AAU logo

Teknisk Fakultet for IT og Design

Oplæggene fra IT og Design er bl.a. relevant for gymnasiefag som teknik, mediefag, design, it, innovation, samfundsfag, historie, geografi, psykologi, matematik og filosofi.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

Aalborg

”Broken Cities” workshop

AAU Aalborg

Vores byer er udfordrede - vi har brug for DIG til at reparere dem!
Broken Cities er et spil, som er designet specielt til at hjælpe dig til at forstå de komplekse problemer, som borgere og beslutningstagere står overfor som følge af gradvist ændrede klima forhold med mere uforudsigelige nedbørsmønstre og større hyppighed af ​​ekstreme begivenheder.
Spillet introduceres, faciliteres og evalueres af studerende fra Geografi, Landinspektørvidenskab og By-, Energi- og Miljøplanlægning, uddannelser som alle på hver deres måde tager hånd om fysisk planlægning og de problemstillinger det rejser.

Workshoppen varer 2 x 90 min.

 

Disketten er dødsdømt

Sidsel Hillersborg, Informationsteknologi, AAu aalborg

I dag skal du på DBA.dk, for at kunne købe en diskette, og nogle af de største har en hukommelse på 1,44 MB. Dog er det stadig et ikon, der bruges, når vi skal gemme dokumenter, præsentationer eller regneark i Microsofts Office pakker. Dette oplæg vil handle om, hvordan erfaringer fra ’det virkelig liv’ kan have indflydelse på designs af IT-systemer og hjemmesider. Jeg vil introducere teorier og metoder, som bruges på informationsteknologi. Derved vil jeg gerne introducere eleverne for, at informationsteknologi er en meget bred uddannelse, samt vise, at en IT-dannelse også kan være meget andet end programmering.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag

 

Kommer fremtiden til at være bæredygtig?

Ann-Sofie Hansen, Miljøledelse og Bæredygtighed, aau aalborg

Fremtiden for den næste generation ser meget dyster ud, og vi er på vej mod store klimaforandringer, ressourcemangel og overpopulation. De store problemer lammer befolkningen og politikere, så ingen handler på de ellers absolutte nødvendige tiltag, der må gøres i dag! Oplægget vil handle om den nuværende grønne udvikling og bæredygtige løsninger, som blomstrer frem overalt i hele samfundet, og skaber troen på en bedre kurs for kloden og mennesker. Eleverne vil opnå kendskab til principper inden for bæredygtighed, verdensmålene og cirkulær økonomi, hvor der tages udgangspunkt i deres egen livsstil samt forretningsmodeller.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag, men særlig samfundsfag, innovation, erhvervøkonomi og psykologi

 

Uuh, Hvad sker der hvis jeg trykker på DEN knap!?

Mads Dalsgaard Nielsen, Produkt- og designpsykologi, AAU Aalborg 

Hvorfor kan vi finde ud af nogle produkter første gang vi ser dem, mens andre produkter tager flere måneder om at lære at bruge? Svaret kan findes i Konceptuelle modeller, som fortæller om interaktionen med produkter. Hvis designere og ingeniørers  konceptuelle modeller ikke svarer til brugerens, opstår problemerne.
I dette oplæg hopper vi ind i hovedet på ingeniører, designere og brugere for at finde ud af, om vi kan få dem til at tale samme sprog, og måske finde ud af, hvad der faktisk sker, når vi trykker på DEN knap.
Elverne skal ved hjælp af teori om affordance, signifires, feedback og konceptuelle modeller arbejde med forskellige cases. De vil kunne benytte denne viden til at arbejde med design, produkter, og at tænke brugercentreret. 

Oplægget er relevant for Psykologi, Design, Innovation, Teknikfag, Teknologi og forløb med Produktudvikling og Brugerindragelse

 

I felten med madspild

Victor Jensen, Teknoantropologi, AAu aalborg 

Madspild er et stigende problem, og det viser sit ansigt både som et miljøproblem og som et socialt problem. For at forstå madspild, så må vi ty til metoder, som kan fortælle os noget om hverdagen, som madspild opstår i. Dette oplæg omhandler, hvordan feltarbejde, en antropologisk metode, kan hjælpe os til at lære endnu mere omkring madspild. Eleverne kommer til at få en forståelse af madspild som samfundsproblem, samt hvordan kvalitative metoder, specielt feltarbejde, kan hjælpe os med dette problem. Eleverne vil også selv prøve kræfter med at planlægge et feltarbejde i konteksten af madspild blandt børnefamilier.

