Projektoplæggene er temaer, eleverne kan arbejde med på en dag med problembaseret læring (PBL).
Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, men kan tilpasses efter aftale, og alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet.
Tilbuddet om problembaserede temadage findes kun hos studenterunderviserne i AAU on Demand i Aalborg.
Hvad er hukommelse, og kan vi stole på den? Intuitivt oplever vi at have adgang til vores erindringer, men forskning viser, at der kun er en lille sammenhæng mellem tiltroen til vores hukommelse og de objektive kendsgerninger. Det skaber problemstillinger i forbindelse med f.eks. øjenvidneberetninger.
Igennem oplægget vil jeg præsentere empiriske studier og teori, der antyder, at vores hukommelse ikke er statisk, men ændrer sig alt efter hvem vi er, hvem der spørger og hvad vi oplever. Der vil blive inddraget perspektiver fra socialpsykologien, biologiskpsykologi og kognitionspsykologien. Elev-aktiverende øvelser søger at skabe en forståelse af, hvad hukommelse er for en størrelse, hvordan den fungerer og hvorfor den til tider svigter. Dette vil gøres med blandt andet analyser af fiktive øjenvidneberetninger og rekonstruktion af hukommelsesstudier.
Kommunikation er kompliceret og tit afhængig af den sociale kontekst som vi befinder os i. Denne undervisning udforsker opfattelsen af kommunikationsprocesser og hvordan mennesker tolker kropssprog, mimik, gestik, toneleje mm. med udgangspunkt i praktiske eksempler og illustrationer fra forskellige kulturer.
Eleverne får til opgave at analysere et udvalgt videoklip, hvor de skal analysere aktørernes kropssprog og ageren, som skal fremlægges for klassen.
Oplægget vil tage udgangspunkt i spørgsmålet om den gode handling. Hvad er den gode handling egentlig? Vi vil bruge tænkningen og reflektion som springbræt ind i filosofiens tankegang.
Eleverne vil blive præsenteret for to filosoffer, der hver især repræsenterer to forskellige etiske teorier.
Efter oplægget af de filosofiske teorier, kommer eleverne i grupper, hvorefter de får lov til at anvende de filosofiske etiske teorier på en selvvalgt case. Eleverne vil få færdigheder i at kunne identificere etiske problemstillinger for herefter at kunne argumentere for kontrasterende etiske standpunkter. Afslutningsvist vil eleverne fremlægge deres projekt.
Dette skulle gerne munde ud i et større og dybere perspektiv på, hvordan vi bør handle og færdes i samfundet.
Angst er efterhånden blevet et ømt emne hos mange unge, og det kan derfor være svært at stå ved sig selv, når angsten griber en.
Jeg vil med min påstand fremføre en pointe om hvordan angst er en normal egenskab i det at være menneske, og at det ikke er noget vi skal sky væk fra. Oplægget hviler på filosofisk teori fra hovedsageligt Søren Kierkegaard, og vil bearbejde temaer som frihed, skyld og skam med afsæt i Syndefaldslignelsen – som her perspektiveres til det individuelle menneske. Efter oplægget vil eleverne blive sat på opgave, til at sætte angst som tema, op imod aktuelle problemstillinger, såsom #MeToo, Eksamensangst el. andet. Eleverne vil få et indblik i hvordan man kan bruge filosofien, til at analysere samtidskulturen.
Oplægget vil give et indblik i kultur fra et psykologisk perspektiv, og hvordan vi konstant bliver påvirket af forskellige ting i hverdagen, der former måden, vi lever og tænker på. Eleverne vil blive præsenteret for kulturforskelle, og øvelser, der skal belyse, hvordan de fra barnsben er blevet tilvænnet en måde at tænke om verden på. Efter oplægget danner eleverne grupper, hvor de skal arbejde problembaseret med et selvvalgt emne, og bruge de psykologiske teorier, der er præsenteret i undervisningen. Målet med undervisningen er at belyse, hvad kulturen har af betydning, og hvilken magt den kan have over individet. Til sidst fremlægger eleverne deres gruppearbejde, og der bliver samlet op på dagens undervisning.
Hvad er feedback, og hvordan giver jeg egentlig god feedback? Spørgsmålene kan virke simple, når man ser dem første gang, men jo mere man tænker over dem, jo svære bliver de at besvare. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for teori om kommunikationen, vi oplever til daglig og videre få værktøjer til at kunne løse koden til feedback. Undervisningen vil have fokus på aktiv læring, hvor eleverne selv bliver en del af undervisningen, som til sidst vil blive afsluttet med en fælles evaluering om læringsudbyttet. Målet med oplægget er derfor, at eleverne skal kunne give og modtage feedback, der har som hensigt at fremme læring.
I søgen efter bæredygtige løsninger, kan det nogle gange virke som om, vi vil designe os ud af alle verdens problemer – men kan vi overhovedet det? Spekulativ Design argumenterer for, at det kan betale sig at skubbe til menneskers tankegange, adfærd og vaner, ved at præsentere alternativer til det liv, vi lever i dag.
Elevener vil først blive introduceret til hvad spekulativ design er, og hvorfor det er relevant at arbejde med. Blandt andet vil de lære lidt om, hvordan fantasi og fiktion er med til at skabe den virkelighed vi lever i. Derefter bliver de introduceret til hvordan man udvikler et spekulativt design, men henblik på at de nemlig selv skal udvikle deres egne koncepter i grupper. Disse fremlægges til sidst på klassen.
Trans, Homo, Hetero - ahva’ fo’ no’et’? Til denne temabaserede undervisningsdag vil eleverne blive undervist i queer-teorien og dets fokus på det heteronormative univers vi placeres i, samt det nyere fokus på verdens omfavnelse af ’andre’ seksualiteter og kønsopfattelser. Eleverne vil blive præsenteret for queer-subjektet i både medierne og litteraturen, og vi vil sætte et fokus på begges fremstilling af subjektet. Med afsæt i workshops om talehandlingsteori, nykritik og generelle kønsstudier er målet at give eleverne en forståelse for den nyere teori bag køn og seksualitet, og hvordan det kommer til udtryk gennem sproget både skriftligt og udtalt, samt hvordan studierne vil kunne omdannes til et fyldestgørende projekt i fremtiden.
Trods oplæggets titel, der indeholder både allitteration og assonans, vil eleverne her blive præsenteret for, hvordan litteratur kan bruges til meget andet end den kritiske læsning, der gælder om at finde sproglige virkemidler og symboler og afsløre den skjulte mening. Med et postkritisk afsæt vil undervisningen fokusere på, hvordan tekster afføder affekter hos os læsere, og hvordan vi får et unikt indblik i andre samfund, kulturer og liv, f.eks. gennem narrativ medicin og migrationslitteratur. Undervisningen vil prikke til elevernes fordomme om litteratur som støvet, kedeligt og ubrugeligt gennem arbejde med forskellige tekster, og i slutningen af dagen vil de forhåbentligt have fået øjnene op for litteraturens mange anvendelsesmuligheder.
Ohms Lov, Aristoteles, andengradsligninger og tysk, hvad i alverden skal man bruge noget af det til? De fleste studerende (måske alle?) har nok stillet sig selv dette spørgsmål engang under deres tid i folkeskolen og gymnasiet. Dette oplæg vil, med udgangspunkt i pædagogisk psykologi, forsøge at besvare netop dette spørgsmål, ved at gennemgå nogle af de sjældent ekspliciteret ideer og teorier bag det danske uddannelsessystem. Efter oplægget vil de studerende arbejde problembaseret med dette emne, ved selv at skulle lave deres egne forslag til forbedringer af uddannelsessystemet, deriblandt ved hjælp af de teorier der indledende introduceres.
Oversættelse er sværere end man skulle tro, for hvordan oversætter man f.eks. ordet "hygge" som ikke findes på engelsk? Oplægget vil primært fokusere på oversættelse fra dansk til engelsk, men vil også have eksempler på oversættelser fra engelsk til dansk. Eleverne vil få nogle sproglige redskaber som de kan tage med sig til den normale undervisning, baseret på grundlæggende teorier om oversættelse. Målet med oplægget er at præsentere eleverne for den praktiske side af sprog, med fokus på anvendelighed i hverdagen og i arbejdslivet. Eleverne vil blive udfordret med case-specifikt gruppearbejde, som vil give rig lejlighed til at anvende deres sproglige færdigheder.
