOMMUNIKATION, AAU KØBENHAVN

    Denne forelæsning vil forsøge at bevidstgøre eleverne om nogle af de virkemidler politikere og politiske partier bruger, for at overbevise vælgerne på at stemme på netop dem. Udgangspunktet vil være sociale medier, men skal også skabe forståelse for den generelle kommunikationsstrategi der bliver brugt i politik. Ud over at studere kommunikation, med fokus politisk kommunikation arbejder jeg ved siden af studiet som kommunikationsrådgiver for en folketingskandidat. Erfaringen fra dette vil også komme til udtryk i forelæsningen, så det ikke blot bliver en teoretisk gennemgang af teorier inden for politisk kommunikation

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

København

  • +

    Co-design – et redskab til kreativitet og samarbejde

    STINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØVENHAVN 

    Hvad er design egentligt - handler det kun om æstetik og form, eller er det mere end det? Og hvad kan en designingeniør? I dette oplæg går vi tættere på begrebet ”design”. Elevernes forståelse af begrebet bliver udfordret, og der åbnes op for forskellige måder at se det det på. I særdeleshed vil der være fokus på ingeniørdesign, her i blandt co-design og brugerinddragelse. Igennem en gruppeøvelse med eleverne vil jeg aktivere deres kreative side og få dem til at arbejde med forskellige aspekter af co-design. Derigennem vil de forhåbentligt få en forståelse for, hvorfor brugerinvolvering er essentielt for et vellykket design. Oplægget er relevant for alle, som har interesse for kreativ udvikling, teknologi og design, men også for dem med interesse for mennesker og samspillet imellem dem.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG OG BILLEDKUNST

  • +

    Det bæredygtige produkt - vælger vi bæredygtigt eller tror vi det blot?

    CHARLOTTE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN.

    Hvordan fungerer bæredygtighed i år 2019? Oplægget giver indblik i hvordan bæredygtighed bliver defineret i ingeniørernes verden. Samt hvordan vi i praksis kan anvende produkter på vidt forskellige måder og med vidt forskellige formål. Bæredygtighed er fremtiden og er det der bliver nævnt når vi taler om hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvordan kan vi tage små bæredygtige valg i vores hverdag, der kan have betydning i det større billede. Eleverne vil få kompetencer til at forstå bæredygtighed i et større perspektiv, samt få nøglekompetencer til hvordan de kan foretage bæredygtige valg i hverdagen.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, ERHVERVSØKONOMI

  • +

    Er mikroalger løsning for vores miljøproblemer?

    CHRISTINE, BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Mikroalger kan bl. a. bruges til plast-, farvestoffer- og biodieselproduktion. Med fotosyntesen tager mikroalger kulstoffet i stedet for fossile kilder fra luften, hvilket er bedre for miljøet end fossile brændstoffer. Men der er også ulemper ved det, f. eks. den industrielle kultivering af mikroalger. Eleverne får vist forskellige muligheder for at bruge algerne, men også udfordringer ved det. I diskussionsrunden kan de komme med deres egne ideer til det.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG KEMI

  • +

    Evolution - mekanismerne bag hvem vi er og hvem vi bliver til

    MORTEN, BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Hvordan startede livet på Jorden? Alt levende har udviklet sig siden dette øjeblik. Men hvornår begynder livet og hvornår slutter det? Og hvordan forholder vi os til de etiske og moralske dilemmaer vi står i?

    Dette oplæg handler om de mekanismer der har drevet den udvikling som de levende gennemgår. Fra videnskabelige teorier og faktuel viden har vi kortlagt og forstået evolution. Men den viden har åbnet vores øjne til nye problemer. 

