Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Ingeniør og Naturvidenskab

Oplæggene fra Ingeniør og Naturvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som matematik, samfundsfag, historie, fysik, kemi, økonomi, teknologifag og innovation.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Jarvis – Hvornår får jeg min egen personlige assistent?

Emil, robotteknologi, aau aalborg 

De fleste kender til Iron-mans personlige assistent, Jarvis. En fiktionel kunstig intelligens, med personlighed, og evnen til at hjælpe Tony Stark. Men hvad er kunstig intelligens egentlig, og hvor langt er vi fra at kunne konstruere et system som Jarvis?
Med udgangspunkt i simple mekanismer fra menneskehjernen som har inspireret kunstig intelligens, vil eleverne blive introduceret til konceptet, ud fra en ingeniørs perspektiv. Teorien vil skabe grundlag for at løse logisk-matematiske opgaver, som viser problemstillingen i at implementere kunstig intelligens. Oplægget giver således eleverne et kig ind under motorhjelmen, og et indtryk af hvad de kan forvente af kunstig intelligens - og hvornår de kan forvente at få deres egen Jarvis.

Relevant for Teknologi, Programmering, Matematik, Mekatronik, Teknologihistorie

 

Uden hjerne, uden blod – hvordan fungerer den?

Alex, biologi, aau aalborg 

Nøglearter er et mærkat der gives til arter, som har en unik og afgørende rolle i et økosystem. Den første identificeret nøgleart er en som vi ikke regner med, har en afgørende rolle, nemlig søstjernen. Men hvordan kan et dyr uden hjerne og uden blod havde en afgørende effekt på økosystemet? Dette er det centrale spørgsmål i dette oplæg. Igennem dissektion af søstjerner vil eleverne få indsigt i hvordan sådan en søstjerne fungerer og derved også hvordan den kan have en stor effekt på økosystemet.

Krav: Bakker/skærebræt til dissektion (1 til hver gruppe på ca. 4)

relevant for Biologi, Bioteknologi 

 

Glad tarmflora og glad psyke - er det, det samme?

Christian, Biologi med sidefag i psykologi, aau aalborg. 

Antallet af danskere der diagnosticeres med psykiske lidelser som fx depression og angst er steget markant de seneste årtier. En effektiv og populær behandling til dette er psykoterapi, men hvad nu hvis løsningen ikke blot er at fokusere på menneskets psyke? Hvad nu hvis, vi er nødt til at rette blikket mod helbredet af andre arter end os selv? Fx mod de mikroorganismer der lever i vores tarm. Forskning viser, at mikroorganismer i tarmsystemet kan påvirke menneskers humør og udvikling af psykisk sygdom. Det lyder måske absurd, men efter dette oplæg håber jeg det virker åbenlyst. 

På baggrund af forskning fra de sidste 20 år introduceres eleverne, gennem oplæg og gruppearbejde, til de biologiske mekanismer bag dette psykologiske fænomen.

Relevant for Biologi, bioteknologi, psykologi

At fiske efter nye antistoffer med kræft på krogen

Isabell, Bioteknologi, Aalborg

Metastatisk kræft en af de største syndere i forhold til globale dødsfald. At kunne opdage metastase af kræft tidligt sænker dødeligheden heraf betydeligt, men der findes ikke mange pålidelige metoder hertil. Bioteknologiske metoder tillader os at fiske efter nye antistoffer med kræftceller på krogen, hvilket giver ophav til identificering af flere biomarkører, som kan bruges diagnosticering af metastatisk kræft. Dette oplæg skal give eleverne indsigt i, hvad det ingeniørvidenskabelige i bioteknologi kan bestå af samt en forståelse af antistoffers opbygning og egenskaber. Dette vil blive gjort gennem aktiviteter, der skal øge elevernes forståelse af aminosyrer og deres interaktioner og hvorledes det resulterer i antistoffers specificitet. Oplægget er lavet således det kan tilpasses 1.g, 2.g og 3.g, faglig baggrund og afhængigt af niveau.

Relevant for Bioteknologi, biologi, kemi

 

Alternative proteinkilder - Kommer fremtidens kød fra laboratoriet?

