Teknisk Fakultet for IT og Design

IT og Design

Oplæggene fra IT og Design er bl.a. relevant for gymnasiefag som teknik, mediefag, design, it, innovation, samfundsfag, historie, geografi, psykologi, matematik og filosofi.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

Aalborg

Kommer fremtiden til at være bæredygtig?

ANN-SOFIE, MILJØLEDELSE OG BÆREDYGTIGHED, AAU AALBORG

Fremtiden for den næste generation ser meget dyster ud, og vi er på vej mod store klimaforandringer, ressourcemangel og overpopulation. De store problemer lammer befolkningen og politikere, så ingen handler på de ellers absolutte nødvendige tiltag, der må gøres i dag! Oplægget vil handle om den nuværende grønne udvikling og bæredygtige løsninger, som blomstrer frem overalt i hele samfundet, og skaber troen på en bedre kurs for kloden og mennesker. Eleverne vil opnå kendskab til principper inden for bæredygtighed, verdensmålene og cirkulær økonomi, hvor der tages udgangspunkt i deres egen livsstil samt forretningsmodeller.

RELEVANT FOR ALLE - især SAMFUNDSFAG, INNOVATION, ERHVERVØKONOMI OG PSYKOLOGI

 

Design du kan stole på

CARINA, INDUSTRIELT DESIGN, AAU AALBORG

Hvornår er et design godt? Og hvordan finder du ud af hvordan dit produkt skal udformes, for at sælge godt til en specifik målgruppe? Dette er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare, og samtidig give et indblik i hvordan designere tænker, samt hvor meget arbejde, der ligger bag alle produkter fra hverdagen. Oplægget fokuserer på hvordan man laver et design, som er tilpasset en bestemt kontekst, hvor vi vil komme igennem nogle simple – men effektive – metoder til at: få et indblik i en målgruppe, analysere den, udforme et design dertil og til sidst vurdere den. Alle metoderne vil blive afprøvet, hvor eleverne selv vil komme til at designe en stol til et bestemt distrikt i Berlin.

RELEVANT FOR DESIGN, TEKNOLOGI, INNOVATION OG KOMMUNIKATION/IT

 

Etisk teknologivurdering - GPS tracking af demensramte personer

JONAS, TEKNOANTROPOLOGI, AAU AALBORG

Nutidens mennesker er meget præget af teknologi. Teknologiens udvikling har effektiviseret et næsten ubegribeligt antal af processer, hvilket har ændret og til stadighed ændrer spillereglerne for os mennesker på jorden. GPS tracking er en af disse teknologier, hvor der i høj grad stilles moralske spørgsmål. Kan man tillade sig at tracke demente, hvis det redder liv, eller indebærer det mangel på respekt for den dementes autonomi? Hvordan kan teknologien videretænkes på en måde, hvor disse etiske problemer imødekommes? Eleverne vil møde etiske problemstillinger i forhold til teknologi, hvor de selv skal arbejde med idégeneringsmetoder til hvordan disse eventuelt kan identificeres og imødekommes gennem antropologiske og teknologiske metoder.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, FILOSOFI OG TEKNOLOGI

 

Fup og farver - Det subjektive syn

Stefan, Medialogi, speciale i computergrafik, AAU AALBORG

Farvesyn er i sig selv et stort område, som tværfagligt berører mange grene af videnskaben; fysikken bag lys, biomekanismerne i øjet, perception og kognition. Små variationer mennesker (og dyr) imellem gør, at vi kan se den samme verden lidt anderledes fra hinanden. Og farve er i sig selv en finurlig konstruktion, som skjuler mere end man typisk tænker over. Vi udnytter dog ”fejlene” i vores syn med stor succes i vores teknologi, og laver skærme og projektor-systemer, hvor alting umiddelbart ser rigtigt ud. 
Oplægget vil gennem øvelser og demonstrationer undersøge hverdags-elektronik, grave dybere i lyset som elektromagnetisk stråling, øjets funktion som uperfekt sensor, berøre farveblindhed, og udfordre det mere filosofiske spørgsmål om hvorvidt verdenen kan ses objektivt.

Adgang til et fysiklokale og/eller rum der kan mørklægges anbefales kraftigt.

Teknologifag, Fysik, Biologi, Design

Teknologiforståelse og hvordan teknologi former samfundet.

Joakim, Teknoantropologi, AAU Aalborg.

