Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Oplæggene fra Ingeniør og Naturvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som matematik, samfundsfag, historie, fysik, kemi, økonomi, teknologifag og innovation.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Billeder i tal

Rasmus Vestergaard Lykke, Matematik-Teknologi, AAU Aalborg

Vi ser, modtager eller sender hver dag digitale billeder over nettet – om det er gennem Facebook, Snapchat, Instagram eller et af tusindvis andre hjemmesider og applikationer. Med udviklingen af digitale kamera i vores smartphones bliver kvaliteten af disse billeder bedre og bedre. Men bedre kvalitet medfører også større filstørrelser. Så hvordan mindsker vi billedernes filstørrelse uden at ødelægge billedet? Og kan vi benytte matematik til dette?
Eleverne vil i dette oplæg – gennem en visuel præsentation med eksempler og gruppeopgaver – blive introduceret for, hvordan billeder repræsenteres på digitale enheder, samt få indblik den grundlæggende matematik, der ligger bag JPEG-billedkomprimeringsmetoden.

Oplægget er relevant for Matematik (B og A), Programmering og Informationsteknologi

 

Hvorfor overhovedet inddrage brugeren?

Peter Strandbech, Teknoantropologi, AAU Aalborg

Hvad har antropologi med teknologiudvikling at gøre og hvordan tænkes etik ind i designprocessen.
En central del af teknoantropologi er brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Brugerinddragelse bliver dog tit misforstået, til kun at handle om at lytte til eventuelle brugere. Det er derfor vigtigt at brugeren skal være en anerkendt og legitim deltager i designprocessen. Oplægget vil sætte fokus på hvad brugerinddragelse er, og hvordan det skaber værdi og kan være med til at udvikle etiske løsninger.
Eleverne får lov til at stifte bekendtskab med forskellige metoder i brugerinddragelse, hvor de skal arbejde i form af workshops og forsøge at skabe en prototype af en udvalgt teknologi.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Innovation, Teknikfag, Teknologifag

 

Machine Learning – Kan du slå din computer i tegn og gæt?

Barbara Martinovic, Matematik-teknologi, AAU Aalborg

Har Apples talegenkendelse Siri, Facebooks ansigtsgenkendelse og din e-mails spamfilter noget til fælles? De er alle gode eksempler på såkaldt ”Machine Learning” – det at lære en computer noget. I mit oplæg vil jeg vise eleverne en række eksempler på machine learning, og dykke ned ingeniørenes svar på en kunstig hjerne – de såkaldte neurale netværk. Eleverne vil få indblik i konceptet og matematikken bag når vi på klassen laver vores eget genkendelsessystem. Kan vi kende forskel på pigerne og drengene? Svaret er at finde i matematikken for et ”Goddag” fra Siri eller en sortret spam mail handler blot om sandsynlighedsregning. Til slut vil eleverne få mulighed for at afprøve Googles AI, når de på tid skal slå en computer i tegn og gæt.

Oplægget er relevant for Matematik på alle niveauer

 

En lysere fremtid igennem grøn energi

Nikolaj Clement, By,- Energi,- og Miljøplanlægning, AAU Aalborg

Oplægget vil tage udgangspunkt i Energiplanlægning, hvor eleverne skal forstå sammenspillet mellem el og varmesektoren, f.eks. hvor kommer strømmen og varmen fra, når vi enten tænder for en stikkontakt eller tager et brusebad. Langsigtede politiske planer og strategier ift. klimaproblematikken vil introduceres. Derudover vil løsninger til hvordan fremtidens energisystem kan se ud blive illustreret med henblik på stadigvæk at bibeholde en høj grad af forsyningssikkerhed. Der vil på klassen blive diskuteret, hvilke fordele og ulemper ved f.eks. en vindmølle. Oplægget vil primært tage udgangspunkt i fjernvarmesystemet og udfordringerne ved anvendelsen af fossile brændsler. Gruppearbejde vil indgå i undervisningen.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, historie og matematik

 

