Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.
Den problemorienteret arbejdsform vinder frem i alle dele af uddannelsessektoren. Men hvilken betydning får det for elevernes læring, når en abstrakt arbejdsform bliver forklaret i flyvske vendinger og slynget ud som et buzzword i diverse opgavebeskrivelser? I mit oplæg dykker jeg, sammen med eleverne, ned i arbejdsformens præmis og potentialer. Mit erindre er, at belyse hvorfor læringsforløber, baseret på problemorienterede arbejdsformer, kan føles kaotiske og meningsløse. Med afsæt i habitusbegrebet afsøger vi; hvordan man opdager et problem, og hvorfor nogle problemer fremstår tydeligere for en end andre. Vi undersøger hvilke elementer, der er vigtige i et problemorienteret arbejdsforløb, og hvordan en hermeneutisk tilgang kan fjerne fokus fra målorienteret læring til en mere procesorienteret læring. Målet er at give eleverne et indblik i, hvilke perspektiver den problemorienterede tænkemåde kan tilføre den enkeltes læring, så frustration og opgivenhed erstattes af forundring og motivation.
Vejen til den fortrinlige tekst kan være lang. Især hvis man ikke er fortrolig med sin egen vej dertil. I min undervisning vil jeg præsentere en række skriveprocesser, hvoraf eleverne skal lære at danne egne, hensigtsmæssige skriveprocesser. Ydermere vil jeg lære dem, hvordan de reviderer deres egne tekster, så det ikke kun er overfladisk revidering, men dybdegående revidering, de bliver gode til (dvs. på globalt, regionalt og lokalt niveau). Slutteligt vil jeg lære dem, hvor brugbart det kan være at bruge hinandens feedback. Formålet med min undervisning er dermed, at især opgaveskrivning bliver mere overskueligt, da eleverne har fået nogle gode redskaber til at skabe deres egen vej dertil.
"Der er så mange valg, der skal tages i livet, og det kan give udfordringer. Hvordan finder man frem til, hvad der er rigtigt for ens liv? Hvilken uddannelsesvej skal man vælge? Dette oplæg har til formål at skabe et rum med refleksion, hvor eleverne bliver udfordret på, hvilke valg de skal tage i deres liv, for at få en fremtid, hvor de er glade og tilfredse med tilværelsen. Der er så mange muligheder at vælge mellem, og samfundet har klare forventninger til de unge om at tager en uddannelse snarest efter ungdomsuddannelsen, og derefter kommer ud på arbejdsmarkedet. Frygten for at vælge forkert kan være stor, påvirkningen fra omgangskredsen kan have indflydelse og det ikke blive tilfreds kan fylde meget. Selvrefleksion er temaet i dette oplæg!"
Tal og statistik fylder mere og mere i vores samfund, og danner grundlag for en stor del af den viden vi indretter vores samfund efter. Men tal og statistik er ikke objektive. Tal skal fortolkes, og kan manipuleres med. I den første halvdel får de studerende indsigt i forskellige måder der bliver manipuleret med tal og statistikker. Her får de konkrete værktøjer til kunne forholde sig kritiske til de tal de præsenteret for. Den anden halvdel stiller skarp på faktum, at vi måler på mere og mere i vores samfund. Vi skal som borgere vurdere og rate alt fra taxachauffører til offentlige toiletbesøg. I denne del skal de studerende selv være med til at diskutere, hvad der giver mening at måle og hvad der ikke gør.
Nogle har måske hørt om det fænomen, at mennesker på trods af svær demens kan huske og synge mange sange. Det virker nærmest magisk, men der er en neurologisk forklaring på fænomenet. Musik kan nemlig aktivere hjernen, samt stimulere følelser, sanser, minder og identitetsfølelse.
Demens er en folkesygdom der medfører en række udfordringer, som musikterapi kan være med til at løse, og det vil der blive præsenteret et case-eksempel på.
Oplægget vil give eleverne et eksempel på en anderledes måde at arbejde med musik på, en introduktion til demenssygdomme og hjernens kamp/flugt system, samt invitere dem til en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.
