Projektoplæggene er temaer, eleverne kan arbejde med på en dag med problembaseret læring (PBL).
Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, men kan tilpasses efter aftale, og alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet.
Tilbuddet om problembaserede temadage findes kun hos studenterunderviserne i AAU on Demand i Aalborg.
Oplysningsprojektet kastede lys over den mørke middelalder – men hvordan ser oplysningen ud i dag? Til trods for vores omfattende kendskab til områder såsom klimakrisen, massiv svindel i finansverdenen og overvågning af uskyldige privatpersoner, er det langtfra ensbetydende med, at vi foretager ændringer i vores handlingsmønstre – men hvorfor? På temadagen vil vi i fællesskab undersøge, hvad oplysning kan siges at være værd, hvis den ikke afspejler sig i vores handlinger. Efter en grundig introduktion af en række problemstillinger og brugbare værktøjer vil eleverne få mulighed for at gå i dybden med en case de selv vælger. Dagen vil klæde eleverne på til at kunne analysere forskellige forhold af kulturel, politisk og økonomisk karakter.
Oversættelse er sværere end man skulle tro, for hvordan oversætter man f.eks. ordet "hygge" som ikke findes på engelsk? Oplægget vil primært fokusere på oversættelse fra dansk til engelsk, men vil også have eksempler på oversættelser fra engelsk til dansk. Eleverne vil få nogle sproglige redskaber som de kan tage med sig til den normale undervisning, baseret på grundlæggende teorier om oversættelse. Målet med oplægget er at præsentere eleverne for den praktiske side af sprog, med fokus på anvendelighed i hverdagen og i arbejdslivet. Eleverne vil blive udfordret med case-specifikt gruppearbejde, som vil give rig lejlighed til at anvende deres sproglige færdigheder.
Læringsrum findes over alt i samfundet, og dette har ikke mindre betydning for kulturen i organisationer. Eleverne får indblik i læringens betydning i dagligdagen koblet til dens betydning for en medarbejders medvirken i og skabelse af kultur på en arbejdsplads. Dette med udgangspunkt i organisationer. Jeg vil til det inddrage Lave og Wengers begreb i situeret læring i praksisfællesskaber. Oplægget vil have fokus på at få eleverne til at reflektere over, hvilken betydning læring har for deres egen ageren, og hvordan læring kan bruges som en motiverende faktor i deres dagligdag. Med udgangspunkt i oplægget skal eleverne i grupper lave øvelser om roller og hvilke roller de selv påtager sig i et problemløsende samarbejde.
Hvordan kan virksomheder udnytte Danmarks værdi som brand? I dette oplæg vil vi se nærmere på begrebet ”nation branding” og hvordan et lands brand påvirkes af forskellige faktorer i samfundet. Oplægget vil anvende konkrete eksempler på virksomheder, som vælger at anvende dansk kulturelle elementer i deres markedsføring. Herunder Flying Tiger Copenhagens anvendelse af det danske sprog på det spanske marked, og Carlsbergs markedsføringsvideo med Mads Mikkelsen ”The Danish Way”. De studerende får en introduktion til problembaseret læring og hvordan det anvendes på Aalborg Universitet. Efterfølgende arbejdes der problembaseret i grupper med henblik på udarbejdelse af fremlæggelser.
Mursten for mursten skulle vores naboland mod syd genopbygges – men hvordan? I en tid, hvor hverdagen var præget af sult, og de fleste af landets resterende mænd sad i krigsfangenskab, kunne denne opgave da umulig løses. Eller? I samarbejde og forhåbning om en lysere fremtid trak kvinderne i arbejdstøjet og genopbyggede landet med deres bare hænder. Der findes mange ting, man kan undersøge, men hvad er et godt problem? Eleverne vil blive introduceret for kunsten i at skrive en god problemformulering. Formålet med denne introduktion er at inspirere eleverne til efterfølgende i grupper at udforme egne problemformuleringer i forlængelse af oplæggets faglige dimension samt finde relevant teori til besvarelse af disse.
Britisk humor? Den er sort – samme tendenser finder vi også her i Danmark, men hvordan er det egentlig med humorsituationen hos vores direkte nabo mod syd – tysk humor? Tyskerne gælder som seriøse og langt fra sjove. Er det blot en kliché vi har af den stereotype tysker? I løbet af dette oplæg belyses historiske og nutidige begivenheder i Tyskland, for at øge vores forståelse, så vi kan be- eller afkræfte billedet. Under gruppearbejdet kan vi bl.a. se på teksteksempler, hvor oversættelsesevnerne kan afprøves. Der vil være mulighed for en audiovisuel analyse af tysk reklame med afsæt i humor. PBL-modellen sætter elevernes selvstændighed i fokus, derfor vil der være mulighed for individuelle problemformuleringer indenfor emnet.
Hvad er madspild? Hvorfor opstår det? Hvilke konsekvenser medfører det? Disse spørgsmål er væsentlige, når emnet hedder madspild. Der vil blandt andet blive sat fokus på, hvilke restauranter og supermarkeder, der finder madspild vigtigt samt hvordan man kan lave en kampagne med fokus på madspild. Formålet med dette oplæg er at få eleverne til at reflektere over madspild og få dem til at gøre en forskel. Gennem gruppearbejde skal dagen give eleverne et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde med problembaseret læring på Aalborg Universitet. Eleverne skal blandet andet fremlægge om, hvad de kan gøre for at minimere madspild samt udarbejde en kampagne(en plakat eller lignende) med fokus på madspild. OBS.: Der er krav om højtalere.
Hvordan hænger sprog sammen med samfund? Med identitet? Med kultur? Hvordan kan vi bruge fremmedsprog på gymnasiet ”i virkeligheden”? Målet med dette oplæg er at give eleverne en fornemmelse af sprogs anvendelighed i relation til andre fagområder, f.eks. i forbindelse med tværfaglige forløb. Udover en introduktion til problembaseret læring vil vi gennemgå forskellige sproglige metoder til analyse, således at eleverne vil få en øvelse i at udarbejde en god problemformulering samt udvælge teori og materiale. Eleverne får mulighed for at koble kultur, sprog og interesseområder og samtidigt arbejde med vigtige PBL-værktøjer såsom motivation og god gruppedynamik. Oplægget er tiltænkt en klasse med forskellige fremmedsprog.
Ved udgangen af 2018 manglede 447 danskere et nyt organ, mens 40 patienter døde på venteliste. Hvordan kan dette lade sig gøre, når statistikken viser, at 90% af alle danskere går ind for organdonation? Tallene vidner om, at vi har svært ved at tage det aktive valg om at donere organer eller ej. Relevant psykologisk teori vil give en forståelse for, hvorfor det er svært at tage stilling, samt hvordan visuel eksponering kan fremme en meningsskabelse. Ved brug af teorien og virkemidlerne vil eleverne i grupper skabe deres egne oplysningsreklamer for organdonation. Temadagen vil udfordre elevernes forståelse for organdonation og meningsskabelse herom samt give dem indsigt i, hvordan visuel eksponering påvirker meningsskabelsesprocesser.
Demens er en folkesygdom og et voksende samfundsproblem. Vores stigende levealder medfører flere sygdomsramte, og udover det økonomiske aspekt af problemet, medfører diagnosen også store udfordringer i hverdagen for den demensramte og dennes pårørende. Oplægget er tilrettelagt med mulighed for at fokusere på de neurologiske konsekvenser af sygdommen, hvordan man kan bruge musikterapi i behandling eller på de etiske problemstillinger der opstår når et menneske mister evnen til at tage vare på sig selv. Elevernes projekter kunne f.eks. tage udgangspunkt i den nuværende medicinske behandling, hvordan man kan hjælpe gennem musikkens evne til at stimulere sanser og fremkalde minder, eller i det samfundsmæssige/politiske perspektiv på problemet.
Formel logik er et vigtigt redskab inden for filosofiens verden. Den anvendes til at kontrollere, om et argument er logisk gyldigt, altså, om argumentets konklusion følger af argumentets præmisser.
I dette oplæg vil eleverne lære om domslogikkens basale begreber, dens syntaks, og dens praksis. Med denne viden vil eleverne blive stillet en lang række opgaver, først teoretiske og senere casebaserede.
Med et problembaseret fokus, vil eleverne i grupper blive stillet overfor politiske argumenter eller videnskabelige påstande, og sammen skal de forsøge at kontrollere, hvorvidt de er gyldige. De kan også blive udfordret til at lave deres egne påstande og argumenter, som de skal demonstrere er gyldige.
Det er ikke altid vi tænker over det, men vi lever i et samfund der bestemmer hvem vi er. Race, køn, socialklasse, alle disse dagligdags aspekter af vores og andres personlighed er bestemt af samfundet, af ideer, af konstruktioner; ting som vi ikke altid selv har mulighed for at ændre ved. Her bliver eleverne introduceret for nogle af de grundprincipper der ligger til grund for at finde og bekæmpe "social wrongs". Med udgangspunkt i kønsdiskrimination og sociale konstruktioner leger vi med fordomme og hvordan de skabes i en social sammenhæng, og videre hvordan man isolerer og understøtter argumenter for ens synspunkt.
Er det okay at torturere en terrorleder for at få oplysninger om en bombe, der potentielt kan dræbe 100 uskyldige mennesker? Det er udgangspunktet for dagens program, hvor vi skal diskutere nødhjælpsorganisationer og hvordan moral og etik påvirker deres handlinger i internationale kriser. Efter en kort introduktion, skal eleverne i grupper udarbejde en problemformulering og en disposition over et projekt, der skal omhandle en international krise og gøre brug af en etiske teori som gruppen er blevet tildelt. Afslutningsvis skal eleverne fremlægger deres resultater og vi afrunder dagen i plenum ved at vende tilbage til dagens udgangspunkt og finde ud af, om nogen har skiftet mening i løbet af dagen.
Hvorfor vælger vestlige kvinder at tilknytte sig Islamisk Stat? Dette eksempel er blot et ud af alle de eksempler vi ville kigge nærmere på fælles med eleverne. Hvorfor er identitetsdannelse vigtigt inden for Internationale Studier, og hvordan kan man skrive projekt om sådan et vidt begreb? Eleverne vil få et indblik i hvordan man opbygger et projekt på universitet og hvordan PBL modellen bliver anvendt i den proces. Men også hvordan man snæver et emne ind så det er muligt at følge den røde tråd som man altid har hørt om. Derudover, vil eleverne blive præsenteret for hvordan PBL bliver anvendt under et projektforløb samt hvordan man i grupper reflekterer over ’ømme emner’ uden at krænke eller såre hinanden.