Etisk teknologivurdering - GPS tracking af demensramte personer

Jonas Lassen Eliassen, Teknoantropologi, AAU Aalborg

Nutidens mennesker er meget præget af teknologi. Teknologiens udvikling har effektiviseret et næsten ubegribeligt antal af processer, hvilket har ændret og til stadighed ændrer spillereglerne for os mennesker på jorden. GPS tracking er en af disse teknologier, hvor der i høj grad stilles moralske spørgsmål. Kan man tillade sig at tracke demente, hvis det redder liv, eller indebærer det mangel på respekt for den dementes autonomi? Hvordan kan teknologien videretænkes på en måde, hvor disse etiske problemer imødekommes? Eleverne vil møde etiske problemstillinger i forhold til teknologi, hvor de selv skal arbejde med idégeneringsmetoder til hvordan disse eventuelt kan identificeres og imødekommes gennem antropologiske og teknologiske metoder.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Filosofi og Teknologi (HTX)

 

Gør din hverdag mere intelligent

Jan Kjær Jørgensen, Robotics, AAU Aalborg

Vores dagligdag er fyldt med teknologi, som er skabt for at gøre livet nemmere for os. Elektronik og programmering er i konstant udvikling og bliver kombineret, i produktionen af alverdens smarte enheder og gadgets. Er disse produkter intelligente, selvom de ikke tænker som os mennesker? Vi skal arbejde med et konkret hverdagsproblem, og sammen, løse problemstillingen, ved brug af elektronik og programmering. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med et Arduino-projekt, som vil lære dem teknikker til selv at begyndte at gøre, lige præcis, deres daglige liv mere intelligent.
Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software

Oplægget er relevant for Fysik, Teknologi og Programmering

 

Anvendelse af drug carrier systemer til forbedret medicinsk behandling

Kaare Fogh Hounisen, Kemiteknologi, AAU Aalborg

En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Dette skyldes i mange tilfælde at medicinen skal optages i vores krop, for at den kan nå det eller de steder i kroppen, hvor den skal virke. Denne optagelsesvej har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. For at overkomme disse barrier formuleres de fleste medikamenter. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. En god formulering af et medikament er vigtigt for medikamentets effektivitet og i forbindelse med reduktion af bivirkninger. Oplægget omhandler drug carrier systemer til formulering af medikamenter.

Oplægget er relevant for Kemi, Biologi, Bioteknologi.

 

Fotokatalyse – Kemi eller magi

Jonas Lindholm Laursen, Kemiteknologi, AAU Aalborg

Kemi er noget vi omgiver os med, i mange forskellige sammenhænge, selv om vi ikke tænker over det. Et område indenfor kemien, der er relativt ukendt, men som har enormt potentiale, er fotokatalyse.
En fotokatalysator er i alt sin enkelthed, et stof der kan optage energien fra lys, og derefter bruge denne energi til at nedbryde uønskede stoffer, hvad enten det er medicinrester udledt til vandløb, eller bakterier på håndtag på sygehusene.
Dette oplæg vil gennem undervisning, diskussion, quiz og samtale, prøve på at give eleverne et indblik i hvad fotokatalysatorer er, hvordan de virker og hvordan de kan bruges til at løse forskellige problemstillinger, som kan berøre os i hverdagen.

Oplægget er relevant for Kemi, Fysik

 

Nanoteknologi gør science fiction til science fact

nicolai sennels, nanoteknologi, aau aalborg 

Vi bruger materialer til at bygge ting og opfinde, men hvad sker der når materialerne for en helt ny størrelsesorden? Nanomaterialer er en verden hvor kun fantasien sætter grænser og åbner for helt nye muligheder for fysik så vel som biologi og kemi. Gennem samtale, diskussion og forelæsning vil eleverne få et indblik i den verden som er nanoteknologi og hvordan man kan udnytte den lille størrelse, til at give ting helt nye egenskaber. En indsigt i state of the art hvor ikke kun størrelsen, men også strukturen har en indflydelse. Dette er oplægget for de naturvidenskabs interesserede som er nysgerrige om fremtidens muligheder og hvor selv Harry Potters usynlighedskappe går fra science fiction til science fact.

