AAU logo

Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Ingeniør og Naturvidenskab

Oplæggene fra Ingeniør og Naturvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som matematik, samfundsfag, historie, fysik, kemi, økonomi, teknologifag og innovation.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

  • +

    Antibiotika resistens - fremtidens største dræber

    ANNE, BIOLOGI, AAU AALBORG

    Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Antibiotikaresistens påvirker størstedelen af den moderne medicinpraksis: alt fra behandling af bakterielle sygdomme til organtransplantation vil blive påvirket og derfor medfører antibiotikaresistens store konsekvenser for vores globale sundhed. Sammen med eleverne vil årsager og konsekvenser af antibiotikaresistens blive udforsket. Oplægget vil fokusere på udviklingen af antibiotika, hvordan og hvorfor bakterier bliver mere modstandsdygtige, samt hvordan et liv uden antibiotika ser ud.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE UNGE, DA DET ER ET STORT GLOBALT PROBLEM MEN ER ISÆR RELEVANT FOR FAGENE BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

  • +

    Anvendelse af drug carrier systemer til forbedret medicinsk behandling

    KAARE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

    En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Dette skyldes i mange tilfælde at medicinen skal optages i vores krop, for at den kan nå det eller de steder i kroppen, hvor den skal virke. Denne optagelsesvej har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. For at overkomme disse barrier formuleres de fleste medikamenter. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. En god formulering af et medikament er vigtigt for medikamentets effektivitet og i forbindelse med reduktion af bivirkninger. Oplægget omhandler drug carrier systemer til formulering af medikamenter.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI.

  • +

    Billeder i tal

    RASMUS, MATEMATIK-TEKNOLOGI, AAU AALBORG

    Vi ser, modtager eller sender hver dag digitale billeder over nettet – om det er gennem Facebook, Snapchat, Instagram eller et af tusindvis andre hjemmesider og applikationer. Med udviklingen af digitale kamera i vores smartphones bliver kvaliteten af disse billeder bedre og bedre. Men bedre kvalitet medfører også større filstørrelser. Så hvordan mindsker vi billedernes filstørrelse uden at ødelægge billedet? Og kan vi benytte matematik til dette?
    Eleverne vil i dette oplæg – gennem en visuel præsentation med eksempler og gruppeopgaver – blive introduceret for, hvordan billeder repræsenteres på digitale enheder, samt få indblik den grundlæggende matematik, der ligger bag JPEG-billedkomprimeringsmetoden.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK (B OG A), PROGRAMMERING OG INFORMATIONSTEKNOLOGI

  • +

    Biodiversitet - et livsvigtigt fundament

    CECILIE, BIOLOGI, AAU AALBORG 

    Vi glemmer, at vi kommer fra naturen og er afhængige af den! Brændstof, lægemidler og afgrøder udvindes fra naturen. Naturen bidrager også til mere skjulte elementer såsom vigtige næringsstofscykler. En del af en større sammenhæng! For 65 mio. år siden uddøde dinosaurerne. Tiderne skifter og nu står vi overfor den 6. masseuddøen; tab af biodiversitet grundet vores overforbrug af naturens ressourcer. Hvad kan vi gøre og hvordan hænger det sammen? Gennem flere stationer bliver elvenerne på en sjov og inddragende måde bekendte med centrale begreber, der giver en bredere forståelse af konceptet biodiversitet, samt gør eleven i stand til at gennemskue emnets kompleksitet. Formålet er at skærpe elevens nysgerrighed og opfordre til handling.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOLOGI.

  • +

    Det kalder jeg god kemi!

    JEPPE, KEMITEKNOLOGI, AAU AALBORG

    Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men er denne kritik er egentligt velbegrundet og kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
    Målet med dette oplæg er at give et mere nuanceret indblik i hvordan en kemiingeniør ser og løser problemer for at gøre processerne grønnere eller mere sikre. Vi vil lære om industrier der har omstillet sig til grønnere metoder, og igennem case-arbejde vil vi selv forsøge at tage en kemiingeniørs briller på. Vi vil kigge på en desværre stadig meget "beskidt" industri, nemlig denim-industrien, og sammen finde på smarte løsninger til forbedre processerne.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR KEMI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOLOGI, INNOVATION, PLS TEKNIKFAG