Hvad er design egentligt - handler det kun om æstetik og form, eller er det mere end det? Og hvad kan en designingeniør? I dette oplæg går vi tættere på begrebet ”design”. Elevernes forståelse af begrebet bliver udfordret, og der åbnes op for forskellige måder at se det det på. I særdeleshed vil der være fokus på ingeniørdesign, her i blandt co-design og brugerinddragelse. Igennem en gruppeøvelse med eleverne vil jeg aktivere deres kreative side og få dem til at arbejde med forskellige aspekter af co-design. Derigennem vil de forhåbentligt få en forståelse for, hvorfor brugerinvolvering er essentielt for et vellykket design. Oplægget er relevant for alle, som har interesse for kreativ udvikling, teknologi og design, men også for dem med interesse for mennesker og samspillet imellem dem.
Dette er et oplæg som vil tage fat i én måde at arbejde med produktudvikling som er bæredygtig. For mange firmaer og organisationer er det fremtiden at kunne brande sig som ”bæredygtige”, det er dog et uhåndgribeligt og udefinerbart ord. Derfor kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Som produktudvikler kan man se på flere forskellige aspekter af produktets miljøpåvirkninger. En metode, som vil blive undervist i, er en gennemgang af et produkts livscyklus, eller livsforløb.
Der vil i oplægget være øvelser med eleverne, hvor man identificerer produkters miljøeffekter i de forskellige faser det gennemgår, og til slut en brainstorming øvelse som skal arbejde hen mod et løsningskoncept.
Hvordan fungerer bæredygtighed i år 2019? Oplægget giver indblik i hvordan bæredygtighed bliver defineret i ingeniørernes verden. Samt hvordan vi i praksis kan anvende produkter på vidt forskellige måder og med vidt forskellige formål. Bæredygtighed er fremtiden og er det der bliver nævnt når vi taler om hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvordan kan vi tage små bæredygtige valg i vores hverdag, der kan have betydning i det større billede. Eleverne vil få kompetencer til at forstå bæredygtighed i et større perspektiv, samt få nøglekompetencer til hvordan de kan foretage bæredygtige valg i hverdagen.
Det bliver mere og mere nødvendigt at tænkte bæredygtigt og det kræves derfor at vi tager det bæredygtige valg i vores hverdag. Det kan dog være uoverskueligt at finde ud af, hvad det valg egentlig er. Oplægget vil give eleverne et indblik i MEKA-analysen og hvordan denne kan bruges til at vurdere bæredygtigheden af et produkt - og dermed hjælpe dem til at tage det bæredygtige valg. Oplægget vil derudover give dem en forståelse for den indvirkning deres egne handlinger kan have på bæredygtigheden i et produkts livscyklus og hvilke muligheder de har for at handle bæredygtigt.
I 2050 står vi til at være 9,7 milliarder mennesker i verdenen, hvilket gør, at vi skal producere 70 % flere fødevarer, end vi gør i dag.
Men hvad kan vi gøre for at skubbe overstående i en bæredygtig retning?
Gennem oplægget vil eleverne blive introduceret til et bæredygtigt alternativ i forhold til madproduktionen og hvordan man ved at forandre folks vaner og rutiner, kan ændre praksisser. Via gruppeøvelse vil eleverne diskutere insekter som spiseligt produkt, samt brainstorme hvordan vi sikre, at insekter ikke bliver en passing trend, men forbliver en reel næringskilde i den vestlige verden.
Alternativt tilbyder samme studerende også:
I alle afskygninger bliver Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling brugt, som et stærkt værktøj når det kommer til den bæredygtige omstilling. Men fungerer en top down vision, som noget borger og virksomheder i realiteten kan forholde sig til, eller bliver verdensmålene mere brugt som et buzz-word i den bæredygtige diskussion? Gennem et designspil vil eleverne prøve kræfter med metoden Design Thinking hvor de i teams, gennem en lyn design-sprint, skal forvandle verdensmålene til hverdagsmål for forskellige borgergrupper.
