AAU logo

København

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

København

Læring i forandring

Sohrab Hassanzadeh, IT, læring og organisatorisk omstilling. AAU København

Mit oplæg vil give eleverne en introduktion til min kandidatuddannelse It, læring og organisatorisk omstilling (ILOO). Formålet med oplægget er at give eleverne indblik i hvordan ILOO kan være med til at forandre vores forståelse af klasseundervisning og brugen af IT i læringssammenhænge. Med innovation, design og IT kan fremtidens ILOO’er være med til at skabe fremtidens klasseundervisning og bryde flere 100 år gamle klassiske klasseundervisning med statisk læring.

Oplægget ER RELEVANT for Samfundsfag, Mediafag, Informationsteknologi, Kommunikation og Organisation.

 

 

Kan man træne sin hukommelse?

Andrea Stadil, Psykologi, AAU Aalborg (er pt. i København)

Kognitionspsykologi er det område inden for psykologien, der beskæftiger sig med de processer, der muliggør en stor del af menneskets handlen - derunder evnen til at kunne huske. I dette oplæg udfordres antagelsen om, at man fødes med enten en god eller dårlig hukommelse, og jeg vil fortælle om hukommelsens betydning for mennesket. Derudover vil jeg forklare, hvorfor man kan påstå at vi i vores samfund i dag, glemmer at “træne” vores hukommelse, hvilket vil danne grundlaget for den efterfølgende samtale og diskussion på klassen.
Eleverne vil samtidig få en række teknikker til at forbedre deres læring og hukommelse, hvilke de vil kunne benytte sig af i fremtidige læringssituationer.

 

MUSIK OG DEMENS – HVORDAN KAN MAN BRUGE MUSIK I BEHANDLING?

AMANDA HAAR, MUSIKTERAPI, AAU AALBORG (ER PT. I KØBENHAVN)

Nogle har måske hørt om det fænomen, at mennesker på trods af svær demens kan huske og synge mange sange. Det virker nærmest magisk, men der er en neurologisk forklaring på fænomenet. Musik kan nemlig aktivere hjernen, samt stimulere følelser, sanser, minder og identitetsfølelse.
Demens er en folkesygdom der medfører en række udfordringer, som musikterapi kan være med til at løse, og det vil der blive præsenteret et case-eksempel på.
Oplægget vil give eleverne et eksempel på en anderledes måde at arbejde med musik på, en introduktion til demenssygdomme og hjernens kamp/flugt system, samt invitere dem til en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MUSIK, PSYKOLOGI, BIOLOGI OG FILOSOFI

 

Hvad prøver de på? Et oplæg om de “onde” design i medier.


Simon Mathson Hansen, Informationsvidenskab, AAu københavn

Vi bruger næsten alle sammen mere tid på sociale medier end vi ønsker, hvad er det de sociale medier gør, så de fastholder vores opmærksomhed så lang tid som muligt?

Alle ting, fysiske og ikke fysiske,er designet til at fremtvinge specifikke handlinger, men disse designvalg har ikke altid de bedste intentioner. Dette oplæg vil gennemgå hvad der gør gode, dårlige og “onde” design. Ved at forstå design, opnås en forståelse for de underliggende intentioner der er bag designs, som afsenderen ofte prøver at få igennem. Vi vil gennemgå hvilke virkemidler virksomhederne anvender for at få maksimalt udbytte af brugerne, med et kritisk perspektiv. Eleverne vil arbejde med at finde disse “onde” design og dermed få nogle værktøjer til at være kritiske overfor de virkemidlerne som medier anvender. De vil derfor få en forståelse for de “onde” design og dermed gennemskue og reagere på disse.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK OG SAMFUNDSFAG

Planlægning af reklamer og kampagner


Kristoffer Uhrenholdt, Nordic Visual Studies and Arts Education (Kommunikation), AAU København

Den almene dansker bliver fra time til time konfronteret med store mængder kommunikation. På grund af udviklingen af nye informationsteknologier som internettet, sociale medier, smartphones og tablets er informationsstrømmen i de sidste år steget eksponentielt. Især kommunikation som reklamer og kampagner. Dette oplæg forsøger at undersøge og forstå denne (store) del af vores virkelighed, med det formål at belyse hvilke ’ingredienser’ der udgør god reklame og kampagnemæssig kommunikation. Med fokus på kernebegreber som afsender, målgruppe, budskab og kommunikationsform vil vi sammen blive bedre til at løse problemer med kommunikation samt at forstå og gennemskue andres.

VELEGNET TIL DANSK OG MEDIEFAG

Et billede siger mere end 1000 ord


Helena Waldau, Kommunikation, Aau københavn

Størstedelen af unge danskere tilgår dagligt det sociale medie Instagram. Instagram er en central spiller i dannelsen af unges identitet, men er de overhovedet klar over, hvordan mediet påvirker deres hverdag? Med en generation, der er vokset op med sociale medier, kan det være svært at forestille sig en verden uden. Med dette oplæg vil jeg få eleverne til at reflektere over deres brug af Instagram i hverdagen. Eleverne vil blive introduceret til teorier om identitetsdannelse, digital identitet og sociale medier (herunder billedmediet). Oplægget er derfor relevant for alle unge i gymnasiealderen. Det kan dog være ekstra interessant for elever, der har en interesse for digitale medier, kommunikation og medieudvikling. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK, KOMMUNIKATION, MEDIEFAG, SAMFUNDSFAG

Gymnasiefeltet i en Bourdieu-optik


Marielle Severinsen & Maria Reinholdt Bjørnstjerne, Læring & forandringsprocesser, aau københavn

Det er ikke tilfældigt, hvordan eleverne positionerer sig i klasserummet. Det er i højere grad et udtryk for en strategi i det spil, der kaldes uddannelsessystemet. 

Med udgangspunkt i Bourdieus begreber felt, doxa og kapital belyser vi i vores oplæg, hvordan man kan forstå gymnasiet som felt og de logikker og normer, der hersker her, og som er styrende for elevernes måde at ”gøre” elev på. Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver bevidste om de bagvedliggende stukturer, der styrer elevernes handlinger, og i relation hertil får indsigt i, hvordan sådanne stukturer kan forstås som sociale konstruktioner.

Undervinsingen er elevinddragende i kraft af aktiviteter som interviews, brainstorms og slutteligt en paneldebat, hvor vi vil diskutere karaktergivningens fordele og ulemper.