Uanset hvor i verden man kommer fra, så er medierne blevet en stor del af vores hverdag. Men hvordan påvirker de og deres diskurser vores verdensopfattelse? Eleverne vil blive stillet overfor problemet med hvordan vores virkelighed mere og mere er social konstrueret, og den rolle medierne spiller i denne konstruktion. Eleverne vil få mulighed for at udarbejde et projekt, der har fokus på hvordan virkeligheden kan skabes og ændres gennem diskurser. Udgangspunktet vil være den spansktalende verden (Latinamerika og Spanien) men med mulighed for tilpasning til ikke-spanskfaglige klasser.
Hvad er et argument, og hvad er et godt argument? Efter en kort introduktionen af logik (læren om gyldige og ugyldige slutninger), hvor der bl.a. stilles skarpt på begreber som 'præmis', 'konklusion' og 'fejlslutning', vil jeg demonstrere, hvordan man ud fra en logisk og argumentationsteoretisk tilgang kan arbejde problembaseret med at forstå en debat eller diskussion, hvor påstande og konklusioner flyver frit gennem luften. Kort sagt: et lynkursus i kritisk tænkning og klar tale. Herefter vil de studerende få udleveret en case (et politisk interview), som de i grupper skal arbejde med at forstå og analysere ud fra den gennemgående teori. Dagen afsluttes med præsentationer og evaluering.
Retorik og demokrati er to nøglebegreber i dette oplæg, som har til formål at give eleverne stof til en nutidig demokratikritik. Eleverne vil blive introduceret for Platon, der for mere end 2000 år siden kritiserede netop demokratiet. Med udgangspunkt i Platons Gorgias dialog vil vi kigge nærmere på, hvordan retorik, og dermed kunsten i at overbevise, er et vigtigt værktøj i demokratiet, hvor magten tilfalder den, der set ud fra Platons blik, er bedst til at overbevise mængden, og dermed ikke nødvendigvis den, der er bedst rustet til at reagere i et styre. Undervisningens sigte er at inspirere eleverne til efterfølgende at arbejde selvstændigt i grupper med aktuelle problemstillinger med fokus på demokratikritik.
Målet med dette oplæg er at gøre eleverne opmærksomme på de stilistiske træk ved tekster, så vi opnår tekstforståelse, der er baseret på, hvad der står. Vi gennemgår både figurer og troper, og vi identificerer alliteration, assonans, pleonasmer, metaforer, besjælinger, metonomy, personificeringer og andre begreber. Begreberne skal benyttes i analysen af en blanding af ældre digte eksempelvis Oehlenschlägers Sct. Hansaftensspil og Tom Kristensens Angst og nyere raptekster fra kunstnere som Malk De Koijn, Kasper Spez og Balstyrko. Oplægget vil indeholde en gennemgang af den stilistiske teori, gruppearbejde, hvor eleverne selv får lov at arbejde med emnerne, og en præsentation, hvor eleverne fremlægger tekstarbejdet.
Hvorfor synes vi, at kendte mennesker er interessante? Eleverne får indblik i hvad celebrity-kultur er, og kendskab til begreber som mediecirkulation og selviscenesættelse med udgangspunkt i teoretikeren Erving Goffmans begreber; frontstage og backstage. Oplægget vil lægge fokus på at skabe refleksion hos eleverne over vores egen hverdagsinteraktion, men også lære dem at stille sig kritisk over for de kendisprogrammer vi oplever i tv’et eller de celebrities vi møder på sociale medier. Eleverne skal på baggrund af et teoretisk oplæg selv undersøge og finde eksempler på den danske celebrity-kultur. De skal i grupper undersøge og analysere på, hvordan celebrities eller konkrete programmer navigerer i medierne og især på de sociale medier.
På temadagen får eleverne mulighed for at prøve kræfter med journalistikken. Jeg vil præsentere dem for nogle hyppigt forekommende problemstillinger ved at være journalist. Samtidig får de kendskab til nyhedsvinkling samt mediernes politiske ståsteder ud fra den overbevisning, at kender eleverne til, hvordan journalister arbejder – og ikke mindst hvem de arbejder for, får de også bedre mulighed for at navigere i nyhedsstrømmen. Undervisningens formål er at inspirere eleverne til efterfølgende at arbejde i grupper med aktuelle problemstillinger inden for temaet eller et andet selvvalgt emne som eksempelvis fake news. Eleverne vil få viden om og hjælp til at udforme en problemformulering, som vil være brugbart til de større skriftlige opgaver som SRO, SRP og AT. Undervejs på temadagen vil der være indlagt kreative pauser med redaktionsdebat og rollespil.
De fleste af os læser livsstilsmagasiner fra tid til anden, og de findes i alle afskygninger. Men hvem henvender de sig til, hvad prøver de at fortælle os og hvordan? Først vil jeg komme med et kort oprids af dansk magasinhistorie, hvorefter jeg præsenterer elementære begreber inden for billed- og tekstanalysen, samt livsstils- og segmentteori. Herefter skal eleverne overveje hvordan de kunne tænke sig at arbejde med magasiner. Vi brainstormer sammen og jeg vil foreslå tematikker så som: fremstilling af køn i magasiner, magasinet som livsstilsmarkør, historisk/komparativ analyse af fx Alt For Damerne, mediekonvergens – magasinet i nye klæder (Instagram, Facebook osv.), henvendelsesformer i magasiner – en sproglig analyse. Når eleverne har dannet grupper og fundet en interessant problemstilling skal de arbejde analytisk med det valgte emne og materiale, som til sidst præsenteres i form af en PowerPoint. Igennem præsentationerne vil der være opponentgrupper samt løbende opsamling og diskussion.
Vi sover ca. en tredjedel af vores liv, og den tredjedel har stor indflydelse på vores velbefindende i de to resterende tredjedele. Oplægget vil udforske, hvorfor vi sover, og hvad der sker med både kroppen og psyken, når søvnen indtræder. Eleverne vil blive introduceret til søvnens mange dimensioner, og herefter indledes det problembaserede gruppearbejde. Arbejdet vil tage udgangspunkt i cases, hvor eleverne, på baggrund af deres nyerhvervede viden om søvn, skal identificere søvnproblemer og analysere sig frem til hvilke faktorer, der har påvirkning på søvnen. Afslutningsvis vil det være gruppernes opgave at vurdere hvilke behandlingsmetoder, der kunne være relevante i casene og derved afhjælpe eventuelle søvnproblemerne.
Hænger krop og psyke sammen? Dette vil mit oplæg sætte fokus, blandt andet med inddragelse af gener, miljø og stressbelastninger. Der vil blive præsenteret forskellige modeller til illustration af dette, blandt andet en illustration af udviklingspsykopatologi, diatese-stress-personlighedsmodellen samt tvillingestudier. For at gøre teorien nærværende vil der inddrages en leg, hvor vi alle skal op af stolene, og vi vil desuden tale om, hvordan eleverne selv oplever at krop og psyke hænger sammen. Eleverne skal vælge en diagnose, de ønsker at arbejde videre med. For på tydeligvis at kunne inddrage både krop og psyke, vil dette enten være en type af angst, en type af depression eller en stressreaktion.
Eleverne vil igennem dette emne, lære noget om brugen af musik på en anderledes måde i mødet med en upcoming ’accepteret’ musikform. Her vil der blive lagt vægt på hiphoppen som en niche-kultur, der bygger på specielle værdier og som på mange måder lever efter deres ’blackness’- og 'hood'-identitet. Samfundsmæssigt er der skræmmende hvor meget de slipper af sted med at skrive i deres, til tider, halvsexistiske tekster. Så hvorfor lader vi dem egentlig gøre det? Er de affødt af kulturen eller bliver kulturen affødt af dem?
I løbet af dagen arbejdes der igennem bl.a. projektarbejde på at forbedre forståelsen af kulturen, musikkens påvirkning og livet rapper i Danmark.
Krav: Højtalere, der er sat til projektoren.
Hvordan aflytter man egentlig et stykke musik, og hvorfor laver vi musik radiovenligt? Eleverne vil få redskaber til at lave en auditiv analyse af to versioner af samme stykke musik, hvorefter de vil blive introduceret for termet musikcensur, for hvornår censurerer man et stykke musik? Det kan være det er når det bliver for sexuelt, måske er det ved lov eller måske er grunden en helt tredje. Musik har massere af samfundsmæssig relevans, og musikcensur er en god måde at komme ind over musik i andre kulture, i historisk perspektiv og i vores samfund i dag. I sidste ende skal eleverne på temadagen aflevere et produkt af deres version af et censureret stykke musik, om det så er ny tekst eller en lille koncert, med et oplæg om deres valg!
Evt. krav: Højtalere. Gerne guitar, klaver og trommer, men hvis umuligt kan det sagtens lade sig gøre uden.
Vi skal snakke om, hvad et læringsdesign er, og hvordan man kan udvikle det. Eleverne bliver introduceret for en case med 1. semester studerende, som mangler viden om teknologi og samarbejde. Vi gennemgår, hvad man skal tage højde for i praksis, når man udvikler et læringsdesign. Herunder hvordan man opbygger personaer og scenarier, og hvilken læringsteori der egner sig bedst til formålet. Eleverne skal herefter i grupper lave deres egen persona og scenarie og ud fra dette komme med et bud på et læringsdesign. Sidst på dagen præsenterer de deres ideer og overvejelser for hinanden. At blive introduceret for forskellige læringsteorier kan også give eleverne et indblik i, hvordan de bedst selv lærer.
Splittelsen mellem vindere og tabere trækkes op i sort-hvide striber i nutidens samfund, hvor individet konstant skal være omstillingsparat og må forholde sig til sig selv som den vigtigste kompetence blandt ‘alle de andre’. I dette oplæg vil de studerende blive præsenteret for Svend Brinkmanns identitetsbegreb og den udviklingsdiskurs, som er fremtrædende i det aktuelle samfund. Disse teorier vil blive sat ind i studieformen; problembaseret læring, som bygger på autentiske problemer, deltagerstyring og samarbejde. De studerende får i forbindelse med denne arbejdsmodel præsenteret forskellige cases, som giver dem mulighed for- og redskaber til at relatere de teoretiske problematikker til et aktuelt samfundsproblem.
Kærlighed er mange ting - men hvis man skulle definere kærlighed, hvordan ville man så gribe det an?
Eleverne vil blive introduceret til teori omkring interviews, interviewguides, bearbejdning af sensitiv data, og endelig til en open-space workshop, hvor der prikkes til kreativiteten på en anderledes og sjov måde. I løbet af dagen skal hver gruppe søge svaret på spørgsmålet: ”hvad er kærlighed” gennem verbal og nonverbal kommunikation indbyrdes, interviews og rollespil.
Dagen er tiltænkt som et spændende og lærerigt indblik i, hvordan man arbejder med problembaseret læring på Aalborg Universitet. Eleverne får samtidig brugbart værktøj til at kunne foretage interviews og indsamle data i fremtidige projekter eller arbejde.
