Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.
Dette oplæg handler om stereotyper inden for STEM-uddannelser, hvor der er en opfattelse af, at kun mænd tilegner sig dette felt.
De studerende får indsigt i nogle statistiske undersøgelser, som viser fordelingen af mænd og kvinder på henholdsvis IT og Science uddannelser. Derudover kommer eleverne til at arbejde med nogle designmetoder som forventes at gribes an via naturvidenskabelige tilgange.
Hvad er kommunikation og hvordan kommunikerer du? Kommunikation optræder konstant og udtrykkes både bevist og ubevist i forskellige afskygninger. Måden vi kommunikerer på, afhænger således ikke blot at os selv, men også af de mennesker vi har omkring os og den kontekst vi befinder os i.
Med dette oplæg vil eleverne få smag på, hvad nonverbal kommunikation er, samt hvordan de benytter det. De vil også få et indblik i hvordan kommunikationsdynamikken påvirkes i forskellige mødesituationer.
Internettet er usynligt for os når vi sidder med computeren eller smartphonen, men hvad ligger der bag ved vores Google-søgninger? Hvordan er internettet bygget op og hvor befinder ""skyen"" sig egentlig? Hvordan har internettet påvirket vores samfund og hverdag i de ca. 30 år vi som privatpersoner har haft adgang til nettet? Dette oplæg vil forklare internettets opbygning og det der ligger bag vores hverdag online. Vi er 4,5 milliarder internetbrugere, og det kræver enorme mængder energi at holde internettet kørende. Oplægget vil også kigge på hvad de store IT-virksomheder som Facebook og Google gør for at køre på renere energi, og hvordan internettet i fremtiden vil formes ud fra disse overvejelser og vores brug.
Overalt hvor vi bevæger os, ser vi at infrastrukturen afspejler bilismens dominans. Samfundet må gå på kompromis med bl.a. arealanvendelse og fremtidige mål, når bilismen dominerer. Bestemmer politikerne egentligt hvordan samfundet skal udvikles, eller domineres beslutningerne af vores mobilitetspraksis?
Oplægget tager fat på samfundets problematikker, som opstår med den dominerende mobilitetspraksis; bilismen. Praksisteori giver indsigt i en forståelse af, hvordan nye praksisser opstår og udvikles, så det bliver muligt at ændre den nuværende mobilitetspraksis i samfundet. Backcasting metoden bruges til at implementere et fremtidsscenarie, med en alternativ mobilitetspraksis, i en bæredygtig samfundsudvikling.
Samme studerende tilbyder også
Carlsberg er et af de firmaer der allerede genbruger deres glasflasker, hvor de skylles og herefter genpåfyldes, så hvorfor gør vi det ikke bare det samme med resten af glasemballagen?
Et mix af besværlighed, økonomi og aktører gør at genbrug glasemballagen ikke bliver implementeret lige nu.
Oplægget vil tage eleverne gennem det nuværende system for håndteringen af glasemballagen, samt hvad der skal til for at systemet kan ændres udelukkende til at emballagen genbruges, for kan det overhovedet lade sig gøre?
Hele verden skal designes, og det er vigtigt, at vi tænker bæredygtige metoder ind i denne proces. En af disse metoder er i stigende grad biomimetik. I biomimetik efterligner man naturen og dens kompleksitet i designprocessen. Naturen har brugt mange millioner år på at forfine vinger og edderkoppespind, hvorfor det er oplagt, at vi kigger på naturen, når vi skal udvikle ny teknologi. Der bliver undervejs i oplægget præsenteret konkrete eksempler, samt en problemstilling, som skal løses i grupper ved at anvende biomimetik. Oplægget har til formål, at gøre eleverne opmærksomme på den tværfaglige tilgang, en designproces ofte har, mellem de naturvidenskabelige fag.
I dagens samfund bliver ordet bæredygtighed brugt inden for mange forskellige sektorer. Firmaer reklamere med at deres produkter er bæredygtige på den ene eller den anden måde, men er det reelt set rigtigt? Eller er det hele bare greenwashing? I dette oplæg er der fokus på hvad bæredygtighed reelt set er, hvordan det bliver defineret og hvilke problematikker der opstår når man prøver at skabe balance mellem miljø, - social- og økonomiskbæredygtighed. Oplægget har også fokus på hvordan det at være bæredygtigt ikke er en konkurrence om hvem der kan udlede mindst CO2, men hvordan man kan tillægge sine vaner til at være mere bæredygtige uden at det går på kompromis med sin livstil.