Oplægget er relevant for Teknologi, teknikfag, design, innovation og samfundsfag og SRP forløb samt projekter involverede design

 

HAR DU LÆST MANUALEN? - DIGITALT DESIGN DER ER TIL AT FORSTÅ

Gry Egelund Petersen, Interaktionsdesign, AAu Aalborg 

Har du nogensinde navigeret rundt i et program, for at finde en funktion, som du så aldrig fandt? Har du måtte søge på Youtube efter hjælp? Eller gav du op? Manualer bliver anvendt i stor grad - men læser vi dem overhovedet? Og kan vi i nogen situationer, erstatte manualen med forståeligt design? Dette oplæg vil fokusere på hvilke principper man kan gøre brug af, når man vil udarbejde en digital løsning, som er til at forstå. Oplægget vil tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med digitale løsninger som apps og websites, hvor vi vil diskutere om disse opfattes som godt designet, samt om de opfylder en række designprincipper. Eleverne vil efter oplægget være i stand til at udarbejde og vurdere digitalt design med afsæt i principperne.

OPlægget er relevant for alle fag og især for Teknologi, Design, IT, Innovation, Teknik samt Mediefag

 

Etisk teknologivurdering - GPS tracking af demensramte personer

Jonas Lassen Eliassen, Teknoantropologi, AAU Aalborg

Nutidens mennesker er meget præget af teknologi. Teknologiens udvikling har effektiviseret et næsten ubegribeligt antal af processer, hvilket har ændret og til stadighed ændrer spillereglerne for os mennesker på jorden. GPS tracking er en af disse teknologier, hvor der i høj grad stilles moralske spørgsmål. Kan man tillade sig at tracke demente, hvis det redder liv, eller indebærer det mangel på respekt for den dementes autonomi? Hvordan kan teknologien videretænkes på en måde, hvor disse etiske problemer imødekommes? Eleverne vil møde etiske problemstillinger i forhold til teknologi, hvor de selv skal arbejde med idégeneringsmetoder til hvordan disse eventuelt kan identificeres og imødekommes gennem antropologiske og teknologiske metoder.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Filosofi og Teknologi (HTX)

 

Byen - planlæggerens legeplads?

Michelle M. Benjaminsen, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

Ved du egentlig hvad en by er? Har du overvejet hvem udvikler byen og med hvilken hensigt? I disse år sker der meget i de danske byer: Opførelse af ny byggeri, anlæg af nye veje, byforskønnelse, byfornyelse og meget mere, men hvordan planlægges der i grunden for dette? Er byernes udvikling et udtryk for politiske mål eller blot for borgernes skiftende behov? Er fremtidens by skabt gennem stramme reguleringer og modeller eller bliver det en kreativ proces tilpasset det enkelte projekt? Det er nogle af de centrale spørgsmål, der ligger til grund for dette oplæg.

Oplægget er relevant for Samfundsfag, samtidshistorie, geografi, idehistorie

 

Fra husmænd til landbrugsfabrikker

Sanne H Flarup, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

For 70 år siden skulle et landbrug kunne brødføde en familie - i dag skal det kunne brødføde en by!
Hvad sker der med landbruget i disse år, og hvad skal der ske med det fremadrettet - skal det være lokalt, økologisk, bæredygtigt, eller skal det afskaffes?
Vi skal på rejse i det danske landbrug, og i den forbindelse kigge på landinspektøren og byplanlæggerens arbejdsopgaver, både dengang og i dag. For hvad kan en landinspektør? Er de supermænd, som kan genrejse landbruget? - svaret er selvfølgelig ja! Men hvordan?
Klassen bliver selv sat i spil under oplægget, og skal bl.a. spille problemformuleringsspillet - hvordan får vi formuleret landbrugets udfordringer, så det bliver en opgave, som vi kan løse?                 

Oplægget er relevant for Historie, samfundsfag, naturgeografi, geografi, teknikfag, designfag

 

Design du kan STOLE på

Carina Nørtoft Jensen, Industrielt Design, AAU Aalborg

Hvornår er et design godt? Og hvordan finder du ud af hvordan dit produkt skal udformes, for at sælge godt til en specifik målgruppe? Dette er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare, og samtidig give et indblik i hvordan designere tænker, samt hvor meget arbejde, der ligger bag alle produkter fra hverdagen. Oplægget fokuserer på hvordan man laver et design, som er tilpasset en bestemt kontekst, hvor vi vil komme igennem nogle simple – men effektive – metoder til at: få et indblik i en målgruppe, analysere den, udforme et design dertil og til sidst vurdere den. Alle metoderne vil blive afprøvet, hvor eleverne selv vil komme til at designe en stol til et bestemt distrikt i Berlin.

Oplægget er relevant for Design, Teknologi, Innovation og Kommunikation/IT.