Danskfaget kan være sjovere, end eleverne forventer. I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker og forventninger til ældre litteratur, hvor de skal arbejde med, hvordan danskfaget kan bruge jokes til at analysere tekster. Formålet med oplægget vil være at arbejde med ældre litteratur på alternativ vis, hvor eleverne introduceres til humorteori, som skal klæde dem på til at diskutere, hvad de finder sjovt, og hvorfor. De vil herefter blive tildelt forskellige tekster, som består af uddrag fra ældre litteratur og nutidige eksempler på humor. I grupper vil de således arbejde med brugen af humor og reflektere over forskelle og ligheder mellem fortid og nutid, hvor de til sidst skal præsentere deres arbejde for klassen.
OPLÆGGET ER RELEVANT FOR DANSK
Kan vi stadig bruge en teori udviklet i starten af 1900-tallet på helt nye litteratur- og medietekster? Svaret er selvfølgelig JA! Eleverne vil i løbet af undervisningen stifte bekendtskab med de klassiske begreber indenfor den freudianske psykoanalyse, samt lære at anvende disse i en nutidig sammenhæng. Eleverne vil i grupper arbejde analytisk med at fortolke en nutidig reklame samt et gammelt eventyr, og på den måde få en forståelse for, hvordan psykoanalysen stadig bruges den dag i dag. Jeg vil også introducere eksistentielle begreber for eleverne. Derved ender eleverne ud med en overordnet forståelse for de psykoanalytiske principper og et værktøj til at arbejde problemorienteret med en danskfaglig eller psykologisk problemstilling.
Hvad er kunst? Hvad er teknologi? Kan to så forskellige felter arbejde sammen? I dette oplæg vil vi fokusere på hvordan vi kan bruge kunst i samarbejde med teknologi indenfor udviklingen af interaktive skulpturer ved at tage en klassisk kunstform og kombinere den med nogle af de nye mere innovative teknologier på en kreativ måde.
Dette er med henblik på at give eleverne en ide om hvordan det er at lave projektorienteret PBL arbejde på AAU. Undervisningen vil være todelt, bestående af undervisning og en gruppeworkshop hvor eleverne vil få inspiration til at skitsere deres egen interaktive skulptur ved hjælp af metoder til kreativ tænkning og ideudvikling. Forløbet vil blive afsluttet med en præsentationsrunde og diskussion. OBS: Det forventes, at eleverne medbringer blankt papir, viskelæder og en almindelig blyant.
Hvorfor er det så svært at lægge mobilen fra os, hvorfor føles et “like” på Facebook så godt, og hvorfor er det så nemt for os mennesker at blive afhængige af teknologien? Disse spørgsmål vil vi forsøge finde svar på. Derudover vil vi se på teorien bag behavioristisk design, og hvordan man gør brug af psykologiske teorier idag til at designe teknologi. Der vil blive taget udgangspunkt i nogle eksempler fra virkeligheden såsom Instagram. Vi vil derudover diskutere de etiske konsekvenser af at bruge viden om menneskets psyke til at skabe produkter. Eleverne vil derefter få en problembaseret opgave, hvor de udfra et behov fra Maslow’s behovspyramide rent teoretisk skal designe idéen til en app, der gør brug af viden fra psykologi.
Musik er en så velintegreret del af sportens verden, at den let kan overses - men hvad nu hvis musik er det værktøj, som kan være forskellen på at vinde og tabe?
I dette oplæg vil eleverne, igennem gruppearbejde og inkluderende undervisning, stifte bekendtskab med en helt ny tankegang indenfor musik, idræt og psykologi og endda være med til at forme fremtidens forskning, idet at oplægsholderen er en af de allerførste på verdensplan til at forske i emnet. De vil få indsigt i, hvordan sportsudøveres eksisterende musikpræferencer kan danne grundlag for optimering af deres træning, men også være med til at fremme deres mentale sundhed. Derigennem vil eleverne blive klogere på, hvordan de selv kan bruge musikken aktivt i deres hverdag. OBS: Hvis det er muligt for skolen, at stille nogle højtalere til rådighed kunne det være fint, men det kan også sagtens lade sig gøre uden.
Er jeg alene i verden? Nej! Der er mennesker over alt. Vi indgår alle i sociale fællesskaber f.eks. klassen, familien og fritidsaktivitet bare for at nævne nogen. Formålet med oplægget er at give eleverne en øget forståelse af kultur i netop disse sociale sammenhænge. Under oplægget vil eleverne blive givet konkrete værktøjer til, hvordan de kan forme kulturen i deres klasse og arbejdsplads m.m. Ønsket er, at eleverne gennem dette oplæg vil have mulighed for at reflektere over hvilke roller, de varetager sig i forskellige grupper, samt hvordan de kan forbedre fællesskabets kultur. Oplægget vil indeholde en struktureret diskussion samt et casearbejde til konkrete problemstillinger. Oplægget kan være med til at forbedre klassens interne miljø
Dette oplæg vil omhandle en stor case om emnet A.I. og hvilke komplikationer dette medfører. Det vil være selvkørende biler og hvis der er tid, også indeholde mulige fremtidige problemstillinger med robotter der ikke findes endnu. Det vil starte med at sætte rammerne for scenariet og hvordan man tilgår sådan et problem med en problembaseret læringsmetode. Klassen vil blive opdelt og vil indgå i forskellige teams med forskellige formål og grupperne vil fremlægge deres enkelte del under forskellige tidspunkter. Grupperne vil blive præsenteret for problemer, etik og moral og fremgangsmetoder. De vil skulle tage stilling til svære spørgsmål og skal ved brug af PBL, fremlægge nogle velargumenterede svar.
Algoritmer er igennem de sidste par år blevet omdiskuteret en hel del og er blevet et buzzword for mange.
Virksomheder benytter algoritmer til at øge deres omsætning, regeringen benytter dem til at sikre landet imod fare og du benytter dem når du gennemgår din morgenrutine. Algoritmer er et stort koncept som kan mange ting, men hvordan virksomheder benytter dem til at øge omsætningen, eller hvordan YouTube, benytter algoritmer til at holde en person på deres side i så lang tid som muligt, er et stort spørgsmål for mange.
I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til hvordan algoritmer kan hjælpe med at løse mange af hverdagens problemer, ved at undervise dem om basal algoritmeteori, samt ved at introducere dem for kendte algoritmer.
Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Dette skyldes flere faktorer, herunder udledningen af antibiotika fra bl.a. landbrug og akvakultur. Hvad er det så der skal til, for at hindre den hastig udvikling af resistens hos bakterier? Dette problem vil eleverne arbejde med, hvor de skal finde frem til, hvordan vi kan undersøge de forskellige faktorer, for at finde en løsning. Eleverne skal derfor arbejde problemorienteret med udgangspunkt i en af årsagerne til udviklingen af resistens. Igennem gruppearbejde skal de analysere årsagen og herefter lave deres eget forsøgsdesign, som de til slut skal præsentere foran klassen.
Præsentationen gør op med fordomme og uvidenhed om ingeniørers arbejde. Eleverne gøres kunstigt døve, sålede de kan opleve problemets signifikans. Eleverne får selv lov til at arbejde som ingeniøre i det de løser problemet: Høretab. Herigennem bliver teknologiske og sociale aspekter af høretab berørt, for: Vi bliver ældre og ældre og det resulterer i gradvis nedsat hørelse, hvilket har store sociale konsekvenser for de, som har et høretab eller nedsat hørelse. Igennem denne dag bliver eleverne præsenteret for en ny metode hvorpå høretab i dag behandles. Det er et underholdende, sjovt og lærerigt oplæg, hvor der tages udgangspunkt i en rigtig case, og hvor alle kan være med uanset studieretning og niveau. OBS: Højtalere er et krav.
Vi oplever hver dag systemer, der kan beskrives ved matematiske modeller, og ofte vil man i ingeniør- eller naturvidenskabsfaget beskæftige sig med netop disse modeller.
Eleverne vil i dette oplæg først blive introduceret for begrebet ’matematiske modeller’ og typerne af disse. Efterfølgende vil de i grupper få mulighed for at arbejde med en konkret problemstilling, hvortil de vil få uddelt tilstrækkelig litteratur til at udvikle deres egen matematiske model som løsning. Eleverne vil desuden blive opfordret til at overveje, hvordan de ville undersøge og vurdere gyldigheden af deres model. Afslutningsvist vil eleverne præsentere deres problem, løsning og overvejelser for de øvrige grupper.
Hvad har disse 3 ting til fælles? Bliver der regn i morgen, hvis der er solskin i dag? Hvad er sandsynligheden for at jeg slår plat næste gang, hvis jeg slog krone lige før? Alle disse tilfælde kan beskrives med de såkaldte Markovkæder – en simpel model bestående af stadier og sandsynligheder. Kæderene er opkaldt efter den russiske matematiker A. A. Markov, der sågar analyserede et digt vha. Markovkæder. I oplægget vil eleverne blive præsenteret for Markovkæderne, deres bestanddele og hvordan der regnes på dem. I det efterfølgende projektarbejde får eleverne mulighed for at afprøve matematikken, når de selv skal finde et fænomen, opstille en passende Markovkæde og udføre dataindsamling for at finde passende sandsynligheder.
I Danmark skal vi være energineutrale inden 2050, men hvordan bliver vi det?
Ifølge energistyrelsen går knap 40% af Danmarks samlede energiforbrug til drift af bygninger, i form af bygningers installationer og opvarmning. Det skyldtes delvist at skærpede krav, til bygningers energiforbrug først blev vedtaget i 2010, hvilket gør at langt de fleste bygninger før 2010 har et stort energiforbrug.
Eleverne vil på PBL-temadagen få tildelt en case-bygning, hvor de først skal beregne energiforbruget, og derefter sænke energiforbruget ved at dimensionere forskellige energibesparende tiltag.
Dagen vil indeholde tavleundervisning og gruppearbejde, og vil slutte af med en fælles vurdering og diskussion af gruppernes energibesparende tiltag.
Oplægget vil tage udgangspunkt i Energiplanlægning, hvor eleverne skal forstå sammenspillet mellem el og varmesektoren, f.eks. hvor kommer strømmen og varmen fra, når vi enten tænder for en stikkontakt eller tager et brusebad. Langsigtede politiske planer og strategier ift. klimaproblematikken vil introduceres. Derudover vil løsninger til hvordan fremtidens energisystem kan se ud blive illustreret med henblik på stadigvæk at bibeholde en høj grad af forsyningssikkerhed. Gruppearbejdet vil bestå i at løse forskellige cases, som vil blive diskuteret på klassen omkring det fremtidige energisystem, hvor produktet bliver en fremlæggelse af de udfordringer og muligheder grupperne har fundet.
Arbejdet med problemstillinger kan foregå på mange måder i PBL-modellen. I teknoantropologi er brugerinddragelse en vigtig metode for at arbejde problembaseret sammen med de brugere, som kommer til at bruge det færdige produkt. Oplægget vil tage udgangspunkt i dette område, og eleverne skal i workshops arbejde sammen med en problemstilling de selv vælger, og derefter afprøve deres løsninger på hinanden i form af en prototype. Fokuset er her at udvikle deres kompetencer inden for gruppearbejde og problembaseret læring, så de får mulighed for at få indblik i dagligdagen som studerende på Aalborg Universitet.