    Emnet vil ende ud i samfundsrelaterede diskussioner om aktuelle problemstillinger på verdensplan samt helt ned til vores eget personlige liv. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, SUNDHED, VIDENSKABSTEORI OG TEKNOLOGI

  • +

    Insekter i et bæredygtigt perspektiv

    CATHRINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

    I 2050 står vi til at være 9,7 milliarder mennesker i verdenen, hvilket gør, at vi skal producere 70 % flere fødevarer, end vi gør i dag.
    Men hvad kan vi gøre for at skubbe overstående i en bæredygtig retning?
    Gennem oplægget vil eleverne blive introduceret til et bæredygtigt alternativ i forhold til madproduktionen og hvordan man ved at forandre folks vaner og rutiner, kan ændre praksisser. Via gruppeøvelse vil eleverne diskutere insekter som spiseligt produkt, samt brainstorme hvordan vi sikre, at insekter ikke bliver en passing trend, men forbliver en reel næringskilde i den vestlige verden.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DESIGN, INNOVATION, TEKNOLOGI

  • +

    Bæredygtig byggeri, fra plan til praksis

    FREDERIK, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING

    Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.  

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI, BIOLOGI OG ANDRE NATURFAGLIGE FAG

  • +

    Et fossilfrit energisystem - hvorfor og hvordan

    ISABELLA, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Olie, kul og naturgas udgør stadig en overvejende del af energimixet, men grundet deres klimatiske påvirkning er det dog helt essentielt at mindske forbruget af disse ressourcer. Dette gøres ved at omstille til alternative energikilder, såsom sol, vind og biomasse - men det er lettere sagt end gjort!

    Der gives igennem oplægget et indblik i energisystemets opbygning og historie, hvilket belyser muligheder og barrierer ved omstillingen til et fossilfrit energisystem. Hertil løses der opgaver med udgangspunkt i energisystemet og forskellige energikilder. Løbende vil der være fokus på energiplanlæggerens rolle i omstillingen.

    Oplægget er relevant for: GEOGRAFI, SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FYSIK, MATEMATIK

  • +

    Fjernvarme er en af nøglerne til 100% vedvarende energi

    FREDERICK, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Når vi snakker grøn omstilling taler vi tit om vindmøller og elbiler, men få er opmærksomme på den danske fjernvarmeforsynings vigtige rolle. I dette oplæg vil eleverne få indblik i et komplekst område med flere facetter, og de introduceres til fremtidens mulige fjernvarmeforsyning herunder Smart Energy Systems og det integrerede energisystem.
    Området rummer diskussioner og problematikker, teknologiske såvel juridisk-etiske: Er biomasse CO2-neutralt, hvordan lagres varme, og hvad er samfundsøkonomi?
    Afhængigt af elevernes eget valg vil der enten fokuseres mere på reguleringen af sektoren og samfundsøkonomi, eller de teknologiske løsninger, og prøve kræfter med dimensionering af varmekilder samt selskabsøkonomi.

    Oplægget er relevant for: FYSIK, MATEMATIK, SAMFUNDSFAG, GEOVIDENSKAB, GEOGRAFI OG ERHVERVSØKONOMI

  • +

    Teknologi og bæredygtighed - i virkeligheden

    PATRICK, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØVENHAVN

    Der er mange der tror, de ved hvad man taler om, når man snakker om teknologier, og at man skal gøre dem mere bæredygtige, men hvad er en teknologi? Og hvad er bæredygtighed? Jeg vil undervise eleverne i, hvordan man kan designe en teknologi med fokus på bæredygtighed. Dette vil jeg hjælpe med at svare på, samt vise hvordan vi på AAU CPH arbejder med et projekt, hvor vi designer en bæredygtig løsning på et problem. Jeg vil gennemgå hvordan man kan tænke mere bæredygtigt, og at man ikke kun skal tænke miljøet ind i bæredygtighed, og hvordan et design af en teknologi kan være udformet. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION OG SAMFUNDSFAG

  • +

    Vandforvaltning i byer

    ALEXANDRA PORRAZZO, SUSTAINABLE CITIES, AAU KØBENHAVN

    Vand er et essentielt element i vores liv og i vores byer. Vand er ikke kun vigtigt for vores krop og hygiene - vi rejser for eksempel også gennem det, vi fragter vores produkter og affald gennem vandet, og det giver næsten endeløse rekreative muligheder. Men hvordan håndterer vi rent faktisk vores vand? Når hav-niveauer stiger, og regnfald bliver hyppigere og kraftigere, hvordan kan vi så se vand som en mulighed og en løsning snarere end et stort problem?

