AAU logo

Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Ingeniør og Naturvidenskab

Oplæggene fra Ingeniør og Naturvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som matematik, samfundsfag, historie, fysik, kemi, økonomi, teknologifag og innovation.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Personlighed hos dyr

ANIKA, BIOLOGI, AAU AALBORG

Har din hund en personlighed? Det ville du nok sige ja til. Men hvad med en ko eller en løve i zoologisk have? Og hvilken rolle spiller det for avisprogrammer og dyrevelfærd? Dette oplæg handler om, hvordan man kan bestemme, om forskellige dyr har en personlighed, og hvorfor dette er vigtigt at bestemme. Eleverne lærer, hvordan man kan gennemføre adfærdsstudier og bruge den viden, man opnår igennem disse for at finde ud af, om dyrene har en personlighed, samt hvordan dette kan bruges til at forbedre dyrenes velfærd i fangeskab. Til sidst diskuteres det, hvordan man kan bruge denne viden i avisprogrammer. Dette oplæg kan holdes på tysk, hvor niveauet af det biologisk faglige tilpasses klassen.

RELEVANT FOR BIOLOGI og Tysk

 

Antibiotika resistens - fremtidens største dræber

ANNE, BIOLOGI, AAU AALBORG

Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Antibiotikaresistens påvirker størstedelen af den moderne medicinpraksis: alt fra behandling af bakterielle sygdomme til organtransplantation vil blive påvirket og derfor medfører antibiotikaresistens store konsekvenser for vores globale sundhed. Sammen med eleverne vil årsager og konsekvenser af antibiotikaresistens blive udforsket. Oplægget vil fokusere på udviklingen af antibiotika, hvordan og hvorfor bakterier bliver mere modstandsdygtige, samt hvordan et liv uden antibiotika ser ud.

RELEVANT FOR især BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

Fremtidens energisystem – Lagring, en del af vejen

STINE, ENERGI (MEKATRONIK), AAU AALBORG

Danmark har et mål om at være fri for fossile brændsler i 2050, men hvordan kan det lade sig gøre? Det betyder energinettet skal forsynes af vedvarende energikilder, som ofte er fluktuerende. Men hvordan sikrer vi så, at der ikke er strøm som vinden blæser? En del af svaret, kan være energilagering, men hvordan gør vi det?
Oplægget vil tage udgangspunkt i denne udfordring som vores fremtidige energisystem står overfor. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige lageringsmetoder, og undervisningen vil fokusere på hvilke energityper og beregninger der høre til. Eleverne vil stifte kendskab til og selv prøve kræfter med forskellige energiberegninger, og den vej få en forståelse for matematikken bag energilagering og konvertering.

RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

 

Har du jord i hovedet? – En introduktion til geoteknik

RASMUS, BYGGERI & ANLÆG, AAU AALBORG

I dette jordnære oplæg graver vi ned i geoteknikkens verden for at undersøge to almindelige funderingsmetoder: stribefundament og pælefundament. Herunder introduceres eleverne for hvad jord egentlig er, og hvordan geoteknikere beskriver jord. Dette gør eleverne i stand til, sidst i modulet, at anvende de fremlagte metoder til dimensionering af et stribe- eller pælefundament til et casehus. Vi snuser desuden lidt til bygningsingeniørens og geoteknikerens principper bag beregning af bygninger og fundamenter. Det er et krav til oplægget, at eleverne har en lommeregner. 

RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, TEKNIKFAG OG TEKNOLOGI

 

Hvad i alverden laver en ingeniør?

JESPER, BYGGERI OG ANLÆG, AAU AALBORG 

Oplægget vil give en smagsprøve på hvad det vil sige at være ingeniør, ved at introducere eleverne til de forskellige ingeniørdiscipliner indenfor byggeri og anlæg. Derefter skal eleverne arbejde med energimæssige problemstillinger for en case-bygning. For at udbedre problemerne, skal eleverne blandt andet arbejde med varmebalancer og bygningsfysik, for derefter at dimensionere og projektere løsningsforslag. Dette stiller krav til et sammenspil imellem det beregningstekniske, teoretiske og det praktiske indenfor byggeri og anlæg.
Oplægget vil indeholde tavleundervisning og gruppearbejde, hvilket vil blive opsamlet med en fælles diskussion og vurdering af gruppernes løsningsforslag.