Den teknologiske udvikling stormer afsted nærmest hæmningsløst. Denne udvikling bringer med sig et krav på sociale og juridiske svar, som typisk altid er et skridt bagud. Hvordan identificerer vi etiske problemstillinger i ny teknologi og hvordan kan de imødekommes? Eleverne vil møde nytteetik og pligtetik som etisk grundforståelse, samt antropologiske metoder, som kan benyttes til at undersøge aktørernes rolle i situationen. Kan der for eksempel være etiske problemer med teknologier som GPS-trackere, sociale robotter eller kan noget så omfattende en hel industri anses som et teknologisk etisk dillemma? Eleverne vil arbejde med disse problemstillinger efterfulgt af præsentationer og afsluttende diskussion om, hvad vi kom frem til.
Med en teknologisk hverdag i rivende udvikling, er det svært at undgå at have elektroniske enheder i sin hverdag, som er med til at gøre livet nemmere for os. Er disse enheder intelligente, selvom de ikke tænker og opfører sig ligesom os mennesker? Vi skal arbejde med hverdagsproblemer og forsøge at løse problemerne med elektronik og programmering. Eleverne skal prøve kræfter med at løse et konkret problem, som de kan relatere til deres egen dagligdag. Problemet skal løses gennem et Arduino-projekt. Eleverne vil sidst på dagen have løst dele af, eller et helt problem og vil have et konkret produkt at vise frem.
Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software
Strøm er en nødvendighed og selvfølge i dagens Danmark – men hvad sker der egentlig, fra vinden blæser, til stikkontakten leverer strøm til telefonen? Svaret er konvertering af energi. Oplægget vil indeholde en teknisk gennemgang af forskellige energiformer. Dette skal give eleverne en forståelse for, hvordan matematiske værktøjer kan anvendes til belysning og løsning af et energiteknisk problem. Oplægget vil lægge op til et mini-projekt, hvor eleverne skal anvende den tilegnede viden og arbejde problembaseret med emnet. Projektets fokus vil primært være på Energy Harvesting, der handler om at udnytte energien omkring os. Dagens overordnede formål er således at give eleverne en forståelse for energikonvertering i et matematisk perspektiv.
Nanoteknologi er det nye sort indenfor videnskaben og muligheder virkes uanede, men ville nanoteknologi overhovedet være blevet til, hvis man ikke kunne se ting i nano-skala? Dette oplæg vil give et indblik i måleudstyr, som gør nanoteknologi muligt og aktivt bliver brugt i videnskaben, og skam også i den uddannelse der ligger bag, på Aalborg universitet. Gennem gruppearbejde vil eleverne få lov til at smage hvordan det er at være ingeniørstuderende på AAU og skal, ved hjælp af vejledning, selv prøve at designe et mikroskop. Dette vil danne ramme for en fælles diskussion om de problemer ingeniøren står med når vi snakker nanoteknologi.
Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være fortrukket, men ikke en nødvendighed.
En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Optagelsesvejen for medikamenter har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. Optagelses af medikamentet kan dog forbedres med en god formulering. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. Gennem gruppearbejde vil eleverne få kendskab til drug carrier systemer til formulering af medikamenter. Hvis faciliteterne tillader det, vil de også kunne opleve at arbejde praktisk med emnet. Der vil blive taget udgangspunkt i cyclodextriner, som der forskes i på AAU. Praktisk arbejde: Fluorescens spektrofotometer, upolært fluorescerende stof (f.eks. 1,8-ANS).
Hvad kan kemien egentlig? Og er den overhovedet værd at beskæftige sig med? Svarene på spørgsmålene kan findes ved at se nærmere på det kemiske fænomen, fotokatalysatorer. En fotokatalysator er et stof der kan optage energi fra lys, og derefter bruge energien til at nedbryde uønskede stoffer, fx medicinrester udledt til vandløb, eller bakterier på håndtag på sygehusene.
Dette oplæg vil give et indblik i hvad fotokatalysatorer er, hvordan de virker og deres praktiske anvendelsesmuligheder ift. forskellige problemstillinger i samfundet. På baggrund af oplægget skal eleverne i grupper arbejde med en konkret problemstilling hvor fotokatalysatorer anvendes, som de skal lave en problemanalyse over. Til slut præsenterer grupperne deres analyser.
Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO arbejder med et koncept på tegnebrættet til at konceptet bliver til et produkt, der kan købes i legetøjsbutikker i hele verden. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i produktudvikling, produktionsforberedelse og til sidst økonomi for at se, om produktet er rentabelt. De vil blive præsenteret for nye redskaber, som de selv får lov til at afprøve på et produkt de selv udvikler, og dette vil give dem en forsmag på, hvad det vil sige at arbejde i en verdensomspændende virksomhed som LEGO.
På biologiuddannelsen på Aalborg universitet bruges halvdelen af tiden hvert semester på projekter. Her er der mulighed for at fordybe sig i et emne og præge studiet i en ønsket retning.
Dette oplæg tager eleverne gennem en pixi-udgave af et semesterprojekt - eleverne vælger et ud af seks emner indenfor biologiens fagområder; økologi og økotoksikologi og danner grupper. Herefter klædes eleverne fagligt på til at finder relevante problemstillinger og fremlægger dem for de andre grupper. Hver gruppe får feedback fra hinanden på baggrund af deres præstation. Efter dagen er eleverne blevet klogere på hvad problembaseret læring er, ved at prøve det selv. Derudover har eleverne fået værktøjer til den gode fremlæggelse og til at give feedback.
Hvordan kan matematikken bruges som et redskab til at beskrive den verden, som vi lever i? I dette oplæg lærer eleverne at arbejde problembaseret i forhold til at beskrive forskellige epidemier ved hjælp af matematikken, herunder fx Ebola, Aids eller Pesten. I projektarbejdet skal eleverne selv udvælge en epidemi, hvorefter de skal foretage dataindsamling og opstille en relevant problemformulering. I dette forløb vil eleverne blive klædt på, så de kan besvare spørgsmål som fx ”Vil sygdommen fortsat sprede sig til andre områder eller aftager den på et tidspunkt? I så fald hvornår?”. Ved hjælp af matematisk modellering kan vi besvare disse spørgsmål og forudsige den øvre grænse for antallet af ofre. Der vil derfor være fokus på, at eleverne får indsigt i matematikkens mange anvendelsesmuligheder.
Svaret er ja, men til en hvis grad. Med differentialligninger kan man beskrive diverse fysiske systemer, som f.eks. en bil, en satellit eller en vindmølle. Ved at bestemme en løsning til en differentialligning fås en funktion, der beskriver systemets opførsel og ved at undersøge denne, kan man komme med kvalificerede bud på ’fremtiden’. Oplægget vil ligge op til og give den nødvendige teori til, at eleverne selv skal undersøge fysiske systemer, beskrive dem med differentialligninger og bestemme løsninger selv.
Vi kender det alle – at skulle vende tilbage til en opgave vi troede vi var færdige med. De fleste synes det er død irriterende. Denne workshop omhandler iterativt arbejde, og hvordan dette kan anvendes til at opnå det bedst mulige produkt. Igennem workshoppen vil eleverne blive introduceret til, hvad der menes med iterativt arbejde, samt se nogle eksempler herpå. Ligeledes får eleverne lov til at afprøve iterativt arbejde på egen krop – enten i forbindelse med et projekt de selv arbejder med i forvejen, eller ved hjælp af en case der opstilles for dem. Målet med denne workshop er at ændre elevernes opfattelse af at arbejde med en opgave igen fra at synes det er irriterende til at indse dette er et rigtig vigtigt værktøj.
Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men hvor meget af denne kritik er egentligt velbegrundet og hvor kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
På denne PBL-dag vil vi tage kemiingeniørens briller på og forsøge at løse nogle af de problemstillinger der findes i forskellige kemiske industrier verden over. Vi vil lære om at nedbryde uønskede forureninger i spildevand og om forskellige metoder til dette. Derpå vil vi anvende vores viden til at forbedre specifikke processer i denim-industrien, som pt. desværre er en meget beskidt industri, som de fleste dog alligevel stadig er forbrugere af.
Forebyggelse af ressourcespild skal være en større del af vores samfund, fordi de naturlige reserver i verden med tiden vil blive udtømt. Derfor har jeg lavet et oplæg som vil få elevernes øjne op for ressourcespild i det danske samfund. Dette indebærer at få eleverne til at anse affald som en ressource, fremfor ubrugeligt skrot. Derfor præsenterer jeg eleverne for affaldshierarkiet, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Med disse værktøjer skal eleverne selv vælge en ressource og undersøge dens færden i samfundet og overveje hvilke tiltag der kan bibeholde ressourcen, fremfor at den går til spilde. Dette vil forhåbentligt medføre at eleverne får et mere nuanceret syn på ressourcer, og dermed affald, i det danske samfund.
Masseproduktion af terapeutiske proteiner helbreder og holder i dag millioner af mennesker i live. Danmarks andenstørste virksomhed Novo Nordisk producerer i dag halvdelen af verdens insulin, men hvordan er vi nået hertil? Gennem et historisk indblik af insulins opdagelse til masseproduktion, som kobles med fleksibel teori om proteiner, rustes eleverne til at gennemføre en PBL-temadag. Eleverne vil blive præsenteret for cases, hvor teorien fra dagen kobles til forståelse for proteiners rolle i specifikke sygdomme. Yderligere vil der også være cases, der giver eleverne mulighed, for at arbejde med det etiske aspekt af opdagelsen eller være kreative og selv søge et problem der kan løses via proteinteknologi.
I medierne kommer der ofte op med; 'Det her har vist sig at være giftigt' eller 'Dette stof er fundet i høje koncentrationer i drikkevandet'. Dette oplæg og videre projektarbejde skal give eleverne - A: En værktøjskasse de kan 'bullshit' teste disse typer mediebeskeder og B: En forståelse for hvordan giftstoffer fungere og hvordan giftighed testes. De kommer ud og arbejder med virkelighedsnære cases i grupper, hvor de lærer processen fra problem til løsningsforslag. Der lægges også op til, at de kan komme med egne ideer til cases indenfor de givne rammer.OBS: Det vil være fint, hvis der kunne blive stillet A3 karton til rådighed, hvis dette er muligt.
Ved verdens befolkning hvor meget vi bruger kemien i vores hverdag? Dette oplæg vil give en indsigt i hvor, hvorfor og hvordan kemien er en essentiel del af den hverdag vi kender. Vi finder kemi lige fra sæber til konserveringsmidler til luftballoner. Her vil eleverne få noget teoretisk viden, hvor de bagefter får en opgave som kan løses ud fra teorien. I løsningen af selve opgaven er der også et forsøg, som de skal vise imens de fremlægger, sådan eleverne få en indsigt i hvordan kemien virker både teoretisk og i praksis i vores hverdag. Selve forsøgene er desuden bygget op sådan at eleverne får en ”wow effekt” når de ser dem. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. OBS: Fordel hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men ikke noget krav.
