Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.
Dette oplæg handler om stereotyper inden for STEM-uddannelser, hvor der er en opfattelse af, at kun mænd tilegner sig dette felt.
De studerende får indsigt i nogle statistiske undersøgelser, som viser fordelingen af mænd og kvinder på henholdsvis IT og Science uddannelser. Derudover kommer eleverne til at arbejde med nogle designmetoder som forventes at gribes an via naturvidenskabelige tilgange.
Hvad er en flygtning? Og hvordan forstår vi flygtninge gennem etik, såvel som politik? Vi lever i en globaliseret verden, hvor bevægelse på tværs af kloden aldrig har været lettere, men samtidig er vores tid også betegnet af det hidtil største antal mennesker på flugt fra menneskeskabte konflikter og naturkatastrofer. Dette oplæg vil belyse hvordan flygtninge som et juridisk koncept er defineret ud fra vedkommendes placering internt eller eksternt af nationalstaten. Undervisningen vil hovedsageligt være historisk baseret, hvor eleverne gennem dialog vil stifte bekendtskab med udvalgte historiske begivenheder og processer,
som i dag skaber rammerne for hvordan forholder os til mennesker på flugt gennem humanitarisme, politik og etik.
Internettet er usynligt for os når vi sidder med computeren eller smartphonen, men hvad ligger der bag ved vores Google-søgninger? Hvordan er internettet bygget op og hvor befinder ""skyen"" sig egentlig? Hvordan har internettet påvirket vores samfund og hverdag i de ca. 30 år vi som privatpersoner har haft adgang til nettet? Dette oplæg vil forklare internettets opbygning og det der ligger bag vores hverdag online. Vi er 4,5 milliarder internetbrugere, og det kræver enorme mængder energi at holde internettet kørende. Oplægget vil også kigge på hvad de store IT-virksomheder som Facebook og Google gør for at køre på renere energi, og hvordan internettet i fremtiden vil formes ud fra disse overvejelser og vores brug.
Overalt hvor vi bevæger os, ser vi at infrastrukturen afspejler bilismens dominans. Samfundet må gå på kompromis med bl.a. arealanvendelse og fremtidige mål, når bilismen dominerer. Bestemmer politikerne egentligt hvordan samfundet skal udvikles, eller domineres beslutningerne af vores mobilitetspraksis?
Oplægget tager fat på samfundets problematikker, som opstår med den dominerende mobilitetspraksis; bilismen. Praksisteori giver indsigt i en forståelse af, hvordan nye praksisser opstår og udvikles, så det bliver muligt at ændre den nuværende mobilitetspraksis i samfundet. Backcasting metoden bruges til at implementere et fremtidsscenarie, med en alternativ mobilitetspraksis, i en bæredygtig samfundsudvikling.
Samme studerende tilbyder også
Carlsberg er et af de firmaer der allerede genbruger deres glasflasker, hvor de skylles og herefter genpåfyldes, så hvorfor gør vi det ikke bare det samme med resten af glasemballagen?
Et mix af besværlighed, økonomi og aktører gør at genbrug glasemballagen ikke bliver implementeret lige nu.
Oplægget vil tage eleverne gennem det nuværende system for håndteringen af glasemballagen, samt hvad der skal til for at systemet kan ændres udelukkende til at emballagen genbruges, for kan det overhovedet lade sig gøre?
Hele verden skal designes, og det er vigtigt, at vi tænker bæredygtige metoder ind i denne proces. En af disse metoder er i stigende grad biomimetik. I biomimetik efterligner man naturen og dens kompleksitet i designprocessen. Naturen har brugt mange millioner år på at forfine vinger og edderkoppespind, hvorfor det er oplagt, at vi kigger på naturen, når vi skal udvikle ny teknologi. Der bliver undervejs i oplægget præsenteret konkrete eksempler, samt en problemstilling, som skal løses i grupper ved at anvende biomimetik. Oplægget har til formål, at gøre eleverne opmærksomme på den tværfaglige tilgang, en designproces ofte har, mellem de naturvidenskabelige fag.
I dagens samfund bliver ordet bæredygtighed brugt inden for mange forskellige sektorer. Firmaer reklamere med at deres produkter er bæredygtige på den ene eller den anden måde, men er det reelt set rigtigt? Eller er det hele bare greenwashing? I dette oplæg er der fokus på hvad bæredygtighed reelt set er, hvordan det bliver defineret og hvilke problematikker der opstår når man prøver at skabe balance mellem miljø, - social- og økonomiskbæredygtighed. Oplægget har også fokus på hvordan det at være bæredygtigt ikke er en konkurrence om hvem der kan udlede mindst CO2, men hvordan man kan tillægge sine vaner til at være mere bæredygtige uden at det går på kompromis med sin livstil.
Animation er vokset fra at være underholdning for børn til at blive et bredt anvendt medie i både film, spil, reklamer og digitale platforme. I oplægget vil eleverne blive præsenteret for animationens udvikling fra 1930’ernes cartoony 2D film til nutidens brede vifte af animationsmedier som claymation, stopmotion og 3D. I klassen vil vi se eksempler på hvordan animation er blevet brugt til at formidle emner, der ellers kan være svære at forstå med udgangspunkt i videoen ”Consent, it’s simple as tea” og den Oscar nominerede film ”Flugt”. Efterfølgende vil eleverne blive introduceret til grundlæggende animationsteori, såsom de 12 animationsprincipper, så eleverne kan få redskaber til at animere selv. Til sidst vil de skulle lave et udkast til en animation, via et storyboard, ud fra et givent tema. Storyboardopgavens tema kan tilpasses til et emne eleverne allerede arbejder med i et hvilket som helst fag.
Hvad er et menneske, og hvilke begrænsninger giver vores menneskelighed? Kan menneskets grænser overskrides, og er der nogle ting vi ikke bør pille ved? Oplægget er en løbende præsentation og diskussion omkring hvad mennesket er (og ikke er), der præsenterer en række nye og snart-kommende menneskelige forbedrings-teknologier, og de problemstillinger der følger med. Disse teknologier undersøges sideløbende ud fra konkrete tekniske egenskaber, og ud fra en mere spekulativ, filosofisk spørgen til hvad der sker når mennesket og teknologien smelter sammen. Emnet lægger op til en bred og evigt aktuel diskussion omkring relationen mellem mennesker teknologi, og henvender sig primært til de humanistiske og biologiske fag.
I dette oplæg introduceres elever til de fundamentale koncepter af softwareudvikling og problem-baseret læring, med formål at inspirere og udfordre eleverne til at prøve sig ad med nye tilgange til systematisk problemløsning. De gives en idé om hvordan de kan anvende dette i dagligdagen, samt hvordan benyttelse af disse færdigheder kan være brugbare på andre områder.
Dette gøres ved at konkretisere koncepterne på en fordøjelig måde, samt tilbyde dem de nødvendige redskaber til selv at tillære sig ny viden på området efter oplægget. Hertil anvendes der et fysisk workshop, med formål at give eleverne en erfaring på hvordan det er at arbejde med kode, uden nogen tidligere erfaring eller behov for IT kendskab. (Kan justeres alt efter behov)