RELEVANT FOR MATEMATIK, FYSIK, TEKNIKFAG OG TEKNOLOGI

 

Lys, bredere end regnbuen

MAGNUS, NANOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, KEMI, FYSIK OG BIOLOGI

 

Superleder - vejen til en grønnere fremtid

DANN, FYSIK MED SIDEFAG I MATEMATIK, AAU AALBORG

Opdagelsen af superledere har været epokegørende, og de anvendes bl.a. i MR-scannere, fusionreaktorer og magnettoge i Japan. Men potentialet i superledere er endnu større, hvilket gør dem til et af de helt store forskningsområder. I dette oplæg får eleverne viden om, hvordan superledere fungerer, hvorefter de anvender teorien i praksis ved selv at foretage eksperimenter med superledere. Vi vil sammen anvende vores nye viden til at se de mange muligheder, som findes i superlederteknologien.
Krav til oplægget: et laboratorium er nødvendigt.

RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

 

Et brag af en hverdag - kemien alle praktiserer

IVAN, KEMI, AAU AALBORG

Dette oplæg giver en indsigt i hvordan vores hverdag er afhængig af kemi, hvor man både lærer det teoretiske og samtidig prøver det i praksis, hvor der er både forsøg med farver, ild og dem med knald i (uden at springe skolen i luften). Uden at tænke over det bruger man meget kemi i sin hverdag. Det er lige fra sæber til hudcreme. I sæber bruger man tensider til at kunne fjerne fedt med på overflader, hvor i ketchup bruger man emulgatorer til få en homogeniseret blanding af olie og vand. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. Desuden kan dette oplæg tilpasses sådan at selv dem med kun lidt naturvidenskabelige interesse, kan få en oplevelse de vil huske i lang tid. OBS: Det er en fordel, hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men er ikke noget krav.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, FYSIK

 

Anvendelse af drug carrier systemer til forbedret medicinsk behandling

KAARE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Dette skyldes i mange tilfælde at medicinen skal optages i vores krop, for at den kan nå det eller de steder i kroppen, hvor den skal virke. Denne optagelsesvej har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. For at overkomme disse barrier formuleres de fleste medikamenter. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. En god formulering af et medikament er vigtigt for medikamentets effektivitet og i forbindelse med reduktion af bivirkninger. Oplægget omhandler drug carrier systemer til formulering af medikamenter.

RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI

 

Det kalder jeg god kemi!

JEPPE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men er denne kritik er egentligt velbegrundet og kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
Målet med dette oplæg er at give et mere nuanceret indblik i hvordan en kemiingeniør ser og løser problemer for at gøre processerne grønnere eller mere sikre. Vi vil lære om industrier der har omstillet sig til grønnere metoder, og igennem case-arbejde vil vi selv forsøge at tage en kemiingeniørs briller på. Vi vil kigge på en desværre stadig meget "beskidt" industri, nemlig denim-industrien, og sammen finde på smarte løsninger til forbedre processerne.

RELEVANT FOR KEMI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOLOGI, INNOVATION, PLS TEKNIKFAG

 

Proteiner – meget mere end hvad du putter i din shake

BARTOSZ, BIOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Masseproduktion af terapeutiske proteiner helbreder og holder i dag millioner af mennesker i live. Danmarks andenstørste virksomhed Novo Nordisk producerer i dag halvdelen af verdens insulin, men hvordan er vi nået hertil? Dette oplæg har til formål at skærpe elevers forståelse af hvad et protein enlig er samt processen fra opdagelse til produktion af terapeutiske proteiner. Dette bliver gjort gennem et historisk indblik i insulins historie relateret til en fleksibel teoretisk præsentation. Eleverne kommer til at arbejde i grupper for at bearbejde teorien, og aktivt benytte den til at løse en case relateret til en sygdom forbundet med proteinmangel.

RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG KEMI

 

Gode gener, hvad er mine odds? – Et oplæg om genetik

rikke, bioteknologi, aau aalborg

Hvordan ser min fremtid ud? Findes der vindere og tabere i det store gen-lotteri? Vores gener afslører blandt andet hvem vi er, hvor vi stammer fra og om vi er genetisk disponeret for visse sygdomme, eksempelvis alzheimers eller parkinsons. Private udbydere af genetiske tests har vundet frem, og det er derfor et relevant emne og italesætte, for der er vel ikke kun fordele ved at få foretaget genetiske tests? Dette oplæg omhandler hvad vi kan/ikke kan forudse ud fra vores genetik samt hvilke etiske problemstillinger der opstår, når private udbydere af genetiske tests melder sig på banen. Eleverne vil med dette oplæg få en introduktion til genetik, alt efter niveau, og arbejde med at diskutere og opsætte problemstillinger om et aktuelt emne.

relevant for bioteknologi, biologi og samfundsfag

 

Giftighed - hvad er det?

SIGRID, VAND OG MILJØ, AAU AALBORG

I medierne kommer der ofte op med; 'Det her har vist sig at være giftigt' eller 'Dette stof er fundet i høje koncentrationer i drikkevandet'. Oplægget og undervisningen skal give eleverne - A: En værktøjskasse de kan 'bullshit' teste disse typer mediebeskeder med og B: En forståelse for hvordan giftstoffer fungerer og hvilke udfordringer det giver i samfundsmæssig forstand. Eleverne kommer til selv at skulle undersøge på nettet som en del af filosofien - learning by doing og via diskussion. De kommer til at lære, hvordan alkohol, som giftstof virker - og om princippet i frivillig risiko og livsrisiko blandt andet.

RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI, KEMI, SAMFUNDSFAG

 

Vand - Verdens Vigtigste Ressource

ANNIKA, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU AALBORG

Hvad ville der ske, hvis vi løb tør for rent drikkevand, og hvad kan vi gøre for at beskytte vandressourcen? Der er steder i verden, hvor vandmangel er en reel trussel, og hvor disse spørgsmål står øverst på dagsordenen. Med en voksende verdensbefolkning, forurening og klimaforandring, er mangel på drikkevand en udfordring, vi i fællesskab bør adressere. Dette oplæg vil tage afsæt i problematikkerne omkring overudnyttelse og forurening af vandressourcen. Eleverne vil diskutere konsekvenserne heraf, og de vil få et indblik i hvilke redskaber, staten kan anvende til at beskytte vores vand. Eleverne vil tages med på en rejse gennem vandforbruget i deres egen hverdag, og få et indblik i hvad de selv kan gøre for at beskytte vandressourcen. 

RELEVANT FOR ALLE - ISÆR SAMFUNDSFAG OG GEOVIDENSKAB 

 

Lego - fra tegnebrættet til hele verden

LARS, GLOBALE FORRETNINGSSYSTEMER, AAU AALBORG

Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO fungerer som virksomhed, og de vil blive præsenteret for de forskellige processer, der hjælper et produkt fra at være en idé på tegnebrættet til at blive distribueret i hele verden. For at give eleverne et visuelt indblik i LEGO, vil videoeksempler samt modeller og skitser blive vist. Dette giver eleverne en forståelse og motivation for selv at arbejde i en global virksomhed som LEGO.

RELEVANT FOR VIRKSOMHEDSØKONOMI, INTERNATIONAL ØKONOMI, SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE, INNOVATION OG ERHVERVSØKONOMI

 

Billeder i tal

RASMUS, MATEMATIK-TEKNOLOGI, AAU AALBORG

Vi ser, modtager eller sender hver dag digitale billeder over nettet – om det er gennem Facebook, Snapchat, Instagram eller et af tusindvis andre hjemmesider og applikationer. Med udviklingen af digitale kamera i vores smartphones bliver kvaliteten af disse billeder bedre og bedre. Men bedre kvalitet medfører også større filstørrelser. Så hvordan mindsker vi billedernes filstørrelse uden at ødelægge billedet? Og kan vi benytte matematik til dette?
Eleverne vil i dette oplæg – gennem en visuel præsentation med eksempler og gruppeopgaver – blive introduceret for, hvordan billeder repræsenteres på digitale enheder, samt få indblik den grundlæggende matematik, der ligger bag JPEG-billedkomprimeringsmetoden.