Jacob Robsøe, Politik og administration, aau aalborg
USA er et land vi i Danmark ofte sammenligner os med, men også et land, der er langt fra os på nogle områder. Det amerikanske demokrati er mere komplekst end det danske, hvilket er årsagen til at mange danskere ikke forstår, hvordan det fungerer. Derfor vil en PBL-temadag, med dette emne, have en todelt funktion. Først vil der være en grundlæggende forklaring af det politiske systems opbygning i USA, hvor der vil benyttes eksempler og anekdoter, til at gøre det mere håndgribeligt. Herefter skal eleverne selv arbejde i grupper, hvor der vil være en simulation af hvordan politiske grupper i de amerikanske stater arbejder. Dermed bliver eleverne selv en del af det politiske spil, hvor hver gruppe afslutter med et oplæg.
Hvad er mennesker i stand til at gøre under et folkedrab? Kan normale mennesker begå grusomheder? Undervisningsforløbet sætter fokus på menneskelige handlinger under folkedrab i det 20. århundrede, og bearbejder dette emne ud fra et problembaseret lærings perspektiv. Foruden kendskab til folkedrab, typologier af gerningsmænd og kildekritik, får eleverne indsigt i den problembaserede lærings fundamentale metodik, hvilket danner rammen for dagens videre arbejde. Herfra prøver eleverne at være universitetsstuderende for en dag, og skal arbejde problemorienteret i grupper. De skal udforme en problemformulering, der besvares gennem et mini-projekt, og som til slut fremlægges og evalueres.
Historie og erindringers rolle for skabelsen af menneskers identitet og fællesskaber er svær at sætte spørgsmålstegn ved, men hvilke konsekvenser og betydninger har disse fællesskaber? Eleverne skal i løbet af denne dag arbejde historiske begreber, så som erindringssteder, der er relateret til feltet brug af historie, ud fra en dansk kontekst. Efter et oplæg om PBL og en introduktion til historiebrug, skal de studerende arbejde med en selvvalgt historisk problemstilling, der skal munde ud i en præsentation overfor resten af klassen. Fokusset for dagen er på udarbejdelse af en konkret problemstilling, samt overvejelser om, hvordan det kunne have været muligt at arbejde videre med projektet.
Danskerne er et stolt folk med en gloværdig historie. Vi mindes glædeligt Valdemar Sejrs korstog og de modige modstandsgrupper under besættelsen. Disse er begivenheder, der farver den danske kultur, og giver os en fællesidentitet. Set fra et kildekritiske perspektiv er der en del problematikker med de gamle fortællinger, der giver nye udfordringer til den danske kultur. Hvilken indflydelse har historie generelt? og hvilke konsekvenser får det for Danmark, når vi tilegner den en ny historie? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og giver eleverne kendskab til historikerens værktøjer - formålet er at kunne stille sig kritisk overfor allerede kendte fortællinger og måske skabe en ny fortælling.
Diversiteten i forskellige kulturer, har resulteret og resulterer til stadighed i mange kulturmøder. Kulturmøder fra det antikke Palæstina til globaliseringen har været med til at forme vores samfund. Eleverne vil blive præsenteret for kulturbegrebet, og hvilken sammenhæng det har til kulturmøder. Ud fra denne forståelse skal de i grupper finde frem til deres eget kulturmøde, hvorefter de skal arbejde med de indledende opgaver til et projekt. De vil opleve brugen af PBL-formen, giver en frihed til løbende forandring af fokus ud fra hvilke kilder og fremstillinger, man har til rådighed.
Mit PBL-oplæg vil tage udgangspunkt i situationen i sundhedssektoren lige nu og de udfordringer denne står over for. Eleverne skal, inden for dette område, finde en relevant problemstilling de kunne tænke sig at undersøge. De vil med hjælp fra mig få teknikker til afgrænsning og empiriindsamling samt få en forståelse af metodevalg og betydningen af disse i et projekt. Ydermere vil eleverne blive gjort bevidste om de forskellige roller, man påtager sig i et gruppearbejde og hvilken betydning dette kan have for samarbejdet. Dette bliver en dag, hvor eleverne får lov at udfolde sig fagligt og være kreative men samtidig også en dag, hvor de bliver bevidste om, hvad der sker i processen fra problemidentifikation til den endelige konklusion.
Dagen starter med, at jeg vil introducere PBL for eleverne og herefter kort fortælle om mit tidligere projekt, der blandt andet undersøgte Dansk Folkepartis holdning til udvalgte emner. Derefter vil eleverne blive delt ud i grupper, der hver især skal beskæftige sig med et dansk partis standpunkt i forhold til et relevant og gerne aktuelt emne. Spørgsmålene bliver formuleret på forhånd, men eleverne bør gøre sig tanker om underspørgsmål i løbet af dagen. Elevernes opgave bliver at søge viden på databaser for at besvare spørgsmålet og heraf danne sig et overblik over udformningen af et projekt. Slutteligt skal elevernes resultater fremlægges på klassen. Eleverne skal efter denne dag gerne kunne bruge den tilegnede viden i deres projektarbejde fremadrettet.
Samspillet mellem medier, politik og borgere er komplekst og har forandret sig markant gennem tiden, og dette har stor betydning for det moderne samfund. Undervisningen vil handle om hvordan medierne har forandret sig gennem tiden, fortælle om dagsordensfastsættelse og mediernes politiske påvirkning, holdningsdannelse og hvordan medierne påvirker os, samt komme ind på de nye sociale mediers betydning. Dette vil foregå gennem et kort oplæg af mig, hvorefter eleverne skal arbejde i grupper og producere en kort præsentation. Formålet er at inspirere eleverne om det spændende ved politisk kommunikation samt gøre eleverne bevidst om mediernes påvirkning, men samtidig også vise de muligheder som medierne bringer.
I oplægget ”Fagbevægelsen vs. Ryanair”, bliver der introduceret til Ryanair konflikten som fornyligt fandt sted. Hovedproblematikken var her at Ryanair ikke ville forhandle overenskomst for sine ansatte i Danmark med den danske fagbevægelse. Hertil vil vi sammen se nærmere på de magtressourcer, som fagbevægelsen anvendte i et forsøg på at få sine interesser igennem i denne konflikt – og hvorvidt det lykkedes dem. Efter denne gennemgang får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med PBL-modellen, da eleverne selv skal forsøge at reflektere over problemstillinger omhandlende fagforeninger og hvilken rolle de spiller i dagens Danmark. Dette vil lægge op til det videre projektarbejde.
Innovation er et af de store buzzwords for tiden, politikere snakker nærmest dagligt om, at innovation er det, vi i Danmark skal leve af i fremtiden. Der er ikke megen tvivl om, at innovation kan være løsningen til nogle af de problematikker, Danmark står overfor, i form af mangel på hænder og stadig stigende forventninger til kvaliteten af de offentlige ydelser. Men hvordan kan det offentlige være innovativt? Hvilke udfordringer står man med når man forsøger at lave innovative løsninger i det offentlige? Dette oplæg vil behandle disse spørgsmål, og mange andre, hvor eleverne får lov til at arbejde problembaseret med innovation i det offentlige, dette indebærer udarbejdelsen af en problemformulering på baggrund af selvfundne cases.
Eksempler på racisme i USA dukker fra tid til anden op i medierne, eksempelvis i forbindelse med Ferguson-dramaet og Black Lives Matter. Men uden en forståelse for den historiske kontekst kan det være svært at forstå omfanget af raceulighederne. Med udgangspunkt i et oplæg omkring den racemæssige udvikling i USA vil de studerende i gruppearbejde håndtere problematikker omkring racismen i Amerika. Her vil de unge blandt andet arbejde med mediernes fremstillinger af de sorte, eventuelle problemer i den amerikanske konstitution og organisationen Black Lives Matter. Gruppearbejdet, med afsluttende fremlæggelse, vil forsøge at give de studerende en bedre forståelse af racerelaterede dynamikker i samfundet samt den historiske kontekst for urolighederne.
Dette oplæg ønsker at belyse mænd og maskulinitet ved at se nærmere på, hvad maskulinitet er for en størrelse og hvorfor nogle mænd opfattes som mere maskuline end andre. Eleverne vil blive introduceret til sociologi som videnskab, for derefter at blive præsenteret for teoretiske maskulinitetsperspektiver. Dette skal klæde dem på til at kunne arbejde med nogle cases, som vil tage udgangspunkt i en nutidig kønsdebat eller en kønsrelateret samfundsproblemstilling. Elevernes opgave bliver at udarbejde en problemformulering til valgte case, samt anvende de teoretiske begreber til at analysere og diskutere sig frem til en besvarelse. Intentionen er at give eleverne indblik i hvordan AAU og sociologistudiet arbejder med problembaseret læring.
I hverdagslivet bevæger studerende sig gennem en række forskelige sociale arenaer; det sociale liv på skolen, derhjemme eller ved at deltage i en række interesseorganisationer. Det er sociologiske interessant er at stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan forstå de herskende normer, værdier og logikker, som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Med afsæt i, hvad Sociologen Arlie Russell Hochschild kalder for “følelserkulturer”, skal vi forsøge at gøre os klogere på, hvilke forskellige sociale 'regler', der eksisterer iboende i diverse kredse af de studerendes hverdagsliv. På baggrund af et teoretisk oplæg skal eleverne efterfølgende forsøge at overføre denne teoretisk viden til praksis, ved at belyse deres eget hverdagsliv. Dermed skal de finde eksempler på forskellige herskende normer og værdier, i forskellige sociale og kulturelle kontekster.
Hvad er kriminalitet? Hvordan/hvorfor straffer vi og hvad får vi ud af det som samfund? Hvilke konsekvenser har forskellige typer af straf? Hvad virker? Oplægget vil lægge op til debat af disse spørgsmål samt hvilke tilsigtede som utilsigtede konsekvenser forskellige kriminaliseringer og former for straf kan have. Oplægget vil lægge op til forskellige problemstillinger, samt fokusere på hvordan man udarbejder den gode problemformulering. Eleverne vil blive vejledt i at finde en god problemstilling og udarbejde problemformulering. Der vil hele vejen igennem forløbet være fokus på Aalborgmodellen og den problembaserede læring.
Gør chokolade os klogere? eller kan solskin få os til at leve længere? ja ifølge nyere artikler i danske aviser, men begge konklusioner bygger på statistiske sammenfald uden klar årsagssammenhæng. Dette giver dog stadig anledning til gode overskrifter. Vi skal derfor i gruppearbejdet ud på internettet i jagten på data med tilfældige statistiske sammenfald, og med hjælp fra regressionsanalyse selv danne vores egne fejlagtige konklusioner. Med lidt held finder vi måske et sammenfald der kan skabe den næste store clickbait overskrift. Derudover skal vi snakke om gruppearbejde og Aalborg modellen for PBL (Problem Based Learning).