Med udgangspunkt i Britisk og/eller Amerikansk kolonisering vil dette PBL forløb belyse hvordan fremstillingen af kulturer i film påvirker vores perception. Eleverne vil blive klædt på til at kunne forholde sig kritisk til de skildringer de oplever når de ser film/serier. Kolonisering forårsagede en række "Culture-clashes" som gav anledning til en række kulturelle konflikter - men hvordan bliver disse skildret? Timen beskæftiger sig med vores film-påvirkede perception af kulturelle problematikker. Undervisningen vil klargøre at selvom problemkomplekset ved disse kultursammenstød har deres rødder i kolonisering, ses de samme kulturelle udfordringer overalt i nutidige film/serier og påvirker stadig vores kulturelle perceptioner.
Hillbillies, trailertrash, rednecks - kært barn har mange navne. Sydstaterne i USA er længe blevet mødt med stereotypiske og nedladende holdninger verden over. Men hvordan er disse perceptioner blevet skabt, og er der noget sandt over dem? Oplægget vil bl.a. beskæftige sig med national identitetsteori og dykke ned i den komplekse amerikanske sydstatskultur. Eleverne vil arbejde med diverse sydstatsfænomener og traditioner. Hermed vil eleverne klædes på til at kunne forstå sydens diversitet/kompleksitet, og dermed danne et mere nuanceret syn på ”the south”.
Kultur præger os alle, primært i relation til konstruktionen af vores identitet, men hvordan forstår vi kultur? Hvilke kulturelle indtryk får vi fra sociale mediers indhold?
Oplægget vil præsentere de studerende for traditionelle koncepter inden for kultur i en moderne kontekst. Derudover vil de få redskaber til at kunne analysere en specifik form for indhold nemlig memes. Formålet med oplægget er at udvide de studerendes perspektiv for hvilke kulturelle indtryk, de bliver udsat for på daglig basis, og hvordan det har været med til at have en vis effekt på deres identitet. Krav til oplægget: højtalere.
Hvad er madspild? Hvorfor opstår det? Hvilke konsekvenser medfører det? Disse spørgsmål er væsentlige, når emnet hedder madspild. Der vil blandt andet blive sat fokus på, hvilke restauranter og supermarkeder, der finder madspild vigtigt samt hvordan man kan lave en kampagne med fokus på madspild. Formålet med dette oplæg er at få eleverne til at reflektere over madspild og få dem til at gøre en forskel. Gennem gruppearbejde skal dagen give eleverne et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde med problembaseret læring på Aalborg Universitet. Eleverne skal blandet andet fremlægge om, hvad de kan gøre for at minimere madspild samt udarbejde en kampagne(en plakat eller lignende) med fokus på madspild. OBS.: Der er krav om højtalere.
Hvordan kan virksomheder udnytte Danmarks værdi som brand? I dette oplæg vil vi se nærmere på begrebet ”nation branding” og hvordan et lands brand påvirkes af forskellige faktorer i samfundet. Oplægget vil anvende konkrete eksempler på virksomheder, som vælger at anvende dansk kulturelle elementer i deres markedsføring. Herunder Flying Tiger Copenhagens anvendelse af det danske sprog på det spanske marked, og Carlsbergs markedsføringsvideo med Mads Mikkelsen ”The Danish Way”. De studerende får en introduktion til problembaseret læring og hvordan det anvendes på Aalborg Universitet. Efterfølgende arbejdes der problembaseret i grupper med henblik på udarbejdelse af fremlæggelser.
Vi lever i en tid, hvor alle har noget at sælge. Men er valget om at købe ikke længere hos forbrugeren men hos producenten? Har vi dog nogensinde haft valget og i så fald, hvad er vores valg baseret på? Svaret findes dels igennem filosofien og psykologien! Dette oplæg vil handle om "den frie vilje" og udnyttelsen heraf i reklamebranchen. Der bliver trukket på filosofisk teori, der vil vise sig at være anvendelig på den psykologiske gren behaviorisme, og hertil hvordan reklamebranchen benytter sig af dette til at skabe falske behov. Oplægget vil veksle mellem undervisning og opgave, hvori teori vil blive anvendt. Eleverne vil få et indblik i problembaseret læring på AAU, samt hvordan en filosofisk tankegang kan være behjælpelig hertil.
Den første kategori, mennesket identificerer sig med, er, hvorvidt man er født pige eller dreng. Biologisk køn er dog ikke en styrende faktor for individets identitet, da nyere forskning har vist, at individets kønsidentitet er definerende for selvforståelse. Følgende oplæg vil igennem tværfaglig viden udforske hvad kønsidentitet er og hvilken betydning den har. Eleverne vil i grupper blive præsenteret for en problemformulering, der afspejler paradokser omkring køn og identitet anno 2019. Det vil have det formål, at eleverne lærer hvad en problemformulering er, hvorfor den er nødvendig, samt hvordan de går til den. Dermed vil eleverne lære hvorfor en tværfaglig tilgang og gruppearbejde kan være nyttig til besvarelse af en problemformulering. Krav: Jeg skal bruge min. 20 tusser i farverne lyserød, rød, grøn og blå.
I en mangfoldig verden, forsøger vi at forstå den danske identitet (hvad er det, overhovedet?) i en nutidig kontekst. Vi tager fat i, hvad det vil sige at identificere sig som dansk, og måske også være stolt af det. Er der betingelser for at kalde sig dansk? Er det en selv, der bestemmer, om man er dansk eller ej? Kan man have flere identiteter? Og særligt, hvilken betydning har det for unges selvopfattelse og identitetsdannelse at danskhed ikke ser ens ud hos alle? Man bliver først opmærksom på ens nationale identitet, når andre udfordrer den. Eleverne beskæftiger sig med social/national identitet, får lov til selv at prøve kræfter med at definere danskhed, og arbejder problemorienteret med at forestille sig en verden uden nationaliteter.
Ved udgangen af 2018 manglede 447 danskere et nyt organ, mens 40 patienter døde på venteliste. Hvordan kan dette lade sig gøre, når statistikken viser, at 90% af alle danskere går ind for organdonation? Tallene vidner om, at vi har svært ved at tage det aktive valg om at donere organer eller ej. Relevant psykologisk teori vil give en forståelse for, hvorfor det er svært at tage stilling, samt hvordan visuel eksponering kan fremme en meningsskabelse. Ved brug af teorien og virkemidlerne vil eleverne i grupper skabe deres egne oplysningsreklamer for organdonation. Temadagen vil udfordre elevernes forståelse for organdonation og meningsskabelse herom samt give dem indsigt i, hvordan visuel eksponering påvirker meningsskabelsesprocesser.
Hvorfor er det så svært at lægge mobilen fra os, hvorfor føles et “like” på Facebook så godt, og hvorfor er det så nemt for os mennesker at blive afhængige af teknologien? Disse spørgsmål vil vi forsøge finde svar på. Derudover vil vi se på teorien bag behavioristisk design, og hvordan man gør brug af psykologiske teorier idag til at designe teknologi. Der vil blive taget udgangspunkt i nogle eksempler fra virkeligheden såsom Instagram. Vi vil derudover diskutere de etiske konsekvenser af at bruge viden om menneskets psyke til at skabe produkter. Eleverne vil derefter få en problembaseret opgave, hvor de udfra et behov fra Maslow’s behovspyramide rent teoretisk skal designe idéen til en app, der gør brug af viden fra psykologi.
Hvad er kunst? Hvad er teknologi? Kan to så forskellige felter arbejde sammen? I dette oplæg vil vi fokusere på hvordan vi kan bruge kunst i samarbejde med teknologi indenfor udviklingen af interaktive skulpturer ved at tage en klassisk kunstform og kombinere den med nogle af de nye mere innovative teknologier på en kreativ måde.