Greenwashing er blevet et udbredt fænomen verden over som et resultat af hård markedskonkurrence og en glohed bæredygtighedsdebat. Men hvordan kan man som forbruger gennemskue virksomheders vildledende markedsføring af produkter og services, som fremstår mere bæredygtige end de egentlig er? Dette oplæg vil klæde eleverne på til netop den udfordring. Oplægget vil tage udgangspunkt i en præsentation af samfundsaktuelle eksempler af fænomenet og tilmed forklare hvad man som forbruger skal være opmærksom på. Eleverne vil undervejs i præsentationen få mulighed for at bringe deres viden i spil gennem en mindre øvelse. I anden halvdel af oplægget vil eleverne for alvor blive sat på prøve, da de gennem en kreativ designøvelse selv får lov til at arbejde med fænomenet, med den forventning om, at de i fremtiden vil kunne gennemskue, når virksomheder benytter sig af tom markedsføring.
Internettet er usynligt for os når vi sidder med computeren eller smartphonen, men hvad ligger der bag ved vores Google-søgninger? Hvordan er internettet bygget op og hvor befinder ""skyen"" sig egentlig? Hvordan har internettet påvirket vores samfund og hverdag i de ca. 30 år vi som privatpersoner har haft adgang til nettet? Dette oplæg vil forklare internettets opbygning og det der ligger bag vores hverdag online. Vi er 4,5 milliarder internetbrugere, og det kræver enorme mængder energi at holde internettet kørende. Oplægget vil også kigge på hvad de store IT-virksomheder som Facebook og Google gør for at køre på renere energi, og hvordan internettet i fremtiden vil formes ud fra disse overvejelser og vores brug
Der er mange der tror, de ved hvad man taler om, når man snakker om teknologier, og at man skal gøre dem mere bæredygtige, men hvad er en teknologi? Og hvad er bæredygtighed? Jeg vil undervise eleverne i, hvordan man kan designe en teknologi med fokus på bæredygtighed. Dette vil jeg hjælpe med at svare på, samt vise hvordan vi på AAU CPH arbejder med et projekt, hvor vi designer en bæredygtig løsning på et problem. Jeg vil gennemgå hvordan man kan tænke mere bæredygtigt, og at man ikke kun skal tænke miljøet ind i bæredygtighed, og hvordan et design af en teknologi kan være udformet.
Mikroalger kan bl. a. bruges til plast-, farvestoffer- og biodieselproduktion. Med fotosyntesen tager mikroalger kulstoffet i stedet for fossile kilder fra luften, hvilket er bedre for miljøet end fossile brændstoffer. Men der er også ulemper ved det, f. eks. den industrielle kultivering af mikroalger. Eleverne får vist forskellige muligheder for at bruge algerne, men også udfordringer ved det. I diskussionsrunden kan de komme med deres egne ideer til det.
Overalt hvor vi bevæger os, ser vi at infrastrukturen afspejler bilismens dominans. Samfundet må gå på kompromis med bl.a. arealanvendelse og fremtidige mål, når bilismen dominerer. Bestemmer politikerne egentligt hvordan samfundet skal udvikles, eller domineres beslutningerne af vores mobilitetspraksis?
Oplægget tager fat på samfundets problematikker, som opstår med den dominerende mobilitetspraksis; bilismen. Praksisteori giver indsigt i en forståelse af, hvordan nye praksisser opstår og udvikles, så det bliver muligt at ændre den nuværende mobilitetspraksis i samfundet. Backcasting metoden bruges til at implementere et fremtidsscenarie, med en alternativ mobilitetspraksis, i en bæredygtig samfundsudvikling.
Hvordan startede livet på Jorden? Alt levende har udviklet sig siden dette øjeblik. Men hvornår begynder livet og hvornår slutter det? Og hvordan forholder vi os til de etiske og moralske dilemmaer vi står i? Dette oplæg handler om de mekanismer der har drevet den udvikling som de levende gennemgår. Fra videnskabelige teorier og faktuel viden har vi kortlagt og forstået evolution. Men den viden har åbnet vores øjne til nye problemer. Emnet vil ende ud i samfundsrelaterede diskussioner om aktuelle problemstillinger på verdensplan samt helt ned til vores eget personlige liv.