  • +

    Dit liv styret af algoritmer – fra morgenrutine til livsvalg

    KRISTIAN, SOFTWARE, AAU AALBORG 

    Maskinlæring og algoritmer er igennem de sidste par år blevet omdiskuteret en hel del og er blevet buzzwords for mange. 
    I dag, er maskinlæring og algoritmer, blevet en stor del af vores hverdag. Algoritmer er overalt om så om det er når du gennemgår din morgenrutine, eller når du bestiller en vare på nettet. Algoritmer kan, i et sammenspil med maskinlæring, opnå helt utænkelige ting og de påvirker din hverdag mere end du lige tror. Hvad er en algoritme og hvad er maskinlæring overhovedet? I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret, for hvad algoritmer er, hvordan de påvirker os dag til dag og hvorfor de er vigtige. Eleverne vil opnå viden omkring forskellige algoritmer og hvordan maskinlæring fungerer på et grundlæggende plan.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, PROGRAMMERING, SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

  • +

    Et brag af en hverdag - kemien alle praktiserer

    IVAN, KEMI, AAU AALBORG

    Dette oplæg giver en indsigt i hvordan vores hverdag er afhængig af kemi, hvor man både lærer det teoretiske og samtidig prøver det i praksis, hvor der er både forsøg med farver, ild og dem med knald i (uden at springe skolen i luften). Uden at tænke over det bruger man meget kemi i sin hverdag. Det er lige fra sæber til hudcreme. I sæber bruger man tensider til at kunne fjerne fedt med på overflader, hvor i ketchup bruger man emulgatorer til få en homogeniseret blanding af olie og vand. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. Desuden kan dette oplæg tilpasses sådan at selv dem med kun lidt naturvidenskabelige interesse, kan få en oplevelse de vil huske i lang tid. OBS: Det er en fordel, hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men er ikke noget krav.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR KEMI, BIOLOGI, FYSIK

  • +

    Fra lokal udledning til globalt miljø

    JON, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    I Danmark bryster vi os tit af at have en høj miljømoral. EUs miljøagentur har hovedsæde i København, og Danmark har da også en relativt stor indflydelse på miljøpolitikken i EU. Men hvor stammer denne selvopfattelse fra?
    Med klip fra arkivet får eleverne et indblik i skiftende miljøbegrebers rolle i den danske miljøpolitik. Vi ser nærmere på, hvordan hensigtsmæssig placering af tung industri og principper om fortynding er blevet erstattet af miljøledelsessystemer og principper om renere teknologi. Vi kommer ind på, hvordan ansvaret tidligere var hos stat og kommune, men i dag er hos forureneren selv. Eleverne får mulighed for selv at prøve kræfter med input-output modeller og beregning af konsekvenser ved spildevandsudledning.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, BIOLOGI, KEMI, FYSIK, MATEMATIK

  • +

    Giftighed - hvad er det?

    SIGRID, VAND OG MILJØ, AAU AALBORG

    I medierne kommer der ofte op med; 'Det her har vist sig at være giftigt' eller 'Dette stof er fundet i høje koncentrationer i drikkevandet'. Oplægget og undervisningen skal give eleverne - A: En værktøjskasse de kan 'bullshit' teste disse typer mediebeskeder med og B: En forståelse for hvordan giftstoffer fungerer og hvilke udfordringer det giver i samfundsmæssig forstand. Eleverne kommer til selv at skulle undersøge på nettet som en del af filosofien - learning by doing og via diskussion. De kommer til at lære, hvordan alkohol, som giftstof virker - og om princippet i frivillig risiko og livsrisiko blandt andet.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI, KEMI, SAMFUNDSFAG

  • +

    Gør din hverdag mere intelligent

    JAN, ROBOTICS, AAU AALBORG

    Vores dagligdag er fyldt med teknologi, som er skabt for at gøre livet nemmere for os. Elektronik og programmering er i konstant udvikling og bliver kombineret, i produktionen af alverdens smarte enheder og gadgets. Er disse produkter intelligente, selvom de ikke tænker som os mennesker? Vi skal arbejde med et konkret hverdagsproblem, og sammen, løse problemstillingen, ved brug af elektronik og programmering. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med et Arduino-projekt, som vil lære dem teknikker til selv at begyndte at gøre, lige præcis, deres daglige liv mere intelligent.
    Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK, TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING

  • +

    Hvad i alverden laver en ingeniør?