    Oplægget giver eleverne indsigt i hvordan forskellige byer rundt i omkring verden anlægger forskellige arkitektoniske, planlægningsmæssige, historiske, kulturelle og politiske perspektiver på vandhåndtering. Derudover vil der være mulighed for at eleverne kan diskutere, undersøge og fremlægge om København med særligt fokus på hvad København gør og planlægger at gøre med alt det vand, der kommer i de kommende årtier.

  • +

    What's for dinner?

    METTE, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Verden står på nuværende tidspunkt overfor en lang række menneskeskabte problemer, der påvirker Jorden. Verdens naturressourcer forbruges ud fra økonomiske interesser uden tanke for bæredygtighed. Der er derfor brug for nytænkning og handling ift. hvordan naturressourcerne kan forvaltes mere bæredygtigt.

    Med udgangspunkt i oksekød, vil dette oplæg give eleverne lov til at smage på hvilke muligheder der er, når det kommer til at forvalte fødevareforbruget og produktionen, alternativer til dette, hvordan det kan implementeres i et samfund og ikke mindst bæredygtighedsbegrebet. Oplægget vil derfor give eleverne en bedre forståelse for forholdet mellem miljø, fødevarer og samfund.

    Oplægget er relevant for: Naturvidenskab, Innovation, samfundsfag

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

København

  • +

    En flygtning? Eller bare et menneske?

    SANDI, GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

    Flygtninge, migrant og asylansøger. Disse er alle begreber, som vi tit hører om i vores hverdag, både igennem den politiske agenda og i massemedierne: Men ved vi egentlig hvad de betyder? Og hvad det juridiske grundlag for dem er?

    Oplægget skal være med til at give gymnasieeleverne en forståelse for disse begreber og et indblik i hvad forskellen imellem det at være migrant og flygtninge. Med udgangspunkt i juridiske skrifter, som flygtninge konventionen og menneskerettigheds konventionen, vil eleverne komme nærmere ind på det juridiske fundament for begreberne. Endvidere vil der blive mulighed for at trække emnet ind på både den international og national scene og især sætte det i relation til dansk flygtningepolitik.

    Eleverne vil arbejde med emnet - både igennem tekstuddrag og videoklip - hvorved de blandt andet vil kigge nærmere på de forskellige konventioner. Igennem indgående arbejde med baggrundsmateriale for det at være flygtninge, vil eleverne få redskaber til at forstå sig og være kritiske overfor den flygtninge debat, som fylder så meget massemedierne i Danmark.

    RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

  • +

    Forstå radikalisering - nøglen til at forebygge

    NANNA, GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

    Radikalisering og ekstremisme er begreber, der dukker op i de helt store overskrifter, det er et globalt og kontroversielt emne, som vi ikke kan undgå at forholde os til. Dette oplæg skal være med til at give gymnasieleverne en nuanceret forståelse af begrebernes betydning. Vi snakker både om politisk og religiøs ekstremisme og ser på både historiske og nutidige eksempler herpå. Vi går i dybden med de forskellige sociale faktorer, der kan spille en rolle i radikaliseringsprocessen. 

    Jeg arbejder på at inddrage elevernes viden og holdninger ved at facilitere en dialog på klassen. Det er relevant for alle unge mennesker, at forstå og reflektere over dette emne. 

    OPLÆGGET ER ISÆR RELEVAT FOR DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG OG RELIGION

  • +

    Hvorfor er jeg kriminel?

    SHEZEEN, SOCIALT ARBEJDE, AAU KØBENHAVN

    Hvorfor begår individet kriminalitet? Er det for at opnå større rigdom? Er det fordi de føler sig stemplet af samfundet? Er det på grund af, at de har haft nogle specifikke omstændigheder i barndommen, der senere presser dem ud i kriminalitet eller er det gennem individets vennekreds, at kriminalitet bliver indlært?
    Der vil gennem forskellige socialfaglige teorier gives svar på, hvorfor individer begår kriminalitet. Her vil teorier om stigmatisering, anerkendelse, psykodynamik, rational choice og differential association søge at give deres bud på årsagen til lovbrud.
    Undervisningen er bl.a. tilrettelagt med øvelser, hvor elevernes viden om kriminalitet vil blive udfordret, samt vil de gennem casearbejde lære at anvende teorierne.

    SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

  • +

    Kvinder – verdens største minoritet?

    METTE, DEVELOPMENT AND INTERNATIONAL RELATIONS – GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

    Mindst halvdelen af verdens flygtninge udgør kvinder. Når flygtningekvinder kommer til Danmark oplever de ofte, at det er svært at få asyl. Disse kvinder flygter på baggrund af ting, der sker i den ”private sfære” såsom systematisk vold fra deres ægtefælle. De er altså flygtninge af andre årsager end det der sker i den ”offentlige sfære” såsom krig og politisk forfølgelse. Kvinderne flygter fordi de mangler beskyttelse af myndighederne i deres respektive hjemland, de flygter altså udelukkende på baggrund af deres køn. Spørgsmålet er dermed: bør Danmark tage ansvaret for at beskytte kvinder, der er flygtet på baggrund af eksempelvis vold i hjemmet? Oplægget vil forsøge at give et nuanceret billede samt en bredere forståelse for hvorfor mennesker flygter. Dernæst vil oplægget lægge op til en diskussion om asyllovgivningen i Danmark bør være mere kønssensitiv.

  • +

    Mistrivsel blandt unge i Danmark

    ELISABETH, SOCIALT ARBEJDE, AAU KØBENHAVN

    I Danmark har de fleste det heldigvis godt, de trives på jobbet, i skolen og derhjemme. Dog stiller samfundet høje krav til hver enkelt, herunder til gymnasieeleverne. Gymnasiet er fortsat den mest prestigefyldte ungdomsuddannelse i landet.

    Både ny viden samt sociale relationer, er af stor betydning for de unge. Det kan være svært at få succes med begge dele, og man kan sjældent gennemføre gymnasiet på ét ben. Der er flere faktorer der gør sig gældende, når det drejer sig om illusionen om den perfekte studietid.

    Ikke kun karakterræset fylder, også sociale arrangementer presser sig på. Det er vigtigt at deltage og der er mange tilbud; skiture, fester, cafébesøg, sportsgrene, koncerter etc.

    Gymnasieeleverne er på overarbejde, de kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Undersøgelser viser at 21% føler sig stressede, 8% føler sig ensomme, begge tilstande er symptomer på mistrivsel som kan lede til sociale problemer.

    OPLÆGGET ER ALMENT ANVENDELIGT

  • +

    På kanterne af Danmarkskortet

    KATHRINE, BY, BOLIG OG BOSÆTNING, AAU KØBENHAVN

    Jeg vil i mit oplæg redegøre for nogle af de problematikker, der er forbundet med diskussionen om "Udkants Danmark" - herunder vil jeg give et kort, historisk oprids af, hvordan flyttemønsteret har været mellem land og by gennem tiden, komme ind på, hvordan den danske befolkning er sammensat demografisk i landet, samt jeg vil sætte de danske Udkantsproblematikker i perspektiv til de internationale. Jeg vil inddrage eleverne og diskutere med dem, hvorvidt de finder det problematisk, at der skabes et "Udkants Danmark", og om hvad de synes om diskursen i den offentlige debat, samt nogle af de tiltag, der strukturelt tages i brug for at imødekomme skabelsen af et "Udkants Danmark".

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, DANSK.

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

København

  • +

    Big science – fra atombomber til snapchat filtre?