Vi er to studenterundervisere på dette oplæg. Dette har vi tilrettelagt ud fra en antagelse om, at ekstra ressourcer tilvejebringer større mulighed for elevinddragelse.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE FAG, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG, DANSK OG HISTORIE

Det problematiske ved det problemorienterede arbejde


Anna Liv Lundberg, Læring & forandringsprocesser, AAU København

Den problemorienteret arbejdsform vinder frem i alle dele af uddannelsessektoren. Men hvilken betydning får det for elevernes læring, når en abstrakt arbejdsform bliver forklaret i flyvske vendinger og slynget ud som et buzzword i diverse opgavebeskrivelser? I mit oplæg dykker jeg, sammen med eleverne, ned i arbejdsformens præmis og potentialer. Mit erindre er, at belyse hvorfor læringsforløber, baseret på problemorienterede arbejdsformer, kan føles kaotiske og meningsløse. Med afsæt i habitusbegrebet afsøger vi; hvordan man opdager et problem, og hvorfor nogle problemer fremstår tydeligere for en end andre. Vi undersøger hvilke elementer, der er vigtige i et problemorienteret arbejdsforløb, og hvordan en hermeneutisk tilgang kan fjerne fokus fra målorienteret læring til en mere procesorienteret læring. Målet er at give eleverne et indblik i, hvilke perspektiver den problemorienterede tænkemåde kan tilføre den enkeltes læring, så frustration og opgivenhed erstattes af forundring og motivation.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR HUMANISTISKE- OG SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KLASSER

 

Hvorfor uddanner vi os?

Marie lysemose støvring, Lærings og forandringsprocesser, aaU København

Vi bruger cirka en fjerdedel af vores liv i uddannelsessystemet, men spørger vi nogensinde os selv hvorfor? Dét spørgsmål skal vi stille hinanden og sammen undersøge, hvorfor vi egentlig uddanner os.

Vi skal zoome ud og forholde os til, hvilken proces, det er, vi er i gang med, når vi uddanner os. Vi skal se skole, gymnasie og videregående uddannelser i et større perspektiv og kigge på det danske uddannelsessystem historisk og nutidigt. Ud fra to teoretiske perspektiver skal vi forstå, hvilke værdikampe der udspiller sig i uddannelsesdebatten. Hvad gør staten for at sikre, at vi får de rigtige færdigheder til fremtiden, og hvad sker der, hvis uddannelse reduceres til kun at handle om læring? På den baggrund skal vi analysere en aktuel debat om formålet med uddannelse og folkeskolen.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, PÆDAGOGIK, FILOSOFI OG SOCIOLOGI

Hvordan lærer du bedst?


freja corell, læring og forandringsprocesser, aau københavn

Det er vigtigt, at have et godt kendskab til sig selv, således at man har bedre forudsætninger for at tage ansvar for egen læring, samt at være bedre rustet til at træffe beslutninger; både når det drejer sig om fremtidige valg, men i lige så højgrad hvordan man får det bedste ud af sin studietid og tiden efter.  

Oplægget har fokus på selvudvikling i form af lærings og forandringsprocesser, hvor formålet er at inspirere eleverne til at tage større ansvar for egen læring ved at introducere dem for begrebet refleksion og problembaseret læring. I løbet af oplægget vil eleverne tage en personlighedstest, som vi bruger til at analysere os frem til elevernes personlige læringsstile hvortil de får nogle metoder. Derudover vil eleverne lave øvelsen: Jobansøgningen, som har til formål at øve sig i at italesætte sig selv og give hinanden konstruktivt feedback.

OPLÆGGET VURDERES AT VÆRE RELEVANT FOR ALLE FAG. KAN EVT. AFHOLDES PÅ ENGELSK.

Nudging – når kommunikation kan ændre adfærd


Pernille Jørgensen, Kommunikation, AAU København

Vi bliver konstant udsat for nudging via kommunikation. Lufthavnen er fyldt med klistermærker, så rygerne ved, hvor de skal hen, og fru Hansen kan finde vej til gaten. I kantinen er tallerkenerne blevet små, så vi spiser mindre. Og i København leder grønne fodspor hen til skraldespandene, så skraldet kommer på plads. Via små ”puf” bliver vores adfærd påvirket i en bestemt retning, men vi bemærker det oftest ikke. Oplægget vil indeholde teori og øvelser omkring forskellige former for nudging, samt hvad der sker i menneskers bevidsthed, når valg skal træffes. Eleverne vil efterfølgende kunne gennemskue, når de bliver udsat for nudging. Og så skal eleverne selv designe et nudge, der kan få cyklerne tilbage i cykelskuret på jeres gymnasium. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, FILOSOFI OG KOMMUNIKATION

Politisk kommunikation – Spin og anden kommunikation med fokus på sociale medier.


Rasmus Butzbach Andersen, kommunikation, aau københavn

Denne forelæsning vil forsøge at bevidstgøre eleverne om nogle af de virkemidler politikere og politiske partier bruger, for at overbevise vælgerne på at stemme på netop dem. Udgangspunktet vil være sociale medier, men skal også skabe forståelse for den generelle kommunikationsstrategi der bliver brugt i politik. Ud over at studere kommunikation, med fokus politisk kommunikation arbejder jeg ved siden af studiet som kommunikationsrådgiver for en folketingskandidat. Erfaringen fra dette vil også komme til udtryk i forelæsningen, så det ikke blot bliver en teoretisk gennemgang af teorier inden for politisk kommunikation

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK

Hvorfor investerer vi i kroppen?


Esra Nour Alaboodi, Læring og forandringsprocesser, aau københavn

Vi ser det overalt i gadebilledet, sociale medier, reklamer, mennesker der investerer i kroppen på forskellige måder. Er du interesseret i at få en dybere forståelse af, hvorfor mennesker i det senmoderne samfund er optaget af investering i kroppen. Dette oplæg vil på baggrund af Bourdieu teori omkring kapitaler, med fokus på sundhedskapitalen, bidrage med et videnskabeligt perspektiv på hvordan mennesker investerer i kroppen på forskellige måder, afhængigt af de sociale felter de interagerer i. Eleverne vil blive inddraget gennem hele oplægget og vi vil sammen udveksle erfaring, samt inddrage måder man kan bruge sin viden omkring kapitaler & felter i praksis.

 

Den skjulte magt - kommunikationens betydning

 

Amalie Frederikke christiansen, kommunikation, aau københavn

Forståelsen af magt og magtudøvelse er særligt omdiskutereret, og det er ofte begreber, der tillægges en negativ klang. Magt er direkte og tydelig, som i krige og politiske debatter. Men det er også skjult og indlejret i alle sociale relationer, vi indgår i. Magtforhold har således indflydelse på vores selvidentitet og beslutningsprocesser, uden vi nødvendigvis selv er opmærksomme på det. Formålet med dette oplæg er derfor at give eleverne et nyt perspektiv på deres hverdag og gøre dem istand til at identificere nogle af de magtforhold, der påvirker dem. Fokus vil her være på den kommunikative udøvelse af magt, som ved eksempler og gruppeøvelser vil blive illustreret på både individ- og samfundsniveau.