Frederik, bioteknologi, AAU AALBORG 

Global opvarmning er et stort punkt på den politiske, teknologiske og akademiske dagsorden. Den konventionelle landbrugsindustri er en stor klimasynder og med flere problemer tilknyttet til sig, undersøges i stigende grad hvordan teknologier kan løse fødevareindustriens problemer og fremtidssikre fødevaresektoren bæredygtigt. I bioteknologiens verden udvikles der nu alternativer til konventionelle proteinkilder. Gennemgang af disse spændende nye innovative alternativer, som plantebaseret ”kød”, præcisionsfermentering og kødkultivering giver mulighed for at diskutere problemstillinger indenfor klima, antropologi, filosofi og fødevareteknologi. Et emne med så meget ”kød på” giver rig mulighed for at tilpasse til flere studieretninger.

Relevant for Bioteknologi, Biologi, Geovidenskab, Teknologi

 

GODE GENER, HVAD ER MINE ODDS? – ET OPLÆG OM GENETIK

RIKKE, BIOTEKNOLOGI, AAU AALBORG

Hvordan ser min fremtid ud? Findes der vindere og tabere i det store gen-lotteri? Vores gener afslører blandt andet hvem vi er, hvor vi stammer fra og om vi er genetisk disponeret for visse sygdomme, eksempelvis alzheimers eller parkinsons. Private udbydere af genetiske tests har vundet frem, og det er derfor et relevant emne og italesætte, for der er vel ikke kun fordele ved at få foretaget genetiske tests? Dette oplæg omhandler hvad vi kan/ikke kan forudse ud fra vores genetik samt hvilke etiske problemstillinger der opstår, når private udbydere af genetiske tests melder sig på banen. Eleverne vil med dette oplæg få en introduktion til genetik, alt efter niveau, og arbejde med at diskutere og opsætte problemstillinger om et aktuelt emne.

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI OG SAMFUNDSFAG

 

En nano-skalaeret verden

Katrine, Nanoteknologi, AAU AALBORG 

Nanoteknologi er en knap så kendt videnskab, men som anvendes og ses i det meste i hverdagen. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af nanoteknologi. Eleverne vil blive introduceret til en vinkling af nanoteknologi i både en kemisk og fysisk retning. Der vil blive arbejdet med magnetisme og krystaller, hvor eleverne får praktiske eksempler at forholde sig til (demonstrationsøvelser kan også være en  mulighed). Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.

Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt

Relevant for Fysik, kemi og biologi

 

Smartphone – personlig assistent eller identitetstyv?

Sif Bjerre Lindby, matematik-teknologi, aau aalborg

Pr. 2021 ejer 90 % af danskere en smartphone. På vores smartphones giver ansigtsgenkendelse adgang til en lang række private oplysninger og apps, f.eks. netbank, helbredsoplysninger, e-Boks og MobilePay. Uden at vide, hvordan ansigtsgenkendelse virker, stoler vi på, at teknologien kan beskytte vores mest følsomme data. Derfor vil eleverne blive præsenteret for de matematiske og ingeniørfaglige områder, der danner grundlag for konstruktion af ansigtsgenkendelse. De faglige områder omfatter vektor- og matrixalgebra, digitale billeder samt farveteori, sampling og datareduktion. Desuden indbyder oplægget til refleksion over vores (mis)brug af teknologi, herunder de etiske overvejelser, der ligger til grund for udviklingen af ny teknologi.

relevant for Matematik, Fysik, Teknologi, IT-fag

 

Er biler bæredygtige, bare fordi de kører på el?

Kasper, Mekanik og produktion, AAU aalborg

På den politiske dagsorden snakkes der meget omkring bæredygtig transport, og her fylder elbiler meget, men er alle elbiler virkelige lige bæredygtige? Eleverne bliver introduceret til modellering af virkeligheden ud fra Newtons anden lov. Ud fra den opstilles en model for WLTP test scenariet, der kan forudsige hvor mange Wh pr. km en given bil vil bruge. Til sidst inddrages eleverne i validering og optimering af modellen ud fra eksisterende elbilers energiforbrug.

relevant for matematik og fysik

 

A repellion, an army of magnets

Mikkel Mortensen, Fyisk med sidefag i matematik

I fysikkens forunderlige verden, er fænomener og verden som helhed oftest beskrevet med ligninger og systemer, men den kan oftest også forklares let. Et af disse fænomener som skal være primus motor i dette oplæg er magnetisme, som skal hjælpe os med at undersøge og forklare halv-ledere. Her dækkes begreberne for ledere og insulatorer, og deres gode og dårlige egenskaber først, for at dække halv-lederens karakteristika. Der vil blive introduceret metoden, Van-Der Pauw metoden, som er en metode til at beskrive resistivitet og Hall-mobility af lederen, og hvordan doping af materialer enten forværrer eller forbedrer dem. Alt efter klassens matematiske niveau, kan det modificeres, så alle kan være med.