Olie, kul og naturgas udgør stadig en overvejende del af energimixet, men grundet deres klimatiske påvirkning er det dog helt essentielt at mindske forbruget af disse ressourcer. Dette gøres ved at omstille til alternative energikilder, såsom sol, vind og biomasse - men det er lettere sagt end gjort! Der gives igennem oplægget et indblik i energisystemets opbygning og historie, hvilket belyser muligheder og barrierer ved omstillingen til et fossilfrit energisystem. Hertil løses der opgaver med udgangspunkt i energisystemet og forskellige energikilder. Løbende vil der være fokus på energiplanlæggerens rolle i omstillingen.
Afsættet for oplægget er etablering af fjernvarmeforsyning, men dette er kun for at sætte rammen for komplekse beslutninger på energiområdet. Disse komplekse beslutninger styres af samfundsøkonomien. Derfor introduceres eleverne for konceptet med samfundsøkonomi herunder penge, der ikke nødvendigvis skifter hånd, men stadig er en del af beslutningsgrundlaget. En central del af oplægget vil gå mere i dybden med, hvad en eksternalitet er, og hvordan disse styrer mange finansielle beslutninger på ikke bare energiområdet, men også transport-, sundheds- og affaldsområderne m.fl. Eleverne vil blive præsenteret for hvilke konkrete eksternaliteter, der anvendes på energiområdet, hvor der vil være mulighed for at diskutere deres grundlag for værdisætning og tilstedeværelse (om de burde bruges eller ej). Centrale antagelser (nettoafgiftsfaktor, skatteforvridningstab, diskonteringsrente, undladelse af scrap-værdi m.fl.) vil også blive præsenteret samt formlen for beregning af netto nutidsværdi med dertilhørende tilbagediskontering. Til sidst bliver eleverne præsenteret for en fiktiv, men ikke en utænkelig, case med et forslag om udskiftning af individuel varmeforsyning til fjernvarmeforsyning. Eleverne skal ændre i satser for eksternaliteter og antagelser i samfundsøkonomien for denne fiktive case.
Alternativt tilbyder samme studerende også:
Dette oplæg introducerer eleverne for begrebet Smart Energy System, og hvordan fjernvarmen spiller ind. Forskellige varmekilder, brændsler og teknologiske løsninger med deres fordele og ulemper præsenteres for eleverne, og vi snakker undervejs om samme. Undervejs vil central regulering også kort ridses op, f.eks. hvordan geotermi kan være en ulempe iht. fjernvarmelovgivningens hvile i sig selv-princip, brændselsbindinger, forsyningssikkerhed o. lign.
De vil også blive præsenteret for nogle begreber og elementer i energiplanlægningen (f.eks. grund-, mellem- og spidslast, peakshaving, kraftvarmeproduktion, elektrificering, handel af el på Nordpool osv.).
Til sidst skal eleverne selv dimensionere en varmeforsyning til deres gymnasium, hvor de skal møde deres gymnasiums varmeforbrug, mens deres varmeforsyning skal søge den mindst mulige miljøpåvirkning samt omkostninger. I den mere kvalitative del af deres opgave skal de til sidst præsentere deres valg af varmeforsyning for hinanden, hvor de også skal argumentere for valget af deres varmekilder ud fra et systemperspektiv dvs. hvordan deres varmeforsyning spiller ind i fremtidens energisystem. Eleverne skal ikke selv regne, men nærmere prøve forskellige kombinationer og dimensionering af varmekilder og reflektere over konsekvenserne af den valgte dimensionering.
Er mennesker altid, som vi tror, de er? Kan der være bagvedliggende grunde til, at de opfører sig, som de gør? Og hvad betyder det for mennesker, når vi tænker noget bestemt om dem? Og hvad nu hvis dette menneskesyn endda er indlejret i lovgivningen? Og kan det i virkeligheden være med til at gøre problemer værre? Med udgangspunkt i beskæftigelseslovgivningen bliver eleverne introduceret til blandt Goffmans teori om stigma, Beckers stemplingsteori, ledighedspsykologi og viden om arbejdsmarkedet og arbejdsløshed. Undervisning er tilrettelagt med øvelser, elevinddragende diskussioner og en case, som eleverne skal arbejde med undervejs."