RELEVANT FOR MATEMATIK (B OG A), PROGRAMMERING OG INFORMATIONSTEKNOLOGI

 

Høretab - hvad ville en ingeniør gøre?

KRISTIAN, MATEMATIk-TEKNOLOGI, AAU AALBORG 

Præsentationen gør op med fordomme og uvidenhed om ingeniørers arbejde. Der igennem bliver teknologiske og sociale aspekter af høretab berørt, for: Vi bliver ældre og ældre og det resulterer i gradvis nedsat hørelse, hvilket har store sociale konsekvenser for de, som har et høretab. Dette oplæg præsenterer en gruppe ingeniørers arbejde med en ny metode, hvorpå høretab kan behandles. Eleverne gøres kunstigt døve, sålede de kan opleve, hvor kraftfuldt et værktøj denne nye metode er. Det er et underholdende, sjovt og lærerigt oplæg, hvor der tages udgangspunkt i en rigtig case, og hvor alle kan være med uanset studieretning eller niveau.
Krav: Højtalere er et krav. 

RELEVANT FOR NATURVIDENSKABELIGE FAG

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

København

Co-design – et redskab til kreativitet og samarbejde

STINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN 

Hvad er design egentligt - handler det kun om æstetik og form, eller er det mere end det? Og hvad kan en designingeniør? I dette oplæg går vi tættere på begrebet ”design”. Elevernes forståelse af begrebet bliver udfordret, og der åbnes op for forskellige måder at se det det på. I særdeleshed vil der være fokus på ingeniørdesign, her i blandt co-design og brugerinddragelse. Igennem en gruppeøvelse med eleverne vil jeg aktivere deres kreative side og få dem til at arbejde med forskellige aspekter af co-design. Derigennem vil de forhåbentligt få en forståelse for, hvorfor brugerinvolvering er essentielt for et vellykket design. Oplægget er relevant for alle, som har interesse for kreativ udvikling, teknologi og design, men også for dem med interesse for mennesker og samspillet imellem dem.

RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG OG BILLEDKUNST

 

pRODUKTERS MILJØEFFEKTER AND WHERE TO FIND THEM

kASPER hOLST, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

Dette er et oplæg som vil tage fat i én måde at arbejde med produktudvikling som er bæredygtig. For mange firmaer og organisationer er det fremtiden at kunne brande sig som ”bæredygtige”, det er dog et uhåndgribeligt og udefinerbart ord. Derfor kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Som produktudvikler kan man se på flere forskellige aspekter af produktets miljøpåvirkninger. En metode, som vil blive undervist i, er en gennemgang af et produkts livscyklus, eller livsforløb.
Der vil i oplægget være øvelser med eleverne, hvor man identificerer produkters miljøeffekter i de forskellige faser det gennemgår, og til slut en brainstorming øvelse som skal arbejde hen mod et løsningskoncept.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DESIGN, INNOVATION, TEKNOLOGI

 

Det bæredygtige produkt - vælger vi bæredygtigt eller tror vi det blot?

CHARLOTTE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

Hvordan fungerer bæredygtighed i år 2019? Oplægget giver indblik i hvordan bæredygtighed bliver defineret i ingeniørernes verden. Samt hvordan vi i praksis kan anvende produkter på vidt forskellige måder og med vidt forskellige formål. Bæredygtighed er fremtiden og er det der bliver nævnt når vi taler om hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvordan kan vi tage små bæredygtige valg i vores hverdag, der kan have betydning i det større billede. Eleverne vil få kompetencer til at forstå bæredygtighed i et større perspektiv, samt få nøglekompetencer til hvordan de kan foretage bæredygtige valg i hverdagen.

RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, ERHVERVSØKONOMI

 

Det’ meka bæredygtigt

AMANDA, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

Det bliver mere og mere nødvendigt at tænkte bæredygtigt og det kræves derfor at vi tager det bæredygtige valg i vores hverdag. Det kan dog være uoverskueligt at finde ud af, hvad det valg egentlig er. Oplægget vil give eleverne et indblik i MEKA-analysen og hvordan denne kan bruges til at vurdere bæredygtigheden af et produkt - og dermed hjælpe dem til at tage det bæredygtige valg. Oplægget vil derudover give dem en forståelse for den indvirkning deres egne handlinger kan have på bæredygtigheden i et produkts livscyklus og hvilke muligheder de har for at handle bæredygtigt.

RELEVANT FOR MATEMATIK, SAMFUNDSFAG, BIOLOGI OG INNOVATION

 

Insekter i et bæredygtigt perspektiv

CATHRINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

I 2050 står vi til at være 9,7 milliarder mennesker i verdenen, hvilket gør, at vi skal producere 70 % flere fødevarer, end vi gør i dag.
Men hvad kan vi gøre for at skubbe overstående i en bæredygtig retning?
Gennem oplægget vil eleverne blive introduceret til et bæredygtigt alternativ i forhold til madproduktionen og hvordan man ved at forandre folks vaner og rutiner, kan ændre praksisser. Via gruppeøvelse vil eleverne diskutere insekter som spiseligt produkt, samt brainstorme hvordan vi sikre, at insekter ikke bliver en passing trend, men forbliver en reel næringskilde i den vestlige verden.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DESIGN, INNOVATION, TEKNOLOGI

 

 Alternativt tilbyder samme studerende også:

 

VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL – Fra top down til Bottom up

CATHRINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

I alle afskygninger bliver Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling brugt, som et stærkt værktøj når det kommer til den bæredygtige omstilling. Men fungerer en top down vision, som noget borger og virksomheder i realiteten kan forholde sig til, eller bliver verdensmålene mere brugt som et buzz-word i den bæredygtige diskussion? Gennem et designspil vil eleverne prøve kræfter med metoden Design Thinking hvor de i teams, gennem en lyn design-sprint, skal forvandle verdensmålene til hverdagsmål for forskellige borgergrupper.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DESIGN, INNOVATION, TEKNOLOGI

 

Greenwashing: Et beskidt kneb i en glohed bæredygtighedsdebat

Victor Hede Nielsen, Bæredygtigt Design, AAU København

Greenwashing er blevet et udbredt fænomen verden over som et resultat af hård markedskonkurrence og en glohed bæredygtighedsdebat. Men hvordan kan man som forbruger gennemskue virksomheders vildledende markedsføring af produkter og services, som fremstår mere bæredygtige end de egentlig er? Dette oplæg vil klæde eleverne på til netop den udfordring.  Oplægget vil tage udgangspunkt i en præsentation af samfundsaktuelle eksempler af fænomenet og tilmed forklare hvad man som forbruger skal være opmærksom på. Eleverne vil undervejs i præsentationen få mulighed for at bringe deres viden i spil gennem en mindre øvelse. I anden halvdel af oplægget vil eleverne for alvor blive sat på prøve, da de gennem en kreativ designøvelse selv får lov til at arbejde med fænomenet, med den forventning om, at de i fremtiden vil kunne gennemskue, når virksomheder benytter sig af tom markedsføring.