 

Det lettere liv – produktdesign i virkeligheden

Peter Byrial Jensen, Arkitektur og Design, AAU Aalborg

Hovedparten af alle opfindelser opstår ved, at mennesket anerkender et problem og derefter finder en løsning. Fra hjulet, til dieselbilen og videre til elbilen. Alt er en erkendelse af, at tingene kan gøres lettere, smartere, hurtigere eller billigere. Med udgangspunkt i metoder og fokus på festivaller, vil oplægget omhandle, hvordan man skaber et produkt, der kan gøre de unges liv lettere. Uanset om det handler om strøm til anlægget, høreskader eller kolde øl.

Oplægget er relevant for innovation, design og samfundsfag. 

 

Hvordan åbner jeg den her dør? 

Sara nielsen, PRODUKT- OG DESIGNPSYKOLOGI, AAU AALBORG 

Hvis du ligesom så mange andre ender i situationer, hvor du simpelthen ikke kan åbne den dør, som du skal ind af, så fortvivl ej - der er en årsag. Årsagen gemmer sig i konceptet affordance, som er forholdet mellem bruger og produkt, hvor produktet opfattes i forhold til brugerens behov. Da brugerens behov ændres afhængigt af situationen, vil opfattelsen af produktet ligeledes ændre sig. I mit oplæg vil jeg blandt andet introducere forskellige former for affordance, samt tilhørende principper, og give forskellige eksempler på, hvornår et design lever op til brugerens behov og når det ikke er tilfældet. Derudover vil jeg fortælle hvad vi som Produkt- og Designpsykologer kan bruge konceptet affordance til for at skabe brugervenlige produkter.

Oplægget er relevant for naturfag, innovation, IT, design og udvikling 

 

Dårligt design dræber!

Shagen Djanian, produkt- og designpsykologi, aau aalborg 

Hvorfor føles nogle hjemmesider eller apps ofte umulige at navigere i? Hvorfor kan det være svært, at finde den rigtige knap på en ny mikrobølgeovn? Kan vi gøre noget ved det og måske endnu vigtigere; hvorfor skal vi gøre noget ved det? I dette oplæg vil psykologi og ingeniørvidenskab kombineres til at tackle sådanne problemer. Der vil blive lagt op til diskussion af hvad godt og dårligt design er, suppleret med de psykologiske principper bag det. Eleverne skal vha. case arbejde prøve at forbedre et dårligt design i grupper og diskutere deres valg. Da Produkt- og Designpsykologi er et meget bredt felt kan det nemt tilpasses forskellige interesseområder.

Oplægget er relevant for alle gymnasiefag. 

 

Natursyn – hvad er natur, og er noget natur bedre end andet?

RASMUS FRISK RAUN, GEOGRAFI, HISTORIE, AAU AALBORG 

Hvad siger den politiske debat omkring ulve, bævere, sæler, naturgenopretning osv., om den måde vi forstår naturen, der omgiver os? Dette oplæg handler om natursyn, naturforvaltning, naturkvalitet og forskellige forståelser af disse begreber. Efter at have fået indsigt i begreberne skal eleverne i gruppearbejde anvende disse på en række eksempler fra virkelighedens Danmark, for at få en bedre forståelse af, hvad der ligger bag de forskellige holdninger og argumenter, som er at finde i debatten. 

Oplægget er relevant for geografi og geovidenskab.

 

700.000 tons madspild - og hvad vi kan gøre ved det

veronika maria perko, geografi, aau aalborg 

Madspild er en paradoksal størrelse. En tredjedel af alt den mad, der produceres på verdensplan, bliver smidt ud, mens hver niende person i verden lever under sultegrænsen. I Danmark spildes der årligt omkring 700.000 tons mad. Det er en belastning for miljøet og et stort ressourcespild, når der produceres mad, der i sidste ende smides ud. Dette oplæg giver eleverne et indblik i, hvad madspild er, og hvorfor det er vigtigt at gøre noget ved det. Undervisningen vil være en blanding af oplæg, aktiverende undervisning og gruppearbejde, hvorigennem eleverne vil undersøge forskellige tiltag, der forsøger at komme madspild til livs.

Oplægget er relevant for geografi, samfundsfag, erhvervsøkonomi og innovation.

 

HVORFOR VIRKER MASKINEN IKKE?! - BRUGERORIENTERET DESIGN I IT

MATHIAS WESSMANN, MEDIALOGY, AAU AALBORG

Hvorfor er det så svært at lave maskiner og IT der gør hvad man beder dem om med det samme? I dette oplæg bliver eleverne introduceret til brugerorienteret design igennem en case fra den virkelige verden, samt nogle af de værktøjer man bruger til at indhente information fra en målgruppe. Eleverne vil blive undervist i at arbejde i kontekst med en relevant målgruppe og at udarbejde et interview. Herefter vil eleverne selv være med til at konstruere et interview til den medbragte case.