OPLÆGGET ER SÆRLIGT RELEVANT FOR DANSK, SAMFUNDSFAG, KOMMUNIKATION, PSYKOLOGI & FILOSOFI

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

København

Cyber Security - Hvorfor kan vi ikke ændre vaner!

Ali Aziz, Operations & Innovation Management (Global Management & Cyber Security), AAU København

It-sikkerhed bliver et større og større problem. Dog er der ikke den samme udvikling i forståelsen af den i forhold til den samtidige teknologiske udvikling. Hvilke processer i os mennesker gør os ude er stand til at ændre vores vaner i forhold til it-sikkerhed og kan vi selv gøre noget for at forbedre sikkerheden online.

Eleverne får et indblik i både forandrings-ledelse og noget basalt teknik i hvordan kryptering f.eks. foregår, samtidig med at de får et indblik i hvor udsatte de måske selv er i forhold til de trusler der findes derude. Præsentationen skulle gerne munde ud i nogle elever der er blevet klogere på ikke kun de tekniske aspekter omkring it-sikkerhed, men også de etiske og moralske overvejelser de skal gøre sig online!

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, Matematik, Teknikfag, IT, Kommunikation/IT.

 

Hvor kommer bøffer fra?

Laurids Joos Mikkelsen, By-, energi- og miljøplanlægning, AAU København

Hvad skal der egentligt til for at forsyne et land som Danmark med bøffer? Og hvad har det af betydning for miljøet? Oplægget giver en anderledes vinkel på hvor bøffer kommer fra, og giver et bud på hvor bøffer kommer fra i fremtiden. Fødevareproblematikker gribes an fra et helhedsperspektiv for at skabe indblik i det komplekse samspil mellem mennesket og økosystemet. En tværfaglig tilgang vil give mulighed for diskussioner om økonomiske og miljømæssige prioriteter. Oplægget retter sig mod alle, der har interesse i forholdet mellem miljø, fødevarer og samfund, samt alle, der har interesse i globale ressourcestrømme og hvad disse har af samfundsmæssig betydning.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, Biologi, Naturgeografi, Geovidenskab, Geografi

 

BÆREDYGTIGE BYER

SINE VIVIAN SOLA OLESEN, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN 

Vores byer står overfor udfordringer både miljø-, klimamæssigt og socialt i takt med en stadig stigende urbanisering og et voksende ressourceforbrug. For at løse disse problemer, er der brug for tværfaglige løsninger! Oplægget vil give indsigt i, hvordan man i byplanlægningen arbejder ud fra en bæredygtigheds-tilgang på tværs af fagligheder for at løse disse problemer. Konkrete byplanlægningsprojekter vil blive undersøgt og udforsket ud fra bæredygtighed-begrebet for at forstå, hvordan der arbejdes med begrebet i en byplanlægningsmæssig sammenhæng. 

 

Insekter i et bæredygtigt perspektiv

Cathrine Winther, Bæredygtigt Design, AAU København

I 2050 står vi til at være 9,7 milliarder mennesker i verdenen, hvilket gør, at vi skal producere 70 % flere fødevarer, end vi gør i dag.
Men hvad kan vi gøre for at skubbe overstående i en bæredygtig retning?
Gennem oplægget vil eleverne blive introduceret til et bæredygtigt alternativ i forhold til madproduktionen og hvordan man ved at forandre folks vaner og rutiner, kan ændre praksisser. Via gruppeøvelse vil eleverne diskutere insekter som spiseligt produkt, samt brainstorme hvordan vi sikre, at insekter ikke bliver en passing trend, men forbliver en reel næringskilde i den vestlige verden.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, Design, innovation, teknologi,

 

Vil du designe fremtiden? – Design Thinking som innovationsmetode

Oskar Jakobsen, Bæredygtigt Design, AAU København

Verden er i en rivende udvikling; teknologier, strukturer og normer ændres og udskiftes hurtigere end nogensinde før. Vil du være med til at sætte dit præg på denne udvikling?

For midt i, og til grund for denne udvikling står designeren, der med forskellige redskaber søger at designe fremtiden. Et af disse redskaber er Design Thinking. Design Thinking er en innovationsmetode der bliver brugt af flere store virksomheder, og som bunder i brugerinddragelse og i idéen om at fejl er noget man lærer af. Jeg vil sammen med eleverne gennemgå forskellige konkrete øvelser man bruger i Design Thinking, der kan give dem kompetencer indenfor brugerforståelse, problemdefinering, idégenerering og prototyping.

Oplægget er relevant for:Design, innovation, samfundsfag, psyokologi, erhvervsøkonomi

 

Hvordan forstår du BYEN?

Nicolai Billeskov Juulsager, landindspektørvidenskab, aau københavn 

I dagens samfund opleves der en øget urbanisering, og byerne har ikke oplevet en lignende udvikling. Samfundet har fået et behov for, at der kommer et øget fokus på byen og dens udvikling.
Byen er stedet, hvor vi bor og lever. Men byen, som et begreb, kan forstås og opfattes på mange forskellige måder. Ud fra et samfundsorienteret perspektiv vil eleverne blive undervist i, hvordan samfundet forstår byen. De vil få et indblik i, hvordan samfundet styrer og påvirker udviklingen af byerne. Eleverne vil stifte bekendtskab med byplanlæggerfaget, hvor de skal prøve at planlægge og forstå et område.

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, Samtidshistorie, Idehistorie, Geografi, Organisation og Teknikfag.

 

Det bæredygtige produkt - vælger vi bæredygtigt eller tror vi det blot?


Charlotte Agerlin, Bæredygtigt Design, AAU København.

Hvordan fungerer bæredygtighed i år 2019? Oplægget giver indblik i hvordan bæredygtighed bliver defineret i ingeniørernes verden. Samt hvordan vi i praksis kan anvende produkter på vidt forskellige måder og med vidt forskellige formål. Bæredygtighed er fremtiden og er det der bliver nævnt når vi taler om hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvordan kan vi tage små bæredygtige valg i vores hverdag, der kan have betydning i det større billede. Eleverne vil få kompetencer til at forstå bæredygtighed i et større perspektiv, samt få nøglekompetencer til hvordan de kan foretage bæredygtige valg i hverdagen.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, ERHVERVSØKONOMI

Co-design – et redskab til kreativitet og samarbejde


stine marie bonne rasmussen, bæredygtigt design, aau køvenhavn 

Hvad er design egentligt - handler det kun om æstetik og form, eller er det mere end det? Og hvad kan en designingeniør? I dette oplæg går vi tættere på begrebet ”design”. Elevernes forståelse af begrebet bliver udfordret, og der åbnes op for forskellige måder at se det det på. I særdeleshed vil der være fokus på ingeniørdesign, her i blandt co-design og brugerinddragelse. Igennem en gruppeøvelse med eleverne vil jeg aktivere deres kreative side og få dem til at arbejde med forskellige aspekter af co-design. Derigennem vil de forhåbentligt få en forståelse for, hvorfor brugerinvolvering er essentielt for et vellykket design. Oplægget er relevant for alle, som har interesse for kreativ udvikling, teknologi og design, men også for dem med interesse for mennesker og samspillet imellem dem.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG OG BILLEDKUNST