relevant for fysik og matematik 

 

Støj på linjen - et oplæg om støjreducering

nikolai, matematik-teknologi, AAU aalborg 

Signalbehandling er en nyere videnskab, som bruges til dagligt gennem elektroniske apparater såsom mobiltelefoner, computere og TV. Oplægget vil gennemgå de vigtigste pointer i signalbehandlingen, og eleverne vil blive introduceret til de problemstillinger, der vil opstå, når man arbejder med digitale signaler kontra analoge signaler. Støjreducering af lydsignaler vil blive behandlet, og relevansen af støjreducering i vores dagligdag pointeres også. Sidst vil eleverne på egen krop opleve et støjet signal blive støjreduceret, og eleverne vil være med til at vurdere, hvor meget støj man kan fjerne fra signalet, uden at kvaliteten af det originale signal komprimeres for meget.

Krav: Der skal være højttalere i lokalet. 

relevant for matematik, fysik, teknologi og programmering.

 

Hvorfor knækker min knage ikke?

Andreas, mekanik og produktin, AAU AALBORG 

Hver dag når man kommer hjem fra dagens strabadser, hænger man sin jakke på en knage. De fleste kender nok til det, at det heller ikke er den eneste jakke der hænger på knagen. Men hvor mange jakker skal der egentlig til, før knagen knækker? Denne simple virkelighedsnære undren vil blive undersøgt, og der vil drages paralleller til nogle af de mange andre situationer, hvor der er anvendt dimensioneringsberegninger under designprocessen. Der undervises i centrale begreber indenfor området ved brug af medbragte føleøvelser, hvilket skal give eleverne en forståelse af, hvad det vil sige at være ingeniør. Oplægget kan tilpasses til alle årgange og efter matematisk niveau.

Relevant for især matematik, fysik, teknologi, teknikfag, innovation og design

 

Hvad har en termostat, strømforsyning og drone til fælles?

Jonas, Energi Mekatronik, AAU AALBORg 

Mange af de systemer og teknologier der udvikles i dag anvender feedback fra deres output til at bestemme deres input, hvilket gør dem til lukket sløjfe regulerede systemer. Om det er vindmøller, robotter, eller termostaten i radiatoren, så er de styret af en regulator, der hele tiden måler på systemet. Dette gør reguleringsteknik til en central del af mange ingeniørers værktøjskasse, da regulering bruges både til at styre eksisterende systemer, men også designe nye som er velfungerende og effektive. Eleverne vil få kendskab til lukket sløjfe regulering og vil efter matematisk niveau blive introduceret til PID regulering, som er den hyppigst anvendte form for regulering.

Relevant for Matematik og Fysik

 

Mechatronics - Kunsten at designe systemer

Kristian, Energiingeniør - Mechatronics specialisering, AAU AALBORG

Mekatroniske systemer er systemer der både har mekaniske og elektriske elementer og dækker derfor over en bred vifte af produkter, lige fra biler til robotter. Mechatronics beskæftiger sig med alle delprocesser der indgår i design af disse systemer og gør derfor brug af mange klassiske ingeniørdiscipliner såsom matematik, mekanik, elektronik, regulering og programmering. Eleverne vil på klasseundervisningsdagen blive introduceret til alle de delprocesser der indgår i design af et mekatronisk system. Eleverne vil også selv prøve kræfter med at den mekatroniske arbejdsproces, og få et indblik i hvilke færdigheder en dygtig ingeniør besidder. Klasseundervisningen kan justeres alt efter det matematiske niveau af klassen, så alle kan være med.

Relevant for Matematik og Fysik.