    ALEXANDER, TEKNOANTROPROLOGI, AAU KØBENHAVN

    Oplægget giver et bud på videnskabelige strømninger der har været bidragende til fremkomsten af de nyeste teknologier såsom; selvkørende biler, CRISPR, robotter, Big Data mm. Måden dette rammesættes på er gennem en livlig fremførelse af hvordan Big Science projekter har faciliteret mødet mellem forskellige fagligheder gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Temaerne oplægget bygger på er; videnskabsteori, Big Science, disciplinaritetsbegreber, Kuhn’s Paradigmeteori. Ambitionen med oplægget er at give indblik i nogle af de videnskabelige projekter, der har påvirket den teknoantropologisk grundforståelse, og vise noget af den teknologiske udvikling de har ført med sig.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, HISTORIE OG INNOVATION

  • +

    Bæredygtigt byggeri - fra plan til praksis

    FREDERIK, BY, -ENERGI OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.  

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI, BIOLOGI OG ANDRE NATURFAGLIGE FAG

  • +

    Data – solskinshistorier & skyggesider

    ANN-SOFIE, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Data er alle vegne og ikke mindst på alles læber – men hvad er det egentlig? Er data-hype med til at skabe et overvågningssamfund eller gør det verdenen til et bedre sted?

    Gennem dette oplæg vil eleverne få en grundlæggende forståelse af hvad data er, og vil gå derfra med en nuanceret forståelse af hvordan det kan indsamles, behandles, præsenteres og bruges. Vi vil ikke gå i dybden med matematiske eller statistiske modeller, men derimod diskutere fænomenet (Big) Data mere generelt. Konkret arbejder vi hovedsageligt med data som et redskab til at forstå, forklare eller forudsige. Her kigger vi på eksempler for at diskutere hvornår og hvordan data kan bruges, og med hvilke udfald. Vi ser både på de gode og dårlige eksempler – hvor data kan gøre livet bedre og hvor det er blevet misbrugt. Der vil være gruppeøvelser og klassediskussioner.

    OPLÆGGET ER SÆRLIGT RELEVANT TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG (MATEMATIK, ØKONOMI, FYSIK, BIOLOGI, PROGGRAMERINGSFAG, INFORMATIK) ELLER HUMANISTISKE FAG (SAMFUNDSFAG, DANSK)

  • +

    En indsigt i computerens logiske verden!

    CARL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN             

    Programmering er et af de mest nyttige værktøjer på Medialogi-studiet og mange andre universitetsuddannelser inden for både det tekniske og det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet. Med udgangspunkt i en kort præsentation af udvalgte semesterprojekter med eksempler på nødvendigheden af programmering i disse, vil eleverne i dette oplæg dels få indsigt i studielivet som Medialog og dels få en ny forståelse for computerens logiske verden. Dernæst vil eleverne introduceres til programmeringssproget Processing med udgangspunkt i at skabe noget visuelt – eleverne vil altså i løbet af oplægget SELV programmere et simpelt computerspil, et trafiksignal, en simpel model af solsystemet el.lign. Rent praktisk vil eleverne arbejde selvstændigt i grupper og derved få indsigt i den problembaserede undervisningsform på AAU.

    OBS: Eleverne bedes installere programmet Processing fra https://processing.org/download/ før oplægget.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, TEKNOLOGI, PROGRAMMERING OG ANDRE TEKNISKE FAG

  • +

    Energi fra madaffald

    EMILIA, SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY, AAU KØBENHAVN

    Fremtidens energi er grøn. Derfor skal vi prøve at udnytte vores ressourcer bedre. Dette oplæg sætter fokus på produktionen a biogas fra madaffald. Oplægget kan formes efter hvilken type hold det skal præsenteres eksempelvis kan det inkludere hvilke typer af mikroorganismer der er i spil under de forskellige stadier af anaerob nedbrydning og vækstfaktorer for disse, hvordan biogas processen er organiseret, konseptet bæredygtighed og bioenergy eller hvordan man undersøger biogaspotentiale.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, KEMI, TEKNOLOGI OG TEKNIK

  • +

    Fakta i det postfaktuelle samfund

    ALFRED, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Fænomener som klimafornægtelse og vaccine skepsis sætter spørgsmålstegn ved videnskabens rolle i det moderne samfund. Hvad gør vi når fakta ikke længere ubestrideligt er faktuelle? Findes ‘Sandhed’ stadig eller har vi blot glemt hvor vi skal lede?
    I dette modul diskuteres videnskabsteoriens rolle i forsøget på at skabe sand viden og om hvorvidt det overhovedet lade sig gøre.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDS- OG NATURVIDENSKABELIGE LINJER, SÅVEL SOM FILOSOFI