Det’ MEKA bæredygtigt


Amanda Worsøe Andersen, Bæredygtigt Design, AAU København

Det bliver mere og mere nødvendigt at tænkte bæredygtigt og det kræves derfor at vi tager det bæredygtige valg i vores hverdag. Det kan dog være uoverskueligt at finde ud af, hvad det valg egentlig er. Oplægget vil give eleverne et indblik i MEKA-analysen og hvordan denne kan bruges til at vurdere bæredygtigheden af et produkt - og dermed hjælpe dem til at tage det bæredygtige valg. Oplægget vil derudover give dem en forståelse for den indvirkning deres egne handlinger kan have på bæredygtigheden i et produkts livscyklus og hvilke muligheder de har for at handle bæredygtigt.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, SAMFUNDSFAG, BIOLOGI OG INNOVATION

Evolution - Mekanismerne bag hvem vi er og hvem vi bliver til


Morten Bratløv, Bæredygtig Bioteknologi, AAU København

Hvordan startede livet på Jorden? Alt levende har udviklet sig siden dette øjeblik. Men hvornår begynder livet og hvornår slutter det? Og hvordan forholder vi os til de etiske og moralske dilemmaer vi står i?

Dette oplæg handler om de mekanismer der har drevet den udvikling som de levende gennemgår. Fra videnskabelige teorier og faktuel viden har vi kortlagt og forstået evolution. Men den viden har åbnet vores øjne til nye problemer. 

Emnet vil ende ud i samfundsrelaterede diskussioner om aktuelle problemstillinger på verdensplan samt helt ned til vores eget personlige liv. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, SUNDHED, VIDENSKABSTEORI OG TEKNOLOGI

TEKNOLOGI OG BÆREDYGTIGHED - I VIRKELIGHEDEN

PATRICK RUNGE ESCHEN CLAUSEN, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØVENHAVN

Der er mange der tror, de ved hvad man taler om, når man snakker om teknologier, og at man skal gøre dem mere bæredygtige, men hvad er en teknologi? Og hvad er bæredygtighed? Jeg vil undervise eleverne i, hvordan man kan designe en teknologi med fokus på bæredygtighed. Dette vil jeg hjælpe med at svare på, samt vise hvordan vi på AAU CPH arbejder med et projekt, hvor vi designer en bæredygtig løsning på et problem. Jeg vil gennemgå hvordan man kan tænke mere bæredygtigt, og at man ikke kun skal tænke miljøet ind i bæredygtighed, og hvordan et design af en teknologi kan være udformet. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION OG SAMFUNDSFAG

Er mikroalger løsning for vores miljøproblemer?


Christine Vera Isabel Schmidt, Bæredygtig Bioteknologi, Aau københavn

Mikroalger kan bl. a. bruges til plast-, farvestoffer- og biodieselproduktion. Med fotosyntesen tager mikroalger kulstoffet i stedet for fossile kilder fra luften, hvilket er bedre for miljøet end fossile brændstoffer. Men der er også ulemper ved det, f. eks. den industrielle kultivering af mikroalger. Eleverne får vist forskellige muligheder for at bruge algerne, men også udfordringer ved det. I diskussionsrunden kan de komme med deres egne ideer til det.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG KEMI

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

København

Forbudt kærlighed – at være ulovlig

Mikkel True, Development and International Relations - Global Refugee Studies, AAU København

Dette oplæg har et stærkt antropologisk udgangspunkt og grunder sig i 3 måneders feltarbejde i Tanzania. Oplægget fokuserer på situationen for homoseksuelle mænd i det østafrikanske land, hvis
straffelov kriminaliserer samtykkende sex mellem mænd, med op til livstids fængsel. Jeg ser på konsekvenserne af denne homoantagonistiske lovgivning i en samtid præget af fattigdom, velfærdstilbagedragninger og neoliberalisme. Der er et tydeligt fokus på de hverdagslige konsekvenser for mine informanter og hvordan et omfattende stigma fører til forskellige former for vold, chikane samt hypermarginalisering. Men det er ikke blot Tanzania der kriminaliserer homoseksualitet og en vigtig komponent er også at diskutere den generelle situation for LGBT individer og hvordan situationen, egentlig, ser ud i Danmark anno 2018.

Oplægget er relevant for Historie, samfundsfag.

 

Prostitution som frækt eventyr eller kommercielt overgreb?

Julie Engelbrechtsen, Socialt Arbejde, AAU København

I dag beskæftiger ca. 3200 mænd og kvinder sig med prostitution i Danmark. I dette oplæg vil der blandt andet blive rejst spørgsmålet om, hvorledes prostitution er et frit rationelt valg, eller om disse individer er determineret af magtstrukturer og kognitive mønstre fra barndommen. Vi vil tage på en rejse gennem tiden, og få afdækket hvordan synet på de prostituerede har ændret sig fra 1400-tallet og frem til i dag. Derudover vil der være et gennemgående fokus på, hvordan diskursen omkring prostitution har fået reelle konsekvenser i socialpolitikken i dag, og hvordan to store interesseorganisationer på området er med til at præge debatten om en kriminalisering versus legalisering af prostitutionen.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, dansk, historie og psykologi

 

Hvorfor er jeg kriminel?

Shezeen Ahmed, Socialt Arbejde, AAU København

Hvorfor begår individet kriminalitet? Er det for at opnå større rigdom? Er det fordi de føler sig stemplet af samfundet? Er det på grund af, at de har haft nogle specifikke omstændigheder i barndommen, der senere presser dem ud i kriminalitet eller er det gennem individets vennekreds, at kriminalitet bliver indlært?
Der vil gennem forskellige socialfaglige teorier gives svar på, hvorfor individer begår kriminalitet. Her vil teorier om stigmatisering, anerkendelse, psykodynamik, rational choice og differential association søge at give deres bud på årsagen til lovbrud.
Undervisningen er bl.a. tilrettelagt med øvelser, hvor elevernes viden om kriminalitet vil blive udfordret, samt vil de gennem casearbejde lære at anvende teorierne.

