AAU logo

Humanistisk Fakultet

Oplæggene fra Humaniora er bl.a. relevant for gymnasiefag som psykologi, dansk, historie, filosofi, sprogfag, samfundsfag, religion, mediefag og musik.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

Aalborg

Balstyriske stilfigurer og troværdige troper

Andreas rytter, dansk, aau aalborg 

I den litterære verden findes der utallige måder at beskrive litteratur på. Målet med dette oplæg er at gøre eleverne opmærksomme på de stilistiske træk ved tekster, så vi opnår tekstforståelse, der er baseret på, hvad der står. Vi gennemgår både figurer og troper, og vi identificerer alliteration, assonans, pleonasmer, metaforer, besjælinger, metonomy og personificeringer. Begreberne skal benyttes til at analysere raptekster af eksempelvis Malk De Koijn, Kasper Spez og Balstyrko, så vi kan se, hvordan der leges med sproget i dag. Oplægget vil indeholde en gennemgang af den stilistiske teori, gruppearbejde, hvor eleverne selv får lov at arbejde med begreberne og en opsamling, hvor vi ser resultaterne af de analyserede tekster.

Oplægget er relevant for dansk.

 

Celebrity-kultur – kunsten i selviscenesættelse

Laura Stokbro Pølund, Dansk og Psykologi, AAU Aalborg

Hvorfor synes vi, at kendte mennesker er interessante? Eleverne får indblik i hvad celebrity-kultur er, og kendskab til begreber som mediecirkulation og selviscenesættelse med udgangspunkt i teoretikeren Erving Goffmans begreber; frontstage og backstage. Oplægget vil lægge fokus på at skabe refleksion hos eleverne over vores egen hverdagsinteraktion, men også lære dem at stille sig kritisk over for de kendisprogrammer vi oplever i tv’et eller de celebrities vi møder på sociale medier. Igennem oplægget kigger vi på konkrete eksempler fra videoklips, Instagramprofiler og programudsnit som eleverne skal analysere på ud fra den valgte teori.

Oplægget er relevant for Dansk, psykologi og samfundsfag

 

Er du kritisk (nok)?

Anna Baun Pedersen, Dansk, AAU Aalborg

Der findes utallige muligheder for at holde sig opdateret om verdenssituationen, men kan vi stole på alt det, vi læser eller hører? I undervisningen vil eleverne få kendskab til og viden om journalistisk praksis, nyheder og mediebrug med udgangspunkt i tankevækkende eksempler fra dagspressen. Formålet er, at øge elevernes bevidsthed omkring valg af kilder, som eksempelvis er vigtigt i en skriftlig aflevering. Vi vil arbejde med vinkel-begrebet, "journalistløftet" og Fake News i konkrete caseopgaver, hvor eleverne agerer kritisk nyhedsredaktion og laver nyhedsanalyser. Vi vil debattere journalistens rolle og diskutere betydningen samt konsekvenserne af Fake News - både de samfundsmæssige og særligt de politiske.
Krav: Da oplægget indeholder videoklip, vil det være en fordel med højtalere i lokalet.

OPLÆGGet er relevant for Dansk, samfundsfag og mediefag. DET ER OGSÅ TÆNKT SOM EN GENEREL INTRODUKTION TIL KILDEKRITIK.

 

Man, we could use a big fat dose of global warming!

Line Abildgaard, Kommunikation og Digitale Medier, AAU Aalborg

Sådan tweetede Donald Trump i oktober 2015. Dette oplæg vil med udgangspunkt i klimadebatten i USA belyse nogle af de virkemidler, vi mennesker kan anvende til at manipulere. For hvad sker der egentlig, når vi bruger kommunikation til at manipulere med? Og hvordan får man overbevist størstedelen af verdens mest magtfulde nation, om at klimaforandringer ikke er et problem? Vi skal tale om hvordan klimabenægtere i USA benytter sig af appelformer og retoriske virkemidler til at sprede deres budskab. Herefter skal eleverne selv prøve at debattere ud fra den viden, de har fået. Formålet med oplægget er at lære eleverne at forholde sig kritisk til den information, vi hver dag bliver præsenteret for – eksempelvis via medier og politikere.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Alle fag