Oplægget er relevant for fysik, biologi og kemi. 

 

Lys, bredere end regnbuen

Magnus Undall-Behrend Djernæs, Nanoteknologi, AAU Aalborg

Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

Oplægget er relevant for Bioteknologi, Kemi, Fysik og Biologi

 

LEGO - Fra tegnebrættet til hele verden

Lars Damgaard Eskildsen, Globale Forretningssystemer, AAU Aalborg

Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO fungerer som virksomhed, og de vil blive præsenteret for de forskellige processer, der hjælper et produkt fra at være en idé på tegnebrættet til at blive distribueret i hele verden. For at give eleverne et visuelt indblik i LEGO, vil videoeksempler samt modeller og skitser blive vist. Dette giver eleverne en forståelse og motivation for selv at arbejde i en global virksomhed som LEGO.

Oplægget er relevant for Virksomhedsøkonomi, international økonomi, samfundsfag, samtidshistorie, innovation og erhvervsøkonomi

 

Biodiversitet - et livsvigtigt fundament

Cecilie Majgaard Skak Frederiksen, biologi, aau aalborg 

Vi glemmer, at vi kommer fra naturen og er afhængige af den! Brændstof, lægemidler og afgrøder udvindes fra naturen. Naturen bidrager også til mere skjulte elementer såsom vigtige næringsstofscykler. En del af en større sammenhæng! For 65 mio. år siden uddøde dinosaurerne. Tiderne skifter og nu står vi overfor den 6. masseuddøen; tab af biodiversitet grundet vores overforbrug af naturens ressourcer. Hvad kan vi gøre og hvordan hænger det sammen? Gennem flere stationer bliver elvenerne på en sjov og inddragende måde bekendte med centrale begreber, der giver en bredere forståelse af konceptet biodiversitet, samt gør eleven i stand til at gennemskue emnets kompleksitet. Formålet er at skærpe elevens nysgerrighed og opfordre til handling.

Oplægget er relevant for biologi.

 

Hvordan får vi strøm i stikkontakten?

Rikke Winberg, Energi (Mekatronik), AAU Aalborg

Strøm er en nødvendighed og selvfølge i dagens Danmark – men hvad sker der egentlig, fra vinden blæser, til stikkontakten leverer strøm til telefonen? Svaret er konvertering af energi. Oplægget vil indeholde en teknisk gennemgang af forskellige energiformer, og hvordan disse indgår i de processer, der muliggør en hverdag med strøm som en selvfølgelighed. Herunder belyses, hvilke energikilder der er mest hensigtsmæssige for en bæredygtig fremtid. Emnet undersøges i et teknisk perspektiv og giver en forståelse for, hvordan matematik og fysik er essentielle værktøjer til løsning af dagligdagens udfordringer samt samfundsrelevante miljøproblematikker. Undervisningen vil foregå som en blanding af tavleundervisning og inddragelse af eleverne.

Oplægget er relevant for Fysik og matematik

 

Ebola - Kan matematikken forudsige epidemiens udvikling?

Karina Esmine Ibsen, matematik, AAU AALBORG

Hvordan kan matematikken bruges som et redskab til at beskrive den verden, som vi lever i? Ebola epidemien hærger i Vestafrika, og mange er blevet ofre for sygdommen. Vil sygdommen fortsat sprede sig til andre områder eller aftager den på et tidspunkt? I så fald hvornår? Ved hjælp af matematisk modellering kan vi besvare disse spørgsmål og forudsige den øvre grænse for antallet af ofre.  Eleverne får mulighed for at opstille og sammenligne tre forskellige vækstmodeller, samt diskutere modellernes fordele og ulemper. Der vil derfor være fokus på, at eleverne får indsigt i matematikkens mange anvendelsesmuligheder.

Oplægget er relevant for matematik på alle niveauer.

 

"What does Laplace say?"