Mange har en forståelse af, at teknologi er alt elektronisk eller mekanisk udstyr, men teknologi er meget mere end det. Teknologi er afhængigt af samfundet, fordi vi baserer teknologien ud fra det samfund vi lever i. Dette har stor betydning for udviklingen og forståelsen af teknologi, uanset ens position i forbindelse med digitaliseringen i det moderne samfund.

Oplægget har til formål at lære eleverne om hvad teknologi er, hvordan man kan forstå teknologi og de menneskelige handlinger gennem brugen af denne, samt at give en idé om udviklingen af teknologi og det etiske aspekt som er essentiel for designet. Eleverne vil blive klædt på til at forholde sig kritisk til brugen af teknologi og formålet bagved. Der vil blive arbejdet i grupper og par i løbet af dagen, for at fremme diskussionselementet. De vil arbejde med cases som omhandler teknologi der er relevante for dem, således at de har et forhold til den pågældende teknologi og herigennem få en forståelse af det etiske element gennem ansvarsbevidsthed i brugen af teknologi.

Relevant for alle

Affaldssortering – Let’s make waste handling great again!

Patrick, Teknoantropologi, Aalborg

Affald er en usexet ressource, men hvis man forstår, at brug-og-smid-væk-kulturen ikke er fremtiden, er det vigtigt at affaldssortere, da det fører til mere genanvendelse. Oplægget handler om plastik, og undersøger affaldsinfrastrukturen i Aalborg i form af sorte kødbakker, som er lavet af genanvendt plast, men kan ikke genanvendes i de danske sorteringsanlæg. Danmark er et af de dårligste lande i EU til at genanvende plast, samtidig med at danskerne forbruger 1300 tons kødbakker om året, og forbrænding af plast udgør 25% af fjernvarmebehovet i DK. Hvem har ansvaret for at plasten kan genanvendes, og hvilke energikilder skal erstatte affaldsforbrændingen? Eleverne vil blive introduceret til affaldshierarkiet, miljøetik og cirkulær økonomi.

Relevant for alle

Styrk dine sanser - hent information fra dine omgivelser med sensorer

HOLGER, ELEKTRONIK OG IT, AAU AALBORG

Et vigtigt værktøj i den højteknologiske verden er evnen til at kunne observere verden og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser. Som følge af kraftige fremskridt indenfor elektronikområdet i det 20. århundrede og frem, er det nu muligt at observere og beskrive ens omgivelser meget præcist vha. elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer teorien bag elektroniske sensorer og anvendelsen af disse. Eleverne vil blive introduceret til hvordan man indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse vha. elektroniske sensorer, og hvordan kan anvende denne information i problemløsning.
Eleverne vil komme til at arbejde med sensorteori og systemdesign, hvor formålet er at eleverne lærer at koble teori med problemløsning. OBS: Eleverne skal have en computer til rådighed.

RELEVANT FOR FYSIK, MATEMATIK, KEMI, TEKNOLOGI, INNOVATION, INFORMATIONSTEKNOLOGI

 

5g - the need for speed

mikkel, elektronik og it, aau aalborg

Den 5. generation (5G) af mobilnetværk er lige om hjørnet og det skal gå stærkt! Selvkørende biler, ’internet of things’ og ekstremt hurtigt internet er kun lige begyndelsen af alle de muligheder 5G medbringer. Sammen med eleverne udforskes det kommende 5G netværk samt hvad det kommer til at betyde for vores samfund.  Oplægget kommer til at fokuserer på hvordan et mobilnetværk fungerer og eleverne tages med på en tidsrejse fra 1G til 5G mobilnetværk. Undervejs vil eleverne få en forståelse for de samfundsmæssige behov der konstant skubber udviklingen af hurtigere og bedre netværk. Eleverne vil også opnå en fornemmelse for deres eget databehov og hvad det nye netværk betyder for dem.

relevant for fysik, matematik, samfundsfag og teknologi 

 

Morderiske maskiner og mikroprocessorer – computere i din hverdag

Gustav, Computerteknologi, aau aalborg

Kunne du leve uden din computer? Svaret er formentlig nej, men er du klar over hvor mange computere, de rent faktisk møder i din hverdag?