 

Hitlertainment – Alles nur Ha Ha Hitler? Hitlerdarstellungen in der Popkultur

Rune Delfs, tysk, mediefag, aau aalborg 

Hitler er blevet til et popfænomen – Hvad er det der gør den lille mand med skægget så interessant? Diverse clips og videoer på YouTube gør brug af og grin med Hitler. I undervisningsforløbet kommes der ind på en historisk gennemgang af post-WWII Hitlers udvikling til den status han har den dag i dag. Gennem oplæg og mindre opgaver vil vi komme nærmere på spørgsmålet, hvorfor Hitler er blevet en så fast del af den moderne mediekultur (specielt i Tyskland). Ligeledes vil vi undersøge og diskutere grænsen mht. Hitler-humor. Undervisningen kan afholdes på tysk (jeg taler tysk på modersmålsniveau) eller alt efter klassens evne kan dansk selvfølgelig indgå (efter aftale).

Oplægget er relevant for tysk.

 

Tyskland 1945 - et land i ruiner

Ida Isabella Mikkelsen, Tysk almen og historie, AAU Aalborg

Mursten for mursten skulle vores naboland mod syd genopbygges – men hvordan? I en tid, hvor hverdagen var præget af sult, og de fleste af landets resterende mænd sad i krigsfangenskab, kunne denne opgave da umulig løses. Eller? I samarbejde og forhåbning om en lysere fremtid trak kvinderne i arbejdstøjet og genopbyggede landet med deres bare hænder. Undervisningen vil tage udgangspunkt i den situation, tyskerne efter 2. Verdenskrig ikke kunne lukke øjnene for. Eleverne vil blive præsenteret for fænomenet ”Trümmerfrauen”, og der vil igennem diskussion og oversættelse af Wolfgang Borcherts novelle Das Brot blive sat fokus på madsituationen i efterkrigstiden. (Novellen kan tilpasses elever, der ikke har tysk).

Oplægget er relevant for Tysk og historie

samme studerende tilbyder også:

Erindring og identitetsdannelse med et ostalgisk fokus

IDA ISABELLA MIKKELSEN, TYSK ALMEN OG HISTORIE, AAU AALBORG

Ethvert menneske indgår i forskellige grupper, hvoraf en identitet bliver dannet. Disse gruppers forskellige erindringer har indflydelse på den enkelte persons selvopfattelse. For det kollektive, østtyske folk spiller især erindringen om tiden fra Die Deutsche Demokratische Republiks oprettelse (1949) til dens sammenbrud (1990) en fremtrædende rolle for deres identitetsdannelse. Efter DDRs indlemmelse i Forbundsrepublikken Tyskland opstod en stigende følelse af underlegenhed hos den østtyske befolkning. Dette resulterede i en særlig nostalgisk følelse – en følelse der ganske vist udelod regimets totalitære karakter. Vi vil bl.a. diskutere, hvorvidt denne forskønnelse af virkeligheden giver et forvrænget billede og dermed fortrænger den sande fortid.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR TYSK OG HISTORIE

 

Hvordan styrer de mig?

Cansu Metin Bicak, Language and International Studies, English, AAU Aalborg

Hvorfor vælger vestlige kvinder at tilknytte sig Islamisk Stat? Dette eksempel er blot et ud af alle de eksempler vi ville kigge nærmere på fælles med eleverne. Identitetsdannelse kan ses fra mange perspektiver, hvor vi vil fokusere på den samfundsmæssige identitet, om hvordan vi hele tiden skaber en fælles identitet uden at vi egentlig er bevidste omkring det. Formålet med dette oplæg er at få eleverne til at reflektere over aktuelle emner som vi oftest ikke sætter spørgsmålstegn ved. Derudover give dem teoretisk viden om hvordan man skaber en fælles identitet og hvilke parameter man kigger på. Dette vil yderligere give forståelse og indblik på hvordan NGO’er, organisationer, terrororganisationer styrer deres medlemmer.

Oplægget er relevant for ENGELSK, HISTORIE, KULTURFORSTÅELSE, PSYKOLOGI, RELIGION SAMFUNDSFAG

 

"MEN JEG HADER BARE GRAMMATIK..."