Morten Østergaard Nielsen, Matematik-Teknologi, AAU Aalborg

Franskmanden Pierre-Simon Laplace bestemte i 1785 en metode til at transformere differentialligninger, med henblik på at simplificere dem. I mit oplæg vil jeg præsentere eleverne for vigtigheden af differentialligninger, både inden for matematikken og ingeniørvidenskaben, hvorefter jeg vil introducere dem til Laplace-transformationen. Derudover vil jeg give et eksempel, hvor transformen virkelig kommer til sin ret. Nemlig ved analyse af elektroniske kredsløb.

Oplægget er relevant for matematik (A og B), fysik, kemi, biologi og bioteknologi. 

 

Ingeniørens byggesten – og hvordan vi anvender dem

ALEXANDER BARLO, Virksomhedsteknologi, AAU AALBORG

Er stål bare stål? Hvad sker der når vi trækker i noget? Hvorfor går ting i stykker når vi taber det?
Dette er blot nogle af de ting, man som maskiningeniør gør sig tanker omkring.
Igennem dette oplæg vil eleverne komme på en rejse ind i maskiningeniørens univers, hvor der tages fat i alt fra hvordan et materiales styrke defineres, hvordan viden om et emnes geometri kan anvendes til at designe produkt til hvordan sammenspillet mellem materiale og form anvendes.
Dette oplæg er en kombination af teori og praksis, så eleverne får lov til at afprøve teorier omkring f.eks. materialer, til at bestemme det nøjagtige materiale der er tale om.

Oplægget er relevant for design, innovation, teknologi og teknikfag.

 

FRA LOKAL UDLEDNING TIL GLOBALT MILJØ

JON PEDER BREDAHL, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

I Danmark bryster vi os tit af at have en høj miljømoral. EUs miljøagentur har hovedsæde i København, og Danmark har da også en relativt stor indflydelse på miljøpolitikken i EU. Men hvor stammer denne selvopfattelse fra?
Med klip fra arkivet får eleverne et indblik i skiftende miljøbegrebers rolle i den danske miljøpolitik. Vi ser nærmere på, hvordan hensigtsmæssig placering af tung industri og principper om fortynding er blevet erstattet af miljøledelsessystemer og principper om renere teknologi. Vi kommer ind på, hvordan ansvaret tidligere var hos stat og kommune, men i dag er hos forureneren selv. Eleverne får mulighed for selv at prøve kræfter med input-output modeller og beregning af konsekvenser ved spildevandsudledning.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, BIOLOGI, KEMI, FYSIK, MATEMATIK

 

Giftighed - hvad er det?

Sigrid Bjergbakke Fogh, Vand og Miljø, AAU AALBORG

I medierne kommer der ofte op med; 'Det her har vist sig at være giftigt' eller 'Dette stof er fundet i høje koncentrationer i drikkevandet'. Oplægget og undervisningen skal give eleverne - A: En værktøjskasse de kan 'bullshit' teste disse typer mediebeskeder med og B: En forståelse for hvordan giftstoffer fungerer og hvilke udfordringer det giver i samfundsmæssig forstand. Eleverne kommer til selv at skulle undersøge på nettet som en del af filosofien - learning by doing og via diskussion. De kommer til at lære, hvordan alkohol, som giftstof virker - og om princippet i frivillig risiko og livsrisiko blandt andet.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Biologi, Bioteknologi, Kemi, Samfundsfag

 

Et brag af en hverdag - Kemien alle praktiserer

Ivan Skaarup Bjerregaard, Kemi, AAU AALBORG

Dette oplæg giver en indsigt i hvordan vores hverdag er afhængig af kemi, hvor man både lærer det teoretiske og samtidig prøver det i praksis, hvor der er både forsøg med farver, ild og dem med knald i (uden at springe skolen i luften). Uden at tænke over det bruger man meget kemi i sin hverdag. Det er lige fra sæber til hudcreme. I sæber bruger man tensider til at kunne fjerne fedt med på overflader, hvor i ketchup bruger man emulgatorer til få en homogeniseret blanding af olie og vand. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. Desuden kan dette oplæg tilpasses sådan at selv dem med kun lidt naturvidenskabelige interesse, kan få en oplevelse de vil huske i lang tid. OBS: Det er en fordel, hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men er ikke noget krav.