I dag findes computere i adskillige afskygninger og i alt fra kaffemaskiner til biler og hospitalsudstyr – men hvilken rolle spiller de i samfundet og i din hverdag? Hvad er "Internet of Things"? Hvordan fungerer den slags elektroniske enheder på et teknisk plan, og hvilke etiske problematikker opstår der, når alt måles, kvantificeres og analyseres? Oplæggets fokus tilpasses efter faget, så enten det computertekniske eller samfundsfaglige aspekt vægtes højest. Desuden giver oplægget en introduktion til den ingeniørfaglige arbejdsform.

Relevant for Samfundsfag, Teknikfag, Teknologi, Fysik, Matematik, Programmering

Design, det’ nemt

Rasmus, Interaktionsdesign, AAU AALBORG 

Hver dag omringer vi os selv med digitale systemer. Fra software på smartphones og computere, til billetautomater og hjemmesider. Da sådanne systemer fylder så meget i vores liv, påvirker måden de er designet os enormt. Igennem undervisningen får eleverne en forståelse for, hvad design egentligt er, samt hvordan software-designere skaber designs, der løser komplicerede problemer. Eleverne kommer også til selv at prøve kræfter med en bredt anvendt designteknik, når de skal designe dele af et system, baseret på krav de selv er kommet frem til.

Relevant for alle - Især Design- og IT-fag

Fra Kode til Spil - Logikken bag Skærmen

Poul, medialogi, AAU aalborg 

Programmering er et vigtigt værktøj i udviklingen af både apps, hjemmesider og spil. Det er dog ikke blot et vigtigt værktøj, men også en færdighed som kan styrke ens evner til at identificere et problems bestanddele samt hvordan disse hænger sammen. Dette kan gøre det lettere at løse komplekse problemer på en effektiv, logik baseret måde.

Med udgangspunkt i programmerings nyttighed, vil eleverne i dette oplæg blive introduceret til basale programmerings koncepter, såsom variabler og funktioner, hvilket de skal arbejde praktisk med ved at rette fejl i et simpelt spils C# kode i den gratis game engine, Unity.

For at facilitere undervisningen bedes eleverne installere Unity og Visual Studio på en computer.


Relevant for alle (specielt Programmering, It og Informatik)

Gør din hverdag mere intelligent

JAN, ROBOTICS, AAU AALBORG

Vores dagligdag er fyldt med teknologi, som er skabt for at gøre livet nemmere for os. Elektronik og programmering er i konstant udvikling og bliver kombineret, i produktionen af alverdens smarte enheder og gadgets. Er disse produkter intelligente, selvom de ikke tænker som os mennesker? Vi skal arbejde med et konkret hverdagsproblem, og sammen, løse problemstillingen, ved brug af elektronik og programmering. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med et Arduino-projekt, som vil lære dem teknikker til selv at begyndte at gøre, lige præcis, deres daglige liv mere intelligent.
Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software

RELEVANT FOR FYSIK, TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING

 

Kan du redde verden? - et oplæg om fremtidens energi

Caroline, By-, Energi-, og Miljøplanlægning, AAU Aalborg

De fleste af os er bekendte med klimaforandringer og har i den forbindelse sikkert hørt om vedvarende energi. Men hvordan ser fremtidens energisystem egentligt ud? Det kan der være flere bud på. Mit oplæg handler om hvor den energi, som vi alle har til rådighed i hverdagen, kommer fra. Eleverne bliver præsenteret for hvad det vil sige at omdanne et forsimplet fjernvarmesystem fra fossil energi til vedvarende energi ved selv at lege med mekanismerne i systemet. Derudover bliver eleverne klogere på hvad bæredygtighed er for en størrelse, både som begreb og som redskab, samt hvilke udfordringer der forbundet med planlægningen af fremtidens energi. Eleverne får her bl.a. mulighed for at reflektere over hvad de ville gøre, hvis de kunne planlægge fremtidens energi - og hvorfor?

RELEVANT FOR Samfundsfag, Matematik, Fysik

 

Kort om kort. Hvor skal vi hen?

Emma Nikoline, Landinspektørvidenskab, AAU Aalborg

Engang var kort og kortlægning forbeholdt den militære elite. Nogle få lavede kort og nogle få brugte dem. Det førte til at kortfremstillingen var præget af nogle indforståede principper. Med den teknologiske udvikling er fremstilling og anvendelse af kort blevet bredt ud til den brede befolkning og det er nu muligt for alle at fremstille kort. Nutidens udfordring er derfor at skabe anvendelige kort. Samtidig bliver kortene mere situationsorienteret, dvs. kort fremstilles med henblik på en specifik situation. 