 

Oplæg fra Ingeniør- og Naturvidenskabeligt Fakultet

København

Internettets energiforbrug og fremtidens internet

Molly Bay Christensen, Bæredygtigt design, AAU København

Internettet er usynligt for os når vi sidder med computeren eller smartphonen, men hvad ligger der bag ved vores Google-søgninger? Hvordan er internettet bygget op og hvor befinder ""skyen"" sig egentlig? Hvordan har internettet påvirket vores samfund og hverdag i de ca. 30 år vi som privatpersoner har haft adgang til nettet? Dette oplæg vil forklare internettets opbygning og det der ligger bag vores hverdag online. Vi er 4,5 milliarder internetbrugere, og det kræver enorme mængder energi at holde internettet kørende. Oplægget vil også kigge på hvad de store IT-virksomheder som Facebook og Google gør for at køre på renere energi, og hvordan internettet i fremtiden vil formes ud fra disse overvejelser og vores brug.                         

Oplægget er relevant for: Innovation, samfundsfag, teknologi

 

Mobilitetspraksisser – Domineres samfundet af bilismen?

Sofie, By-, Energi- og Miljøplanlægning, AAU København

Overalt hvor vi bevæger os, ser vi at infrastrukturen afspejler bilismens dominans. Samfundet må gå på kompromis med bl.a. arealanvendelse og fremtidige mål, når bilismen dominerer. Bestemmer politikerne egentligt hvordan samfundet skal udvikles, eller domineres beslutningerne af vores mobilitetspraksis? 
Oplægget tager fat på samfundets problematikker, som opstår med den dominerende mobilitetspraksis; bilismen. Praksisteori giver indsigt i en forståelse af, hvordan nye praksisser opstår og udvikles, så det bliver muligt at ændre den nuværende mobilitetspraksis i samfundet. Backcasting metoden bruges til at implementere et fremtidsscenarie, med en alternativ mobilitetspraksis, i en bæredygtig samfundsudvikling.

Oplægget er relevant for: Naturvidenskab, Samfundsfag, Innovation

 

Samme studerende tilbyder også

Genbrug af glas - Hvorfor gør vi det ikke bare?

SOFIE, BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVn

Carlsberg er et af de firmaer der allerede genbruger deres glasflasker, hvor de skylles og herefter genpåfyldes, så hvorfor gør vi det ikke bare det samme med resten af glasemballagen? 
Et mix af besværlighed, økonomi og aktører gør at genbrug glasemballagen ikke bliver implementeret lige nu. 
Oplægget vil tage eleverne gennem det nuværende system for håndteringen af glasemballagen, samt hvad der skal til for at systemet kan ændres udelukkende til at emballagen genbruges, for kan det overhovedet lade sig gøre?

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: NATURVIDENSKAB og Samfundsfag (evt. Bæredygtighedsforløb) 

 

BIOMIMETIK - HVORDAN NATUREN DESIGNER FOR OS 

RUNE,  BÆREDYGTIGT DESIGN, AAU KØBENHAVN 

Hele verden skal designes, og det er vigtigt, at vi tænker bæredygtige metoder ind i denne proces. En af disse metoder er i stigende grad biomimetik. I biomimetik efterligner man naturen og dens kompleksitet i designprocessen. Naturen har brugt mange millioner år på at forfine vinger og edderkoppespind, hvorfor det er oplagt, at vi kigger på naturen, når vi skal udvikle ny teknologi. Der bliver undervejs i oplægget præsenteret konkrete eksempler, samt en problemstilling, som skal løses i grupper ved at anvende biomimetik. Oplægget har til formål, at gøre eleverne opmærksomme på den tværfaglige tilgang, en designproces ofte har, mellem de naturvidenskabelige fag. 

OPLÆGGET ERRELEVANT FOR: BIOLOGI, TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION, NATURVIDENSKAB 

 

Er det overhovedet muligt at være bæredygtig?

Joachim, By,- Energi- og Miljøplanlægning, aau københavn 

I dagens samfund bliver ordet bæredygtighed brugt inden for mange forskellige sektorer. Firmaer reklamere med at deres produkter er bæredygtige på den ene eller den anden måde, men er det reelt set rigtigt? Eller er det hele bare greenwashing? I dette oplæg er der fokus på hvad bæredygtighed reelt set er, hvordan det bliver defineret og hvilke problematikker der opstår når man prøver at skabe balance mellem miljø, - social- og økonomiskbæredygtighed. Oplægget har også fokus på hvordan det at være bæredygtigt ikke er en konkurrence om hvem der kan udlede mindst CO2, men hvordan man kan tillægge sine vaner til at være mere bæredygtige uden at det går på kompromis med sin livstil.

oplægget er RELEVANT FOR: Naturvidenskab, Samfundsfag, Teknologi, Innovation

 

Se også...