Ofelia Gravesen, Spansk og Internationale Studier, AAU Aalborg

De fleste er enige om, at vi skal lære andre sprog. Men hvorfor? Og hvorfor kan vi ikke bare nøjes med engelsk? I dette oplæg skal vi tale om fremmedsprog på gymnasiet og i virkeligheden. Vi kommer til at se på sammenhængen mellem sprog og kultur og vil herunder gennemgå hvordan ”tørre” elementer af sprogfag, f.eks. grammatikken, også er relevante. Målet er at sætte fokus på sprog som noget anvendeligt og håndgribeligt. Det vil blive en sprogtime vendt på hovedet, hvor vi ved hjælp af forskellige øvelser vil prøve at komme tættere på motivationen for at lære et sprog, og eleverne vil – med udgangspunkt i deres egne interesser – arbejde med at koble det kulturelle og det sproglige. Oplægget er tiltænkt en klasse med forskellige fremmedsprog.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR alle sprogfag.

 

DANNET AF DISKURS?- ET OPLÆG OM DISKURS’ INDFLYDELSE PÅ IDENTITETSDANNELSEN

STINNE HAVE, KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, AAU AALBORG

I en kritisk vinkel på det globaliserede samfund skriver Svend Brinkmann: “Spørgsmålet er ikke bare “er jeg dygtig nok?”, men også “har jeg de rigtige holdninger/mål/personegenskaber?”. Der stilles i højere grad krav til individets selvrealisering i det aktuelle samfund både grundet digitaliseringen, men også et øget fokus på udvikling, hvor dét at forholde sig til sig selv er blevet den vigtigste kompetence. I den forbindelse vil oplægget fokusere på samspillet mellem begreberne ‘diskurs’ og ‘identitetsdannelse’ set i en gymnasial kontekst, hvor det ønskes at eleverne får en forståelse for de samfundsdiskurser, de både er medskabere af og samtidigt er underlagt, og herunder hvorvidt disse fremmer eller hæmmer individets identitetsdannelse.

Oplægget er relevant for kultur, samfundsfag, kommunikation, dansk og psykologi.

 

Et interview om kærlighed

Dennis Esbensen, Kommunikation og Digitale Medier, AAU Aalborg

Kærlighed er mange ting - men hvad er kærlighed, og hvordan defineres den?
Fokusset i klasseundervisningen vil handle om at give eleverne de fornødne redskaber til at definere kærlighed ud fra et akademisk perspektiv, hvor der arbejdes problembaseret i små grupper. Eleverne bliver introduceret til teori omkring interviews og interviewguides. Hver gruppe skal samarbejde og kommunikere indbyrdes via interviews og rollespil.
Undervisningen er tiltænkt som et lille spændende og lærerigt indblik i, hvordan man arbejder med problembaseret læring på Aalborg Universitet, samtidig med at eleverne får brugbare erfaring i at foretage interviews i fremtidige projekter.

Oplægget er relevant for Alle fag.

 

Musik og demens – Hvordan kan man bruge musik i behandling?

Amanda Haar, Musikterapi, AAU Aalborg

Nogle har måske hørt om det fænomen, at mennesker på trods af svær demens kan huske og synge mange sange. Det virker nærmest magisk, men der er en neurologisk forklaring på fænomenet. Musik kan nemlig aktivere hjernen, samt stimulere følelser, sanser, minder og identitetsfølelse.
Demens er en folkesygdom der medfører en række udfordringer, som musikterapi kan være med til at løse, og det vil der blive præsenteret et case-eksempel på.
Oplægget vil give eleverne et eksempel på en anderledes måde at arbejde med musik på, en introduktion til demenssygdomme og hjernens kamp/flugt system, samt invitere dem til en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.
Krav: Mulighed for at tilslutte computer til projekter og højtalere.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Musik, psykologi, biologi og filosofi

 

Stodderrappen - en skændsel eller et genialt fænomen?