Oplægget er relevant for Kemi, Biologi, Fysik

 

Proteiner – meget mere end hvad du putter i din shake

Bartosz Laczek, Bioteknologi, AAU AALBORG

Masseproduktion af terapeutiske proteiner helbreder og holder i dag millioner af mennesker i live. Danmarks andenstørste virksomhed Novo Nordisk producerer i dag halvdelen af verdens insulin, men hvordan er vi nået hertil? Dette oplæg har til formål at skærpe elevers forståelse af hvad et protein enlig er samt processen fra opdagelse til produktion af terapeutiske proteiner. Dette bliver gjort gennem et historisk indblik i insulins historie relateret til en fleksibel teoretisk præsentation. Eleverne kommer til at arbejde i grupper for at bearbejde teorien, og aktivt benytte den til at løse en case relateret til en sygdom forbundet med proteinmangel.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Biologi, Bioteknologi og Kemi

 

DET KALDER JEG GOD KEMI!

Jeppe Tværmose Munk, Kemiteknologi, AAU AALBORG

Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men er denne kritik er egentligt velbegrundet og kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
Målet med dette oplæg er at give et mere nuanceret indblik i hvordan en kemiingeniør ser og løser problemer for at gøre processerne grønnere eller mere sikre. Vi vil lære om industrier der har omstillet sig til grønnere metoder, og igennem case-arbejde vil vi selv forsøge at tage en kemiingeniørs briller på. Vi vil kigge på en desværre stadig meget "beskidt" industri, nemlig denim-industrien, og sammen finde på smarte løsninger til forbedre processerne.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Kemi, Samfundsfag, Teknologi, Biologi, Innovation, PLS teknikfag

 

Pengesedler i skraldespanden - Indblik i ressourcespild i det danske samfund

Karen N. Bollesen, By-, Energi- og Miljøplanlægning, aau aalborg

Forebyggelse af ressourcespild skal være en større del af vores samfund, fordi de naturlige reserver i verden med tiden vil blive udtømt. Derfor har jeg lavet et oplæg som vil få elevernes øjne op for ressourcespild i det danske samfund. Dette indebærer at få eleverne til at anse affald som en ressource, fremfor ubrugeligt skrot. Derfor præsenterer jeg eleverne for affaldshierarkiet, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Med disse værktøjer vil jeg fremhæve kompleksiteten ved at undgå ressourcespild, i henhold til hvornår i produktets levetid der kan forekomme forebyggelse af ressourcespild. Dette vil forhåbentligt medføre at eleverne får et mere nuanceret syn på ressourcer, og dermed affald, i det danske samfund.

Oplægget er relevant for mange forskellige gymnasiefag, såsom samfundsfag, kemi, dansk og engelsk

 

 

 

 

 

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

København

Cyber Security - Hvorfor kan vi ikke ændre vaner!

Ali Aziz, Operations & Innovation Management (Global Management & Cyber Security), AAU København

It-sikkerhed bliver et større og større problem. Dog er der ikke den samme udvikling i forståelsen af den i forhold til den samtidige teknologiske udvikling. Hvilke processer i os mennesker gør os ude er stand til at ændre vores vaner i forhold til it-sikkerhed og kan vi selv gøre noget for at forbedre sikkerheden online.

Eleverne får et indblik i både forandrings-ledelse og noget basalt teknik i hvordan kryptering f.eks. foregår, samtidig med at de får et indblik i hvor udsatte de måske selv er i forhold til de trusler der findes derude. Præsentationen skulle gerne munde ud i nogle elever der er blevet klogere på ikke kun de tekniske aspekter omkring it-sikkerhed, men også de etiske og moralske overvejelser de skal gøre sig online!

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, Matematik, Teknikfag, IT, Kommunikation/IT.

 

Hvor kommer bøffer fra?