Samfundsfag og Psykologi

 

På Kanterne af Danmarkskortet

Kathrine Piil, By, Bolig og Bosætning, AAU København

Jeg vil i mit oplæg redegøre for nogle af de problematikker, der er forbundet med diskussionen om "Udkants Danmark" - herunder vil jeg give et kort, historisk oprids af, hvordan flyttemønsteret har været mellem land og by gennem tiden, komme ind på, hvordan den danske befolkning er sammensat demografisk i landet, samt jeg vil sætte de danske Udkantsproblematikker i perspektiv til de internationale. Jeg vil inddrage eleverne og diskutere med dem, hvorvidt de finder det problematisk, at der skabes et "Udkants Danmark", og om hvad de synes om diskursen i den offentlige debat, samt nogle af de tiltag, der strukturelt tages i brug for at imødekomme skabelsen af et "Udkants Danmark".

oplægget er relevant for Samfundsfag, historie, dansk.

 

FORSTRÅ RADIKALISERING - NØGLEN TIL AT FOREBYGGE

Nanna Hjort Vestergaard, Global Refugee Studies, AAU København

Radikalisering og ekstremisme er begreber, der dukker op i de helt store overskrifter, det er et globalt og kontroversielt emne, som vi ikke kan undgå at forholde os til. Dette oplæg skal være med til at give gymnasieleverne en nuanceret forståelse af begrebernes betydning. Vi snakker både om politisk og religiøs ekstremisme og ser på både historiske og nutidige eksempler herpå. Vi går i dybden med de forskellige sociale faktorer, der kan spille en rolle i radikaliseringsprocessen. 

Jeg arbejder på at inddrage elevernes viden og holdninger ved at facilitere en dialog på klassen. Det er relevant for alle unge mennesker, at forstå og reflektere over dette emne. 

OPLÆGGET ER ISÆR RELEVAT FOR DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG OG RELIGION

FLYGTNINGEKRISE ELLER FLYGTNINGE I KRISE? OPLÆG OM BÅDFLYGTNINGE OG EU'S GRÆNSEKONTROL


MONICA HOLM RASMUSSEN, DEVELOPMENT AND INTERNATIONAL RELATIONS - GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

De seneste år er et stort antal mennesker kommet til EU som flygtninge, og over hele Europa har 'flygtningekrisen' været fulgt tæt af medier og politikere. Men hvem er det egentlig en krise for - EU eller flygtningene?

Dette oplæg vil introducere eleverne til EU's kontrol af ydre grænser, flygtningeruter mod EU og vilkårene for flygtninge i grænselandene omkring Europa. Eleverne undersøger selv samarbejdsaftaler med EU's nabolande og diskuterer grænsekontrollen både fra EU's og flygtninges perspektiv, for at få en nuanceret forståelse af 'krisen'.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

Mistrivsel blandt unge i Danmark.


Elisabeth Bilde, socialt arbejde, AAU København

I Danmark har de fleste det heldigvis godt, de trives på jobbet, i skolen og derhjemme. Dog stiller samfundet høje krav til hver enkelt, herunder til gymnasieeleverne. Gymnasiet er fortsat den mest prestigefyldte ungdomsuddannelse i landet.

Både ny viden samt sociale relationer, er af stor betydning for de unge. Det kan være svært at få succes med begge dele, og man kan sjældent gennemføre gymnasiet på ét ben. Der er flere faktorer der gør sig gældende, når det drejer sig om illusionen om den perfekte studietid.

Ikke kun karakterræset fylder, også sociale arrangementer presser sig på. Det er vigtigt at deltage og der er mange tilbud; skiture, fester, cafébesøg, sportsgrene, koncerter etc.

Gymnasieeleverne er på overarbejde, de kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Undersøgelser viser at 21% føler sig stressede, 8% føler sig ensomme, begge tilstande er symptomer på mistrivsel som kan lede til sociale problemer.

OPLÆGGET ER ALMENT ANVENDELIGT

EN FLYGTNING? ELLER BARE ET MENNESKE?

SANDI EL-TAHA, GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

Flygtninge, migrant og asylansøger. Disse er alle begreber, som vi tit hører om i vores hverdag, både igennem den politiske agenda og i massemedierne: Men ved vi egentlig hvad de betyder? Og hvad det juridiske grundlag for dem er?

Oplægget skal være med til at give gymnasieeleverne en forståelse for disse begreber og et indblik i hvad forskellen imellem det at være migrant og flygtninge. Med udgangspunkt i juridiske skrifter, som flygtninge konventionen og menneskerettigheds konventionen, vil eleverne komme nærmere ind på det juridiske fundament for begreberne. Endvidere vil der blive mulighed for at trække emnet ind på både den international og national scene og især sætte det i relation til dansk flygtningepolitik.

Eleverne vil arbejde med emnet - både igennem tekstuddrag og videoklip - hvorved de blandt andet vil kigge nærmere på de forskellige konventioner. Igennem indgående arbejde med baggrundsmateriale for det at være flygtninge, vil eleverne få redskaber til at forstå sig og være kritiske overfor den flygtninge debat, som fylder så meget massemedierne i Danmark.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

Kvinder – verdens største minoritet?


Mette Relster Poulsen, Development and International Relations – Global Refugee Studies, AAU København

Mindst halvdelen af verdens flygtninge udgør kvinder. Når flygtningekvinder kommer til Danmark oplever de ofte, at det er svært at få asyl. Disse kvinder flygter på baggrund af ting, der sker i den ”private sfære” såsom systematisk vold fra deres ægtefælle. De er altså flygtninge af andre årsager end det der sker i den ”offentlige sfære” såsom krig og politisk forfølgelse. Kvinderne flygter fordi de mangler beskyttelse af myndighederne i deres respektive hjemland, de flygter altså udelukkende på baggrund af deres køn. Spørgsmålet er dermed: bør Danmark tage ansvaret for at beskytte kvinder, der er flygtet på baggrund af eksempelvis vold i hjemmet? Oplægget vil forsøge at give et nuanceret billede samt en bredere forståelse for hvorfor mennesker flygter. Dernæst vil oplægget lægge op til en diskussion om asyllovgivningen i Danmark bør være mere kønssensitiv.

Europa og flygtningepolitikken – ude af øje ude af sind


Victor Andreas Ferretti, global refugee studies, aau københavn

2015 blev i Europa kendt som året hvor vor ydre og indre grænser blev løbet over ende af ‘en flodstrøm af flygtninge’. Krigen i Syrien fordrev millioner af mennesker der søgte tilflugt fra religiøs og politisk forfølgelse samt arbitrære bombardementer.

Nødløsningen blev en migrationsaftale mellem EU og Tyrkiet, der havde til formål at forhindre flere flygtninges ankomst til Europa. Som en naturlig konsekvens er 4 millioner syriske flygtninge nu indespærret i Tyrkiet, som allerede har deporteret en kvart million af dem tilbage til krigszoner i Syrien. Aftalen er mildest talt dubiøs – men hvordan er den blevet forsvaret i den politiske debat?