Gennem dette oplæg introduceres eleverne for metoder til at skabe forståelige kort. Efterfølgende vil metoderne ligge til grund for at fortolke kort ift. målgruppe og brugssituation.

relevant for alle

 

Software - Det er ikke så farligt

Christopher, Software Engineering, AAU Aalborg

Software er for mange et meget abstrakt og udefineret begreb. Dette betyder også, at mange distancere sig fra det, da det lyder farligt. Det vil dette oplæg lave om på. I undervisningen vil eleverne opleve, hvor meget software der er i deres hverdag, hvor vigtigt det er, og hvor nemt det kan være. Formålet med undervisningen er, at give en lille introduktion til programmeringsdelen af software, men også hvilke etiske aspekter der gemmer sig i begrebet.

Undervejs vil eleverne først blive introduceret for hvad software er, hvorfor det både er programmering, men også etik og derefter få en lille demonstration af, hvor let det er at kode. Slutligt får de selv lov at prøve kræfter med enten programmering eller etik efter eget valg.

Det anbefales at downloade notepad++ eller Visual Studio Code inden timen (begge er gratis)

Relevant for alle

evt. Relevant for it-faglige forløb

Oplæg fra Teknisk Fakultet for IT og Design

København

Bæredygtigt byggeri - fra plan til praksis

FREDERIK N., BY-, ENERGI- OG MILJØPLANLÆGNING, AAU KØBENHAVN

Oplægget giver eleverne indsigt i initiativer der kan skabe en mere bæredygtig byggebranche, samt en forståelse for kompleksiteten af denne opgave. Byggebranchens udfordringer belyses ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. for at give et indblik i hvor mange led der skal “spille sammen” for at skabe bæredygtige byggeprojekter i praksis. Mange parter er involveret i løbet af en bygnings levetid, og der tages mange beslutninger fra opførelse til nedrivning. Dette fordrer at samtlige aktører i byggebranchen løfter opgaven i samlet flok. Oplægget har en tværfaglig vinkel som bl.a. tager udgangspunkt i prioriteterne mellem økonomi og miljø og lægger op til diskussioner mht. dette.  

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI, BIOLOGI OG ANDRE NATURFAGLIGE FAG

 

HVORDAN TÆNKER DIN COMPUTER?

NIELS TOBIAS, DATALOGI, AAU København

Maskine læring bliver smidt rundt af mange prominente firmaer, men hvad betyder det? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til, hvordan en computer tænker og tager beslutninger, og hvordan at nogle af de mest basale begreber i matematikken danner grundlag for nogle af de mest avancerede systemer. Det forventes at eleverne har været introduceret til Lineær regression. Krav: Eleverne skal have adgang til computere og internet.

RELEVANT FOR MATEMATIK, MEDIEFAG, NATURFAG, PROGRAMMERING OG FORLØB OM REGRESSION 

 

Energi fra madaffald

EMILIA, SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY, AAU KØBENHAVN

Fremtidens energi er grøn. Derfor skal vi prøve at udnytte vores ressourcer bedre. Dette oplæg sætter fokus på produktionen a biogas fra madaffald. Oplægget kan formes efter hvilken type hold det skal præsenteres eksempelvis kan det inkludere hvilke typer af mikroorganismer der er i spil under de forskellige stadier af anaerob nedbrydning og vækstfaktorer for disse, hvordan biogas processen er organiseret, konseptet bæredygtighed og bioenergy eller hvordan man undersøger biogaspotentiale.

RELEVANT FOR BIOTEKNOLOGI, BIOLOGI, KEMI, TEKNOLOGI OG TEKNIK

 

Big science – fra atombomber til snapchat filtre?

ALEXANDER, TEKNOANTROPROLOGI, AAU KØBENHAVN

Oplægget giver et bud på videnskabelige strømninger der har været bidragende til fremkomsten af de nyeste teknologier såsom; selvkørende biler, CRISPR, robotter, Big Data mm. Måden dette rammesættes på er gennem en livlig fremførelse af hvordan Big Science projekter har faciliteret mødet mellem forskellige fagligheder gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Temaerne oplægget bygger på er; videnskabsteori, Big Science, disciplinaritetsbegreber, Kuhn’s Paradigmeteori. Ambitionen med oplægget er at give indblik i nogle af de videnskabelige projekter, der har påvirket den teknoantropologisk grundforståelse, og vise noget af den teknologiske udvikling de har ført med sig.