Mere i SU eller topskattelettelser? Disse er blot få af de forskellige finanspolitiske tiltag, som der hvert år debatteres på Christiansborg, når de danske partier skal blive enige om finanspolitikken. I bund og grund handler det om, hvordan statens ressourcer skal benyttes. Økonomisk teori fortæller os, hvordan forskellige finanspolitiske tiltag vil påvirke den danske økonomi. Dette oplæg har til formål at give eleverne en grundlæggende teoretisk forståelse for nationaløkonomi, og hvordan en økonomisk krise kan vendes vha. aktiv finanspolitik. Herefter skal eleverne benytte denne teori til at belyse den økonomiske situation under finanskrisen, og komme med et løsningsforslag på krisen.
Økonomi er overalt i vores hverdag, og det diskuteres ofte, hvorvidt økonomien hører til den naturvidenskabelige eller den samfundsvidenskabelige gren; er det muligt via beregninger og matematiske modeller at forudsige økonomiens udvikling? Er det muligt at styre den? Eller afgøres det hele af de enkelte individers selvstændige og uforudsigelig ageren? Vi skal have de samfundsanalytiske briller på og analysere datasæt for nogle af de vigtigste komponenter, der tilsammen udgør økonomien. Med udgangspunkt i finanskrisen og relevant økonomisk teori, skal vi i politikkernes rolle selv forsøge at udarbejde nogle prognoser for økonomiens udvikling og forhåbentlig opnå succes herved, når vi efterfølgende skal fortolke data for efter krisen.
Vores forbrugsvaner har ændret sig væsentligt over de seneste årtier - tidligere var det essentielle at man fik et givent produkt, hvor man nu har større fokus på brugerdefinerede værdibaserede produkter. Oplægget tager derfor udgangspunkt i oplevelsesøkonomi, og vil munde ud i innovation og produktudvikling. Eleverne får først baggrundsviden om oplevelsesøkonomi. Efterfølgende bliver eleverne introduceret til Den Kreative Platform og hvordan man gennemgår kreative processer. Forløbet vil ende ud i en case-competition, hvor eleverne skal fremstille en oplevelse som til sidst skal fremlægges. Der gives point undervejs og til sidst kåres der en vinder af case-competition. Forløbet kan kobles på både sproglige og matematiske klasser - fordi innovation og kreative processer har en stigende efterspørgsel i erhvervslivet.
En globaliseret og digitaliseret verden har sat sit præg på, hvordan virksomheder driver forretning. DU bestemmer, hvilke virksomheder der overlever og hvilke der ikke gør – med blot et par klik. Oplægget tager afsæt i aktuelle virksomheder, der lider af et svækket brand-image. Eleverne får muligheden for at arbejde problemorienteret med de nyeste cases og tilkoble relevante teorier til praksis. De vil samtidigt blive udfordret til at udarbejde et løsningsforslag til den givet virksomhed og præsentere deres egen strategiplan i et kort oplæg for klassen.
Ordet forandring har sådan en positiv klang, forandring fryder vil nogen påstå. Hvis det er så fantastisk at forandre, hvorfor er der så altid nogen der er på tværs? Vi ved alle, med selvfølgelighed, at intet trænger mere til forandring end andre folks vaner. Men hvorfor vil alle forandre verden, når det er så svært at forandre sig selv? Kineserne mener at når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn mens andre bygger vindmøller. I så fald, hvordan bygger man en vindmølle ud af brædder og søm?
Hver gang der forandres til gavn for omverdens behov, så kræver det mere af det interne end vi regner med. Men er det os der forandres for omverdens skyld eller omverden der forandres af os. Hvem har i virkeligheden bukserne på?
CSR (corporate social responsibility), også kaldet virksomheders samfundsansvar, er noget alle større virksomheder SKAL forholde sig til (jf. ÅRL 99a). Den gennemsnitlige forbruger er blevet langt mere miljø- og socialt bevidt, og en lang række mindre virksomheder har også CSR med i baghovedet når de foretager beslutninger på strategisk, taktisk og operationelt plan.
Eleverne vil kort blive indtroduceret til PBL, Aalborgmodellen og studiet erhvervsøkonomi, samt hvordan man skriver akademisk, hvilket kan bruges i SSO og SRP. Eleverne skal i små grupper lave deres egen problemformulering med udgangspunkt i CSR. Igennem dagen opkvalificeres problemformulering ved sparring fra opponentgrupper og ved tavleundervisning.
Hvad er skat? Hvordan hæves eller sænkes skatten? Og hvordan påvirkes de forskellige områder af det økonomiske kredsløb, når det sker? Det er de spørgsmål, eleverne skal prøve kræfter med. Skat er noget, de fleste har en holdning til, og efter et fagligt introducerende oplæg, får eleverne selv lov til at skabe deres egne problemformuleringer i grupper, således at alle kan arbejde med de områder, de finder mest interessante. Efterfølgende skal eleverne forsøge med at løse deres problemformuleringer ved brug af forskellige data. Til slut skal problemformuleringerne og besvarelserne fremlægges, og eleverne får gode råd omkring såvel fremlæggelsesteknikker som feedback.
Oplægget vil præsentere de studerende for processen og principperne i problembaseret læring, populært kaldet PBL-modellen. Herefter vil de studerende blive opdelt i grupper, med henblik på at tilrettelægge et projekt. De studerende skal selv finde ud af hvilket emne de vil skrive om, hvilke problemstillinger der skal danne grundlaget for projektet, samt hvordan projektet skal struktureres. Emnet for projektet er op til de studerende selv, men skal dog tage udgangspunkt i Simon Sineks refleksionsproces ”Start With Why”, som tilsvarende vil blive præsenteret i oplægget. Formålet med dagen er, at de studerende udvikler deres kompetencer inden for gruppearbejde og projektskrivning, og får mulighed for at arbejde problemorienteret med stoffet, for hermed at præsentere dem for, hvordan hverdagen på AAU ser ud for mange universitetsstuderende.
Du har indgået en kontrakt med en modpart om køb af nogle varer. Nu er I blevet uenige om nogle vilkår i aftalen, og I vil have sagen til domstolen. Men hvad sker der herfra? Oplægget vil tilrettelægges således, at der først vil være en detaljeret gennemgang af sagens gang ved domstolen og dernæst vil vi snakke lidt om, hvad der er vigtigt i forhold til at indgå kontrakter og fortolkning heraf. Dernæst vil eleverne få en opgave, som de skal løse og fremlægge. Fremlæggelsen kan ske, som om vi er i en retssag, hvormed eleverne agerer parter og dommer.
Domstolene forsøger at dømme de skyldige og frikende de uskyldige, men virkeligheden handler ikke om skyld eller uskyld, men derimod bevisstillingen.
Hvad hjælper det at havde fundet morderen, hvis ikke vi i retten kan bevise hans skyld?
Denne dag vil I prøve kræfter med strafferetten. I skal agere forsvarer og anklager i en konstrueret straffesag, og forsøge at varetage jeres klients interesser. Med juridisk metode som jeres eneste våben, skal I bevise at det er jer der har ret. I vil blive kloge på hvordan en straffesag fungerer, hvad der lægges vægt på, og hvad der er juridisk irrelevant.
For i retten handler det ikke om hvem der har ret, men derimod hvem der kan bevise at de har ret.
En kedelig tendens er under opsejling i Danmark. Op til hver 4. ung styrer ikke selv deres økonomi, hvor enten far og mor forsætter styring af den unges økonomi, eller hvor bankrådgiveren for alvor bør sætte hælen i, hvis ikke gjort. Finanskrisen kan ikke længere siges at være roden til alt ondt i privatøkonomisk regi, så er det en ”køb-brug-smid væk”-tilbøjelighed der breder sig, hvor styrken af den unges signalværdi er vigtigere end plus på kontoen, eller er det ren og skær dovenhed? Strategi i virksomhedsbrug vil kort introduceres, hvorefter koblingen til den optimale Strategi ift. forvaltning af de unges egne penge vil komme, herunder budgettering og optimal udnyttelse af indtægter.
Hvad er kultur i en organisation og hvorfor er den så vigtig? Hvad er god kultur? Vi alle ved, hvor svært det er at ændre adfærd, og organisationer står overfor samme problem. Når ledelsen ønsker deres organisation skal gennemgå en forandring, går det tit i vasken, da ledelsen glemmer at tage højde for kulturen i organisationen. Mennesker er mennesker og de gør oftest dét, som de plejer at gøre.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i kultur i organisationer og samtidig have fokus på den gode problemformulering. Eleverne vil ud fra øvelser danne en problemformulering og herefter udarbejde en synopse ud fra en case, hvor der gøres brug af de redskaber, eleverne har fået til at analysere kulturen i en organisation.
Har EU erstattet lovgivende magt i Danmark? Skal folketinget gøres mindre? Hvilken betydning har EU-retten i hverdagen? Med den stigende mængde lovgivning og retspraksis fra EU og EU-domstolen er folketingets regelskabende virksomhed blevet rolle mindre og mindre. Lovgivers rolle har ændret sig fra den holistiske rolle til, nu i vidt omfang arbejde indenfor EU's rammer. Eleverne vil ved anvendelse af den juridiske metode procedere i grupper mod hinanden i vekslende roller i form af værtslandet, dommer og krænket borger. Eleverne vil opnå en forståelse for, hvordan jura anvendes og jurister procederer. På forhånd tabte sager kan vindes eller tabet mindskes. Den juridiske metode kan overføres på diskussioner i alle fag/problemstillinger.
I den aktuelle flygtningedebat, som kun synes at blive en mere central mærkesag for de danske partier, bliver der på tværs af partierne fremført mange varierende fakta og forklaringer på flygtningestrømmene og Danmark som attraktivt værtsland.
Udover et oplæg om push- og pull-faktorer for migration skal eleverne formulere en problemformulering pba. artikler vedr. de danske partiers løsningsforslag til flygtningekrisen. Derudover skal de lave et undersøgelsesdesign, der er grundlag for deres arbejde i løbet af temadagen. Med afsæt i undersøgelsesdesignet og databehandling skal de belyse flygtningekrisen fra et dansk perspektiv og kritisk vurdere partiernes forslag. Undersøgelsesdesignet kan ligge op til videre arbejde efter temadagen.