Dette oplæg har til formål at introducere eleverne for den politiske diskurs hvori aftalen er blevet lovliggjort ved brug af ‘humanitære’ og ‘sikkerhedsmæssige’ argumenter. Gennem små øvelser vil eleverne selv forsøge at gennemskue politikernes retorik.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK OG ENGELSK

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

København

VISUAL EFFECTS: ER DET MAGI ELLER?

CAMILLA MØDEKJÆR, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

Har du nogensinde undret dig over, hvordan de laver alle de fede effekter i film, såsom Tony Starks hologrammer eller, hvordan får man Hulk til at se ud som om han hører til? Er det magi eller?
Visual effects bliver lavet i flæng og bag ligger blandt andet programmering og matematik. I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til teori bag visual effects, i form af filmklip, programmering og matematiske eksempler. Præsentationen vil munde ud i en opgave, hvor eleverne selv skal lave en visual effekt.
Målet med oplægget er at vise eleverne at matematik, programmering og tekniske fag ikke kun bruges til at lave computer software, maskiner og apps, men også bruges i film industrien.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, MEDIEFAG, PROGRAMMERING OG TEKNIKFAG.

 

Logik, design og videnskab, programmér dig selv til at løse fremtidens problemer

Andreas Junker, Medialogy, AAU København

I dag bliver der stillet højere og højere krav til den enkelte. Vi skal kunne tænke ud af boksen, fremkalde kreativiteten og samtidig beherske det tekniske og alt den nye teknologi. Men hvordan formår man at skabe noget, der både er innovativt, teknisk avanceret og samtidig bevare funktionalitet og brugervenlighed? Design og programmering går hånd i hånd i en Medialogs verden. To felter bliver smeltet sammen i en ny og innovativ måde, hvorpå vi løser samfundets problemer. Eleverne vil i dette oplæg få præsenteret en række redskaber, som de selv skal benytte i en praktisk workshop, hvori de selv skal prøve at skabe en idé til en ny teknologi. Her er det elevernes kreativitet, viden og samarbejde, der bliver sat i fokus.

Oplægget er relevant for: ENGLESK, DANSK, TEKNOLOGIHISTORIE, IDÉHISTORIE OG INNOVATION, DATALOGI, SAMFUNDSFAG

 

ET LILLE KIG IND I PROGRAMMØRENS HJERNE 

TILDE HØJGÅRD JENSEN, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

Hvordan starter man med programmering? Hvordan kan man gribe fast om noget, som både er enormt abstrakt men samtidig meget logisk og konkret? Her bliver der tilbudt en lille smagsprøve på programmerings sproget C# (c-sharp) samt et lille kig ind i programmørens hjerne.
Oplægget er rettet mod nybegyndere, og der vil blive kigget på basis C# udtryk, og hvordan de bliver brugt. Det hele vil kulminere i en leg, hvor eleverne i grupper selv skal programmere sig ud af en labyrint i klassen. Målet for oplægget er at skabe en simpel forståelse for programmeringsudtryk og algoritmer samt forhåbentlig at se noget interessant i faget.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: PROGRAMMERING OG ANDRE MEDIEFAG 

 

Hvordan man med Interviewet kan komme til at forstå andre mennesker

Sebastian Munk Andersen, Teknoantropologi, AAU København

Globaliseringen og Internettet har gjort at vi bliver udsat for en konstant nyhedsstrøm der lægger op til at vi debatterer. Det er i denne debat vi finder en stigende polarisering; altså to modstridende standpunkter der bliver debatteret. Så hvordan undgår vi at have en polariseret og sort-hvid debat med vores medmennesker? Hvordan kan vi komme til at forstå andre menneskers verdenssyn/livsverden? Mit oplæg har 3. formål.
1. At give eleverne nogle simple værktøjer så de selv kan udtænke og udføre et Interview
2. At give eleverne en forståelse for at verden ikke er sort/hvid, men fyldt med nuancer
3. At give eleverne værktøjer til hvordan de kan gå fordomsfri ind til et andet menneske, for på den måde at få den bedste data

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, Dansk, Psykologi, Religion, Kulturforståelse, Filosofi

 

Bæredygtighed er på alles læber - men hvad er det?

Naia Duus Nielsen, Techno-Anthropology, AAU København

Vi lever i et samfund, hvor bæredygtig udvikling bliver vægtet højt. Bæredygtighed er blevet et buzzword i mange henseender indenfor politik såvel som livsstil. Og man snakker tit om bæredygtig udvikling indenfor fremtidens landbrug, byer, boliger, uddannelse, design, teknologi, etc. Men hvad er bæredygtighed egentlig og hvor stammer konceptet fra?

Eleverne vil udover at få indblik i begrebet, også blive indført i hvordan man metodisk finder og arbejder med koncepter som dette, i kvalitativt indsamlet empiri.

Oplægget vil starte og slutte af med små refleksionsøvelser om emnet.

Oplægget er relevant for: Naturvidenskabelige fag, samfundsfag, teknologifilosofi, mediefag, historie

FAKTA I DET POSTFAKTUELLE SAMFUND


Alfred Felumb, Teknoantropologi, AAU København

Fænomener som klimafornægtelse og vaccine skepsis sætter spørgsmålstegn ved videnskabens rolle i det moderne samfund. Hvad gør vi når fakta ikke længere ubestrideligt er faktuelle? Findes ‘Sandhed’ stadig eller har vi blot glemt hvor vi skal lede?
I dette modul diskuteres videnskabsteoriens rolle i forsøget på at skabe sand viden og om hvorvidt det overhovedet lade sig gøre.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDS- OG NATURVIDENSKABELIGE LINJER, SÅVEL SOM FILOSOFI

Computeren som musikinstrument

Anders havmøller laursen, lyd og musikteknologi, aau københavn



Computerteknologi er utrolig vigtig i moderne lydproduktion. Men hvordan fortolker en computer lyd, og hvordan laver man et digitalt musikinstrument? I dette oplæg introduceres deltagerne til hvordan en computer fortolker og producerer lyd i dag, og hvordan ingeniørkunsten kan samarbejde med musik kunst. Vi kommer til at se på de fundamentale koncepter og hjørnesten der kan bruges til at beskrive lyd rent matematisk, og hvordan man selv kan skabe og manipulere lyd på computer.

Undervisningen kommer til at foregå med live demonstrationer i programmet ‘Puredata’, og vil underbygges med specifikke eksempler i digital musik og lyd. Det munder ud i en workshop, hvor eleverne selv får lov at programmere musikalske effekter og - instrumenter på egne computere.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MUSIK, MATEMATIK (ALLE NIVEAUER), TEKNOLOGI, PROGRAMMERING

Hvad ved vi, og hvordan ved vi det?