Laurids Joos Mikkelsen, By-, energi- og miljøplanlægning, AAU København

Hvad skal der egentligt til for at forsyne et land som Danmark med bøffer? Og hvad har det af betydning for miljøet? Oplægget giver en anderledes vinkel på hvor bøffer kommer fra, og giver et bud på hvor bøffer kommer fra i fremtiden. Fødevareproblematikker gribes an fra et helhedsperspektiv for at skabe indblik i det komplekse samspil mellem mennesket og økosystemet. En tværfaglig tilgang vil give mulighed for diskussioner om økonomiske og miljømæssige prioriteter. Oplægget retter sig mod alle, der har interesse i forholdet mellem miljø, fødevarer og samfund, samt alle, der har interesse i globale ressourcestrømme og hvad disse har af samfundsmæssig betydning.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, Biologi, Naturgeografi, Geovidenskab, Geografi

 

BÆREDYGTIGE BYER

SINE VIVIAN SOLA OLESEN, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN 

Vores byer står overfor udfordringer både miljø-, klimamæssigt og socialt i takt med en stadig stigende urbanisering og et voksende ressourceforbrug. For at løse disse problemer, er der brug for tværfaglige løsninger! Oplægget vil give indsigt i, hvordan man i byplanlægningen arbejder ud fra en bæredygtigheds-tilgang på tværs af fagligheder for at løse disse problemer. Konkrete byplanlægningsprojekter vil blive undersøgt og udforsket ud fra bæredygtighed-begrebet for at forstå, hvordan der arbejdes med begrebet i en byplanlægningsmæssig sammenhæng. 

 

Insekter i et bæredygtigt perspektiv

Cathrine Winther, Bæredygtigt Design, AAU København

I 2050 står vi til at være 9,7 milliarder mennesker i verdenen, hvilket gør, at vi skal producere 70 % flere fødevarer, end vi gør i dag.
Men hvad kan vi gøre for at skubbe overstående i en bæredygtig retning?
Gennem oplægget vil eleverne blive introduceret til et bæredygtigt alternativ i forhold til madproduktionen og hvordan man ved at forandre folks vaner og rutiner, kan ændre praksisser. Via gruppeøvelse vil eleverne diskutere insekter som spiseligt produkt, samt brainstorme hvordan vi sikre, at insekter ikke bliver en passing trend, men forbliver en reel næringskilde i den vestlige verden.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Samfundsfag, Design, innovation, teknologi,

 

Vil du designe fremtiden? – Design Thinking som innovationsmetode

Oskar Jakobsen, Bæredygtigt Design, AAU København

Verden er i en rivende udvikling; teknologier, strukturer og normer ændres og udskiftes hurtigere end nogensinde før. Vil du være med til at sætte dit præg på denne udvikling?

For midt i, og til grund for denne udvikling står designeren, der med forskellige redskaber søger at designe fremtiden. Et af disse redskaber er Design Thinking. Design Thinking er en innovationsmetode der bliver brugt af flere store virksomheder, og som bunder i brugerinddragelse og i idéen om at fejl er noget man lærer af. Jeg vil sammen med eleverne gennemgå forskellige konkrete øvelser man bruger i Design Thinking, der kan give dem kompetencer indenfor brugerforståelse, problemdefinering, idégenerering og prototyping.

Oplægget er relevant for:Design, innovation, samfundsfag, psyokologi, erhvervsøkonomi

 

Hvordan forstår du BYEN?

Nicolai Billeskov Juulsager, landindspektørvidenskab, aau københavn 

I dagens samfund opleves der en øget urbanisering, og byerne har ikke oplevet en lignende udvikling. Samfundet har fået et behov for, at der kommer et øget fokus på byen og dens udvikling.
Byen er stedet, hvor vi bor og lever. Men byen, som et begreb, kan forstås og opfattes på mange forskellige måder. Ud fra et samfundsorienteret perspektiv vil eleverne blive undervist i, hvordan samfundet forstår byen. De vil få et indblik i, hvordan samfundet styrer og påvirker udviklingen af byerne. Eleverne vil stifte bekendtskab med byplanlæggerfaget, hvor de skal prøve at planlægge og forstå et område.

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, Samtidshistorie, Idehistorie, Geografi, Organisation og Teknikfag.