Sissel Blendvig Thomsen, Musikvidenskab, AAU Aalborg

Eleverne vil igennem dette emne, lære noget om brugen af musik på en anderledes måde i mødet med en upcoming ’accepteret’ musikform. Her vil der blive lagt vægt på hiphoppen som en niche-kultur, der bygger på specielle værdier og som på mange måder lever efter deres ’blackness’- og 'hood'-identitet. Samfundsmæssigt er der skræmmende hvor meget de slipper af sted med at skrive i deres, til tider, halvsexistiske tekster. Så hvorfor lader vi dem egentlig gøre det? Er de affødt af kulturen eller bliver kulturen affødt af dem?
I løbet af dagen arbejdes der igennem bl.a. projektarbejde på at forbedre forståelsen af kulturen, musikkens påvirkning og livet rapper i Danmark.

Krav: Der skal gerne være højtalere således, at der kan afspilles lydeksempler igennem projektoren.

Oplægget er relevant for Musik, dansk, samfundsfag, psykologi, engelsk

 

Man bander ikke i radioen! - En snak om musikcensur

Mette Düring Bech Jeppesen, Engelsk almen - Musikvidenskab, AAU Aalborg

Hvordan aflytter man egentlig et stykke musik, og hvorfor laver vi musik radiovenligt? Eleverne vil få redskaber til at lave en auditiv analyse af to versioner af samme stykke musik, hvorefter de vil blive introduceret for termet musikcensur, for hvornår censurerer man et stykke musik? Det kan være det er når det bliver for sexuelt, måske er det ved lov eller måske er grunden en helt tredje. Musik har massere af samfundsmæssig relevans, og musikcensur er en god måde at komme ind over musik i andre kulture, i historisk perspektiv og i vores samfund i dag. Forskellige cases vil blive brugt i klasseundervisningen hvor sange er blevet ændret, hvorefter eleverne skal bedømme om de er censureret, hvordan og hvorfor?

Krav: Højtalere. Gerne guitar, klaver og trommer, hvis umuligt kan det også sagtens lade sig gøre.

Oplægget er relevant for Musik, samfundsfag, engelsk.

 

Det gode argument 

Caspar olsen, anvendt filosofi, aau aalborg 

Hvad er et argument, og hvad er et godt argument? Efter en kort introduktionen af logik (læren om gyldige og ugyldige slutninger), hvor der bl.a. stilles skarpt på begreber som 'præmis' og 'konklusion', vil jeg sammen med eleverne undersøge forskellige typer udsagn, og hvordan de kan bruges – eller ikke bruges – i visse argumentstrukturer. Jeg vil herefter præsentere de studerende for nogle af de mest hyppige fejlslutninger, som man BØR være opmærksom på, når man f.eks. lytter til en politisk debatrunde. Kort sagt: et lynkursus i kritisk tænkning og klar tale.

Oplægget omhandler kritisk tænkning og er relevant for alle gymnasiefag. 

 

PLATON OG SPINDOKTORERNE

BETINA ELLING, ANVENDT FILOSOFI, AAU AALBORG

Retorik og demokrati er to nøglebegreber i dette oplæg, som har til formål at give eleverne stof til en nutidig demokratikritik. Eleverne vil blive introduceret for Platon, der for mere end 2000 år siden kritiserede netop demokratiet. Med udgangspunkt i Platons Gorgias dialog vil vi kigge nærmere på, hvordan retorik, og dermed kunsten i at overbevise, er et vigtigt værktøj i demokratiet, hvor magten tilfalder den, der set ud fra Platons blik, er bedst til at overbevise mængden, og dermed ikke nødvendigvis den, der er bedst rustet til at reagere i et styre. Undervisningens sigte er at inspirere eleverne til efterfølgende at arbejde selvstændigt to og to eller i grupper med aktuelle problemstillinger med fokus på demokratikritik.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG FILOSOFI.