Dette er med henblik på at give eleverne en ide om hvordan det er at lave projektorienteret PBL arbejde på AAU. Undervisningen vil være todelt, bestående af undervisning og en gruppeworkshop hvor eleverne vil få inspiration til at skitsere deres egen interaktive skulptur ved hjælp af metoder til kreativ tænkning og ideudvikling. Forløbet vil blive afsluttet med en præsentationsrunde og diskussion. OBS: Det forventes, at eleverne medbringer blankt papir, viskelæder og en almindelig blyant.
RELEVANT FOR DESIGN, TEKNOLOGI, BILLEDKUNST OG KOMMUNIKATION/IT
Oplæggets formål vil være at oplyse eleverne, om hvordan moderne medier påvirker mennesket. Der vil blive gennemgået en række teorier på klassen, blandt andet framing og cultivation theory. Disse vil blive sat i relation til film og diskuteret på klassen. Eleverne vil lære om forskellige måder, hvorpå de medier vi indtager kan have inflydelse på vores holdninger og handlinger, uden vi er bevidst om det. Ydermere er målet at få eleverne til at reflektere over hvordan forskellige medier har påvirket dem, og hvordan de vil gøre det i fremtiden. Krav til oplægget: Post-its.
Hvad er kommunikation, og hvor møder vi det i vores hverdag? Kommunikation kan være alt fra at se en reklame, til klasseundervisning eller når vi venter i køen hos bageren. Oplægget vil forsøge at anskueliggøre, hvorfor kommunikation er relevant, og hvordan vi kan blive bedre til at tale og fange et publikums opmærksomhed – og fastholde den.
Derudover vil oplægget have fokus på akademisk metode, hvor eleverne bliver introduceret for en konkret måde at indsamle og behandle data på, som de selv skal prøve kræfter med i gruppearbejde. Målet er at vise eleverne, hvordan de aktivt kan bruge og mestre kommunikation i deres tilværelse og give dem et indblik i, hvordan man praktisk arbejder problembaseret som studerende ved Aalborg Universitet. Krav: Printede bilag til eleverne.
Eleverne vil igennem dette emne, lære noget om brugen af musik på en anderledes måde i mødet med en upcoming ’accepteret’ musikform. Her vil der blive lagt vægt på hiphoppen som en niche-kultur, der bygger på specielle værdier og som på mange måder lever efter deres ’blackness’- og 'hood'-identitet. Samfundsmæssigt er der skræmmende hvor meget de slipper af sted med at skrive i deres, til tider, halvsexistiske tekster. Så hvorfor lader vi dem egentlig gøre det? Er de affødt af kulturen eller bliver kulturen affødt af dem?
I løbet af dagen arbejdes der igennem bl.a. projektarbejde på at forbedre forståelsen af kulturen, musikkens påvirkning og livet rapper i Danmark.
Krav: Højtalere, der er sat til projektoren.
Hvordan kan medier ændre vores handlinger og ytringer, og hvad betyder dette for vores selvfremstilling? Når der lægges et billede op på et socialt netværksmedie, er billedet oftest nøje udvalgt, men hvorfor tager det os, så lang tid at vælge dette billede? Hvorfor er det så vigtigt for os at vi udstråler noget helt specielt? I undervisningen skal eleverne forholde sig til deres tanker omkring det at performe og skabe identitet i givende situationer. Eleverne vil blive introduceret til forskellige teorier, omhandlende scenemetaforik, disse teorier vil eleverne skulle anvende på forskellige kendte menneskers instagramprofiler. Målet med dagen er at skabe en forståelse for, at verden ikke altid er sort og hvid, og at der oftest ligger tanke bag handling. Eleverne vil blive udfordret, og går forhåbentlig ud med en bredere forståelse for, hvorfor vi agerer som vi gør på eksempelvis de sociale medier.
Det er at krav, at eleverne har mulighed for at printe.
Alle drømmer om at få børn en dag; det er da klart – eller er det? Nyere forskning peger på, at flere mennesker begynder at fravælge børn frivilligt, og fænomenet optræder oftere og oftere i medierne. Hvordan kan vi forstå og forklare denne livsstil? Og hvad ligger til grund for vores egne holdninger og overbevisninger herom?
I oplægget vil vi, ved at arbejde med denne virkelighedsorienterede problemstilling, undersøge, hvordan man tænker kritisk, tager informerede beslutninger og baner vejen for sit eget liv. Teorierne omfatter bl.a. evolutionspsykologi, socialpsykologi og meningsskabelse. Idéerne herfra vil komme eleverne til gode i forbindelse med både de store og små valg i livet, der står foran dem.
Oplægget vil indledningsvis fortælle de studerende, at den statistiske sandsynlighed for at alle i klasselokalet havde været nazister omkring 1940 er meget høj. Ud fra denne påstand vil oplægget give de studerende indblik i de psykologiske prædispositioner, vi mennesker har i gruppesammenhæng og overfor autoritetsfigurer samt propaganda, og hermed søge at give et dybere forståelse for tyskerne under Nazi-styret. Herefter vil eleverne selv have mulighed for at undersøge fænomener fra deres hverdag og prøve at analysere dem ved hjælp af oplæggets psykologiske teorier. De studerende bliver sat i grupper, hvor de skal arbejde sammen for at opnå en dybere forståelse for fænomenet. Som afslutning vil grupperne skulle fremlægge deres undersøgelser foran klassen.
Hver dag omringer vi os selv med digitale systemer. Fra software på smartphones og computere, til billetautomater og hjemmesider. Da sådanne systemer fylder så meget i vores liv, påvirker måden de er designet os enormt. Igennem undervisningen får eleverne en forståelse for, hvad design egentligt er, samt hvordan software-designere skaber designs, der løser komplicerede problemer. Eleverne kommer også til selv at prøve kræfter med en bredt anvendt designteknik, når de skal designe dele af et system, baseret på krav de selv er kommet frem til.
Farvesyn er i sig selv et stort område, som tværfagligt berører mange grene af videnskaben; fysikken bag lys, biomekanismerne i øjet, perception og kognition. Små variationer mennesker (og dyr) imellem gør, at vi kan se den samme verden lidt anderledes fra hinanden. Og farve er i sig selv en finurlig konstruktion, som skjuler mere end man typisk tænker over. Vi udnytter dog ”fejlene” i vores syn med stor succes i vores teknologi, og laver skærme og projektor-systemer, hvor alting umiddelbart ser rigtigt ud.
Oplægget vil gennem øvelser og demonstrationer undersøge hverdags-elektronik, grave dybere i lyset som elektromagnetisk stråling, øjets funktion som uperfekt sensor, berøre farveblindhed, og udfordre det mere filosofiske spørgsmål om hvorvidt verdenen kan ses objektivt.
Den konventionelle landbrugsindustri er en stor klimasynder og med flere problemer tilknyttet til sig, undersøges i stigende grad hvordan teknologier kan løse fødevareindustriens problemer og fremtidssikre fødevaresektoren bæredygtigt. Gennemgang af spændende nye innovative alternativer fra bioteknologien, som plantebaseret ”kød”, præcisionsfermentering og kødkultivering giver mulighed for at diskutere problemstillinger indenfor klima, antropologi, filosofi og fødevareteknologi. På denne PBL-dag kommer eleverne til at dykke ned i delproblemerne og delløsningerne i nutidens og fremtidens fødevareindustri og udarbejde præsentationer i grupper designet til sammenlagt at belyse mange perspektiver i problemet.
Metastatisk kræft en af de største syndere i forhold til globale dødsfald. At kunne opdage metastase af kræft tidligt sænker dødeligheden heraf betydeligt, men der findes ikke mange pålidelige metoder hertil. Bioteknologiske metoder tillader os at fiske efter nye antistoffer med kræftceller på krogen, hvilket giver ophav til identificering af flere biomarkører, som kan bruges diagnosticering af metastatisk kræft. Dette oplæg skal give eleverne indsigt i, hvad det ingeniørvidenskabelige i bioteknologi kan bestå af samt en forståelse af antistoffers opbygning og egenskaber. Dette vil blive gjort gennem aktiviteter, der skal øge elevernes forståelse af aminosyrer og deres interaktioner og hvorledes det resulterer i antistoffers specificitet. Oplægget er lavet således det kan tilpasses 1.g, 2.g og 3.g, faglig baggrund og afhængigt af niveau.