  • +

    Hvad er opskriften på et succesfuldt produkt? – brugerorienteret design

    GABRIEL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

    Design skal tale for sig selv. Vi interagerer med menneskeskabte produkter hver eneste dag, om det er at finde flybilletter til sommerferien, eller noget så simpelt som at åbne en dør. Designerens formål vil altid være det samme, at få mennesket til at forstå brugen af produktet.
    Få en smagsprøve på interaktionsdesign, og opnå en forståelse for kommunikation mellem mennesket og maskinen. Undervisningen vil være en kombination af oplæg og øvelser. Første halvdel vil fokusere på forståelse af den menneskelige tankeproces, samt hvordan man designer ud fra dette. Anden halvdel vil tage udgangspunkt i begreberne, usability og user experience, hvorpå eleverne selv skal lave en usability test ud fra en hjemmeside.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR KOMMUNIKATION, IT, DESIGN, INNOVATION

  • +

    Etisk teknologivudering - hvem bestemmer menneskets fremtid?

    SEBASTIAN, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Mennesket skaber teknologier som løsninger på deres problemer - men alt for ofte skaber disse nye teknologier flere problemer end de løser. Er det fx en god idé at genoplive uddøde arter? Skal overvågning med ansigtsgenkendelse installeres i vores byer? Hvem bestemmer hvor grænserne for kunstig intelligens går? Skal vi bruge genteknologi til at designe vores fremtidige børn? Er løsningen på vores miljøproblemer at skabe et falsk vulkanudbrud ved hjælp af geo-engineering?

    Mit oplæg har 2 formål:

    1. At give eleverne en forståelse for, hvordan vi som samfund finder ud af, om en given teknologi er etisk forsvarlig at bruge

    2. At give eleverne redskaber til selv at vurdere, om en given teknologi er etisk forsvarlig at bruge

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: Filosofi, Naturvidenskab, Teknologiforståelse, Kulturforståelse, Samfundsfag, Psykologi, Religion

  • +

    Hvad ved vi, og hvordan ved vi det?

    ASGER, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Naturvidenskabelige opdagelser er funderet på nysgerrighed og undren, men hvordan strukturerer vi vores nysgerrighed, så vi kan få noget brugbart ud af den?
    Hvordan skal vi forstå det, når vi hører at videnskaben har fundet en forbindelse mellem indtagelsen af en bestemt fødevare og udviklingen af en bestemt kræfttype?
    Videnskab er ikke bare videnskab, det er en disciplin fyldt med faldgruber, modstridende holdninger og interesser. Det er vanskeligt for et utrænet øje at se igennem, og man kan derfor let komme til at tro, at man handler efter videnskabens anvisninger, uden nødvendigvis at gøre det.
    Eleverne vil blive introduceret til en grundlæggende forståelse for, hvordan viden ideelt set konstrueres, og hvilke elementer der kan modarbejde processen.
    Dette kan give dem et bedre udgangspunkt for at navigere i den uoverskuelige, men dybt relevante forskningsverden.

    OPLÆGGET ER PRIMÆRT RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI, MEN ALLE VIL VÆRE TJENT MED BEDRE AT KUNNE FORSTÅ, HVAD DER GEMMER SIG BAG KULISSERNE I FORSKERVERDENEN.

  • +

    Hvordan man med interviewet kan komme til at forstå andre mennesker

    SEBASTIAN, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Globaliseringen og Internettet har gjort at vi bliver udsat for en konstant nyhedsstrøm der lægger op til at vi debatterer. Det er i denne debat vi finder en stigende polarisering; altså to modstridende standpunkter der bliver debatteret. Så hvordan undgår vi at have en polariseret og sort-hvid debat med vores medmennesker? Hvordan kan vi komme til at forstå andre menneskers verdenssyn/livsverden? Mit oplæg har 3. formål.
    1. At give eleverne nogle simple værktøjer så de selv kan udtænke og udføre et Interview
    2. At give eleverne en forståelse for at verden ikke er sort/hvid, men fyldt med nuancer
    3. At give eleverne værktøjer til hvordan de kan gå fordomsfri ind til et andet menneske, for på den måde at få den bedste data