Oplægget er relevant for Design, Informatik, Innovation (idegenerering), IT, Kommunikation/IT, Programmering, Teknikfag og Teknologi

 

Slanger og Lommeregnere

Niels Tobias N. Svendsen, Datalogi, AAU AALBORG

Har du nogensinde undret dig over hvordan en lommeregner kan blive lavet? Har du drømt om at tæmme en pyton?
Vi vil tage hul på at lave en lommeregner som skal kunne gange, plus, minus og dividere afhængig af hvad brugeren gerne vil.
Det er ikke nødvendigt at kende noget til programmering, da dette kursus vil fungere som en introduktion til sproget Python. OBS: Det forventes, at eleverne har adgang til en computer.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Matematik, Mediefag, Naturfag, Programmering

 

Kom på talefod med din computer - En introduktion til programmering

Thomas Møller Grosen, Software, AAU AALBORG

Hvordan programmerer man? Er det altid kompliceret og svært? Her er der mulighed for, ikke bare at se, men for selv at prøve kræfter med simpel programmering. Oplægget giver en introduktion til basale koncepter, og stiller forskellige små programmeringsopgaver til rådighed. Eleverne stifter bekendtskab med programmeringsværktøjet Processing, hvor der er mulighed for at skrive kode, og få visuelt feedback, med det samme. Oplægget er rettet mod elever med ingen, eller en smule erfaring, som er nysgerrige efter at se hvad programmering har at byde på. OBS: Eleverne skal på forhånd downloade Processing (gratis) fra hjemmesiden https://processing.org.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Matematik Informatik, Kommunikation/IT

 

LORTET VIRKER IKKE!

JONAS BLENDSTRUP, INFORMATIONSTEKNOLOGI (BAIT), AAU AALBORG 

Mange har oplevet produkter som var helt umulige at finde ud af, men hvordan kan det egentlig være at nogle produkter er så besværlige at bruge? Det skyldes ganske enkelt dårligt design. En vigtig faktor i produktudvikling, er at man designer produktet til brugerne og ikke sig selv. På den måde undgår man at brugerne ikke aner hvordan produktet virker, siger "lortet virker ikke!" og finder et andet produkt som erstatning. Dette oplæg vil introducere eleverne til brugercentreret design, med det formål at klæde dem på til at udvikle gode og brugbare produkter, samt forstå det kundesegment de arbejder med. Yderligere vil eleverne få afprøvet metoder indenfor brugercentreret design, gennem opgaver, diskussioner og spørgsmål på klassen. 

Oplægget er relevant for Teknologi, Design, Innovation, Afsætning, Psykologi og Teknikfag

 

Styrk dine sanser - Hent information fra dine omgivelser med sensorer

Holger Severin Bovbjerg, Elektronik og IT, AAU AALBORG

Et vigtigt værktøj i den højteknologiske verden er evnen til at kunne observere verden og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser. Som følge af kraftige fremskridt indenfor elektronikområdet i det 20. århundrede og frem, er det nu muligt at observere og beskrive ens omgivelser meget præcist vha. elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer teorien bag elektroniske sensorer og anvendelsen af disse. Eleverne vil blive introduceret til hvordan man indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse vha. elektroniske sensorer, og hvordan kan anvende denne information i problemløsning.
Eleverne vil komme til at arbejde med sensorteori og systemdesign, hvor formålet er at eleverne lærer at koble teori med problemløsning. OBS: Eleverne skal have en computer til rådighed.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR Fysik, Matematik, Kemi, Teknologi, Innovation, Informationsteknologi

 

 

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

København

VISUAL EFFECTS: ER DET MAGI ELLER?

CAMILLA MØDEKJÆR, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

Har du nogensinde undret dig over, hvordan de laver alle de fede effekter i film, såsom Tony Starks hologrammer eller, hvordan får man Hulk til at se ud som om han hører til? Er det magi eller?
Visual effects bliver lavet i flæng og bag ligger blandt andet programmering og matematik. I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til teori bag visual effects, i form af filmklip, programmering og matematiske eksempler. Præsentationen vil munde ud i en opgave, hvor eleverne selv skal lave en visual effekt.
Målet med oplægget er at vise eleverne at matematik, programmering og tekniske fag ikke kun bruges til at lave computer software, maskiner og apps, men også bruges i film industrien.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, MEDIEFAG, PROGRAMMERING OG TEKNIKFAG.

 

Logik, design og videnskab, programmér dig selv til at løse fremtidens problemer

Andreas Junker, Medialogy, AAU København

I dag bliver der stillet højere og højere krav til den enkelte. Vi skal kunne tænke ud af boksen, fremkalde kreativiteten og samtidig beherske det tekniske og alt den nye teknologi. Men hvordan formår man at skabe noget, der både er innovativt, teknisk avanceret og samtidig bevare funktionalitet og brugervenlighed? Design og programmering går hånd i hånd i en Medialogs verden. To felter bliver smeltet sammen i en ny og innovativ måde, hvorpå vi løser samfundets problemer. Eleverne vil i dette oplæg få præsenteret en række redskaber, som de selv skal benytte i en praktisk workshop, hvori de selv skal prøve at skabe en idé til en ny teknologi. Her er det elevernes kreativitet, viden og samarbejde, der bliver sat i fokus.