Evt. bookning af ekstra lokaler, men dette er ikke en nødvendighed.
Genetiske lidelser kan, efter nye fremskridt i genteknologi, høre fortiden til. Disse fremskridt har resulteret i at genmodificering er blevet langt mere tilgængeligt. Oplægget kommer til at handle om det enorme potentiale genmodificering kan have i fremtidens samfund da det kan udnyttes til prævention af genetiske lidelser samt introduktion af nye kvaliteter. Dette medfører dog en lang række vigtige etiske dilemmaer man bliver nødt til at tage stilling til før og hvis metoder som denne kan tages i brug. Eleverne kommer til at arbejde i grupper hvor de skal forholde sig problemorienteret til en række cases hvor de skal afveje det enorme potentiale ved en revolutionerende metode med de etiske overvejelser der hører til, og hvor går grænsen?
Pr. 2021 ejer 90 % af danskere en smartphone. På vores smartphones giver ansigtsgenkendelse adgang til en lang række private oplysninger og apps, f.eks. netbank, helbredsoplysninger, e-Boks og MobilePay. Uden at vide, hvordan ansigtsgenkendelse virker, stoler vi på, at teknologien kan beskytte vores mest følsomme data. Derfor vil eleverne blive præsenteret for de matematiske og ingeniørfaglige områder, der danner grundlag for konstruktion af ansigtsgenkendelse. De faglige områder omfatter vektor- og matrixalgebra, digitale billeder samt farveteori, sampling og datareduktion. Desuden indbyder oplægget til refleksion over vores (mis)brug af teknologi, herunder de etiske overvejelser, der ligger til grund for udviklingen af ny teknologi.
Krav: Digitale termometre med opløsning 0.1
Signalbehandling er en nyere videnskab, som bruges til dagligt gennem elektroniske apparater såsom mobiltelefoner, computere og TV. Oplægget vil gennemgå de vigtigste pointer i signalbehandlingen, og eleverne vil blive introduceret til de problemstillinger, der vil opstå, når man arbejder med digitale signaler kontra analoge signaler. Støjreducering af lydsignaler vil blive behandlet, og relevansen af støjreducering i vores dagligdag pointeres også. Eleverne vil designe en relevant problemstilling og udføre et forsøg, hvor en lydfil med baggrundsstøj af en valgfri type skal optages. Denne lydfil vil blive støjreduceret sammen med eleverne for at demonstrere, hvilke udfordringer der kan opstå, når man støjreducerer et signal.
Krav: Fungerende højtalere
Mekatroniske systemer er systemer med både mekaniske og elektriske elementer og dækker derfor over en bred vifte af produkter, lige fra biler til robotter. Mechatronics beskæftiger sig med design af disse systemer, og gør derfor brug mange klassiske ingeniørdiscipliner såsom matematik, mekanik, elektronik, regulering og programmering. Eleverne vil på PBL-undervisningsdagen lære om Aalborgmodellen for undervisning og projektarbejde, og høre et oplæg om hvordan den mekatroniske og ingeniørmæssige arbejdsmetode passer sammen med AAU's undervisningmetoder. Eleverne vil høre et oplæg om alle de delprocesser der indgår i design af et mekatronisk system, og vil derefter selv prøve at arbejde PBL-orienteret med design af et mekatronisk system. Arbejdet skal udmunde i en fremlæggelse i slutningen af dagen.
I skolens naturfag lærer vi forskellige beskrivelser af verden omkring os. Beskrivelserne varierer meget, og i klasselokalet kan der synes langt imellem en regnbue, et elektrisk kredsløb og en kemisk reaktion. Men mange fænomener omkring os har ophav i de samme bestanddele. Nemlig nogle elektroner som sidder fast på nogle atomer og som hopper og danser, når omgivelserne påvirker dem. Med udgangspunkt i nogle niveau-tilpassede forklaringer for lys og atomet skal eleverne selvstændigt undersøge kendte eller ukendte fænomener. Det er spørgsmål som hvorfor er himlen blå? Hvorfor bruger vi kobber i ledninger? Hvad er rust? Hvordan virker lamper? Oplægget opmuntrer til undren og fascination, og at det er nemt selv at finde gode svar
KATRINE, NANOTEKNOLOGI, AAU AALBORG
Nanoteknologi er en knap så kendt videnskab, men som anvendes og ses i det meste i hverdagen. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af nanoteknologi. Eleverne vil blive introduceret til en vinkling af nanoteknologi i både en kemisk og fysisk retning. Der vil blive arbejdet med magnetisme og krystaller, hvor eleverne får praktiske eksempler at forholde sig til (demonstrationsøvelser kan også være en mulighed). Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt
RELEVANT FOR FYSIK, KEMI OG BIOLOGI
På denne temadag skal der arbejdes med design og dimensionering af en knagerække. Der vil først på dagen blive undervist i de nødvendige begreber og færdigheder både indenfor PBL, Aalborgmodellen og styrkeberegninger, hvorefter klassen deles op i grupper. Her skal der opstilles en problemformulering, og en løsning til problemet skal udarbejdes. Dagen afsluttes med fremlæggelser af gruppernes design og begrundelse for at deres tegnede produkt kan holde.
På den politiske dagsorden snakkes der meget omkring bæredygtig transport, og her fylder elbiler meget, men er alle elbiler virkelige lige bæredygtige? Eleverne bliver introduceret til modellering af virkeligheden ud fra Newtons anden lov. Ud fra den opstilles en model for WLTP test scenariet, der kan forudsige hvor mange Wh pr. km en given bil vil bruge. Til sidst inddrages eleverne i validering og optimering af modellen ud fra eksisterende elbilers energiforbrug.
I fysikkens verden arbejdes der med fire fundamentale kræfter, som beskriver vekselvirkninger i universet. I dette oplæg skal den elektromagnetiske kraft undersøges. Her vil PBL på Fysik på AAU introduceres, og denne vil være arbejdsmetoden for dagsordenen. Der vil blive holdt oplæg om halv-ledere, og om hvordan magnetisme påvirker elektronernes færdens gennem materialet. For at inspicere begreberne yderligere, skal AAU's metodik på Fysik, anvendes til at undersøge hvordan en ring som er påvirket af et magnetfelt, vil opføre sig og dette skal til slut præsenteres, med relevant hypotese, teori, og en konklusion. Dagen vil kunne tilpasses til Fysik og matematik på alle niveauer, så der er en udfordring for alle.
Hvordan ser min fremtid ud? Findes der vindere og tabere i det store gen-lotteri? Vores gener afslører blandt andet hvem vi er, hvor vi stammer fra og om vi er genetisk disponeret for visse sygdomme, eksempelvis alzheimers eller parkinsons. Private udbydere af genetiske tests har vundet frem, og det er derfor et relevant emne og italesætte, for der er vel ikke kun fordele ved at få foretaget genetiske tests?
Eleverne vil gennem problemorienteret arbejde i grupper lære at opstille relevante problemstillinger om et aktuelt emne med udgangspunkt i cases. Eleverne skal forsøge at besvare og/eller løse disse problematikker og derefter præsentere og diskutere deres arbejde for andre grupper.
Frem mod 2050 forventes antibiotikaresistens at forårsage 10 millioner dødsfald hvert år – til sammenligning dør 8 millioner mennesker årligt af kræft. Dette skyldes flere faktorer, herunder udledningen af antibiotika fra bl.a. landbrug og akvakultur. Hvad er det så der skal til, for at hindre den hastig udvikling af resistens hos bakterier? Dette problem vil eleverne arbejde med, hvor de skal finde frem til, hvordan vi kan undersøge de forskellige faktorer, for at finde en løsning. Eleverne skal derfor arbejde problemorienteret med udgangspunkt i en af årsagerne til udviklingen af resistens. Igennem gruppearbejde skal de analysere årsagen og herefter lave deres eget forsøgsdesign, som de til slut skal præsentere foran klassen.