Danmark anses ofte som et klasseløst samfund, men alligevel er der stor forskel på danskernes muligheder og livsvilkår, og hvorfor nu det? I oplægget introduceres, hvordan arbejder med ”klassesamfund” og ulighed i dagens Danmark gennem teori samt samfundsvidenskabelige metoder. Målet er at give eleverne en fornemmelse for sociologiens måde at stille spørgsmål til samfundet og de antagelser der præger vores verden, samt hvordan man arbejder med problem baseret læring. Eleverne skal gennem gruppearbejde koble deres egne interesse og ideer med emnet ”klassesamfund”, dertil får de øvelser i at udforme en god problemformulig og undersøge denne gennem udvalgt teori og metode, samt argumentation og godt gruppearbejde.
Vi har alle hørt om menneskerettighederne, men hvilken betydning har de i egentlig praksis? Hvad vil det sige at krænke en menneskerettighed? Har de egentlig undtagelser, og kan vi faktisk melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention? Eleverne vil blive præsenteret for teorien bag menneskerettighederne, og få basale værktøjer til at løse en menneskeretlige problemstilling. Disse værktøjer skal eleverne anvende på opgaver omhandlende nogle af de mest grundlæggende rettigheder, som derefter skal føre til fremlæggelser af elevernes egne argumenter og endelige afgørelser ud fra henholdsvis deres egne tanker og relevante domme. Dette vil give eleverne et godt indblik i den juridiske metode og juridiske problemstillinger.
Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater mm. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?
Skal man være et geni for at være innovativ? Nej langt fra! Alle kan arbejde innovativt! Innovation opstår oftest gennem co-creation og gruppearbejde. Forestiller man sig ”cykel”, vil én person tænke på en mountainbike, en anden på en damecykel. Kombinerer man de bedste aspekter fra hver cykel, får man en cykel man sidder behageligt på og kan klare off-road terræn. I oplægget vil eleverne blive præsenteret for innovationsteori og anvende den, ved at arbejde innovativt i en dynamisk co-creation proces. Eleverne vil gennemgå ide-generering, selektion, design, implementering og værdiskabelse, med fokus på innovativ forbedrelse af gymnasiet rettet mod deres individuelle studieretninger. OBS: Hvis det er muligt for skolen at stille A3 karton til rådighed vil det være rigtig fint.
EU har i det seneste årti været ramt af forskellige kriser, der har rystet et samarbejde, der ellers så solidt ud. Finanskrisen udløste en statsgældskrise, der satte store spørgsmålstegn ved eurosamarbejdets holdbarhed. Da de værste økonomiske udfordringer synes løst blev Unionen på ny testet. Denne gang af en strøm af migranter, der udløste en flygtningekrise. Samtidig ses en stigende grad af euroskepsis og populisme i medlemsstaterne, der i høj grad udspringer af, at EU opfattes som et elite-drevent og udemokratisk projekt. Med det problemorienterede fokus i PBL-modellen som udgangspunkt vil eleverne kunne fordybe sig i en af de præsenterede kriser, og få den nødvendige baggrundsviden til at forstå de komplekse udfordringer. OBS: Eleverne skal helst have en computer til rådighed.
Det at tænke juridisk handler om, at kunne sætte sig ind i alverdens perspektiver, og gennemskue hvad der er relevant i forhold til hvert enkelt. Som følge af dette, er noget af det første på man jurastudiet må lære at erkende er, at der sjældent er et decideret rigtigt svar – langt hen ad vejen handler det hovedsageligt om argumentation og hvad der lægges vægt på, altså hvad der er relevant ud fra hvad man gerne vil nå frem til.
Formålet med oplægget er at vise eleverne, at man simpelthen bliver nødt til at inddele problemer, og begrænse sig. Og det man allerede fra starten af, i hvert fald bør have en idé om, hvad man vil forsøge at nå frem til. For ellers så har man jo ingen jordisk chance for at vide hvad der er relevant at se på.
Psykiske lidelser og psykiatriske patienter er et af de mest indviklede og tabubelagte områder i det danske sundhedssystem i det 21. århundrede. Skal psykiske lidelser behandles på lige fod med fysiske lidelser? Kan vi rent faktisk gøre noget for folk med psykiske lidelser? Og skal psykiske lidelser behandles medicinsk eller med terapi? Eller en helt tredje måde? Igennem problembaseret læring bliver dine elever klogere på disse grænselande, mellem psykologi og psykiatri, krop og sind, og naturvidenskab og humanisme. Selve arbejdet vil foregå som gruppearbejde ud fra selvvalgte psykiatrisk patientgrupper og dertilhørende patientcases og -historier.
Vi kender alle til at være syg, og har også en ide om hvorfor det sker. Men hvad sker der egentlig inde i kroppen og hvorfor bliver vi ikke syge hele tiden? Eleverne vil få et indblik i hvordan kroppens immunforsvar holder os raske og hvilke mekanismer der sættes i gang, når vi udsættes for en sygdomsfremkaldende organisme. Eleverne vil arbejde problemorienteret med udgangspunkt i en case om en sygdom, der kan relateres til en defekt i immunforsvaret. Derefter vil de gennem gruppearbejde udarbejde en brainstorm og identificere relevante problemer præsenteret i casen. Eleverne vil i det problembaserede arbejde forsøge at løse og besvare disse problematikker og afslutningsvist præsentere det for øvrige grupper.
Vi ved, at vores krop skal have tilført forskellige næringsstoffer, og vi ved også, at det ikke er ligegyldigt hvilke. Men hvordan optager vi egentlig de næringsstoffer, vi tilfører kroppen gennem vores kost? Og hvorfor er det ikke ligegyldigt, hvilken type næringsstoffer vi tilfører kroppen? Dagene med problembaseret læring indledes med et oplæg, der giver en introduktion til menneskets fordøjelsessystem. Efterfølgende arbejder eleverne i grupper med et mini-projekt. Hver gruppe fokuserer på et område indenfor menneskets fordøjelsessystem, som de afslutningsvis præsenterer for de øvrige grupper. I løbet af dagene vil vi desuden snakke om, hvordan det er at læse på universitetet.
I dette forløb bliver eleverne introduceret for forskellige mentale værktøjer og teorier indenfor idrætspsykologien. Det faglige indhold knytter sig til psykologi i idræt men nogle af redskaberne kan også bruges i andre kontekster. Herefter skal grupperne arbejde med disse forskellige værktøjer og finde frem til hvilke der vil være gode at benytte i en case som eleverne selv har valgt.
Oplægget om problembaseret læring tager udgangspunkt i mit oplæg omhandlende fysisk aktivitet og kognition og mere specifikt, om fysisk aktivitet gør dig klogere. På den baggrund skal eleverne tilegne sig viden om at arbejde problembaseret og i den forbindelse praktisere det. Fokus for eleverne vil desuden primært være processen samt det at udarbejde en problemformulering. Dermed skal eleverne både selvstændigt tilegne sig viden og færdigheder på et højt fagligt niveau , hvor de arbejder analytisk og problemorienteret, men de skal også udvikle deres evner inden for teamwork, hvor de skal samarbejde om en løsning på et problem. Oplægget om fysisk aktivitet og kognition ligger desuden op til mange mulige problemer i både naturvidenskabelig og samfundsmæssig kontekst, som kan ramme elevernes forskellige interesseområder.
For at introducere problembaseret læring og sundhedsteknologi vil eleverne gennemarbejde og videreformidle aktuelle sundhedsteknologiske problemstillinger, der arbejdes med på universitetet. De vil blive præsenteret for, hvordan man med en tværfaglig viden som ingeniør med et sundhedsfagligt perspektiv kan designe og videreudvikle medicinsk udstyr. Præsentationen tager udgangspunkt i behandling af fantomsmerter. Dette er et fænomen hvor amputerede stadig har følelser i deres manglende kropsdel. Men hvordan behandler man så eksempelvis en hånd, der ikke eksisterer? Svaret ligger i det organ, der behandler al informationen, nemlig hjernen. Der tages udgangspunkt i, hvordan hjernen fungere, samt hvad der sker, når kropsbilledet forstyrres.
Jonas Blendstrup, Informationsteknologi (BaIT), AAu Aalborg
En vigtig faktor i produktudvikling, er at man designer produktet til brugerne og ikke sig selv. På den måde undgår man at brugerne ikke aner hvordan produktet virker, siger "lortet virker ikke!" og finder et andet produkt som erstatning. Temadagen vil starte ud med en introduktion til brugercentreret design, samt en gennemgang af nogle metoder indenfor feltet, såsom interviews, observering, prototyper, card sorting, flowdiagrammer, samt flere. Eleverne skal i grupper designe et produkt til en specifik brugertype som de vælger. Til sidst fremlægger eleverne deres resultater for hinanden.
Formålet med temadagen er at klæde eleverne på til at udvikle gode og brugbare produkter, samt forstå det kundesegment de arbejder med.
Flere kan nok nikke genkendende til at generationen af bedsteforældre - og i nogle tilfælde - også forældre, skal have hjælp til at finde et dokument på computeren, en hjemmeside, eller at få rettet en nyopstået fejl. I nogle tilfælde også med en kommentar om ’At de i hvert fald ikke har trykket på noget som helst’. Denne temadag vil indeholde en introduktion til teorier og metoder, der bliver brugt på informationsteknologi. Eleverne vil blive stillet en opgave, der skal give dem et indblik i, hvad det vil sige at arbejde problembaseret. De skal arbejde med en case, hvor de ved brug af teorier og metoder, skal skabe et design af et IT-system, ved hjælp af et sketchingprogram.
Madspild er et stigende problem, og viser sit ansigt både som et miljøproblem og som et socialt problem. For at forstå madspild må vi have metoder, som kan fortælle os noget om hverdagen, som madspild opstår i. Denne dag vil vise, hvordan feltarbejde kan hjælpe os til at lære endnu mere omkring madspild. Eleverne vil få en forståelse af madspild som samfundsproblem, samt hvordan kvalitative metoder, specielt feltarbejde, kan hjælpe os med dette problem. Eleverne vil også selv prøve kræfter med at planlægge et feltarbejde - helt fra at finde og argumentere for et problem, der skal undersøges, til, hvordan eventuelle fund kan hjælpe os alle. De vil hermed lære om den teknoantropologiske tilgang til samfundsproblemer såsom madspild.
Der kommer flere og flere ældre på plejehjem, og flere har brug for hjælp. Det lægger et pres på samfundet om at skabe løsninger eller helt at omdirigere den måde vi tænker om ældre i dag. En løsning kan være at gøre de ældre i samfundet mere selvstændige vha. øget deltageraktivitet på plejehjemmene. Med denne case vil eleverne blive introduceret til designmetoder og idégenereringens metoder samt undervisning i brugerdrevet design, så de selv kan komme op med et koncept eller en designløsning på problemet. Eleverne får en beskrivelse af problemet, og får udleveret materiale herom. Afslutningsvis vil eleverne skulle præsentere det de har arbejdet på i løbet af dagen, og der vil blive kåret en vinder af den bedste designidé.