 

Sov dig sund? - Et oplæg om søvn, stress og tankemylder

Thilde Lukman Christensen, Psykologi, AAU Aalborg

Ca. en tredjedel af menneskets liv bruges på at sove, og den tredjedel har stor indflydelse på dets velbefindende i de to resterende tredjedele. Oplægget vil udforske, hvorfor mennesket sover, og hvad der sker med både kroppen og psyken, når søvnen indtræder. Sammen med eleverne vil søvnens funktion udforskes både ud fra et evolutionært og fysiologisk perspektiv. Herudover vil eleverne med udgangspunkt i deres egne erfaringer og udførelsen af teoretiske lege få et større indblik i, hvilke konsekvenser der kan forekomme i forbindelse med søvnmangel og andre søvnproblemer. Afslutningsvis vil den teoretiske viden blive anvendt i analysen af en case, hvor elevernes egne refleksioner og forståelser af søvnens betydning vil blive sat i spil.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR psykologi, Samfundsfag og Biologi

 

Krop og psyke - to sider af samme sag

Lise Lotte J. Nielsen, Psykologi, aau aalborg 

Hvorfor har vi følelser, og har disse nogen relation til kroppens fysiske tilstand? Dette er spørgsmål, der vil blive besvaret i oplægget, hvor eleverne vil blive klogere på, hvordan krop og psyke hænger sammen, og på hvordan dette kan bruges til fx jobsamtaler og gruppearbejde. For at tydeliggøre og forstå kroppens og psykens sammenspil vil vi dykke ned i depression, der er et tydeligt eksempel herpå. Eleverne vil opnå viden om forskellige typer depression, mulige årsager til depressionens udvikling, basal hjernekemi i forbindelse med depression samt behandling heraf. Der vil undervejs være inddraget summeøvelser, padlet, diskussion og en mere praktisk leg, hvor vi alle skal op fra stolene.

Oplægget er relevant for psykologi og biologi. 

 

Er jeg alene i verden?

Helle Schak, Organisatorisk læring, AAU AALBORG

Er jeg alene i verden? Nej! Der er mennesker over alt. Vi indgår alle i sociale fællesskaber f.eks. klassen, familien og fritidsaktivitet bare for at nævne nogen. Formålet med oplægget er at give eleverne en øget forståelse af kultur i netop disse sociale sammenhænge. Under oplægget vil eleverne blive givet konkrete værktøjer til, hvordan de kan forme kulturen i deres klasse og arbejdsplads m.m. Ønsket er, at eleverne gennem dette oplæg vil have mulighed for at reflektere over hvilke roller, de varetager sig i forskellige grupper, samt hvordan de kan forbedre fællesskabets kultur. Oplægget vil indeholde en struktureret diskussion samt et casearbejde til konkrete problemstillinger. Oplægget kan være med til at forbedre klassens interne miljø.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Dansk, Psykologi, Engelsk, Organisation,

Samfundsfag

 

You’ll Never Walk Alone - Hvordan Musik Kan Være Nøglen Til Mesterskaber

Christian H. Stenrøjl, Musikterapi, AAU AALBORG

Musik er en så velintegreret del af sportens verden, at den let kan overses - men hvad nu hvis musik er det værktøj, som kan være forskellen på at vinde og tabe?
I dette oplæg vil eleverne, igennem gruppearbejde og inkluderende undervisning, stifte bekendtskab med en helt ny tankegang indenfor musik, idræt og psykologi og endda være med til at forme fremtidens forskning, idet at oplægsholderen er en af de allerførste på verdensplan til at forske i emnet. De vil få indsigt i, hvordan sportsudøveres eksisterende musikpræferencer kan danne grundlag for optimering af deres træning, men også være med til at fremme deres mentale sundhed. Derigennem vil eleverne blive klogere på, hvordan de selv kan bruge musikken aktivt i deres hverdag.OBS: Det vil være fordelagtigt, hvis skolen kan stille højtalere til rådighed, men oplægget kan også sagtens holdes uden.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Musik, Idræt, Psykologi

 

Psykologien bag “like”

Astrid Søgaard Larsen, Psykologi, AAU AALBORG

Hvorfor er det så svært at lægge mobilen fra os, hvorfor føles et “like” på Facebook så godt, og hvorfor er det så nemt for os mennesker at blive afhængige af teknologien? Disse spørgsmål vil vi forsøge finde svar på. Derudover vil vi se på teorien bag behavioristisk design, og hvordan man gør brug af psykologiske teorier idag til at designe teknologi. Der vil blive taget udgangspunkt i nogle eksempler fra virkeligheden såsom Instagram. Vi vil derudover diskutere de etiske konsekvenser af at bruge viden om menneskets psyke til at skabe produkter. Eleverne vil derefter få en problembaseret opgave, hvor de udfra et behov fra Maslow’s behovspyramide rent teoretisk skal designe idéen til en app, der gør brug af viden fra psykologi.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Psykologi, Samfundsfag, Engelsk, Dansk, Biologi, Filosofi