    JESPER, BYGGERI OG ANLÆG, AAU AALBORG 

    Oplægget vil give en smagsprøve på hvad det vil sige at være ingeniør, ved at introducere eleverne til de forskellige ingeniørdiscipliner indenfor byggeri og anlæg. Derefter skal eleverne arbejde med energimæssige problemstillinger for en case-bygning. For at udbedre problemerne, skal eleverne blandt andet arbejde med varmebalancer og bygningsfysik, for derefter at dimensionere og projektere løsningsforslag. Dette stiller krav til et sammenspil imellem det beregningstekniske, teoretiske og det praktiske indenfor byggeri og anlæg.
    Oplægget vil indeholde tavleundervisning og gruppearbejde, hvilket vil blive opsamlet med en fælles diskussion og vurdering af gruppernes løsningsforslag.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, FYSIK, TEKNIKFAG OG TEKNOLOGI

  • +

    Høretab - hvad ville en ingeniør gøre?

    KRISTIAN, MATEMATI-TEKNOLOGI, AAU AALBORG 

    Præsentationen gør op med fordomme og uvidenhed om ingeniørers arbejde. Der igennem bliver teknologiske og sociale aspekter af høretab berørt, for: Vi bliver ældre og ældre og det resulterer i gradvis nedsat hørelse, hvilket har store sociale konsekvenser for de, som har et høretab. Dette oplæg præsenterer en gruppe ingeniørers arbejde med en ny metode, hvorpå høretab kan behandles. Eleverne gøres kunstigt døve, sålede de kan opleve, hvor kraftfuldt et værktøj denne nye metode er. Det er et underholdende, sjovt og lærerigt oplæg, hvor der tages udgangspunkt i en rigtig case, og hvor alle kan være med uanset studieretning eller niveau. OBS: Højtalere er et krav. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR NATURVIDENSKABELIGE FAG

  • +

    Lego - fra tegnebrættet til hele verden

    LARS, GLOBALE FORRETNINGSSYSTEMER, AAU AALBORG

    Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO fungerer som virksomhed, og de vil blive præsenteret for de forskellige processer, der hjælper et produkt fra at være en idé på tegnebrættet til at blive distribueret i hele verden. For at give eleverne et visuelt indblik i LEGO, vil videoeksempler samt modeller og skitser blive vist. Dette giver eleverne en forståelse og motivation for selv at arbejde i en global virksomhed som LEGO.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR VIRKSOMHEDSØKONOMI, INTERNATIONAL ØKONOMI, SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE, INNOVATION OG ERHVERVSØKONOMI

  • +

    Lys, bredere end regnbuen

    MAGNUS, NANOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

    Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
    Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, KEMI, FYSIK OG BIOLOGI

  • +

    Pengesedler i skraldespanden - indblik i ressourcespild i det danske samfund

    KAREN, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU AALBORG

    Forebyggelse af ressourcespild skal være en større del af vores samfund, fordi de naturlige reserver i verden med tiden vil blive udtømt. Derfor har jeg lavet et oplæg som vil få elevernes øjne op for ressourcespild i det danske samfund. Dette indebærer at få eleverne til at anse affald som en ressource, fremfor ubrugeligt skrot. Derfor præsenterer jeg eleverne for affaldshierarkiet, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Med disse værktøjer vil jeg fremhæve kompleksiteten ved at undgå ressourcespild, i henhold til hvornår i produktets levetid der kan forekomme forebyggelse af ressourcespild. Dette vil forhåbentligt medføre at eleverne får et mere nuanceret syn på ressourcer, og dermed affald, i det danske samfund.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MANGE FORSKELLIGE GYMNASIEFAG, SÅSOM SAMFUNDSFAG, KEMI, DANSK OG ENGELSK

  • +

    Proteiner – meget mere end hvad du putter i din shake

    BARTOSZ, BIOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

    Masseproduktion af terapeutiske proteiner helbreder og holder i dag millioner af mennesker i live. Danmarks andenstørste virksomhed Novo Nordisk producerer i dag halvdelen af verdens insulin, men hvordan er vi nået hertil? Dette oplæg har til formål at skærpe elevers forståelse af hvad et protein enlig er samt processen fra opdagelse til produktion af terapeutiske proteiner. Dette bliver gjort gennem et historisk indblik i insulins historie relateret til en fleksibel teoretisk præsentation. Eleverne kommer til at arbejde i grupper for at bearbejde teorien, og aktivt benytte den til at løse en case relateret til en sygdom forbundet med proteinmangel.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG KEMI

  • +

    Den sjette masseuddøen - bliver vi de næste dinosaurer?