Hvad ville der ske, hvis vi løb tør for rent drikkevand, og hvad kan vi gøre for at beskytte vandressourcen? Der er steder i verden, hvor vandmangel er en reel trussel, og hvor disse spørgsmål står øverst på dagsordenen. Med en voksende verdensbefolkning, forurening og klimaforandring, er mangel på drikkevand en udfordring, vi i fællesskab bør adressere. Denne PBL-temadag vil tage afsæt i et oplæg om aktuelle problemstillinger og statens redskaber til at løse disse. Gennem et miniprojekt vil eleverne udvælge en relevant problemstilling, udarbejde en problemformulering og udforske mulige løsningsforslag. Projektet vil munde ud i et kreativt produkt og dynamiske fremlæggelser. Krav til oplægget: A3papir eller karton og tuscher.
Danmark har et mål om at være fri for fossile brændsler i 2050, men hvordan kan dette lade sig gøre? Det betyder energinettet skal forsynes af vedvarende energikilder, som ofte er fluktuerende. Men hvordan sikre vi så, at der ikke er strøm som vinden blæser? En del af svaret, kan være energilagering, men hvordan gør vi det?
Dagen vil tage udgangspunkt i denne udfordring som vores fremtidige energisystem står overfor. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige lageringsmetoder, og energiberegninger, og vil selv kommer til at opsætte en og gennemregne en mulig løsning på lagringsudfordringen. De vil få afprøvet problembaseret læring og den vej få en forståelse for matematikken bag energilagering og konvertering.
Ved verdens befolkning hvor meget vi bruger kemien i vores hverdag? Dette oplæg vil give en indsigt i hvor, hvorfor og hvordan kemien er en essentiel del af den hverdag vi kender. Vi finder kemi lige fra sæber til konserveringsmidler til luftballoner. Her vil eleverne få noget teoretisk viden, hvor de bagefter får en opgave som kan løses ud fra teorien. I løsningen af selve opgaven er der også et forsøg, som de skal vise imens de fremlægger, sådan eleverne få en indsigt i hvordan kemien virker både teoretisk og i praksis i vores hverdag. Selve forsøgene er desuden bygget op sådan at eleverne får en ”wow effekt” når de ser dem. Det idéelle sted for dette oplæg er et naturvidenskabslokale, men det kan sagtens fungere i et klasselokale også. OBS: Fordel hvis skolen har saltsyre, NaOH, phenolphtalein, brintoverilte og bunsenbrænder, men ikke noget krav.
Kemiske industrier opfattes af mange som miljøbelastede og farlige for samfundet, og af samme grund kan jobbet som kemiingeniør også ses som medspiller til dette. Men hvor meget af denne kritik er egentligt velbegrundet og hvor kan man overhovedet gøre en positiv forskel for miljøet som kemiker?
På denne PBL-dag vil vi tage kemiingeniørens briller på og forsøge at løse nogle af de problemstillinger der findes i forskellige kemiske industrier verden over. Vi vil lære om at nedbryde uønskede forureninger i spildevand og om forskellige metoder til dette. Derpå vil vi anvende vores viden til at forbedre specifikke processer i denim-industrien, som pt. desværre er en meget beskidt industri, som de fleste dog alligevel stadig er forbrugere af.
En stor del af den medicin vi benytter i dag udnyttes meget dårligt til dets egentlige formål, at afhjælpe og kurere sygdomme. Optagelsesvejen for medikamenter har mange barrierer, som skal overkommes, før at medicinen får den tiltænkte effekt. Optagelses af medikamentet kan dog forbedres med en god formulering. Det vil sige at man tilsætter en række hjælpestoffer, som kan afhjælpe diverse problemer for aktivstoffet. Gennem gruppearbejde vil eleverne få kendskab til drug carrier systemer til formulering af medikamenter. Hvis faciliteterne tillader det, vil de også kunne opleve at arbejde praktisk med emnet. Der vil blive taget udgangspunkt i cyclodextriner, som der forskes i på AAU. Praktisk arbejde: Fluorescens spektrofotometer, upolært fluorescerende stof (f.eks. 1,8-ANS).
Mange af de systemer og teknologier der udvikles i dag anvender feedback fra deres output til at bestemme deres input, hvilket gør dem til lukket sløjfe regulerede systemer. Om det er vindmøller, robotter, eller termostaten i radiatoren, så er de styret af en regulator, der hele tiden måler på systemet. Dette gør reguleringsteknik til en central del af mange ingeniørers værktøjskasse, da regulering bruges både til at styre eksisterende systemer, men også designe nye som er velfungerende og effektive. Eleverne vil få kendskab til lukket sløjfe regulering og vil efter matematisk niveau blive introduceret til PID regulering, som er den hyppigst anvendte form for regulering. På PBL dagen vil eleverne skulle analysere et valgfrit system.
Alle regnbuens farver dækker det synlige lys, men det er kun en del af lyset som anvendes og ses. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af lys. Gennem problemorienterede opgaver, forelæsning og diskussion vil eleverne få et indblik i de mange egenskaber lys har. Eleverne vil introduceres til praktiske eksempler på hvordan lys interagerer med andre materialer. Demonstrationer af disse interaktioner vil blive vist. Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer.
Krav: Et naturvidenskabeligt faglokale vil være fortrukket, men ikke en nødvendighed.
Vi oplever hver dag systemer, der kan beskrives ved matematiske modeller, og ofte vil man i ingeniør- eller naturvidenskabsfaget beskæftige sig med netop disse modeller.
Eleverne vil i dette oplæg først blive introduceret for begrebet ’matematiske modeller’ og typerne af disse. Efterfølgende vil de i grupper få mulighed for at arbejde med en konkret problemstilling, hvortil de vil få uddelt tilstrækkelig litteratur til at udvikle deres egen matematiske model som løsning. Eleverne vil desuden blive opfordret til at overveje, hvordan de ville undersøge og vurdere gyldigheden af deres model. Afslutningsvist vil eleverne præsentere deres problem, løsning og overvejelser for de øvrige grupper.
Præsentationen gør op med fordomme og uvidenhed om ingeniørers arbejde. Eleverne gøres kunstigt døve, sålede de kan opleve problemets signifikans. Eleverne får selv lov til at arbejde som ingeniøre i det de løser problemet: Høretab. Herigennem bliver teknologiske og sociale aspekter af høretab berørt, for: Vi bliver ældre og ældre og det resulterer i gradvis nedsat hørelse, hvilket har store sociale konsekvenser for de, som har et høretab eller nedsat hørelse. Igennem denne dag bliver eleverne præsenteret for en ny metode hvorpå høretab i dag behandles. Det er et underholdende, sjovt og lærerigt oplæg, hvor der tages udgangspunkt i en rigtig case, og hvor alle kan være med uanset studieretning og niveau. OBS: Højtalere er et krav.
Den danske virksomhed LEGO er gået fra at være en lille virksomhed, der startede i Billund til at være verdens største aktør på legetøjsmarkedet. Eleverne vil blive introduceret for, hvordan LEGO arbejder med et koncept på tegnebrættet til at konceptet bliver til et produkt, der kan købes i legetøjsbutikker i hele verden. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i produktudvikling, produktionsforberedelse og til sidst økonomi for at se, om produktet er rentabelt. De vil blive præsenteret for nye redskaber, som de selv får lov til at afprøve på et produkt de selv udvikler, og dette vil give dem en forsmag på, hvad det vil sige at arbejde i en verdensomspændende virksomhed som LEGO.
Uanset om vi indser det eller ej, lever vi alle i et samfund spækket med regler. Reglerne gælder for alle, og vi lever alle under dem.
Alligevel kender nærmest ingen, særligt ikke unge, til indholdet af reglerne og samspillet med den hverdag de lever i. Det vil jeg lave om på med mit oplæg, hvor eleverne vil blive klogere på juraen i deres dagligdag.
Dette værende alt fra den nye samtykkelov til rigsretssagen med Inger Støjberg og krigen i Ukraine.
Eleverne vil have mulighed for at vælge, hvilket retsområde, som de gerne vil arbejde med, hvilket vil skabe en passioneret og engageret undervisning med indblik i livet som studerende i Aalborg og juraens magt og forståelse.