 

Creativity Takes Courage

Kristine Johanne Jakobsen, Art and Technology, AAU AALBORG

Udviklingen indenfor kunst og teknologi er i de seneste år eksploderet, men hvad er kunst egentlig? Og hvordan kan man kombinere kunsten med teknologien?
Dette oplæg handler om hvordan vi kan bruge kunst i samarbejde med teknologi inden for udviklingen af interaktive installationer, ved at kombinere de to felter og opnå et nyt, oplevelsesorienteret og innovativt resultat. Undervisningen vil være todelt, bestående af undervisning og en gruppeworkshop hvor eleverne vil få inspiration til at skitsere deres egen interaktive installation, ved hjælp af metoder til kreativ tænkning og ideudvikling. OBS: Det forventes at eleverne medbringer blankt papir, viskelæder og en almindelig blyant.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Design, Teknologi, Billedkunst og Kommunikation/it.

 

SIGMUND FREUD: ANALYZE THIS!!

Maja Rud Iversen, Dansk og Psykologi, AAU AALBORG

Kan vi stadig bruge en teori udviklet i starten af 1900-tallet på helt nye litteratur- og medietekster? Svaret er selvfølgelig JA! Eleverne vil i løbet af undervisningen stifte bekendtskab med de klassiske begreber indenfor den freudianske psykoanalyse, samt lære at anvende disse i en nutidig sammenhæng. Sammen vil vi analysere Madonnas musikvideo til ”Die Another Day” og eleverne vil selv få mulighed for at arbejde analytisk med enten en reklame, et digt, et eventyr eller noget helt andet. Derved ender eleverne ud med en overordnet forståelse for de psykoanalytiske principper og et værktøj til at arbejde problemorienteret med en danskfaglig eller psykologisk problemstilling.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Dansk, Psykologi og Samfundsfag

 

Kan vi grine af gammel litteratur?

Sørine Amanda Nielsen, Dansk, AAU AALBORG

Hvad kan pruttejokes fortælle os om middelalderens kultur – og om os selv?  I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker og forventninger til ældre litteratur, hvor de skal prøve kræfter med et 500 år gammelt fastelavnsspil. Formålet med oplægget vil være at arbejde med ældre litteratur på alternativ vis, hvor eleverne introduceres til humorteori, som skal klæde dem på til at diskutere, hvad de finder sjovt, og hvorfor. Eleverne vil arbejde med eksempler fra både fortid og nutid – i form af både tekstuddrag og videoklip – for at reflektere over, hvordan danskfaget kan benyttes til at forstå mennesker. Gennem oplægget skal eleverne både arbejde, grine og få et anderledes indblik i ældre litteratur.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Dansk

 

 

 

Oplæg fra Humanistisk Fakultet

København

Læring i forandring

Sohrab Hassanzadeh, IT, læring og organisatorisk omstilling. AAU København

Mit oplæg vil give eleverne en introduktion til min kandidatuddannelse It, læring og organisatorisk omstilling (ILOO). Formålet med oplægget er at give eleverne indblik i hvordan ILOO kan være med til at forandre vores forståelse af klasseundervisning og brugen af IT i læringssammenhænge. Med innovation, design og IT kan fremtidens ILOO’er være med til at skabe fremtidens klasseundervisning og bryde flere 100 år gamle klassiske klasseundervisning med statisk læring.

Oplægget ER RELEVANT for Samfundsfag, Mediafag, Informationsteknologi, Kommunikation og Organisation.

 

 

Kan man træne sin hukommelse?

Andrea Stadil, Psykologi, AAU Aalborg (er pt. i København)

Kognitionspsykologi er det område inden for psykologien, der beskæftiger sig med de processer, der muliggør en stor del af menneskets handlen - derunder evnen til at kunne huske. I dette oplæg udfordres antagelsen om, at man fødes med enten en god eller dårlig hukommelse, og jeg vil fortælle om hukommelsens betydning for mennesket. Derudover vil jeg forklare, hvorfor man kan påstå at vi i vores samfund i dag, glemmer at “træne” vores hukommelse, hvilket vil danne grundlaget for den efterfølgende samtale og diskussion på klassen.
Eleverne vil samtidig få en række teknikker til at forbedre deres læring og hukommelse, hvilke de vil kunne benytte sig af i fremtidige læringssituationer.