    ANIKA, BIOLOGI, AAU AALBORG

    I naturen er der smukke landskaber, som er præget af en rigt væld af forskellige dyre- og plantearter, som er resultatet af millioner af års udvikling.
    Men hvis arterne bliver ved med at dø i den hastighed, som de gør lige nu, ødelægges samspillet i naturen. Men hvorfor er det et problem? Kan jeg ikke bare være ligeglad? Nej! I dette oplæg vil vi gå igennem de ting, vi egentlig får ud af naturen – udover, at den er pæn at kigge på. Eleverne lærer, hvordan forskellige arter påvirker hinanden, og hvad der egentlig sker i et økosystem, hvis en art uddør. Til sidst diskuteres, hvad vi kan gøre i vores hverdag, for at problemet ikke bliver lige så stort, som det ser ud til lige nu.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOLOGI

  • +

    Fremtidens energisystem – Lagring, en del af vejen

    STINE, ENERGI (MEKATRONIK), AAU AALBORG

    Danmark har et mål om at være fri for fossile brændsler i 2050, men hvordan kan det lade sig gøre? Det betyder energinettet skal forsynes af vedvarende energikilder, som ofte er fluktuerende. Men hvordan sikrer vi så, at der ikke er strøm som vinden blæser? En del af svaret, kan være energilagering, men hvordan gør vi det?
    Oplægget vil tage udgangspunkt i denne udfordring som vores fremtidige energisystem står overfor. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige lageringsmetoder, og undervisningen vil fokusere på hvilke energityper og beregninger der høre til. Eleverne vil stifte kendskab til og selv prøve kræfter med forskellige energiberegninger, og den vej få en forståelse for matematikken bag energilagering og konvertering.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

  • +

    Har du jord i hovedet? – En introduktion til geoteknik

    RASMUS, BYGGERI & ANLÆG, AAU AALBORG

    I dette jordnære oplæg graver vi ned i geoteknikkens verden for at undersøge to almindelige funderingsmetoder: stribefundament og pælefundament. Herunder introduceres eleverne for hvad jord egentlig er, og hvordan geoteknikere beskriver jord. Dette gør eleverne i stand til, sidst i modulet, at anvende de fremlagte metoder til dimensionering af et stribe- eller pælefundament til et casehus. Vi snuser desuden lidt til bygningsingeniørens og geoteknikerens principper bag beregning af bygninger og fundamenter. Det er et krav til oplægget, at eleverne har en lommeregner. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, TEKNIKFAG OG TEKNOLOGI.

  • +

    Superleder - vejen til en grønnere fremtid

    DANN, FYSIK MED SIDEFAG I MATEMATIK, AAU AALBORG

    Opdagelsen af superledere har været epokegørende, og de anvendes bl.a. i MR-scannere, fusionreaktorer og magnettoge i Japan. Men potentialet i superledere er endnu større, hvilket gør dem til et af de helt store forskningsområder. I dette oplæg får eleverne viden om, hvordan superledere fungerer, hvorefter de anvender teorien i praksis ved selv at foretage eksperimenter med superledere. Vi vil sammen anvende vores nye viden til at se de mange muligheder, som findes i superlederteknologien.
    Krav til oplægget: et laboratorium er nødvendigt.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK OG MATEMATIK

  • +

    Vand - Verdens Vigtigste Ressource

    ANNIKA, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU AALBORG

    Hvad ville der ske, hvis vi løb tør for rent drikkevand, og hvad kan vi gøre for at beskytte vandressourcen? Der er steder i verden, hvor vandmangel er en reel trussel, og hvor disse spørgsmål står øverst på dagsordenen. Med en voksende verdensbefolkning, forurening og klimaforandring, er mangel på drikkevand en udfordring, vi i fællesskab bør adressere. Dette oplæg vil tage afsæt i problematikkerne omkring overudnyttelse og forurening af vandressourcen. Eleverne vil diskutere konsekvenserne heraf, og de vil få et indblik i hvilke redskaber, staten kan anvende til at beskytte vores vand. Eleverne vil tages med på en rejse gennem vandforbruget i deres egen hverdag, og få et indblik i hvad de selv kan gøre for at beskytte vandressourcen. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE, DA DET ER EN GLOBAL UDFORDRING, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG OG GEOVIDENSKAB 

     

     

     