Dagen vil byde eleverne på spændende cases, som illustrerer, hvordan vi arbejde med juraen på AAU.
Hvem er erstatningsansvarlig, når uheldet er ude? Hvorfor er det egentlig vigtigt med den der forsikring? Når eleverne skal flytte hjemmefra, vil de stifte bekendtskab med forsikringer. I dette oplæg vil eleverne få en grundviden om forsikringer, da det er vigtigt at vide, hvordan vi er stillet, når uheldet er ude. Oplægget vil give eleverne en viden om, hvornår vi skal betale erstatning for skader. Oplægget vil tage udgangspunkt i den juridiske metode, hvilket giver et indblik i, hvordan jurastuderende og jurister arbejder til dagligt. Eleverne får dermed lov til at arbejde som en jurist, hvilket sker gennem cases, som er relaterebare fra hverdagen.
Hvorfor lever vi I luksus? Spørgsmålet lyder måske simpelt, men der ligger meget mere bagved det. Jeg vil ved hjælp af dette oplæg belyse, hvordan den industrielle revolution har været med til at skabe det luksussamfund, som vesten lever i dag. Eleverne vil få et mindre oplæg, hvorefter de vil blive introduceret til arbejdet med kildekritik på AAU. Eleverne skal ved hjælp af denne kildekritik være kildekritiske i udarbejdelsen af et selvvalgt oplæg. Eleverne vil igennem oplægget selv finde frem til nogle problemstillinger vi står med i dag. Igennem deres oplæg vil flere tematikker blive belyst, som til sidst vil have ændret elevernes opfattelse af spørgsmålet: Hvorfor lever vi i luksus?
Da Kongens livlæge J.F. Struensee i 1770 underskrev en ordre, der gav den danske befolkning total ytringsfrihed, havde han sandsynligvis ikke regnet med at befolkningen ville vende ham ryggen og bruge deres nyvundne magt til at tilsværte hans navn. Oplægget vil ved hjælp af bl.a. smædeskrifter, billeder og filmen ”En Kongelig Affære” undersøge hvordan og hvorfor mennesket i 1770’erne tænkte og handlede. Som perspektivering til i dag bliver der sat fokus på vores nutid og hvordan tonen på forskellige sociale medier kan være meget sammenlignelig med den offentlige debat for 250 år siden. Oplæggets formål vil være at eleverne får en nyvunden interesse for historie, og værktøjer til at kunne bruge det i hverdagen.
Digitaliseringen påvirker alle aspekter af vores liv i den nuværende verden. Digitaliseringen medbringer bl.a. nye innovative muligheder. Har vi brug for skoler, når man kan blive uddannet digitalt? Har vi brug for biler, når der findes apps som GoMore og Uber? Har vi brug for hoteller, når vi kan bruge Airbnb?
Der findes også mørke sider af digitaliseringen. Vi hører ofte om hvordan vores personlige data bliver solgt mellem virksomheder, hvordan fremmede nationer forsøger at påvirke politiske valg i Europa ved at sprede misinformation på nettet og hvordan mennesker mister deres jobs, fordi IT overtager deres arbejdsopgaver.
På denne problembaserede temadag, vil eleverne få mulighed for at arbejde PBL-orienteret med en række cases, der f.eks. kan handle om problematikken ved misinformation på nettet eller hvordan virksomheder kan bruge data til at forretningsudvikle.
Hvornår kan vi tale om en fælles stærk Europæisk Union, som alle vestlige ledere kalder det? Vil det nogensinde kunne lade sig gøre, eller er det blot ønsketænkning? Oplægget vil indeholde EU’s krisehåndtering ved at se på klassiske integrationsteorier som Intergovernmentalisme og Neo-Funktionalisme. Siden finanskrisen kan der argumenteres for, at EU har været under et stort pres, hvor finanskrisen især tog hårdt på sydstaterne. Senere kom eurokrisen, hvor Grækenland var på grænsen til statsbankerot og en stigende euroskepticisme bredte sig rundt i verden – for ikke at tale om Brexit og hvem Danmark nu skal holde sammen med?
EU har alligevel skabt en historisk stor hjælpepakke til medlemsstaterne – hvad betyder dette for det fremtidige EU?
I dette oplæg dykker vi ned i uddannelsessociologi og begreber som chanceulighed, social arv og uddannelse mobilitet.
Eleverne vil blive præsenteret for individ- og strukturorienterede perspektiver på uddannelse. Vi vil se på, hvordan skolen og familien kan påvirke skolevalg.
Dette vil give eleverne et grundlag for at forstå og reflektere over, hvordan uddannelse er mere end ”bare” vejen til et arbejde.
Dertil vil eleverne blive introduceret til former for kvalitativ og kvantitativ metode og prøve at benytte dem på egen hånd. Eleverne skal selv på banen!
Målet er at skabe en bred forståelse for uddannelse og vise eleverne, at det ikke er så tilfældigt, at de sidder i denne uddannelsesinstitution – eller er det?
Verden er desværre ikke i mangel på problemer: Fattigdom, hungersnød, sygdom, ulighed, krig, forurening, klimaforandringer... listen er lang. Det kan virke håbløst, at det alt sammen skal løses på samme tid - men det skal vi forsøge at gøre op med. I løbet af dagen udforsker vi, hvordan verdens problemer er opstået, hvordan de ser ud i dag, samt hvordan de kan løses. Det er nemlig ikke helt håbløst - tværtimod. Med udgangspunkt i den problembaserede læring vil eleverne gennem arbejde med en konkret udviklings-case få et indblik i, hvordan udviklingsteori, FN’s verdensmål og bæredygtighed udmønter sig i virkeligheden, og hvordan kompleksitet kan være udfordrende og spændende. Kort sagt vil de forsøge at gøre verden til et lidt bedre sted.
Danskerne er et stolt folk med en gloværdig historie. Vi mindes glædeligt Valdemar Sejrs korstog og de modige modstandsgrupper under besættelsen. Disse er begivenheder, der farver den danske kultur, og giver os en fællesidentitet. Set fra et kildekritiske perspektiv er der en del problematikker med de gamle fortællinger, der giver nye udfordringer til den danske kultur. Hvilken indflydelse har historie generelt? og hvilke konsekvenser får det for Danmark, når vi tilegner den en ny historie? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og giver eleverne kendskab til historikerens værktøjer - formålet er at kunne stille sig kritisk overfor allerede kendte fortællinger og måske skabe en ny fortælling.
Diversiteten i forskellige kulturer, har resulteret og resulterer til stadighed i mange kulturmøder. Kulturmøder fra det antikke Palæstina til globaliseringen har været med til at forme vores samfund. Eleverne vil blive præsenteret for kulturbegrebet, og hvilken sammenhæng det har til kulturmøder. Ud fra denne forståelse skal de i grupper finde frem til deres eget kulturmøde, hvorefter de skal arbejde med de indledende opgaver til et projekt. De vil opleve brugen af PBL-formen, giver en frihed til løbende forandring af fokus ud fra hvilke kilder og fremstillinger, man har til rådighed.
Hvordan opdagelsen af Amerika er skyld i bland-selv-slik, Rasmus Paludan, stemmeret til kvinder og mange andre sjove ting. Historie handler ikke kun om kedelige begivenheder, der skete for alt for længe siden. Det handler i stedet om, hvorfor samfundet i dag ser ud, som det gør. Undervisningen vil vise, hvordan historie har en direkte effekt på vores verden i dag, både på global sigt men også på hver enkelt persons dagligdag. Eleverne vil få indsigt i, og arbejde med, hvordan deres frokost eller yndlingsfodboldspiller er langt bedre repræsentanter for historien, end en gammel støvet historiebog er. Eleverne skal undersøge, hvordan de kan se effekten af historiske begivenheder i dag, især med fokus på opdagelsen af Amerika.