"Ghetto, parallelsamfund, hjemløshed, ekstremisme, bandekonflikter og integration er bl.a. nogle af de sociale problemer der debatteres på DR2 debatten ved Clement. Men er der hold i de synsninger og holdninger der kommer til udtryk i DR2 debatten? Eleverne vil blive præsenteret for forskellige teorier, der vil forsøge at forklare, hvorfor der findes sociale problemer i et velfærdssamfund som Danmark. Eleverne skal i forskellige grupper arbejde med teorierne og anvende disse til at forklare et socialt problem, der debatteres i DR2 debatten. Undervisningen vil have til formål at nuancere den offentlige debat og give eleverne mulighed for at forholde sig kritisk og dermed reflektere over forskellen på debat og teori."
Du har måske hørt ordet ’asylcenter’, men ved du egentlig, hvad der foregår på fx Sandholm, når en person søger om asyl i Danmark? Som ’ansatte i asylcenter Sandholm for en dag’ vil eleverne arbejde med fire tidligere asylsager fra Danmark, hvor de skal afgøre om en person skal blive godkendt eller afvist som flygtning. Eller mere præcist, de skal afgøre et andet menneskes fremtid. Eleverne vil blive klædt på til opgaven med viden om asylprocessens tre faser, FN's flygtningedefinition samt kriterierne om troværdighed og risiko. Med denne grundlæggende viden om, hvordan vi i Danmark behandler asylsager og asylansøgere, vil eleverne efter undervisningen være i stand til at indgå mere nuanceret og reflekteret i den aktuelle flygtningedebat."
Oplægget vil dykke ned i, hvordan nationer, grupper og fællesskaber danner sammenhængskraft samt legitimitet på baggrund af sammenligninger foretaget med Den (Onde?) Anden som spejl. I et forsøg på at sætte Rigsfællesskabet på skoleskemaet, vender oplægget blikket nordpå mod Grønland til en diskussion om identitet, nationalisme og nationale symboler.
Formålet med oplægget er hermed tosidet:
1) I stedet for at undervise i Grønland på emneuge-lignende vis, vil relationen mellem Danmark og Grønland danne udgangspunkt for at undersøge, hvordan narrativer blandt andet dannes i praksis.
2) At udvide elevernes interesse for Grønland samt give dem blod på tanden til selv at give sig i kast med at udforske Rigsfællesskabets diversitet og potentiale.
I Danmark har de fleste det heldigvis godt, de trives på jobbet, i skolen og derhjemme. Dog stiller samfundet høje krav til hver enkelt, herunder til gymnasieeleverne. Gymnasiet er fortsat den mest prestigefyldte ungdomsuddannelse i landet. Både ny viden samt sociale relationer, er af stor betydning for de unge. Det kan være svært at få succes med begge dele, og man kan sjældent gennemføre gymnasiet på ét ben. Der er flere faktorer der gør sig gældende, når det drejer sig om illusionen om den perfekte studietid. Ikke kun karakterræset fylder, også sociale arrangementer presser sig på. Det er vigtigt at deltage og der er mange tilbud; skiture, fester, cafébesøg, sportsgrene, koncerter etc. Gymnasieeleverne er på overarbejde, de kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Undersøgelser viser at 21% føler sig stressede, 8% føler sig ensomme, begge tilstande er symptomer på mistrivsel som kan lede til sociale problemer.
OPLÆGGET ER ALMENT ANVENDELIGT
Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.
Fremtidens energi er grøn. Derfor skal vi prøve at udnytte vores ressourcer bedre. Dette oplæg sætter fokus på produktionen a biogas fra madaffald. Oplægget kan formes efter hvilken type hold det skal præsenteres eksempelvis kan det inkludere hvilke typer af mikroorganismer der er i spil under de forskellige stadier af anaerob nedbrydning og vækstfaktorer for disse, hvordan biogas processen er organiseret, konseptet bæredygtighed og bioenergy eller hvordan man undersøger biogaspotentiale.