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, design og innovation
 


Internettets energiforbrug og fremtidens internet

Molly Bay Christensen, Bæredygtigt design, AAU København

Internettet er usynligt for os når vi sidder med computeren eller smartphonen, men hvad ligger der bag ved vores Google-søgninger? Hvordan er internettet bygget op og hvor befinder ""skyen"" sig egentlig? Hvordan har internettet påvirket vores samfund og hverdag i de ca. 30 år vi som privatpersoner har haft adgang til nettet? Dette oplæg vil forklare internettets opbygning og det der ligger bag vores hverdag online. Vi er 4,5 milliarder internetbrugere, og det kræver enorme mængder energi at holde internettet kørende. Oplægget vil også kigge på hvad de store IT-virksomheder som Facebook og Google gør for at køre på renere energi, og hvordan internettet i fremtiden vil formes ud fra disse overvejelser og vores brug                          

Oplægget er relevant for: Innovation, samfundsfag, teknologi

 

Teknologi og bæredygtighed - i virkeligheden

PATRICK, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØbENHAVN

Der er mange der tror, de ved hvad man taler om, når man snakker om teknologier, og at man skal gøre dem mere bæredygtige, men hvad er en teknologi? Og hvad er bæredygtighed? Jeg vil undervise eleverne i, hvordan man kan designe en teknologi med fokus på bæredygtighed. Dette vil jeg hjælpe med at svare på, samt vise hvordan vi på AAU CPH arbejder med et projekt, hvor vi designer en bæredygtig løsning på et problem. Jeg vil gennemgå hvordan man kan tænke mere bæredygtigt, og at man ikke kun skal tænke miljøet ind i bæredygtighed, og hvordan et design af en teknologi kan være udformet. 

RELEVANT FOR TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION OG SAMFUNDSFAG

 

Er mikroalger løsning for vores miljøproblemer?

CHRISTINE, BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI, AAU KØBENHAVN

Mikroalger kan bl. a. bruges til plast-, farvestoffer- og biodieselproduktion. Med fotosyntesen tager mikroalger kulstoffet i stedet for fossile kilder fra luften, hvilket er bedre for miljøet end fossile brændstoffer. Men der er også ulemper ved det, f. eks. den industrielle kultivering af mikroalger. Eleverne får vist forskellige muligheder for at bruge algerne, men også udfordringer ved det. I diskussionsrunden kan de komme med deres egne ideer til det.

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG KEMI

 

Mobilitetspraksisser – Domineres samfundet af bilismen?

Sofie Koefoed, By-, Energi- og Miljøplanlægning, AAU Københav

Overalt hvor vi bevæger os, ser vi at infrastrukturen afspejler bilismens dominans. Samfundet må gå på kompromis med bl.a. arealanvendelse og fremtidige mål, når bilismen dominerer. Bestemmer politikerne egentligt hvordan samfundet skal udvikles, eller domineres beslutningerne af vores mobilitetspraksis? 
Oplægget tager fat på samfundets problematikker, som opstår med den dominerende mobilitetspraksis; bilismen. Praksisteori giver indsigt i en forståelse af, hvordan nye praksisser opstår og udvikles, så det bliver muligt at ændre den nuværende mobilitetspraksis i samfundet. Backcasting metoden bruges til at implementere et fremtidsscenarie, med en alternativ mobilitetspraksis, i en bæredygtig samfundsudvikling.

Oplægget er relevant for: Naturvidenskab, Samfundsfag, Innovation

 

Evolution - mekanismerne bag hvem vi er og hvem vi bliver til

MORTEN, BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI, AAU KØBENHAVN

Hvordan startede livet på Jorden? Alt levende har udviklet sig siden dette øjeblik. Men hvornår begynder livet og hvornår slutter det? Og hvordan forholder vi os til de etiske og moralske dilemmaer vi står i? Dette oplæg handler om de mekanismer der har drevet den udvikling som de levende gennemgår. Fra videnskabelige teorier og faktuel viden har vi kortlagt og forstået evolution. Men den viden har åbnet vores øjne til nye problemer. Emnet vil ende ud i samfundsrelaterede diskussioner om aktuelle problemstillinger på verdensplan samt helt ned til vores eget personlige liv. 