Oplægget er relevant for: ENGLESK, DANSK, TEKNOLOGIHISTORIE, IDÉHISTORIE OG INNOVATION, DATALOGI, SAMFUNDSFAG

 

ET LILLE KIG IND I PROGRAMMØRENS HJERNE 

TILDE HØJGÅRD JENSEN, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

Hvordan starter man med programmering? Hvordan kan man gribe fast om noget, som både er enormt abstrakt men samtidig meget logisk og konkret? Her bliver der tilbudt en lille smagsprøve på programmerings sproget C# (c-sharp) samt et lille kig ind i programmørens hjerne.
Oplægget er rettet mod nybegyndere, og der vil blive kigget på basis C# udtryk, og hvordan de bliver brugt. Det hele vil kulminere i en leg, hvor eleverne i grupper selv skal programmere sig ud af en labyrint i klassen. Målet for oplægget er at skabe en simpel forståelse for programmeringsudtryk og algoritmer samt forhåbentlig at se noget interessant i faget.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: PROGRAMMERING OG ANDRE MEDIEFAG 

 

Hvordan man med Interviewet kan komme til at forstå andre mennesker

Sebastian Munk Andersen, Teknoantropologi, AAU København

Globaliseringen og Internettet har gjort at vi bliver udsat for en konstant nyhedsstrøm der lægger op til at vi debatterer. Det er i denne debat vi finder en stigende polarisering; altså to modstridende standpunkter der bliver debatteret. Så hvordan undgår vi at have en polariseret og sort-hvid debat med vores medmennesker? Hvordan kan vi komme til at forstå andre menneskers verdenssyn/livsverden? Mit oplæg har 3. formål.
1. At give eleverne nogle simple værktøjer så de selv kan udtænke og udføre et Interview
2. At give eleverne en forståelse for at verden ikke er sort/hvid, men fyldt med nuancer
3. At give eleverne værktøjer til hvordan de kan gå fordomsfri ind til et andet menneske, for på den måde at få den bedste data

Oplægget er relevant for: Samfundsfag, Dansk, Psykologi, Religion, Kulturforståelse, Filosofi

 

Bæredygtighed er på alles læber - men hvad er det?

Naia Duus Nielsen, Techno-Anthropology, AAU København

Vi lever i et samfund, hvor bæredygtig udvikling bliver vægtet højt. Bæredygtighed er blevet et buzzword i mange henseender indenfor politik såvel som livsstil. Og man snakker tit om bæredygtig udvikling indenfor fremtidens landbrug, byer, boliger, uddannelse, design, teknologi, etc. Men hvad er bæredygtighed egentlig og hvor stammer konceptet fra?

Eleverne vil udover at få indblik i begrebet, også blive indført i hvordan man metodisk finder og arbejder med koncepter som dette, i kvalitativt indsamlet empiri.

Oplægget vil starte og slutte af med små refleksionsøvelser om emnet.

Oplægget er relevant for: Naturvidenskabelige fag, samfundsfag, teknologifilosofi, mediefag, historie

FAKTA I DET POSTFAKTUELLE SAMFUND


Alfred Felumb, Teknoantropologi, AAU København

Fænomener som klimafornægtelse og vaccine skepsis sætter spørgsmålstegn ved videnskabens rolle i det moderne samfund. Hvad gør vi når fakta ikke længere ubestrideligt er faktuelle? Findes ‘Sandhed’ stadig eller har vi blot glemt hvor vi skal lede?
I dette modul diskuteres videnskabsteoriens rolle i forsøget på at skabe sand viden og om hvorvidt det overhovedet lade sig gøre.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDS- OG NATURVIDENSKABELIGE LINJER, SÅVEL SOM FILOSOFI

Computeren som musikinstrument

Anders havmøller laursen, lyd og musikteknologi, aau københavn



Computerteknologi er utrolig vigtig i moderne lydproduktion. Men hvordan fortolker en computer lyd, og hvordan laver man et digitalt musikinstrument? I dette oplæg introduceres deltagerne til hvordan en computer fortolker og producerer lyd i dag, og hvordan ingeniørkunsten kan samarbejde med musik kunst. Vi kommer til at se på de fundamentale koncepter og hjørnesten der kan bruges til at beskrive lyd rent matematisk, og hvordan man selv kan skabe og manipulere lyd på computer.