Oplægget giver et bud på videnskabelige strømninger der har været bidragende til fremkomsten af de nyeste teknologier såsom; selvkørende biler, CRISPR, robotter, Big Data mm. Måden dette rammesættes på er gennem en livlig fremførelse af hvordan Big Science projekter har faciliteret mødet mellem forskellige fagligheder gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Temaerne oplægget bygger på er; videnskabsteori, Big Science, disciplinaritetsbegreber, Kuhn’s Paradigmeteori. Ambitionen med oplægget er at give indblik i nogle af de videnskabelige projekter, der har påvirket den teknoantropologisk grundforståelse, og vise noget af den teknologiske udvikling de har ført med sig.
Et oplæg, der har til formål at vække opsigt omkring vidt forskellige opfattelser af selvet/kroppen i en åben dialog med eleverne, der resulterer i reflekteren over tilværelsen. Det vile blive skildret, hvordan disse ståsteder påvirker praksis og verdenssyn. Endvidere hvordan, og om hvorvidt, de videnskabelige opdagelser rykker i vores selvforståelse. En selvforståelse som bl.a. kommer til syne i de politiske anliggender om kroppen. Historisk set har vi gået fra at tilgå kroppen med en orientering om risici, senere opstod en forståelse af kroppen på et molekylært niveau, for at vi til sidst vendte blikket indad i en mere etisk og individuel stillingtagen til det kropslige liv. Den teknologiske udvikling involverer nu genmanipulation, hjernestimulering, regulering af det mikrobiotiske liv og højteknologiske kropsdele - hvad vil disse teknologiske muligheder afføde af filosofiske spørgsmål?
Fænomener som klimafornægtelse og vaccine skepsis sætter spørgsmålstegn ved videnskabens rolle i det moderne samfund. Hvad gør vi når fakta ikke længere ubestrideligt er faktuelle? Findes ‘Sandhed’ stadig eller har vi blot glemt hvor vi skal lede?
I dette modul diskuteres videnskabsteoriens rolle i forsøget på at skabe sand viden og om hvorvidt det overhovedet lade sig gøre.
Mennesket skaber teknologier som løsninger på deres problemer - men alt for ofte skaber disse nye teknologier flere problemer end de løser. Er det fx en god idé at genoplive uddøde arter? Skal overvågning med ansigtsgenkendelse installeres i vores byer? Hvem bestemmer hvor grænserne for kunstig intelligens går? Skal vi bruge genteknologi til at designe vores fremtidige børn? Er løsningen på vores miljøproblemer at skabe et falsk vulkanudbrud ved hjælp af geo-engineering? Mit oplæg har 2 formål: At give eleverne en forståelse for, hvordan vi som samfund finder ud af, om en given teknologi er etisk forsvarlig at bruge og at give eleverne redskaber til selv at vurdere, om en given teknologi er etisk forsvarlig at bruge.
Alternativt tilbyder samme studerende også:
Globaliseringen og Internettet har gjort at vi bliver udsat for en konstant nyhedsstrøm der lægger op til at vi debatterer. Det er i denne debat vi finder en stigende polarisering; altså to modstridende standpunkter der bliver debatteret. Så hvordan undgår vi at have en polariseret og sort-hvid debat med vores medmennesker? Hvordan kan vi komme til at forstå andre menneskers verdenssyn/livsverden? Mit oplæg har 3 formål: At give eleverne nogle simple værktøjer så de selv kan udtænke og udføre et Interview - At give eleverne en forståelse for at verden ikke er sort/hvid, men fyldt med nuancer - og At give eleverne værktøjer til hvordan de kan gå fordomsfri ind til et andet menneske, for på den måde at få den bedste data.
En central del af samfunds- og teknologistudier er debatten om, hvorvidt teknologi er værdiladet eller blot skabt som hjælpemidler til mennesket. I dette oplæg vil de studerende blive introduceret til to teorier inden for videnskabs- og teknologistudier: SCOT og Multiplicity. Med udgangspunkt i disse teorier vil eleverne gennem en workshopøvelse skulle diskutere og reflektere over, hvordan vores relation til teknologi både er individuel og kontekstbestemt – og ud fra dette, hvordan vi bevidst og ubevidst kan inkludere og ekskludere andre sociale grupper. Formålet med oplægget er at give eleverne en større bevidsthed om, hvordan teknologi kan påvirke vores samfund, når teknologi i sig selv er en social konstruktion.