 

MUSIK OG DEMENS – HVORDAN KAN MAN BRUGE MUSIK I BEHANDLING?

AMANDA HAAR, MUSIKTERAPI, AAU AALBORG (ER PT. I KØBENHAVN)

Nogle har måske hørt om det fænomen, at mennesker på trods af svær demens kan huske og synge mange sange. Det virker nærmest magisk, men der er en neurologisk forklaring på fænomenet. Musik kan nemlig aktivere hjernen, samt stimulere følelser, sanser, minder og identitetsfølelse.
Demens er en folkesygdom der medfører en række udfordringer, som musikterapi kan være med til at løse, og det vil der blive præsenteret et case-eksempel på.
Oplægget vil give eleverne et eksempel på en anderledes måde at arbejde med musik på, en introduktion til demenssygdomme og hjernens kamp/flugt system, samt invitere dem til en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MUSIK, PSYKOLOGI, BIOLOGI OG FILOSOFI

 

Hvad prøver de på? Et oplæg om de “onde” design i medier.


Simon Mathson Hansen, Informationsvidenskab, AAu københavn

Vi bruger næsten alle sammen mere tid på sociale medier end vi ønsker, hvad er det de sociale medier gør, så de fastholder vores opmærksomhed så lang tid som muligt?

Alle ting, fysiske og ikke fysiske,er designet til at fremtvinge specifikke handlinger, men disse designvalg har ikke altid de bedste intentioner. Dette oplæg vil gennemgå hvad der gør gode, dårlige og “onde” design. Ved at forstå design, opnås en forståelse for de underliggende intentioner der er bag designs, som afsenderen ofte prøver at få igennem. Vi vil gennemgå hvilke virkemidler virksomhederne anvender for at få maksimalt udbytte af brugerne, med et kritisk perspektiv. Eleverne vil arbejde med at finde disse “onde” design og dermed få nogle værktøjer til at være kritiske overfor de virkemidlerne som medier anvender. De vil derfor få en forståelse for de “onde” design og dermed gennemskue og reagere på disse.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK OG SAMFUNDSFAG

Planlægning af reklamer og kampagner


Kristoffer Uhrenholdt, Nordic Visual Studies and Arts Education (Kommunikation), AAU København

Den almene dansker bliver fra time til time konfronteret med store mængder kommunikation. På grund af udviklingen af nye informationsteknologier som internettet, sociale medier, smartphones og tablets er informationsstrømmen i de sidste år steget eksponentielt. Især kommunikation som reklamer og kampagner. Dette oplæg forsøger at undersøge og forstå denne (store) del af vores virkelighed, med det formål at belyse hvilke ’ingredienser’ der udgør god reklame og kampagnemæssig kommunikation. Med fokus på kernebegreber som afsender, målgruppe, budskab og kommunikationsform vil vi sammen blive bedre til at løse problemer med kommunikation samt at forstå og gennemskue andres.

VELEGNET TIL DANSK OG MEDIEFAG

Et billede siger mere end 1000 ord


Helena Waldau, Kommunikation, Aau københavn

Størstedelen af unge danskere tilgår dagligt det sociale medie Instagram. Instagram er en central spiller i dannelsen af unges identitet, men er de overhovedet klar over, hvordan mediet påvirker deres hverdag? Med en generation, der er vokset op med sociale medier, kan det være svært at forestille sig en verden uden. Med dette oplæg vil jeg få eleverne til at reflektere over deres brug af Instagram i hverdagen. Eleverne vil blive introduceret til teorier om identitetsdannelse, digital identitet og sociale medier (herunder billedmediet). Oplægget er derfor relevant for alle unge i gymnasiealderen. Det kan dog være ekstra interessant for elever, der har en interesse for digitale medier, kommunikation og medieudvikling. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK, KOMMUNIKATION, MEDIEFAG, SAMFUNDSFAG

Se også...