RELEVANT FOR FYSIK, KEMI, BIOLOGI, HISTORIE OG INNOVATION

 

Selvopfattelsen: en “objektiv” ransagning af selvet

PETER, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN 

Et oplæg, der har til formål at vække opsigt omkring vidt forskellige opfattelser af selvet/kroppen i en åben dialog med eleverne, der resulterer i reflekteren over tilværelsen. Det vile blive skildret, hvordan disse ståsteder påvirker praksis og verdenssyn. Endvidere hvordan, og om hvorvidt, de videnskabelige opdagelser rykker i vores selvforståelse. En selvforståelse som bl.a. kommer til syne i de politiske anliggender om kroppen. Historisk set har vi gået fra at tilgå kroppen med en orientering om risici, senere opstod en forståelse af kroppen på et molekylært niveau, for at vi til sidst vendte blikket indad i en mere etisk og individuel stillingtagen til det kropslige liv. Den teknologiske udvikling involverer nu genmanipulation, hjernestimulering, regulering af det mikrobiotiske liv og højteknologiske kropsdele - hvad vil disse teknologiske muligheder afføde af filosofiske spørgsmål?

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, NATURVIDENSKAB, FILOSOFI, MATEMATIK, IDEHISTORIE, KOMMUNIKATION, TEKNIKFAG ETC.

 

Fakta i det postfaktuelle samfund

ALFRED, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

Fænomener som klimafornægtelse og vaccine skepsis sætter spørgsmålstegn ved videnskabens rolle i det moderne samfund. Hvad gør vi når fakta ikke længere ubestrideligt er faktuelle? Findes ‘Sandhed’ stadig eller har vi blot glemt hvor vi skal lede?
I dette modul diskuteres videnskabsteoriens rolle i forsøget på at skabe sand viden og om hvorvidt det overhovedet lade sig gøre.

RELEVANT FOR SAMFUNDS- OG NATURVIDENSKABELIGE LINJER og FILOSOFI

 

Etisk teknologivudering - hvem bestemmer menneskets fremtid?

SEBASTIAN, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

Mennesket skaber teknologier som løsninger på deres problemer - men alt for ofte skaber disse nye teknologier flere problemer end de løser. Er det fx en god idé at genoplive uddøde arter? Skal overvågning med ansigtsgenkendelse installeres i vores byer? Hvem bestemmer hvor grænserne for kunstig intelligens går? Skal vi bruge genteknologi til at designe vores fremtidige børn? Er løsningen på vores miljøproblemer at skabe et falsk vulkanudbrud ved hjælp af geo-engineering? Mit oplæg har 2 formål: At give eleverne en forståelse for, hvordan vi som samfund finder ud af, om en given teknologi er etisk forsvarlig at bruge og at give eleverne redskaber til selv at vurdere, om en given teknologi er etisk forsvarlig at bruge.

RELEVANT FOR: Filosofi, Naturvidenskab, Teknologiforståelse, Kulturforståelse, Samfundsfag, Psykologi, Religion

 

Alternativt tilbyder samme studerende også:

 

Hvordan man med interviewet kan komme til at forstå andre mennesker

SEBASTIAN, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

Globaliseringen og Internettet har gjort at vi bliver udsat for en konstant nyhedsstrøm der lægger op til at vi debatterer. Det er i denne debat vi finder en stigende polarisering; altså to modstridende standpunkter der bliver debatteret. Så hvordan undgår vi at have en polariseret og sort-hvid debat med vores medmennesker? Hvordan kan vi komme til at forstå andre menneskers verdenssyn/livsverden? Mit oplæg har 3 formål: At give eleverne nogle simple værktøjer så de selv kan udtænke og udføre et Interview - At give eleverne en forståelse for at verden ikke er sort/hvid, men fyldt med nuancer - og At give eleverne værktøjer til hvordan de kan gå fordomsfri ind til et andet menneske, for på den måde at få den bedste data.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, PSYKOLOGI, RELIGION, KULTURFORSTÅELSE, FILOSOFI

 

Teknologi er samfundsskabt – og det skaber samfundet       

Emilie Nielsen, Teknoantropologi, AAU København

En central del af samfunds- og teknologistudier er debatten om, hvorvidt teknologi er værdiladet eller blot skabt som hjælpemidler til mennesket. I dette oplæg vil de studerende blive introduceret til to teorier inden for videnskabs- og teknologistudier: SCOT og Multiplicity. Med udgangspunkt i disse teorier vil eleverne gennem en workshopøvelse skulle diskutere og reflektere over, hvordan vores relation til teknologi både er individuel og kontekstbestemt – og ud fra dette, hvordan vi bevidst og ubevidst kan inkludere og ekskludere andre sociale grupper. Formålet med oplægget er at give eleverne en større bevidsthed om, hvordan teknologi kan påvirke vores samfund, når teknologi i sig selv er en social konstruktion.                          