Kan vi oversætte højteknologiske implementeringer gennem kunst? Det spørgsmål stiller vi gennem et oplæg og en workshop. Underviseren introducerer eleverne for et historisk grundlag for kunst i antropologien kombineret med en samtidig forståelse af teknologi. Begreber som fænomen, livsverden og mediering tages op inden eleverne får lov at være “kurator for en dag”. Her sættes kreativiteten i spil i udarbejdelsen af udstillingsplakater. I grupper søger og udvælger eleverne objekter som skal forklares i store og små kontekster til et teknologidrevet samfund. Formålet er at reflektere over teknologiens hastige udvikling og hvordan man som den unge generation kommunikerer det svært forståelige gennem æstetik.
Hvad er et menneske, og hvilke begrænsninger giver vores menneskelighed? Kan menneskets grænser overskrides, og er der nogle ting vi ikke bør pille ved? Oplægget er en løbende præsentation og diskussion omkring hvad mennesket er (og ikke er), der præsenterer en række nye og snart-kommende menneskelige forbedrings-teknologier, og de problemstillinger der følger med. Disse teknologier undersøges sideløbende ud fra konkrete tekniske egenskaber, og ud fra en mere spekulativ, filosofisk spørgen til hvad der sker når mennesket og teknologien smelter sammen. Emnet lægger op til en bred og evigt aktuel diskussion omkring relationen mellem mennesker teknologi, og henvender sig primært til de humanistiske og biologiske fag.
Naturvidenskabelige opdagelser er funderet på nysgerrighed og undren, men hvordan strukturerer vi vores nysgerrighed, så vi kan få noget brugbart ud af den?
Hvordan skal vi forstå det, når vi hører at videnskaben har fundet en forbindelse mellem indtagelsen af en bestemt fødevare og udviklingen af en bestemt kræfttype?
Videnskab er ikke bare videnskab, det er en disciplin fyldt med faldgruber, modstridende holdninger og interesser. Det er vanskeligt for et utrænet øje at se igennem, og man kan derfor let komme til at tro, at man handler efter videnskabens anvisninger, uden nødvendigvis at gøre det.
Eleverne vil blive introduceret til en grundlæggende forståelse for, hvordan viden ideelt set konstrueres, og hvilke elementer der kan modarbejde processen.
Dette kan give dem et bedre udgangspunkt for at navigere i den uoverskuelige, men dybt relevante forskningsverden.
I dag bliver der stillet højere og højere krav til den enkelte. Vi skal kunne tænke ud af boksen, fremkalde kreativiteten og samtidig beherske det tekniske og alt den nye teknologi. Men hvordan formår man at skabe noget, der både er innovativt, teknisk avanceret og samtidig bevare funktionalitet og brugervenlighed? Design og programmering går hånd i hånd i en Medialogs verden. To felter bliver smeltet sammen i en ny og innovativ måde, hvorpå vi løser samfundets problemer. Eleverne vil i dette oplæg få præsenteret en række redskaber, som de selv skal benytte i en praktisk workshop, hvori de selv skal prøve at skabe en idé til en ny teknologi. Her er det elevernes kreativitet, viden og samarbejde, der bliver sat i fokus.
Dette oplæg introducerer PBL til eleverne, og hvordan AAU inddrager selvstændigt gruppearbejde i store dele af undervisningen. PBL hjælper på egen motivation og følelse af ansvar for læring af emner og koncepter, samt hjælper til at udarbejde færdige projekter fra idé til implementation. Derudover præsenteres forskellige værktøjer til at hjælpe gruppearbejdet, om det er på gymnasium eller på en fremtidig uddannelse eller arbejdsplads.
At føre en idé ud i livet hedder på moderne dansk implementering, og en idé er kun så god som dens implementering. Hvordan får du netop din idé implementeret, og hvilke trin indebærer en sådan proces. Hvad kan metoderne egentlig og hvorfor har vi brug dem? Med dette oplæg vil jeg inspirere studerende til at tænke løsningorienteret og arbejde stringent med metoderne, samt introducere programmering på et konceptuelt niveau. Med udgangspunkt i en virkelig problemstilling vil oplægget præsentere god implementeringspraksis, og illustrere blandt andet; Agil- og Iterativ metoder og prototyper. De studerende vil endeligt blive bedt om at bruge den viden de har erhvervet sig gennem oplægget i en workshop. Til slut bliver de studerende inddelt i mindre grupper og bedt om at udarbejde og pitche en plan for en ide.