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: SAMFUNDSFAG, DANSK, PSYKOLOGI, RELIGION, KULTURFORSTÅELSE, FILOSOFI

  • +

    Logik, design og videnskab, programmér dig selv til at løse fremtidens problemer

    ANDREAS, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

    I dag bliver der stillet højere og højere krav til den enkelte. Vi skal kunne tænke ud af boksen, fremkalde kreativiteten og samtidig beherske det tekniske og alt den nye teknologi. Men hvordan formår man at skabe noget, der både er innovativt, teknisk avanceret og samtidig bevare funktionalitet og brugervenlighed? Design og programmering går hånd i hånd i en Medialogs verden. To felter bliver smeltet sammen i en ny og innovativ måde, hvorpå vi løser samfundets problemer. Eleverne vil i dette oplæg få præsenteret en række redskaber, som de selv skal benytte i en praktisk workshop, hvori de selv skal prøve at skabe en idé til en ny teknologi. Her er det elevernes kreativitet, viden og samarbejde, der bliver sat i fokus.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: ENGLESK, DANSK, TEKNOLOGIHISTORIE, IDÉHISTORIE OG INNOVATION, DATALOGI, SAMFUNDSFAG

  • +

    Lys er ikke bare lys

    MIMI, LYSDESIGN, AAU KØBENHAVN

    Lys er en elementær del af vores hverdag, nærmest i en sådan grad, hvor vi ikke bemærker det. Fraværet af lys eller overeksponerede rum kan påvirke os negativt både fysisk og psykisk, mens den rette balance af lys, skaber stemningen i omgivelserne.

    Oplægget giver et indblik i lysdesignuddannelsen hvor man bland andet lærer, hvordan lys kan bruges til at forbedre vores koncentrationsevne og gøre omgivelserne trygge at færdes i, men også hvordan det naturlige dagslys udnyttes bedst muligt, når man designer byrum og hjem.

    Gennem en praktisk opgave kommer eleverne til at skabe stemningsfulde scenarier i deres vante rammer på skolen. Opgaven vil give dem indblik i, hvordan samspillet mellem lys, skygge, farver og materialer kan ændre opfattelsen og forståelsen af ellers kendte omgivelser.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, BIOLOGI, FYSIK OG BILLEDKUNST

  • +

    Selvopfattelsen: en “objektiv” ransagning af selvet

    PETER, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN 

    Et oplæg, der har til formål at vække opsigt omkring vidt forskellige opfattelser af selvet/kroppen i en åben dialog med eleverne, der resulterer i reflekteren over tilværelsen. Det vile blive skildret, hvordan disse ståsteder påvirker praksis og verdenssyn. Endvidere hvordan, og om hvorvidt, de videnskabelige opdagelser rykker i vores selvforståelse. En selvforståelse som bl.a. kommer til syne i de politiske anliggender om kroppen. Historisk set har vi gået fra at tilgå kroppen med en orientering om risici, senere opstod en forståelse af kroppen på et molekylært niveau, for at vi til sidst vendte blikket indad i en mere etisk og individuel stillingtagen til det kropslige liv. Den teknologiske udvikling involverer nu genmanipulation, hjernestimulering, regulering af det mikrobiotiske liv og højteknologiske kropsdele - hvad vil disse teknologiske muligheder afføde af filosofiske spørgsmål?

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURVIDENSKAB, FILOSOFI, MATEMATIK, IDEHISTORIE, KOMMUNIKATION, TEKNIKFAG ETC.