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: Samfundsfag, Teknologi og Teknik, Innovation, Filosofi, Design 
 


Teknologi- og kunstkurator for en dag

Mads S. Christensen, Teknoantropologi, AAU København

Kan vi oversætte højteknologiske implementeringer gennem kunst? Det spørgsmål stiller vi gennem et oplæg og en workshop. Underviseren introducerer eleverne for et historisk grundlag for kunst i antropologien kombineret med en samtidig forståelse af teknologi. Begreber som fænomen, livsverden og mediering tages op inden eleverne får lov at være “kurator for en dag”. Her sættes kreativiteten i spil i udarbejdelsen af udstillingsplakater. I grupper søger og udvælger eleverne objekter som skal forklares i store og små kontekster til et teknologidrevet samfund. Formålet er at reflektere over teknologiens hastige udvikling og hvordan man som den unge generation kommunikerer det svært forståelige gennem æstetik.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: Kommunikation, Kunstfag, Mediefag, Filosofi

 

Menneskelig forbedringsteknologi - hvor skal vi hen?    

Frederik Fonsholt, Teknoantropologi, aau københavn

Hvad er et menneske, og hvilke begrænsninger giver vores menneskelighed? Kan menneskets grænser overskrides, og er der nogle ting vi ikke bør pille ved? Oplægget er en løbende præsentation og diskussion omkring hvad mennesket er (og ikke er), der præsenterer en række nye og snart-kommende menneskelige forbedrings-teknologier, og de problemstillinger der følger med. Disse teknologier undersøges sideløbende ud fra konkrete tekniske egenskaber, og ud fra en mere spekulativ, filosofisk spørgen til hvad der sker når mennesket og teknologien smelter sammen. Emnet lægger op til en bred og evigt aktuel diskussion omkring relationen mellem mennesker teknologi, og henvender sig primært til de humanistiske og biologiske fag. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: Humanistiske og biologiske fag

 

Hvad ved vi, og hvordan ved vi det?

ASGER, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN

Naturvidenskabelige opdagelser er funderet på nysgerrighed og undren, men hvordan strukturerer vi vores nysgerrighed, så vi kan få noget brugbart ud af den?
Hvordan skal vi forstå det, når vi hører at videnskaben har fundet en forbindelse mellem indtagelsen af en bestemt fødevare og udviklingen af en bestemt kræfttype?
Videnskab er ikke bare videnskab, det er en disciplin fyldt med faldgruber, modstridende holdninger og interesser. Det er vanskeligt for et utrænet øje at se igennem, og man kan derfor let komme til at tro, at man handler efter videnskabens anvisninger, uden nødvendigvis at gøre det.
Eleverne vil blive introduceret til en grundlæggende forståelse for, hvordan viden ideelt set konstrueres, og hvilke elementer der kan modarbejde processen.
Dette kan give dem et bedre udgangspunkt for at navigere i den uoverskuelige, men dybt relevante forskningsverden.

RELEVANT FOR alle - især FYSIK, KEMI, BIOLOGI, SAMFUNDSFAG, TEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI

 

Logik, design og videnskab, programmér dig selv til at løse fremtidens problemer

ANDREAS, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

I dag bliver der stillet højere og højere krav til den enkelte. Vi skal kunne tænke ud af boksen, fremkalde kreativiteten og samtidig beherske det tekniske og alt den nye teknologi. Men hvordan formår man at skabe noget, der både er innovativt, teknisk avanceret og samtidig bevare funktionalitet og brugervenlighed? Design og programmering går hånd i hånd i en Medialogs verden. To felter bliver smeltet sammen i en ny og innovativ måde, hvorpå vi løser samfundets problemer. Eleverne vil i dette oplæg få præsenteret en række redskaber, som de selv skal benytte i en praktisk workshop, hvori de selv skal prøve at skabe en idé til en ny teknologi. Her er det elevernes kreativitet, viden og samarbejde, der bliver sat i fokus.