Asger nørlev, teknoantropologi, aau københavn

Naturvidenskabelige opdagelser er funderet på nysgerrighed og undren, men hvordan strukturerer vi vores nysgerrighed, så vi kan få noget brugbart ud af den?
Hvordan skal vi forstå det, når vi hører at videnskaben har fundet en forbindelse mellem indtagelsen af en bestemt fødevare og udviklingen af en bestemt kræfttype?
Videnskab er ikke bare videnskab, det er en disciplin fyldt med faldgruber, modstridende holdninger og interesser. Det er vanskeligt for et utrænet øje at se igennem, og man kan derfor let komme til at tro, at man handler efter videnskabens anvisninger, uden nødvendigvis at gøre det.
Eleverne vil blive introduceret til en grundlæggende forståelse for, hvordan viden ideelt set konstrueres, og hvilke elementer der kan modarbejde processen.
Dette kan give dem et bedre udgangspunkt for at navigere i den uoverskuelige, men dybt relevante forskningsverden.

OPLÆGGET ER PRIMÆRT RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI, MEN ALLE VIL VÆRE TJENT MED BEDRE AT KUNNE FORSTÅ, HVAD DER GEMMER SIG BAG KULISSERNE I FORSKERVERDENEN.

Verdens Største maskine - Vores Energinet


JARL ASGER KOUSTRUP, BY, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Vi ved godt efterhånden alle sammen, at vi forbruger rigtig meget energi i Danmark, men ved vi også hvor vores energi kommer fra og hvor energiudviklingen er på vej hen?

I dette oplæg vil der være fokus på det danske el og varme net, og hvordan vi unægteligt er forbundet med hele verden i et stort netværk - på godt og ondt.

Fordi vi bliver nød til at ændre på den måde vi forbruger energi, i hvert fald hvis der skal være energi nok til at vi alle kan overleve. Energien vil blive sat i et historisk og ressourcemæssigt perspektiv. Gennem problembaseret læring og rollespil vil der sættes fokus på interessekonflikter der opstår, når fremtidens energiplanlægning skal gå op i en højere enhed.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG, FYSIK, NATUR GEOGRAFI, HISTORIE.

Tunen er Tilbage og Kvotekongerne Kommer


JARL ASGER KOUSTRUP, BY, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Den blåfinnede Tun er Tilbage! Med sine mere end 200 kg og markedsværdi på flere 100.000 kroner pr stk. er det med andre ord en rigtig lækkerbisken for de danske fiskere. Men hvem ejer tunen og de andre fisk i havet? Med tunen kommer også en lang række spørgsmål, fordi tunen kender ikke til nationale farvandsgrænser og kan ikke se forskel på et Trawl og Flyde Vod. Og kan verdens fiskebestande overhovedet holde til den måde vi fisker på?

I dette oplæg vil alle spørgsmål forsøges besvares, ved en gennemgang af EU’s kvotepolitik og på forskellen mellem en kystfisker og en Kvotekonge. Derved sættes der fokus på hvordan vi som nationer forvalter en fælles ressource på lokalt, nationalt og globalt plan. Det sker selvfølgelig samtidig med at der deles lystfiskerhistorier og læres en masse nye fiskenavne.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG, NATUR GEOGRAFI, BIOLOGI & HISTORIE

SELVOPFATTELSEN: EN “OBJEKTIV” RANSAGNING AF SELVET

PETER ZINCK MUNKSGAARD, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN 

Et oplæg, der har til formål at vække opsigt omkring vidt forskellige opfattelser af selvet/kroppen i en åben dialog med eleverne, der resulterer i reflekteren over tilværelsen. Det vile blive skildret, hvordan disse ståsteder påvirker praksis og verdenssyn. Endvidere hvordan, og om hvorvidt, de videnskabelige opdagelser rykker i vores selvforståelse. En selvforståelse som bl.a. kommer til syne i de politiske anliggender om kroppen. Historisk set har vi gået fra at tilgå kroppen med en orientering om risici, senere opstod en forståelse af kroppen på et molekylært niveau, for at vi til sidst vendte blikket indad i en mere etisk og individuel stillingtagen til det kropslige liv. Den teknologiske udvikling involverer nu genmanipulation, hjernestimulering, regulering af det mikrobiotiske liv og højteknologiske kropsdele - hvad vil disse teknologiske muligheder afføde af filosofiske spørgsmål?

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURVIDENSKAB, FILOSOFI, MATEMATIK, IDEHISTORIE, KOMMUNIKATION, TEKNIKFAG ETC.

Emner: Teknoantropologi, biopolitik, etik, videnskabsteori, filosofi, værdirelativisme, videnskabelig tværfaglighed (interdisciplinaritet)  

Kriminalitet og retfærdighed på internettet


Laura Simonsen, Teknoantropologi, AAU København

Internettet er en familiær del af tilværelsen som vi kender den i dag. Dermed har internettet på mange måder været med til at skabe positive ændringer i verden. Samtidig ser vi også at nye former for kriminalitet, opstår på grund af internettet. Selvom internettet har eksisteret siden 1960'erne, er der stadigvæk problemer med at tilpasse sig det digitale landskab og disse nye ændringer.

I denne lektion vil der være fokus på hvordan internettet giver nye muligheder, i form af både kriminalitet og hvilken respons der har været fra samfundets side. Dette vil blive set på gennem en eller flere cases der omhandler: hacking, overvågning, terror, kriminelle handlinger gennem videospil samt online mobning. Der vil være en tværfaglig tilgang, der trækker på elementer fra både humanistiske, samfundsvidenskabelige og teknologiske perspektiver.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI, SAMFUNDSFAG OG FILOSOFI

UNDERVISNING MED ”VIRKELIGHEDEN” SOM VÆRKTØJ


JOHANNES VAN DEN HEUVEL, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

Dette oplæg vil have et tredelt fokus: Jeg forklarer om undervisningsmetoden på AAU kaldet PBL, forklare hvordan lovgivnings ændringer på et nationalt plan bliver implementeret forskelligt på et kommunalt plan og går i dybden med hvordan undervisning i folkeskolen nu kræver møder med eksterne underviser for at højne niveauet. Hele oplægget bygger på min bachelor projekt, hvori jeg gik i dybden med en del af skolereformen fra 2014 og så hvordan den var implementeret forskelligt i kommunerne.

Oplægget kunne være relevant i forbindelse med - lovgivning og magtens tredeling, Undervisningsstrategier og pædagogik, Forståelse af organisationsstrukturen. Teknologiforståelse

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FILOSOFI

BIG SCIENCE – FRA ATOMBOMBER TIL SNAPCHAT FILTRE?