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

København

  • +

    Co-design – et redskab til kreativitet og samarbejde

    STINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØVENHAVN 

    Hvad er design egentligt - handler det kun om æstetik og form, eller er det mere end det? Og hvad kan en designingeniør? I dette oplæg går vi tættere på begrebet ”design”. Elevernes forståelse af begrebet bliver udfordret, og der åbnes op for forskellige måder at se det det på. I særdeleshed vil der være fokus på ingeniørdesign, her i blandt co-design og brugerinddragelse. Igennem en gruppeøvelse med eleverne vil jeg aktivere deres kreative side og få dem til at arbejde med forskellige aspekter af co-design. Derigennem vil de forhåbentligt få en forståelse for, hvorfor brugerinvolvering er essentielt for et vellykket design. Oplægget er relevant for alle, som har interesse for kreativ udvikling, teknologi og design, men også for dem med interesse for mennesker og samspillet imellem dem.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG OG BILLEDKUNST

  • +

    Det bæredygtige produkt - vælger vi bæredygtigt eller tror vi det blot?

    CHARLOTTE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN.

    Hvordan fungerer bæredygtighed i år 2019? Oplægget giver indblik i hvordan bæredygtighed bliver defineret i ingeniørernes verden. Samt hvordan vi i praksis kan anvende produkter på vidt forskellige måder og med vidt forskellige formål. Bæredygtighed er fremtiden og er det der bliver nævnt når vi taler om hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvordan kan vi tage små bæredygtige valg i vores hverdag, der kan have betydning i det større billede. Eleverne vil få kompetencer til at forstå bæredygtighed i et større perspektiv, samt få nøglekompetencer til hvordan de kan foretage bæredygtige valg i hverdagen.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, INNOVATION, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, ERHVERVSØKONOMI

  • +

    Er mikroalger løsning for vores miljøproblemer?

    CHRISTINE, BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Mikroalger kan bl. a. bruges til plast-, farvestoffer- og biodieselproduktion. Med fotosyntesen tager mikroalger kulstoffet i stedet for fossile kilder fra luften, hvilket er bedre for miljøet end fossile brændstoffer. Men der er også ulemper ved det, f. eks. den industrielle kultivering af mikroalger. Eleverne får vist forskellige muligheder for at bruge algerne, men også udfordringer ved det. I diskussionsrunden kan de komme med deres egne ideer til det.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG KEMI

  • +

    Evolution - mekanismerne bag hvem vi er og hvem vi bliver til

    MORTEN, BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI, AAU KØBENHAVN

    Hvordan startede livet på Jorden? Alt levende har udviklet sig siden dette øjeblik. Men hvornår begynder livet og hvornår slutter det? Og hvordan forholder vi os til de etiske og moralske dilemmaer vi står i?

    Dette oplæg handler om de mekanismer der har drevet den udvikling som de levende gennemgår. Fra videnskabelige teorier og faktuel viden har vi kortlagt og forstået evolution. Men den viden har åbnet vores øjne til nye problemer. 

    Emnet vil ende ud i samfundsrelaterede diskussioner om aktuelle problemstillinger på verdensplan samt helt ned til vores eget personlige liv. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, SUNDHED, VIDENSKABSTEORI OG TEKNOLOGI

  • +

    Insekter i et bæredygtigt perspektiv

    CATHRINE, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN

    I 2050 står vi til at være 9,7 milliarder mennesker i verdenen, hvilket gør, at vi skal producere 70 % flere fødevarer, end vi gør i dag.
    Men hvad kan vi gøre for at skubbe overstående i en bæredygtig retning?
    Gennem oplægget vil eleverne blive introduceret til et bæredygtigt alternativ i forhold til madproduktionen og hvordan man ved at forandre folks vaner og rutiner, kan ændre praksisser. Via gruppeøvelse vil eleverne diskutere insekter som spiseligt produkt, samt brainstorme hvordan vi sikre, at insekter ikke bliver en passing trend, men forbliver en reel næringskilde i den vestlige verden.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DESIGN, INNOVATION, TEKNOLOGI

  • +

    Bæredygtig byggeri, fra plan til praksis

    FREDERIK, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING

    Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.  

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI, BIOLOGI OG ANDRE NATURFAGLIGE FAG

  • +

    Et fossilfrit energisystem - hvorfor og hvordan

    ISABELLA, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Olie, kul og naturgas udgør stadig en overvejende del af energimixet, men grundet deres klimatiske påvirkning er det dog helt essentielt at mindske forbruget af disse ressourcer. Dette gøres ved at omstille til alternative energikilder, såsom sol, vind og biomasse - men det er lettere sagt end gjort!