RELEVANT FOR ENGELSK, DANSK, TEKNOLOGIHISTORIE, IDÉHISTORIE OG INNOVATION, DATALOGI, SAMFUNDSFAG

 

we have a problem: den definitive intro til PROBLEM-BASERET LÆRING

LASSE, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

Dette oplæg introducerer PBL til eleverne, og hvordan AAU inddrager selvstændigt gruppearbejde i store dele af undervisningen. PBL hjælper på egen motivation og følelse af ansvar for læring af emner og koncepter, samt hjælper til at udarbejde færdige projekter fra idé til implementation. Derudover præsenteres forskellige værktøjer til at hjælpe gruppearbejdet, om det er på gymnasium eller på en fremtidig uddannelse eller arbejdsplads.

RELEVANT FOR TEKNOLOGI, DESIGN, INNOVATION OG SAMFUNDSFAG

 

Fra tegnebræt til virkelighed - om at føre ideer til mål

TOR, MEDIALOGY, AAU KØBENHAVN

At føre en idé ud i livet hedder på moderne dansk implementering, og en idé er kun så god som dens implementering. Hvordan får du netop din idé implementeret, og hvilke trin indebærer en sådan proces. Hvad kan metoderne egentlig og hvorfor har vi brug dem? Med dette oplæg vil jeg inspirere studerende til at tænke løsningorienteret og arbejde stringent med metoderne, samt introducere programmering på et konceptuelt niveau. Med udgangspunkt i en virkelig problemstilling vil oplægget præsentere god implementeringspraksis, og illustrere blandt andet; Agil- og Iterativ metoder og prototyper. De studerende vil endeligt blive bedt om at bruge den viden de har erhvervet sig gennem oplægget i en workshop. Til slut bliver de studerende inddelt i mindre grupper og bedt om at udarbejde og pitche en plan for en ide.

RELEVANT FOR Samfundsfag, Matematik, Innovationsfag, Teknikfag

 

En indsigt i computerens logiske verden!

CARL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

Programmering er et af de mest nyttige værktøjer på Medialogi-studiet og mange andre universitetsuddannelser inden for både det tekniske og det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet. Med udgangspunkt i en kort præsentation af udvalgte semesterprojekter med eksempler på nødvendigheden af programmering i disse, vil eleverne i dette oplæg dels få indsigt i studielivet som Medialog og dels få en ny forståelse for computerens logiske verden. Dernæst vil eleverne introduceres til programmeringssproget Processing med udgangspunkt i at skabe noget visuelt – eleverne vil altså i løbet af oplægget SELV programmere et simpelt computerspil, et trafiksignal, en simpel model af solsystemet el.lign. Rent praktisk vil eleverne arbejde selvstændigt i grupper og derved få indsigt i den problembaserede undervisningsform på AAU.
Krav: Eleverne bedes installere programmet Processing fra https://processing.org/download/ før oplægget.

RELEVANT FOR MATEMATIK, TEKNOLOGI, PROGRAMMERING OG ANDRE TEKNISKE FAG

 

Hvad er opskriften på et succesfuldt produkt? – brugerorienteret design 

GABRIEL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

Design skal tale for sig selv. Vi interagerer med menneskeskabte produkter hver eneste dag, om det er at finde flybilletter til sommerferien, eller noget så simpelt som at åbne en dør. Designerens formål vil altid være det samme, at få mennesket til at forstå brugen af produktet.
Få en smagsprøve på interaktionsdesign, og opnå en forståelse for kommunikation mellem mennesket og maskinen. Undervisningen vil være en kombination af oplæg og øvelser. Første halvdel vil fokusere på forståelse af den menneskelige tankeproces, samt hvordan man designer ud fra dette. Anden halvdel vil tage udgangspunkt i begreberne, usability og user experience, hvorpå eleverne selv skal lave en usability test ud fra en hjemmeside.