Fremtiden for den næste generation ser meget dyster ud, og vi er på vej mod store klimaforandringer, ressourcemangel og overpopulation. De store problemer lammer befolkningen og politikere, så ingen handler på de ellers absolutte nødvendige tiltag, der må gøres i dag! Oplægget vil handle om den nuværende grønne udvikling og bæredygtige løsninger, som blomstre frem overalt i hele samfundet, og skaber troen på en bedre kurs for kloden og mennesker. Eleverne vil opnå kendskab til principper inden for bæredygtighed, verdensmålene og cirkulær økonomi. Med udgangspunkt PBL-modellen vil eleverne komme til at arbejde med deres egen eller virksomheders klimaaftryk igennem konkrete produkter og forbrug.
Hvornår er et design godt? Og hvordan finder du ud af hvordan dit produkt skal udformes, for at sælge godt til en specifik målgruppe? Dette er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare, og samtidig give et indblik i hvordan designere tænker. Oplægget fokuserer på hvordan man laver et design, som er tilpasset en bestemt kontekst, hvor vi vil komme igennem nogle simple – men effektive – metoder til at: få et indblik i en målgruppe, analysere den, udforme et design dertil og til sidst vurdere den. Alle metoderne vil blive afprøvet, hvor eleverne selv vil komme til at designe et produkt til et bestemt distrikt i Berlin. Vi vil også lave nogle øvelser, hvor eleverne får lov at promovere deres produkt foran sine klassekammerater.
Hovedparten af alle opfindelser opstår ved, at mennesket anerkender et problem og derefter finder en løsning. Fra hjulet, til dieselbilen og videre til elbilen. Alt er en erkendelse af, at tingene kan gøres lettere, smartere, hurtigere eller billigere. Med udgangspunkt i metoder, Aalborgs PBL-model og fokus på festivaller, vil oplægget omhandle, hvordan man skaber produkter, der kan gøre de unges liv lettere. Uanset om det handler om strøm til anlægget, høreskader eller kolde øl.
Hvor mange gange har du prøvet, at få et produkt til gøre hvad du ville, men uden held? Hvor mange gange er du blevet forvirret og irriteret over diverse hjemmesiders og applikationers manglende brugervenlighed? Og hvor mange gange har du tænkt, at du kan gøre det bedre?
Hvis du har oplevet én af de tre ting bare en enkelt gang, så er det her et oplæg for dig og dine elever! Vi kommer til arbejde med nogle specifikke værktøjer, som kan bruges til at evaluere om diverse designs lever op til brugerens behov og forventninger og som også bruges af designere når de skal udvikle et nyt produkt. Eleverne kommer af flere omgange til at arbejde i grupper, hvor de først skal finde ud af hvordan værktøjerne er anvendt og derefter komme med et forbedringsforslag til det specifikke design.
Hvor får folkene bag Netflix serien Black Mirror ideerne fra? De får dem selvfølgelig fra den virkelige verden! Vi er omringet af teknologi der bliver vildere år for år. F.eks. kan nogle eye trackere følge dine øjne og analysere sig frem til, hvornår du faktisk læser noget eller har slået hjernen fra og bare “zombie reader”. Men hvad kan vi bruge det til? I denne workshop bliver der i Produkt- og Designpsykologi øjemed dykket ned i mulighederne for ideudvikling med teknologi, processen deri og hvordan de fedeste ideer ofte kommer i samarbejde med andre.
Har du nogensinde navigeret rundt i et program, for at finde en funktion, som du så aldrig fandt? Har du måtte søge på Youtube efter hjælp? Eller gav du op?
Manualer bliver anvendt i stor grad - men læser vi dem overhovedet? Kan vi i nogen situationer, erstatte manualen med forståeligt design? Dette oplæg vil fokusere på hvordan man kan designe digitale løsninger som bl.a. er intuitive og brugervenlige igennem en række teorier og metoder. Eleverne vil igennem cases arbejde med, at udvikle deres egen digitale løsning til et relevant problem med anvendelse af design principper. Eleverne vil bl.a. gøre brug af storyboarding, sketching, wireframing, og prototyping. OBS: Eleverne skal installere InVision Studio. Link til download: https://www.invisionapp.com
Hvad siger den politiske debat omkring ulve, bævere, sæler, naturgenopretning osv., om den måde vi forstår naturen, der omgiver os? Dette oplæg handler om natursyn, naturforvaltning, naturkvalitet og forskellige forståelser af disse begreber. Efter at have fået indsigt i begreberne skal eleverne i gruppearbejde anvende disse på en række eksempler fra virkelighedens Danmark, for at få en bedre forståelse af, hvad der ligger bag de forskellige holdninger og argumenter, som er at finde i debatten.
Hvad er madspild, hvorfor skal der gøres noget ved det, og hvad kan vi gøre for at reducere et af tidens største ressourcespild? Dette oplæg giver eleverne et indblik i, hvordan geografer beskæftiger sig med en aktuel problemstilling på tværs af fagområder og politiske interesser. Oplægget tager udgangspunkt i den kulturgeografiske tilgang til madspild og henvender sig således til alle klasser med samfundsfaglige interesser – uanset niveau! Efter en gennemgang af den aktuelle madspildsproblematik i Danmark, vil eleverne få præsenteret nogle værktøjer og teknikker til udarbejdelsen af en problemformulering og undersøgelsesstrategi. Fokus vil ligge på den gode proces og at lære eleverne at disponere over tid og ressourcer i projektarbejdet.
Ved du egentlig hvad en by er? Har du overvejet hvem udvikler byen og med hvilken hensigt? I disse år sker der meget i de danske byer: Opførelse af ny byggeri, anlæg af nye veje, byforskønnelse, byfornyelse og meget mere, men hvordan planlægges der i grunden for dette? Er byen blot en legeplads, hvor politikerne får indfriet deres ønsker eller er det rammerne for borgernes hverdag? Er der plads til kreativitet og nytænkning i Danmarks rammestyrede plansystem? Det kan eleverne finde ud af gennem gruppearbejde med fysisk planlægning på systemets nederste niveau - det lokale.
Her er fokus på forståelsen af byen som begreb, bypolitik og -konkurrence, plansystemet og planloven samt nutidige samfundstendensers sammenspil med alt dette.
"Jeg vil gerne bygge et hus her! Må jeg det? - Og hvem skal jeg spørge om lov?"
Ind i mellem kan den fysiske planlægning af både byer og det åbne land i Danmark virke ret uoverskuelig - men der er faktisk en plan!
Mit oplæg til jer vil udfolde nogle generelle linjer bag den plan og dens formål.
Derudover skal vi finde ud af, hvad byplanlæggeren og landinspektørens arbejdsopgaver indeholder, samt kigge på hvilke udfordringer den fysiske planlægning møder disse år.
I løbet af dagen vil jeg også lægge vægt på at lede eleverne igennem refleksioner over metodisk udvælgelse og udførelse i forbindelse med at afdække en problemformulering - for her er også en plan, som skaber mening med galskaben.
Regeringen ønsker et opgør med ghettodannelse i de almene boligbyggerier. Men hvordan er 1960’ernes revolutionerende byggemetoder, der gav boliger med lys og luft til danskerne, endt med at bliver dømt til nedrivning?
Med inddragelse af materiale fra arkivet får eleverne et indblik i, hvordan mange faktorer spiller ind i udviklingen af boligmassen i de danske byer. Vi ser nærmere på hvordan saneringen i efterkrigstiden, politik, økonomi og danskernes egne værdier, har haft en indvirkning på planlægningen og udvikling af de danske boligområder. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med formuleringen af et problem i et nærtliggende byområde. De bliver klædt på til at analysere problemet og komme med gode forslag til mulige løsninger.
Hvorfor kan vi finde ud af nogle produkter første gang vi ser dem, mens andre produkter tager flere måneder at lære at bruge? Svaret kan findes i Konceptuelle modeller, som fortæller om interaktionen med produkter. Hvis designere og ingenørers konceptuelle modeller ikke svare til brugerens, opstår problemerne. I dette oplæg hopper vi ind i hovedet på ingenører, designere og brugere for at finde ud af om vi kan få dem til at tale samme sprog, og måske finde ud af hvad der faktisk sker når vi trykker på DEN knap. Elverne vil stifte bekendskab med begreberne affordance, signifires og feedback samt konceptuelle modeller. De vil kunne benytte viden fra dette oplæg til fremadrette at arbejde med design, produkter, og at tænke brugercentreret.
Målet med dette forløb er at introducere eleverne til at arbejde med PBL, samt at skabe en grundlæggende forståelse for hvordan man arbejder iterativt. Eleverne vil få stillet som opgave at finde et problematisk design i deres hverdag, som de skal prøve at designe en løsning til. Undervejs skal der udvikles en low-fidelity prototype der kan blive evalueret i klassen, hvorefter eleverne skal fremlægge deres resultater for hinanden. Undervejs i forløbet vil eleverne blive undervist i at arbejde med PBL, iterative design processer, evaluering samt præsentationsteknikker. Eleverne vil senere kunne anvende den viden til andet projektarbejde, såsom AT eller SRP.
En vigtig del af det teknologiske samfund er evnen til at kunne observere og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser, samt at anvende denne viden til at løse problemstillinger. Denne opgave udføres i dag hovedsageligt af elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer elektroniske sensorers brug i problemløsning. Eleverne vil blive introduceret til, hvordan man med elektroniske sensorer indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse, og hvordan man udarbejder en løsningsmodel ud fra en problemformulering.
Eleverne vil komme til at udvikle deres helt egen sensorbaserede løsningsmodel på et relevant problem, hvilket bl.a. indebærer problemanalyse og overvejelser omkring systemdesign, samt anvendelse af teori om sensorer. OBS: Oplægget kræver at eleverne har en computer og papir til skitsering af systemdesign.
Er programmering kun for nørder, der sidder nede i mors kælder, og drikker energidrik? Er programmering ikke vildt svært og kompliceret? Til dette projektoplæg vil eleverne stifte bekendtskab med nogle basale programmeringskoncepter, i et værktøj der hedder Processing. Der vil blive fremvist et lille spil, som mangler nogle elementer. I projektet er det op til eleverne selv, i grupper, at fikse spillet med deres egen kode. Her er det muligt at ende op med flere resultater, som grupperne vil vise hinanden til sidst på dagen. OBS: Eleverne skal på forhånd downloade Processing (gratis) fra hjemmesiden https://processing.org
Har du nogensinde undret dig over hvordan en lommeregner kan blive lavet? Har du drømt om at tæmme en pyton?
Vi vil tage hul på at lave en lommeregner som skal kunne gange, plus, minus og dividere afhængig af hvad brugeren gerne vil.
Derudover vil den blive udvidet således at den vil kunne løse små matematiske problemer, så som andengradsligninger eller vektorregning afhængig af klassens matematiske niveau.
Det er ikke nødvendigt at kende noget til programmering, da dette kursus vil fungere som en introduktion til sproget Python. OBS: Det forventes at alle elever har adgang til en computer.