Hvornår var det nu lige den sidste henrettelse fandt sted? Ib Birkedal Hansen blev den sidste henrettede på dansk jord den 20. juli 1950. Dette oplæg vil fokusere på historien bag den sidste henrettelse i Danmarkshistorien, og i forlængelse heraf vil det etiske spørgsmål omkring dødsstraffen blive diskuteret i klassen. Der vil tages udgangspunkt i den ovennævnte sidste henrettede når elevernes moral sættes på prøve og de skal argumentere for- eller imod dødsstraffens anvendelse i Danmark. Gennem elevernes diskussioner vil deres evner til at argumentere blive styrket og de vil gå fra undervisningen med en bedre forståelse af dødsstraffens anvendelse i Danmark.
Hvad sker der, når nogen rykker ved forståelsen af vores fortid – vores fædrelands historie? Er det stadig vinderne, som skriver historien, eller er jobbet givet videre til medierne? Disse spørgsmål vil vi i løbet af undervisning forsøge at finde svar på, ved at undersøge hvorvidt computerspillet Assassin’s Creed Unity provokerede forståelsen af det franske demokratis historie. Eleverne vil blive præsenteret for begreber i feltet historiebrug samt opnå en forståelse af, at historie er levende og konstant under udvikling.
Med udgangspunkt i et projekt omhandlede prostitution i 1900-tallets start, vil oplægget komme til at fokusere på ligestilling i perioden, med tråde frem til i dag. Endvidere bliver nogen af de metoder der anvendes for at skrive større opgaver en del af både oplægget og den elevinddragende(små opgaver/miniprojekt) del. Her vil der blive arbejdet med nogen af de essentielle komponenter for at skrive en god opgave, såsom: at forholde sig kritisk til sit materiale, gode ”søgeevner”, en forståelse af forskellen mellem objektive og subjektive tekster/kilder m.m. Desuden vil oplægget vise hvordan historien og historiske begivenheder ikke bare er kedelige fortællinger i en gammel bog, men at de har en betydning for vores hverdag, også her i 2020.
RELEVANT FOR HISTORIE, SAMFUNDSFAG, DANSK OG FILOSOFI
Populisme er i dag en integreret del af den politiske debat, både i folketinget men også i medierne. Men hvordan defineres populisme, og hvordan påvirker de forskellige definitioner den almen borgers hverdag, er noget af det oplægget vil give nogle svarmuligheder på. Under oplægget vil det i den korte udgave dreje sig mest om overordnet præmisser for at kunne kalde noget populisme. I den lange udgave vil der ud over de helt overordnede præmisser også blive gået dybere ned i selve populisme begrebet, blandt andet på baggrund af hvordan Müller og Rosanvallon beskriver dette ret udefinerbare objekt. Under begge forløb vil eleverne blive inddraget og vil blive bedt om at komme med deres definition eller forståelse af populisme, og hvad det betyder for dem.
Klimaforandringerne bør forstås i lyset af den økonomiske politik, der bliver praktiseret. I takt med at klimaforandringerne tydeliggøres, bliver behovet for en mere bæredygtig økonomi ligeledes mere aktuel.
Forståelsen for økonomiske teorier, der danner et udgangspunkt for bæredygtig velstand, er derfor afgørende for at sikre stabilitet og tryghed - ikke bare i Danmark men også i resten af verden.
Oplægget vil tage udgangspunkt i økonomiske teorier, og herfra vil eleverne blive inddraget i de udfordringer, der udspiller sig i processen hen mod den grønne omstilling.
Eleverne får dermed et indblik i, hvordan økonomisk politik og klimaforandringer hænger uløseligt sammen, samt hvilke problematikker, der opstår i den grønne omstilling.
Hvorfor kan der være så mange forskellige holdninger til de samme ting, når vi har den samme information tilgængelig? Hvorfor kan nogen mennesker slet ikke se, at de er på den forkerte side af debatten? Kan man måske begynde at snakke om, at folk er afhængige af at få ret, og ikke længere går op i at finde frem til det ”rigtige”? Eleverne vil blive introduceret til samfunds- og psykologiteori, og på baggrund af denne skal de i grupper prøve at danne en samfundsvidenskabelig problemformulering, og arbejde videre ud fra denne. Dette skal give eleverne en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde problembaseret på en samfundsvidenskabelig uddannelse.
Hvilke konsekvenser har det for et barn at blive udsat for omsorgssvigt fra barnsben? Hvordan kan man bearbejde omsorgssvigt i barndommen og blive en velfungerende voksen? Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Eleverne vil blive introduceret til Kari Killéns teori om omsorgssvigt, og herefter påbegyndes det problembaserede gruppearbejde. Arbejdet vil tage udgangspunkt i uddrag fra cases, som eleverne skal videreudvikle på og præsentere for klassen på en kreativ måde. Under elevernes præsentationer vil det være klassens opgave at identificere de forskellige former for omsorgssvigt samt risiko- og beskyttelsesfaktorer i gruppens præsentation.
Politisk marketing er en form for moderne formidling af politik og politiske sager, hvor politiske partier anvender kommercielle marketingsteknikker i jagten på stemmer, opbakning og tilslutning. Politisk marketing er kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling. Internettet og den lette adgang til forbrugerne på de sociale medier har medført en ændring i måden at kommunikere på, og flere partier anvender kommercielle marketingsteknikker i lighed med virksomheder, hvilket vi vil komme nærmere ind på.
Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater mm. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?
Danmark anses ofte som et klasseløst samfund, men alligevel er der stor forskel på danskernes muligheder og livsvilkår, og hvorfor nu det? I oplægget introduceres, hvordan arbejder med ”klassesamfund” og ulighed i dagens Danmark gennem teori samt samfundsvidenskabelige metoder. Målet er at give eleverne en fornemmelse for sociologiens måde at stille spørgsmål til samfundet og de antagelser der præger vores verden, samt hvordan man arbejder med problem baseret læring. Eleverne skal gennem gruppearbejde koble deres egne interesse og ideer med emnet ”klassesamfund”, dertil får de øvelser i at udforme en god problemformulig og undersøge denne gennem udvalgt teori og metode, samt argumentation og godt gruppearbejde.
Hvilke mekanismer og processer går vi igennem i et helt almindeligt møde på gymnasiet, i sportsklubben eller hos farmor og farfar? Hvorfor er der forskel på, hvordan vi opfører os med fremmede, på sociale medier eller i vores hjem?
Oplægget vil via elevernes egne hverdagseksempler introducere en sociologisk forståelse af, hvordan vores hverdagsinteraktioner foregår som en rituel praksis. Eleverne bliver introduceret til, hvordan PBL anvendes på sociologi. Desuden får de til opgave at anvende de præsenterede teoretiske begreber til at analysere og diskutere cases.
McDonalds og Disney kunne umiddelbart ligne to uskyldige firmaer. Men er de bevidste om deres påvirkning på resten samfundet, som gennemsyrer alt lige fra uddannelsessystemet ned til hverdagslivet mellem mennesker?
Dette oplæg vil omhandle teori bag McDonaldsiserings- og Disneyserings-teserne. I oplægget bliver eleverne introduceret til metodiske principper indenfor for sociologien, og skal herefter udarbejde et miniprojekt. Projektet skal omhandle en case, eleverne synes afspejler de teoretiske pointer fra McD- og Disney-tesen. Casene kunne hentes fra sportens verden, youtube eller noget helt tredje. Det vigtige er, at eleverne, ud fra deres hverdag, finder casen spændende og relevant at analysere med sociologikritiske briller.
Studerende sidder på skolebænken hovedsageligt, fordi uddannelse lægger op til en fremtid på arbejdsmarkedet. Mange studerende tænker, på daglig basis, ikke over hvilken betydning uddannelse har for deres fremtidige jobs, udover fagenes relevans.
Formålet med denne præsentation er at vise de studerende, hvordan deres tid på uddannelse er en vigtig investering i dem selv, og deres fremtidig arbejdsplads.
Præsentationen vil give indsigt i hvordan arbejdsmarkedet fungerer, hvordan uddannelse spiller ind som en væsentlig rolle, samt hvordan de studerende kan forvente at skulle forhandle løn, alt efter hvor meget viden og erfaring de besidder.
Eleverne vil få udleveret en problemstilling, som de i projektgrupper for mulighed for at løse. Krav til oplægget: farvet papir i pink og gul.