RELEVANT FOR KOMMUNIKATION, IT, DESIGN, INNOVATION

 

Teknologien og matematikken bag Snapchat

DANIEL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN

Billedbehandling er grundlaget for teknologien kendt som Augmented Reality (AR), hvilket benyttes af kæmpesucceser som Pokémon GO, Snapchat, Messenger og meget andet. AR er dog blot et enkelt eksempel på hvad billedbehandling kan bruges til. Derfor er billedbehandling et yderst relevant emne i nuværende og fremtidig teknologi, og jeg vil i mit oplæg give indblik i mulighederne bag teknologien samt formidle teorien bag hvordan computeren foretager billedbehandling. Jeg vil også i en mere praktisk tilgang demonstrere og udforske de mest basale områder af billedbehandling (hvilket indebærer matematik og programmering) sammen med eleverne.

RELEVANT FOR ALLE TEKNISKE FAG

 

Lys er ikke bare lys

MIMI, LYSDESIGN, AAU KØBENHAVN

Lys er en elementær del af vores hverdag, nærmest i en sådan grad, hvor vi ikke bemærker det. Fraværet af lys eller overeksponerede rum kan påvirke os negativt både fysisk og psykisk, mens den rette balance af lys, skaber stemningen i omgivelserne. Oplægget giver et indblik i lysdesignuddannelsen hvor man bland andet lærer, hvordan lys kan bruges til at forbedre vores koncentrationsevne og gøre omgivelserne trygge at færdes i, men også hvordan det naturlige dagslys udnyttes bedst muligt, når man designer byrum og hjem. Gennem en praktisk opgave kommer eleverne til at skabe stemningsfulde scenarier i deres vante rammer på skolen. Opgaven vil give dem indblik i, hvordan samspillet mellem lys, skygge, farver og materialer kan ændre opfattelsen og forståelsen af ellers kendte omgivelser.

RELEVANT FOR DESIGN, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, BIOLOGI, FYSIK OG BILLEDKUNST

 

HVIS SOCIALE MEDIER ER EN DEL AF DIN HVERDAG, ER KUNSTIG INTELLIGENS DET OGSÅ 

SABAH AFZAL, MEDIALOGI, AAU KØBENHAVN 

Kunstig intelligens bliver brugt dagligt i vores hverdag blandt andet via de sociale medier som Snapchat, Instagram, Tiktok og Facebook, uden at vi skænker det en tanke. Men hvad er kunstig intelligens og hvordan bliver kunstig intelligens brugt i udviklingen og brugen af de sociale medier?  

Hvordan kan vi være med til at udvikle kunstig intelligens applikationer selv?  

OPLÆGGET ER ALMENT ANVENDELIGT 

 

DEN FEMINISTISKE TILGANG TIL TEKNOLOGIUDVIKLING 

ANNIE, TEKNOANTROPOLOGI. AAU KØBENHAVN 

Cui bono? (hvem gavner det?) vil være det gennemgående spørgsmål i oplægget.  Eleverne bliver introduceret for den feministiske tilgang i science-technology-society studies (STS), som ønsker at frigøre og gøre opmærksom på det usynlige arbejde, som bliver foretaget omkring teknologier. Susan Leigh Star vil være omdrejningspunkt i diskussion om, hvordan stabiliserede teknologier kan undertrykke og ekskludere. Derfor er det relevant at tydeliggøre det usynlige arbejde, som aktører gør, for at teknologier er stabile. Der er altid et misforhold mellem standardiserede teknologier og individers behov. Det Star ønsker, er at fremlægge hvordan teknologier kan skabe stabilitet for nogen, mens det skaber kaos for andre. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: PSYKOLOGI, SAMFUNDSFAG, DANSK, DESIGN, TEKNOLOGIFAG 

 

KUNSTIG INTELLIGENS i hverdagen

SOPHIE WALKER, TEKNOANTROPOLOGI, AAU KØBENHAVN 

Begrebet “kunstig intelligens” forbindes ofte med vilde fantasier om fremtidsteknologier. Men faktisk findes kunstig intelligens allerede overalt i vores hverdag. 

Gennem oplægget vil eleverne opnå en forståelse for kunstig intelligens og indsigt i hvilken rolle, algoritmer har i deres egen dagligdag. Oplægget tager udgangspunkt i rationalerne bag Facebooks algoritme, og det diskuteres, hvordan denne algoritme påvirker brugerne. 

Oplægget vil indeholde tavleundervisning, gruppearbejde og plenum diskussioner på klassen. Eleverne vil lære at stille spørgsmål ved teknologien omkring dem, og diskutere hvordan teknologien, kan have både positive og negative konsekvenser for samfundet.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: PSYKOLOGI, SAMFUNDSFAG, DANSK, DESIGN, TEKNOLOGIFAG 

Se også...