Undervisningen kommer til at foregå med live demonstrationer i programmet ‘Puredata’, og vil underbygges med specifikke eksempler i digital musik og lyd. Det munder ud i en workshop, hvor eleverne selv får lov at programmere musikalske effekter og - instrumenter på egne computere.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MUSIK, MATEMATIK (ALLE NIVEAUER), TEKNOLOGI, PROGRAMMERING

Hvad ved vi, og hvordan ved vi det?


Asger nørlev, teknoantropologi, aau københavn

Naturvidenskabelige opdagelser er funderet på nysgerrighed og undren, men hvordan strukturerer vi vores nysgerrighed, så vi kan få noget brugbart ud af den?
Hvordan skal vi forstå det, når vi hører at videnskaben har fundet en forbindelse mellem indtagelsen af en bestemt fødevare og udviklingen af en bestemt kræfttype?
Videnskab er ikke bare videnskab, det er en disciplin fyldt med faldgruber, modstridende holdninger og interesser. Det er vanskeligt for et utrænet øje at se igennem, og man kan derfor let komme til at tro, at man handler efter videnskabens anvisninger, uden nødvendigvis at gøre det.
Eleverne vil blive introduceret til en grundlæggende forståelse for, hvordan viden ideelt set konstrueres, og hvilke elementer der kan modarbejde processen.
Dette kan give dem et bedre udgangspunkt for at navigere i den uoverskuelige, men dybt relevante forskningsverden.

OPLÆGGET ER PRIMÆRT RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI, MEN ALLE VIL VÆRE TJENT MED BEDRE AT KUNNE FORSTÅ, HVAD DER GEMMER SIG BAG KULISSERNE I FORSKERVERDENEN.

Verdens Største maskine - Vores Energinet


JARL ASGER KOUSTRUP, BY, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Vi ved godt efterhånden alle sammen, at vi forbruger rigtig meget energi i Danmark, men ved vi også hvor vores energi kommer fra og hvor energiudviklingen er på vej hen?

I dette oplæg vil der være fokus på det danske el og varme net, og hvordan vi unægteligt er forbundet med hele verden i et stort netværk - på godt og ondt.

Fordi vi bliver nød til at ændre på den måde vi forbruger energi, i hvert fald hvis der skal være energi nok til at vi alle kan overleve. Energien vil blive sat i et historisk og ressourcemæssigt perspektiv. Gennem problembaseret læring og rollespil vil der sættes fokus på interessekonflikter der opstår, når fremtidens energiplanlægning skal gå op i en højere enhed.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG, FYSIK, NATUR GEOGRAFI, HISTORIE.

Tunen er Tilbage og Kvotekongerne Kommer


JARL ASGER KOUSTRUP, BY, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Den blåfinnede Tun er Tilbage! Med sine mere end 200 kg og markedsværdi på flere 100.000 kroner pr stk. er det med andre ord en rigtig lækkerbisken for de danske fiskere. Men hvem ejer tunen og de andre fisk i havet? Med tunen kommer også en lang række spørgsmål, fordi tunen kender ikke til nationale farvandsgrænser og kan ikke se forskel på et Trawl og Flyde Vod. Og kan verdens fiskebestande overhovedet holde til den måde vi fisker på?

I dette oplæg vil alle spørgsmål forsøges besvares, ved en gennemgang af EU’s kvotepolitik og på forskellen mellem en kystfisker og en Kvotekonge. Derved sættes der fokus på hvordan vi som nationer forvalter en fælles ressource på lokalt, nationalt og globalt plan. Det sker selvfølgelig samtidig med at der deles lystfiskerhistorier og læres en masse nye fiskenavne.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE, MEN ISÆR SAMFUNDSFAG, NATUR GEOGRAFI, BIOLOGI & HISTORIE

SELVOPFATTELSEN: EN “OBJEKTIV” RANSAGNING AF SELVET

PETER ZINCK MUNKSGAARD, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN 

Et oplæg, der har til formål at vække opsigt omkring vidt forskellige opfattelser af selvet/kroppen i en åben dialog med eleverne, der resulterer i reflekteren over tilværelsen. Det vile blive skildret, hvordan disse ståsteder påvirker praksis og verdenssyn. Endvidere hvordan, og om hvorvidt, de videnskabelige opdagelser rykker i vores selvforståelse. En selvforståelse som bl.a. kommer til syne i de politiske anliggender om kroppen. Historisk set har vi gået fra at tilgå kroppen med en orientering om risici, senere opstod en forståelse af kroppen på et molekylært niveau, for at vi til sidst vendte blikket indad i en mere etisk og individuel stillingtagen til det kropslige liv. Den teknologiske udvikling involverer nu genmanipulation, hjernestimulering, regulering af det mikrobiotiske liv og højteknologiske kropsdele - hvad vil disse teknologiske muligheder afføde af filosofiske spørgsmål?