ALEXANDER LUIS MANUEL SIEGFRIED, Teknoantroprologi, aau københavn

Oplægget giver et bud på videnskabelige strømninger der har været bidragende til fremkomsten af de nyeste teknologier såsom; selvkørende biler, CRISPR, robotter, Big Data mm. Måden dette rammesættes på er gennem en livlig fremførelse af hvordan Big Science projekter har faciliteret mødet mellem forskellige fagligheder gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Temaerne oplægget bygger på er; videnskabsteori, Big Science, disciplinaritetsbegreber, Kuhn’s Paradigmeteori. Ambitionen med oplægget er at give indblik i nogle af de videnskabelige projekter, der har påvirket den teknoantropologisk grundforståelse, og vise noget af den teknologiske udvikling de har ført med sig.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, HISTORIE OG INNOVATION

 

En indsigt i computerens logiske verden!


Carl Hanefeld-Møller hutters, Medialogi, aau københAVN             

Programmering er et af de mest nyttige værktøjer på Medialogi-studiet og mange andre universitetsuddannelser inden for både det tekniske og det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet. Med udgangspunkt i en kort præsentation af udvalgte semesterprojekter med eksempler på nødvendigheden af programmering i disse, vil eleverne i dette oplæg dels få indsigt i studielivet som Medialog og dels få en ny forståelse for computerens logiske verden. Dernæst vil eleverne introduceres til programmeringssproget Processing med udgangspunkt i at skabe noget visuelt – eleverne vil altså i løbet af oplægget SELV programmere et simpelt computerspil, et trafiksignal, en simpel model af solsystemet el.lign. Rent praktisk vil eleverne arbejde selvstændigt i grupper og derved få indsigt i den problembaserede undervisningsform på AAU.

OBS: Eleverne bedes installere programmet Processing fra https://processing.org/download/ før oplægget.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, TEKNOLOGI, PROGRAMMERING OG ANDRE TEKNISKE FAG

Teknologien og matematikken bag Snapchat


Daniel Boonma Reipur, Medialogi, AAU København

Billedbehandling er grundlaget for teknologien kendt som Augmented Reality (AR), hvilket benyttes af kæmpesucceser som Pokémon GO, Snapchat, Messenger og meget andet. AR er dog blot et enkelt eksempel på hvad billedbehandling kan bruges til. Derfor er billedbehandling et yderst relevant emne i nuværende og fremtidig teknologi, og jeg vil i mit oplæg give indblik i mulighederne bag teknologien samt formidle teorien bag hvordan computeren foretager billedbehandling. Jeg vil også i en mere praktisk tilgang demonstrere og udforske de mest basale områder af billedbehandling (hvilket indebærer matematik og programmering) sammen med eleverne.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE TEKNISKE FAG

HVAD ER OPSKRIFTEN PÅ ET SUCCESFULDT PRODUKT? – BRUGERORIENTERET DESIGN  


GABRIEL HENRIKSEN GASPAR, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

Design skal tale for sig selv. Vi interagerer med menneskeskabte produkter hver eneste dag, om det er at finde flybilletter til sommerferien, eller noget så simpelt som at åbne en dør. Designerens formål vil altid være det samme, at få mennesket til at forstå brugen af produktet.
Få en smagsprøve på interaktionsdesign, og opnå en forståelse for kommunikation mellem mennesket og maskinen. Undervisningen vil være en kombination af oplæg og øvelser. Første halvdel vil fokusere på forståelse af den menneskelige tankeproces, samt hvordan man designer ud fra dette. Anden halvdel vil tage udgangspunkt i begreberne, usability og user experience, hvorpå eleverne selv skal lave en usability test ud fra en hjemmeside.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR KOMMUNIKATION, IT, DESIGN, INNOVATION

Bæredygtigt byggeri - Fra plan til praksis


Frederik Lund Nielsen, By, -Energi og Miljøplanlægning, AAU københavn

Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.  

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI, BIOLOGI OG ANDRE NATURFAGLIGE FAG

Data – Solskinshistorier & Skyggesider


Ann-sofie hjelt thorsen, teknoantropologi, aau københavn

Data er alle vegne og ikke mindst på alles læber – men hvad er det egentlig? Er data-hype med til at skabe et overvågningssamfund eller gør det verdenen til et bedre sted?

Gennem dette oplæg vil eleverne få en grundlæggende forståelse af hvad data er, og vil gå derfra med en nuanceret forståelse af hvordan det kan indsamles, behandles, præsenteres og bruges. Vi vil ikke gå i dybden med matematiske eller statistiske modeller, men derimod diskutere fænomenet (Big) Data mere generelt. Konkret arbejder vi hovedsageligt med data som et redskab til at forstå, forklare eller forudsige. Her kigger vi på eksempler for at diskutere hvornår og hvordan data kan bruges, og med hvilke udfald. Vi ser både på de gode og dårlige eksempler – hvor data kan gøre livet bedre og hvor det er blevet misbrugt. Der vil være gruppeøvelser og klassediskussioner.

OPLÆGGET ER SÆRLIGT RELEVANT TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG (MATEMATIK, ØKONOMI, FYSIK, BIOLOGI, PROGGRAMERINGSFAG, INFORMATIK) ELLER HUMANISTISKE FAG (SAMFUNDSFAG, DANSK)

Lys er ikke bare lys


Mimi Ravn, lysdesign, aau københavn

Lys er en elementær del af vores hverdag, nærmest i en sådan grad, hvor vi ikke bemærker det. Fraværet af lys eller overeksponerede rum kan påvirke os negativt både fysisk og psykisk, mens den rette balance af lys, skaber stemningen i omgivelserne.

Oplægget giver et indblik i lysdesignuddannelsen hvor man bland andet lærer, hvordan lys kan bruges til at forbedre vores koncentrationsevne og gøre omgivelserne trygge at færdes i, men også hvordan det naturlige dagslys udnyttes bedst muligt, når man designer byrum og hjem.

Gennem en praktisk opgave kommer eleverne til at skabe stemningsfulde scenarier i deres vante rammer på skolen. Opgaven vil give dem indblik i, hvordan samspillet mellem lys, skygge, farver og materialer kan ændre opfattelsen og forståelsen af ellers kendte omgivelser.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, BIOLOGI, FYSIK OG BILLEDKUNST

Energi fra madaffald


Emilia Guerra Silva Sørensen, sustainable biotechnology, aau københavn

Fremtidens energi er grøn. Derfor skal vi prøve at udnytte vores ressourcer bedre. Dette oplæg sætter fokus på produktionen a biogas fra madaffald. Oplægget kan formes efter hvilken type hold det skal præsenteres eksempelvis kan det inkludere hvilke typer af mikroorganismer der er i spil under de forskellige stadier af anaerob nedbrydning og vækstfaktorer for disse, hvordan biogas processen er organiseret, konseptet bæredygtighed og bioenergy eller hvordan man undersøger biogaspotentiale.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, KEMI, TEKNOLOGI OG TEKNIK

Se også...