Programmering er et af de mest nyttige værktøjer på Medialogi-studiet og mange andre universitetsuddannelser inden for både det tekniske og det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet. Med udgangspunkt i en kort præsentation af udvalgte semesterprojekter med eksempler på nødvendigheden af programmering i disse, vil eleverne i dette oplæg dels få indsigt i studielivet som Medialog og dels få en ny forståelse for computerens logiske verden. Dernæst vil eleverne introduceres til programmeringssproget Processing med udgangspunkt i at skabe noget visuelt – eleverne vil altså i løbet af oplægget SELV programmere et simpelt computerspil, et trafiksignal, en simpel model af solsystemet el.lign. Rent praktisk vil eleverne arbejde selvstændigt i grupper og derved få indsigt i den problembaserede undervisningsform på AAU.
Krav: Eleverne bedes installere programmet Processing fra https://processing.org/download/ før oplægget.
Design skal tale for sig selv. Vi interagerer med menneskeskabte produkter hver eneste dag, om det er at finde flybilletter til sommerferien, eller noget så simpelt som at åbne en dør. Designerens formål vil altid være det samme, at få mennesket til at forstå brugen af produktet.
Få en smagsprøve på interaktionsdesign, og opnå en forståelse for kommunikation mellem mennesket og maskinen. Undervisningen vil være en kombination af oplæg og øvelser. Første halvdel vil fokusere på forståelse af den menneskelige tankeproces, samt hvordan man designer ud fra dette. Anden halvdel vil tage udgangspunkt i begreberne, usability og user experience, hvorpå eleverne selv skal lave en usability test ud fra en hjemmeside.
Billedbehandling er grundlaget for teknologien kendt som Augmented Reality (AR), hvilket benyttes af kæmpesucceser som Pokémon GO, Snapchat, Messenger og meget andet. AR er dog blot et enkelt eksempel på hvad billedbehandling kan bruges til. Derfor er billedbehandling et yderst relevant emne i nuværende og fremtidig teknologi, og jeg vil i mit oplæg give indblik i mulighederne bag teknologien samt formidle teorien bag hvordan computeren foretager billedbehandling. Jeg vil også i en mere praktisk tilgang demonstrere og udforske de mest basale områder af billedbehandling (hvilket indebærer matematik og programmering) sammen med eleverne.
Animation bliver i dag brugt i de fleste medier men vi bliver så bombarderet med visuelle indtryk, at vi tit ikke lægger mærke til hvor og hvornår medier bruger animation. For at kunne udnytte animation til udvikling af medier, er en fundamental forståelse vigtig, og alle kan lære at animere
Jeg vil i mit oplæg gennemgå forskellige animations principper og vise eksempler vha. forskellige stilarter og æstetikker, for derigennem at give eleverne et indblik i hvad animation er - udover Disney film. Foruden film animation vil vi derfor også snakke om den mere moderne brug af animation i Apps, reklamer og spil. Afslutningsvis vil eleverne i grupper selv lave en animation ved hjælp af PowerPoints og Smartphones - ingen tegneevner er nødvendige
Lys er en elementær del af vores hverdag, nærmest i en sådan grad, hvor vi ikke bemærker det. Fraværet af lys eller overeksponerede rum kan påvirke os negativt både fysisk og psykisk, mens den rette balance af lys, skaber stemningen i omgivelserne. Oplægget giver et indblik i lysdesignuddannelsen hvor man bland andet lærer, hvordan lys kan bruges til at forbedre vores koncentrationsevne og gøre omgivelserne trygge at færdes i, men også hvordan det naturlige dagslys udnyttes bedst muligt, når man designer byrum og hjem. Gennem en praktisk opgave kommer eleverne til at skabe stemningsfulde scenarier i deres vante rammer på skolen. Opgaven vil give dem indblik i, hvordan samspillet mellem lys, skygge, farver og materialer kan ændre opfattelsen og forståelsen af ellers kendte omgivelser.