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURVIDENSKAB, FILOSOFI, MATEMATIK, IDEHISTORIE, KOMMUNIKATION, TEKNIKFAG ETC.

Emner: Teknoantropologi, biopolitik, etik, videnskabsteori, filosofi, værdirelativisme, videnskabelig tværfaglighed (interdisciplinaritet)  

Kriminalitet og retfærdighed på internettet


Laura Simonsen, Teknoantropologi, AAU København

Internettet er en familiær del af tilværelsen som vi kender den i dag. Dermed har internettet på mange måder været med til at skabe positive ændringer i verden. Samtidig ser vi også at nye former for kriminalitet, opstår på grund af internettet. Selvom internettet har eksisteret siden 1960'erne, er der stadigvæk problemer med at tilpasse sig det digitale landskab og disse nye ændringer.

I denne lektion vil der være fokus på hvordan internettet giver nye muligheder, i form af både kriminalitet og hvilken respons der har været fra samfundets side. Dette vil blive set på gennem en eller flere cases der omhandler: hacking, overvågning, terror, kriminelle handlinger gennem videospil samt online mobning. Der vil være en tværfaglig tilgang, der trækker på elementer fra både humanistiske, samfundsvidenskabelige og teknologiske perspektiver.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOLOGI, BIOTEKNOLOGI, SAMFUNDSFAG OG FILOSOFI

UNDERVISNING MED ”VIRKELIGHEDEN” SOM VÆRKTØJ


JOHANNES VAN DEN HEUVEL, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

Dette oplæg vil have et tredelt fokus: Jeg forklarer om undervisningsmetoden på AAU kaldet PBL, forklare hvordan lovgivnings ændringer på et nationalt plan bliver implementeret forskelligt på et kommunalt plan og går i dybden med hvordan undervisning i folkeskolen nu kræver møder med eksterne underviser for at højne niveauet. Hele oplægget bygger på min bachelor projekt, hvori jeg gik i dybden med en del af skolereformen fra 2014 og så hvordan den var implementeret forskelligt i kommunerne.

Oplægget kunne være relevant i forbindelse med - lovgivning og magtens tredeling, Undervisningsstrategier og pædagogik, Forståelse af organisationsstrukturen. Teknologiforståelse

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FILOSOFI

BIG SCIENCE – FRA ATOMBOMBER TIL SNAPCHAT FILTRE?


ALEXANDER LUIS MANUEL SIEGFRIED, Teknoantroprologi, aau københavn

Oplægget giver et bud på videnskabelige strømninger der har været bidragende til fremkomsten af de nyeste teknologier såsom; selvkørende biler, CRISPR, robotter, Big Data mm. Måden dette rammesættes på er gennem en livlig fremførelse af hvordan Big Science projekter har faciliteret mødet mellem forskellige fagligheder gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Temaerne oplægget bygger på er; videnskabsteori, Big Science, disciplinaritetsbegreber, Kuhn’s Paradigmeteori. Ambitionen med oplægget er at give indblik i nogle af de videnskabelige projekter, der har påvirket den teknoantropologisk grundforståelse, og vise noget af den teknologiske udvikling de har ført med sig.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, HISTORIE OG INNOVATION

 

En indsigt i computerens logiske verden!


Carl Hanefeld-Møller hutters, Medialogi, aau københAVN             

Programmering er et af de mest nyttige værktøjer på Medialogi-studiet og mange andre universitetsuddannelser inden for både det tekniske og det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet. Med udgangspunkt i en kort præsentation af udvalgte semesterprojekter med eksempler på nødvendigheden af programmering i disse, vil eleverne i dette oplæg dels få indsigt i studielivet som Medialog og dels få en ny forståelse for computerens logiske verden. Dernæst vil eleverne introduceres til programmeringssproget Processing med udgangspunkt i at skabe noget visuelt – eleverne vil altså i løbet af oplægget SELV programmere et simpelt computerspil, et trafiksignal, en simpel model af solsystemet el.lign. Rent praktisk vil eleverne arbejde selvstændigt i grupper og derved få indsigt i den problembaserede undervisningsform på AAU.