    Der gives igennem oplægget et indblik i energisystemets opbygning og historie, hvilket belyser muligheder og barrierer ved omstillingen til et fossilfrit energisystem. Hertil løses der opgaver med udgangspunkt i energisystemet og forskellige energikilder. Løbende vil der være fokus på energiplanlæggerens rolle i omstillingen.

    Oplægget er relevant for: GEOGRAFI, SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FYSIK, MATEMATIK

  • +

    Fjernvarme er en af nøglerne til 100% vedvarende energi

    FREDERICK, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Når vi snakker grøn omstilling taler vi tit om vindmøller og elbiler, men få er opmærksomme på den danske fjernvarmeforsynings vigtige rolle. I dette oplæg vil eleverne få indblik i et komplekst område med flere facetter, og de introduceres til fremtidens mulige fjernvarmeforsyning herunder Smart Energy Systems og det integrerede energisystem.
    Området rummer diskussioner og problematikker, teknologiske såvel juridisk-etiske: Er biomasse CO2-neutralt, hvordan lagres varme, og hvad er samfundsøkonomi?
    Afhængigt af elevernes eget valg vil der enten fokuseres mere på reguleringen af sektoren og samfundsøkonomi, eller de teknologiske løsninger, og prøve kræfter med dimensionering af varmekilder samt selskabsøkonomi.

    Oplægget er relevant for: FYSIK, MATEMATIK, SAMFUNDSFAG, GEOVIDENSKAB, GEOGRAFI OG ERHVERVSØKONOMI

  • +

    Teknologi og bæredygtighed - i virkeligheden

    PATRICK, BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØVENHAVN

    Der er mange der tror, de ved hvad man taler om, når man snakker om teknologier, og at man skal gøre dem mere bæredygtige, men hvad er en teknologi? Og hvad er bæredygtighed? Jeg vil undervise eleverne i, hvordan man kan designe en teknologi med fokus på bæredygtighed. Dette vil jeg hjælpe med at svare på, samt vise hvordan vi på AAU CPH arbejder med et projekt, hvor vi designer en bæredygtig løsning på et problem. Jeg vil gennemgå hvordan man kan tænke mere bæredygtigt, og at man ikke kun skal tænke miljøet ind i bæredygtighed, og hvordan et design af en teknologi kan være udformet. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION OG SAMFUNDSFAG

  • +

    Vandforvaltning i byer

    ALEXANDRA PORRAZZO, SUSTAINABLE CITIES, AAU KØBENHAVN

    Vand er et essentielt element i vores liv og i vores byer. Vand er ikke kun vigtigt for vores krop og hygiene - vi rejser for eksempel også gennem det, vi fragter vores produkter og affald gennem vandet, og det giver næsten endeløse rekreative muligheder. Men hvordan håndterer vi rent faktisk vores vand? Når hav-niveauer stiger, og regnfald bliver hyppigere og kraftigere, hvordan kan vi så se vand som en mulighed og en løsning snarere end et stort problem?

    Oplægget giver eleverne indsigt i hvordan forskellige byer rundt i omkring verden anlægger forskellige arkitektoniske, planlægningsmæssige, historiske, kulturelle og politiske perspektiver på vandhåndtering. Derudover vil der være mulighed for at eleverne kan diskutere, undersøge og fremlægge om København med særligt fokus på hvad København gør og planlægger at gøre med alt det vand, der kommer i de kommende årtier.

  • +

    What's for dinner?

    METTE, BY-, ENERGI-, OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

    Verden står på nuværende tidspunkt overfor en lang række menneskeskabte problemer, der påvirker Jorden. Verdens naturressourcer forbruges ud fra økonomiske interesser uden tanke for bæredygtighed. Der er derfor brug for nytænkning og handling ift. hvordan naturressourcerne kan forvaltes mere bæredygtigt.

    Med udgangspunkt i oksekød, vil dette oplæg give eleverne lov til at smage på hvilke muligheder der er, når det kommer til at forvalte fødevareforbruget og produktionen, alternativer til dette, hvordan det kan implementeres i et samfund og ikke mindst bæredygtighedsbegrebet. Oplægget vil derfor give eleverne en bedre forståelse for forholdet mellem miljø, fødevarer og samfund.

    Oplægget er relevant for: Naturvidenskab, Innovation, samfundsfag

Se også...