Partierne er gået fra den klassiske dag-til-dag kamp om omtale i medierne til en såkaldt forbrugermodel for politisk kommunikation med det formål at skabe et livslangt og lykkeligt ægteskab med vælgerne fremfor kortsigtede engangsknald. Politisk marketing er politisk kommunikation i en moderingsproces, hvor partier og politikere gør brug af kommercielle marketingsteknikker i kampen for at fastholde nuværende kunder og erobrere potentielle kunder. Helt konkret adskiller politisk kommunikation og politisk marketing sig fra hinanden således, at politisk marketing er mere kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling
Animation er vokset fra at være underholdning for børn til at blive et bredt anvendt medie i både film, spil, reklamer og digitale platforme. I oplægget vil eleverne blive præsenteret for animationens udvikling fra 1930’ernes cartoony 2D film til nutidens brede vifte af animationsmedier som claymation, stopmotion og 3D. I klassen vil vi se eksempler på hvordan animation er blevet brugt til at formidle emner, der ellers kan være svære at forstå med udgangspunkt i videoen ”Consent, it’s simple as tea” og den Oscar nominerede film ”Flugt”. Efterfølgende vil eleverne blive introduceret til grundlæggende animationsteori, såsom de 12 animationsprincipper, så eleverne kan få redskaber til at animere selv. Til sidst vil de skulle lave et udkast til en animation, via et storyboard, ud fra et givent tema. Storyboardopgavens tema kan tilpasses til et emne eleverne allerede arbejder med i et hvilket som helst fag.
Hvad er et menneske, og hvilke begrænsninger giver vores menneskelighed? Kan menneskets grænser overskrides, og er der nogle ting vi ikke bør pille ved? Oplægget er en løbende præsentation og diskussion omkring hvad mennesket er (og ikke er), der præsenterer en række nye og snart-kommende menneskelige forbedrings-teknologier, og de problemstillinger der følger med. Disse teknologier undersøges sideløbende ud fra konkrete tekniske egenskaber, og ud fra en mere spekulativ, filosofisk spørgen til hvad der sker når mennesket og teknologien smelter sammen. Emnet lægger op til en bred og evigt aktuel diskussion omkring relationen mellem mennesker teknologi, og henvender sig primært til de humanistiske og biologiske fag.
I dette oplæg introduceres elever til de fundamentale koncepter af softwareudvikling og problem-baseret læring, med formål at inspirere og udfordre eleverne til at prøve sig ad med nye tilgange til systematisk problemløsning. De gives en idé om hvordan de kan anvende dette i dagligdagen, samt hvordan benyttelse af disse færdigheder kan være brugbare på andre områder.
Dette gøres ved at konkretisere koncepterne på en fordøjelig måde, samt tilbyde dem de nødvendige redskaber til selv at tillære sig ny viden på området efter oplægget. Hertil anvendes der et fysisk workshop, med formål at give eleverne en erfaring på hvordan det er at arbejde med kode, uden nogen tidligere erfaring eller behov for IT kendskab. (Kan justeres alt efter behov)
Oplægget ind på flere generelle planlægningsaspekter, herunder:
Hvad planlægning er
Noget lovgivning ift. planlægning
Produktion af visse typer data
Kort - herunder farver og visualisering
Samt at man ikke kan planlægge for udvikling bare en person
Programmering bliver større og større i verdensbilledet, og det kan bruges til rigtig mange ting. I sammenløb med, at programmering bliver mere udbredt, så bliver det også mere tilgængeligt at lære.
I dette oplæg vil jeg give eleverne indblik i, hvor tilgængeligt programmering kan være, og give indsigt i hvilke døre det åbner op for, hvis man bare kan en lille smule.
Jeg vil undervise i basale programmerings koncepter såsom variabler, if-statements og loops i Python, og give eksempler på, hvordan disse kan bruges og genbruges.
Efter eleverne har lært dette, vil vi lave et Escape Room hvor eleverne skal, vha. programmering, “hacke” min hjemmeside for information og løse nogle gåder.
Internettet er i dag verdens største menneskeskabte system, med milliarder devices tilsluttet til det. F.eks. i form af smartphones, computere og tablets, som betyder langt de fleste mennesker bruger internettet på daglig basis. Men hvad er det egentlig der gør det muligt at sidde og se videoer fra amerikanske tiktokkers, købe ting fra et andet kontinent eller læse en japansk ph.d.-afhandling? Det vil dette oplæg prøve at skabe en forståelse for, ved hjælp af netværksteori med et kig på den fysiske del af internettet samt de protokoller der ligger bag. Desuden indeholder oplægget etiske dilemmaer som omhandler, hvordan internettet giver endeløse muligheder for at overvåge samfund, begå kriminalitet, føre krig eller sprede fake news.
I oplægget vil der blive undervist i designprocessen af mobilapps i sammenhæng med problembaseret læring. Eleverne får viden om designprincipper og hvordan man kan bruge dem til at opnå optimal brugervenlighed. Den første del af oplægget tager udgangspunkt i elevernes egen dagligdag. Her skal eleverne reflektere over hvordan de selv bruger mobilapps og overveje hvordan designprincipperne spiller ind.
I den anden del af oplægget får eleverne værktøjerne til at bygge deres egen app-prototype, baseret på en given problemstilling. Dette vil ske gennem browserprogrammet Marvel (kræver ingen tidligere erfaring). Derefter skal eleverne teste hinandens prototyper i mindre grupper og til sidst bliver der gennemgået eksempler fra eleverne i plenum.