OBS: Eleverne bedes installere programmet Processing fra https://processing.org/download/ før oplægget.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR MATEMATIK, TEKNOLOGI, PROGRAMMERING OG ANDRE TEKNISKE FAG

Teknologien og matematikken bag Snapchat


Daniel Boonma Reipur, Medialogi, AAU København

Billedbehandling er grundlaget for teknologien kendt som Augmented Reality (AR), hvilket benyttes af kæmpesucceser som Pokémon GO, Snapchat, Messenger og meget andet. AR er dog blot et enkelt eksempel på hvad billedbehandling kan bruges til. Derfor er billedbehandling et yderst relevant emne i nuværende og fremtidig teknologi, og jeg vil i mit oplæg give indblik i mulighederne bag teknologien samt formidle teorien bag hvordan computeren foretager billedbehandling. Jeg vil også i en mere praktisk tilgang demonstrere og udforske de mest basale områder af billedbehandling (hvilket indebærer matematik og programmering) sammen med eleverne.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE TEKNISKE FAG

HVAD ER OPSKRIFTEN PÅ ET SUCCESFULDT PRODUKT? – BRUGERORIENTERET DESIGN  


GABRIEL HENRIKSEN GASPAR, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

Design skal tale for sig selv. Vi interagerer med menneskeskabte produkter hver eneste dag, om det er at finde flybilletter til sommerferien, eller noget så simpelt som at åbne en dør. Designerens formål vil altid være det samme, at få mennesket til at forstå brugen af produktet.
Få en smagsprøve på interaktionsdesign, og opnå en forståelse for kommunikation mellem mennesket og maskinen. Undervisningen vil være en kombination af oplæg og øvelser. Første halvdel vil fokusere på forståelse af den menneskelige tankeproces, samt hvordan man designer ud fra dette. Anden halvdel vil tage udgangspunkt i begreberne, usability og user experience, hvorpå eleverne selv skal lave en usability test ud fra en hjemmeside.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR KOMMUNIKATION, IT, DESIGN, INNOVATION

Bæredygtigt byggeri - Fra plan til praksis


Frederik Lund Nielsen, By, -Energi og Miljøplanlægning, AAU københavn

Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.  

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI, BIOLOGI OG ANDRE NATURFAGLIGE FAG

Data – Solskinshistorier & Skyggesider


Ann-sofie hjelt thorsen, teknoantropologi, aau københavn

Data er alle vegne og ikke mindst på alles læber – men hvad er det egentlig? Er data-hype med til at skabe et overvågningssamfund eller gør det verdenen til et bedre sted?

Gennem dette oplæg vil eleverne få en grundlæggende forståelse af hvad data er, og vil gå derfra med en nuanceret forståelse af hvordan det kan indsamles, behandles, præsenteres og bruges. Vi vil ikke gå i dybden med matematiske eller statistiske modeller, men derimod diskutere fænomenet (Big) Data mere generelt. Konkret arbejder vi hovedsageligt med data som et redskab til at forstå, forklare eller forudsige. Her kigger vi på eksempler for at diskutere hvornår og hvordan data kan bruges, og med hvilke udfald. Vi ser både på de gode og dårlige eksempler – hvor data kan gøre livet bedre og hvor det er blevet misbrugt. Der vil være gruppeøvelser og klassediskussioner.

OPLÆGGET ER SÆRLIGT RELEVANT TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG (MATEMATIK, ØKONOMI, FYSIK, BIOLOGI, PROGGRAMERINGSFAG, INFORMATIK) ELLER HUMANISTISKE FAG (SAMFUNDSFAG, DANSK)

Lys er ikke bare lys


Mimi Ravn, lysdesign, aau københavn

Lys er en elementær del af vores hverdag, nærmest i en sådan grad, hvor vi ikke bemærker det. Fraværet af lys eller overeksponerede rum kan påvirke os negativt både fysisk og psykisk, mens den rette balance af lys, skaber stemningen i omgivelserne.

Oplægget giver et indblik i lysdesignuddannelsen hvor man bland andet lærer, hvordan lys kan bruges til at forbedre vores koncentrationsevne og gøre omgivelserne trygge at færdes i, men også hvordan det naturlige dagslys udnyttes bedst muligt, når man designer byrum og hjem.

Gennem en praktisk opgave kommer eleverne til at skabe stemningsfulde scenarier i deres vante rammer på skolen. Opgaven vil give dem indblik i, hvordan samspillet mellem lys, skygge, farver og materialer kan ændre opfattelsen og forståelsen af ellers kendte omgivelser.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DESIGN, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, BIOLOGI, FYSIK OG BILLEDKUNST

Energi fra madaffald


Emilia Guerra Silva Sørensen, sustainable biotechnology, aau københavn

Fremtidens energi er grøn. Derfor skal vi prøve at udnytte vores ressourcer bedre. Dette oplæg sætter fokus på produktionen a biogas fra madaffald. Oplægget kan formes efter hvilken type hold det skal præsenteres eksempelvis kan det inkludere hvilke typer af mikroorganismer der er i spil under de forskellige stadier af anaerob nedbrydning og vækstfaktorer for disse, hvordan biogas processen er organiseret, konseptet bæredygtighed og bioenergy eller hvordan man undersøger biogaspotentiale.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, KEMI, TEKNOLOGI OG TEKNIK

Se også...