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, SUNDHED, VIDENSKABSTEORI OG TEKNOLOGI

 

Et fossilfrit energisystem - hvorfor og hvordan

ISABELLA, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Olie, kul og naturgas udgør stadig en overvejende del af energimixet, men grundet deres klimatiske påvirkning er det dog helt essentielt at mindske forbruget af disse ressourcer. Dette gøres ved at omstille til alternative energikilder, såsom sol, vind og biomasse - men det er lettere sagt end gjort! Der gives igennem oplægget et indblik i energisystemets opbygning og historie, hvilket belyser muligheder og barrierer ved omstillingen til et fossilfrit energisystem. Hertil løses der opgaver med udgangspunkt i energisystemet og forskellige energikilder. Løbende vil der være fokus på energiplanlæggerens rolle i omstillingen.

relevant for GEOGRAFI, SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FYSIK, MATEMATIK

 

Værdisætning af menneskeliv og prisen på CO2: Hvordan samfundsøkonomi påvirker projekter på energiområdet

FREDERICK S., BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Afsættet for oplægget er etablering af fjernvarmeforsyning, men dette er kun for at sætte rammen for komplekse beslutninger på energiområdet. Disse komplekse beslutninger styres af samfundsøkonomien. Derfor introduceres eleverne for konceptet med samfundsøkonomi herunder penge, der ikke nødvendigvis skifter hånd, men stadig er en del af beslutningsgrundlaget. En central del af oplægget vil gå mere i dybden med, hvad en eksternalitet er, og hvordan disse styrer mange finansielle beslutninger på ikke bare energiområdet, men også transport-, sundheds- og affaldsområderne m.fl. Eleverne vil blive præsenteret for hvilke konkrete eksternaliteter, der anvendes på energiområdet, hvor der vil være mulighed for at diskutere deres grundlag for værdisætning og tilstedeværelse (om de burde bruges eller ej). Centrale antagelser (nettoafgiftsfaktor, skatteforvridningstab, diskonteringsrente, undladelse af scrap-værdi m.fl.) vil også blive præsenteret samt formlen for beregning af netto nutidsværdi med dertilhørende tilbagediskontering. Til sidst bliver eleverne præsenteret for en fiktiv, men ikke en utænkelig, case med et forslag om udskiftning af individuel varmeforsyning til fjernvarmeforsyning. Eleverne skal ændre i satser for eksternaliteter og antagelser i samfundsøkonomien for denne fiktive case.

RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, SAMFUNDSFAG, GEOVIDENSKAB, GEOGRAFI OG ERHVERVSØKONOMI

 

Alternativt tilbyder samme studerende også:

 

Fremtidens energisystem og elektrificering: Hvordan fjernvarme kan bidrage til Smart Energy System og 100% VE

FREDERICK S., BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Dette oplæg introducerer eleverne for begrebet Smart Energy System, og hvordan fjernvarmen spiller ind. Forskellige varmekilder, brændsler og teknologiske løsninger med deres fordele og ulemper præsenteres for eleverne, og vi snakker undervejs om samme. Undervejs vil central regulering også kort ridses op, f.eks. hvordan geotermi kan være en ulempe iht. fjernvarmelovgivningens hvile i sig selv-princip, brændselsbindinger, forsyningssikkerhed o. lign.

De vil også blive præsenteret for nogle begreber og elementer i energiplanlægningen (f.eks. grund-, mellem- og spidslast, peakshaving, kraftvarmeproduktion, elektrificering, handel af el på Nordpool osv.).

Til sidst skal eleverne selv dimensionere en varmeforsyning til deres gymnasium, hvor de skal møde deres gymnasiums varmeforbrug, mens deres varmeforsyning skal søge den mindst mulige miljøpåvirkning samt omkostninger. I den mere kvalitative del af deres opgave skal de til sidst præsentere deres valg af varmeforsyning for hinanden, hvor de også skal argumentere for valget af deres varmekilder ud fra et systemperspektiv dvs. hvordan deres varmeforsyning spiller ind i fremtidens energisystem. Eleverne skal ikke selv regne, men nærmere prøve forskellige kombinationer og dimensionering af varmekilder og reflektere over konsekvenserne af den valgte dimensionering.

relevant for fysik, geografi, geovidenskab og erhvervsøkonomi.

 

 

Se også...