    Emner: Teknoantropologi, biopolitik, etik, videnskabsteori, filosofi, værdirelativisme, videnskabelig tværfaglighed (interdisciplinaritet)  

  • +

    Teknologien og matematikken bag Snapchat

    DANIEL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

    Billedbehandling er grundlaget for teknologien kendt som Augmented Reality (AR), hvilket benyttes af kæmpesucceser som Pokémon GO, Snapchat, Messenger og meget andet. AR er dog blot et enkelt eksempel på hvad billedbehandling kan bruges til. Derfor er billedbehandling et yderst relevant emne i nuværende og fremtidig teknologi, og jeg vil i mit oplæg give indblik i mulighederne bag teknologien samt formidle teorien bag hvordan computeren foretager billedbehandling. Jeg vil også i en mere praktisk tilgang demonstrere og udforske de mest basale områder af billedbehandling (hvilket indebærer matematik og programmering) sammen med eleverne.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE TEKNISKE FAG

  • +

    Undervisning med ”virkeligheden” som værktøj

    JOHANNES, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Dette oplæg vil have et tredelt fokus: Jeg forklarer om undervisningsmetoden på AAU kaldet PBL, forklare hvordan lovgivnings ændringer på et nationalt plan bliver implementeret forskelligt på et kommunalt plan og går i dybden med hvordan undervisning i folkeskolen nu kræver møder med eksterne underviser for at højne niveauet. Hele oplægget bygger på min bachelor projekt, hvori jeg gik i dybden med en del af skolereformen fra 2014 og så hvordan den var implementeret forskelligt i kommunerne.

    Oplægget kunne være relevant i forbindelse med - lovgivning og magtens tredeling, Undervisningsstrategier og pædagogik, Forståelse af organisationsstrukturen. Teknologiforståelse

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FILOSOFI

  • +

    Disney eller Ej?

    MAJA, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

    Animation bliver i dag brugt i de fleste medier men vi bliver så bombarderet med visuelle indtryk, at vi tit ikke lægger mærke til hvor og hvornår medier bruger animation. For at kunne udnytte animation til udvikling af medier, er en fundamental forståelse vigtig, og alle kan lære at animere
    Jeg vil i mit oplæg gennemgå forskellige animations principper og vise eksempler vha. forskellige stilarter og æstetikker, for derigennem at give eleverne et indblik i hvad animation er - udover Disney film. Foruden film animation vil vi derfor også snakke om den mere moderne brug af animation i Apps, reklamer og spil
    Afslutningsvis vil eleverne i grupper selv lave en animation ved hjælp af PowerPoints og Smartphones - ingen tegneevner er nødvendige

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: Dansk, Mediefag, Billedkunst, Design, It, kommunikation

  • +

    Fra tegnebræt til virkelighed - om at føre ideer til mål

    TOR, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

    At føre en idé ud i livet hedder på moderne dansk implementering, og en idé er kun så god som dens implementering. Hvordan får du netop din idé implementeret, og hvilke trin indebærer en sådan proces. Hvad kan metoderne egentlig og hvorfor har vi brug dem? Med dette oplæg vil jeg inspirere studerende til at tænke løsningorienteret og arbejde stringent med metoderne, samt introducere programmering på et konceptuelt niveau. Med udgangspunkt i en virkelig problemstilling vil oplægget præsentere god implementeringspraksis, og illustrere blandt andet; Agil- og Iterativ metoder og prototyper. De studerende vil endeligt blive bedt om at bruge den viden de har erhvervet sig gennem oplægget i en workshop. Til slut bliver de studerende inddelt i mindre grupper og bedt om at udarbejde og pitche en plan for en ide.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: Samfundsfag, Matematik, Innovationsfag, Teknikfag

  • +

    Vi har et problem: Introduktion til problemløsning via problembaseret læring (PBL) samt værktøjer til gruppearbejde

    LASSE, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

    Dette oplæg introducerer PBL til eleverne, og hvordan AAU inddrager selvstændigt gruppearbejde i store dele af undervisningen. PBL hjælper på egen motivation og følelse af ansvar for læring af emner og koncepter, samt hjælper til at udarbejde færdige projekter fra idé til implementation. Derudover præsenteres forskellige værktøjer til at hjælpe gruppearbejdet, om det er på gymnasium eller på en fremtidig uddannelse eller arbejdsplads.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION OG SAMFUNDSFAG

Se også...