Morgenmad er dagens vigtigste måltid, piger går i pink, drenge går i blåt, tre måneders løn for en vielsesring, og så videre. Vi kender de forskellige normer, og ting man plejer at sige. Hvor kommer de egentlig fra? Jo, de kommer fra marketingfirmaer og virksomheder. Gennem oplægget vil eleverne blive informeret om, og diskutere effekten af, hvordan det egentlig påvirker dem, og deres tankegang. Alt fra hvordan Gillette bestemte sig i 1920’erne for, at kvinder nu skal barbere sig, til hvordan Donald Trump brugte marketing til at vinde præsidentvalget. Eleverne får bl.a. en case omhandlende, hvordan de kan påvirke underviseren til at købe en vare, gennem udleverede data og præferencer om ham v.h.a. Google og Facebook indsamlede data.
Har EU erstattet lovgivende magt i Danmark? Skal folketinget gøres mindre? Hvilken betydning har EU-retten i hverdagen? Med den stigende mængde lovgivning og retspraksis fra EU og EU-domstolen er folketingets regelskabende virksomhed blevet rolle mindre og mindre. Lovgivers rolle har ændret sig fra den holistiske rolle til, nu i vidt omfang arbejde indenfor EU's rammer. Eleverne vil ved anvendelse af den juridiske metode procedere i grupper mod hinanden i vekslende roller i form af værtslandet, dommer og krænket borger. Eleverne vil opnå en forståelse for, hvordan jura anvendes og jurister procederer. På forhånd tabte sager kan vindes eller tabet mindskes. Den juridiske metode kan overføres på diskussioner i alle fag/problemstillinger.
Det at tænke juridisk handler om, at kunne sætte sig ind i alverdens perspektiver, og gennemskue hvad der er relevant i forhold til hvert enkelt. Som følge af dette, er noget af det første på man jurastudiet må lære at erkende er, at der sjældent er et decideret rigtigt svar – langt hen ad vejen handler det hovedsageligt om argumentation og hvad der lægges vægt på, altså hvad der er relevant ud fra hvad man gerne vil nå frem til.
Formålet med oplægget er at vise eleverne, at man simpelthen bliver nødt til at inddele problemer, og begrænse sig. Og det man allerede fra starten af, i hvert fald bør have en idé om, hvad man vil forsøge at nå frem til. For ellers så har man jo ingen jordisk chance for at vide hvad der er relevant at se på.
Købte du din IPhone, fordi den er bedre end de andre smartphones på markedet? Eller var det fordi den passer sammen med din Macbook, Apple Watch og AirPods? De store succesfulde virksomheder ved ikke bare hvad du efterspørger, men hvorfor du efterspørger det. Derfor vil eleverne først blive introduceret til mikroøkonomiens grundprincipper, der fortæller om menneskers rationelle adfærd, og vil derefter blive introduceret for Den Gyldne Cirkel samt hvordan den bruges. Herefter vil eleverne skulle arbejde problembaseret med en selvvalgt succesfuld virksomhed på baggrund af den præsenterede teori.
Ingen tvivl om, at samfundskriser som corona og krig udfordrer makroøkonomien, også i lille Danmark. MEN hvorfor hører vi så, at Danmarks økonomi står stærkt og er i vækst, lige efter en pandemi? Og mere vigtigt, HVORDAN er det lykkedes Danmark at skabe vækst fremfor tilbagegang?
Disse to centrale spørgsmål vil eleverne kunne svare på efter PBL-temadagen. De økonomiske politikker og værktøjer, som har ført til økonomisk fremgang i en svær periode, vil blive gennemgået. Eleverne skal i grupper løse en udleveret case. Casene vil variere, og de kan omhandle forskellige måder eks. corona har påvirket makroøkonomien på. Grupperne skal ud fra en kortsigts analyse besvare casene, og præsentere dem for de øvrige i klassen.
På ganske få øjeblikke blev hele det danske samfund vendt på hovedet. Landet lukkede ned og mange blev sendt hjem fra arbejde – ingen viste rigtig, hvad det skete. I foråret 2020 oplevede dansk økonomi et enormt tilbageslag grundet covid-19, hvilket bl.a. medførte økonomiske hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb.
Men hvorfor skal vi bruge så mange penge for at få gang i økonomien? Hvordan, og ikke mindst hvorfor, virker alle disse hjælpepakker, så vi forhåbentligt kommer ud på den anden side med en økonomi i fremdrift? Disse spørgsmål besvares gennem dette oplæg, hvor der ligeledes tages kritisk stilling til, om den anvendte teori er en god indikator for den økonomiske situation.
Eleverne desuden får lov til at træde i regeringens fodspor, og selv komme med forslag til løsninger på den økonomiske krise.
Er det muligt at forstå ’normalitet’ og ’afvigelse’ som to sider af samme sag? Social afvigelse er et fænomen, som står i modsætning til normaliteten i en given samfundsmæssig kontekst. I oplægget introduceres eleverne til tre perspektiver på forståelser af afvigelser, hvor ’afvigelse’ er et udtryk for og resultatet af forskellige former for norm- og regelbrud i den sociale kontekst. Eleverne skal udarbejde et miniprojekt, hvor de gennem gruppearbejde skal anvende de præsenterede teoretiske perspektiver og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere og diskutere cases. Her bliver eleverne introduceret til, hvordan man arbejder problembaseret på sociologistudiet og får ligeledes indsigt i det unikke ved PBL som arbejdsform.
Ovennævnte påstand var for år tilbage, teorien i en af de mest udbredte politiske konspirationsteorier i amerikansk politik. Uanfægtet om påstanden kunne påvises som hverken sand eller falsk, fik den meget fokus og blev brugt flittigt imod Barack Obama. Internettet flyder med konspirationer som denne, blandt andet omkring amerikanske politikere. Eleverne vil blive klogere på konspirationsteorier ved at få kendskab til politisk psykologi. Eleverne skal finde den mest absurde konspirationsteori, analysere den og prøve at bruge teorien til deres politiske fordel. Eleverne vil få kendskab til hvorfor nogle mennesker vælger at tro på dårlige kilder og vilde teorier – og hvorfor andre ikke gør. Eleverne skal til slut fremlægge hvad de har fundet frem til.
Underviseren tilbyder også følgende oplæg:
Den offentlige samtale er svær at have med at gøre. Lige pludselig snakker vi ikke om andet end #MeToo, men fra den ene dag til anden snakker vi pludselig om mink. Hvordan kan det være? Hvem bestemmer hvad vi snakker om og hvordan kan samtaleemnet skifte fra den ene dag til den anden. Denne PBL-temadag kommer til at handle om dagsordensfastsættelse. Vi kommer til at arbejde med nye emner der har fyldt på den politiske dagsorden i den seneste tid. Eleverne vil her arbejde med forskellige emner, som de selv finder på, og skal ud fra den faglige viden jeg giver dem, finde ud af hvordan de kan få netop deres emne til at fylde i den samfundsmæssige samtale.
Kroppen er fyldt med elektricitet, og hjertet der er kroppens ilt-pumpe, er meget afhængig af at få strøm hele tiden. Men hvordan kan hjertet pumpe op mod 100.000 gange om dagen uden at blive træt? Og hvordan laver vi noget teknologi, som kan undersøge hjertet og resten af kroppen som derfra redde liv? Det svar har sundhedsteknologien. Sundhedsteknologi er teknologien i sundhedsvæsenet som vi ser ude på hospitalerne. Alt fra røntgen-scanneren på skadestuen, til respiratoren på intensivafdelingen. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret til hvad sundhedsteknologi er, og vil ud fra et praktisk eksempel, blive introduceret til programmeringsdelen bag udviklingen af et sundhedsteknologisk udstyr. For at forstå dette, vil der også være et fagligt oplæg af hvordan hjertet fungerer, for senere at forstå sammenhængen mellem fysiologien og programmeringen.
Daniel, Medicin, AAU AALBORG
Mange kender en ældre pårørende med demens eller har hørt om sygdommen, men hvad sker der egentlig i hjernen når symptomerne opstår, og hvordan arbejder man som læge med disse patienter?
I dette oplæg vil de aldersrelaterede demensformer blive beskrevet primært med en klinisk vinkel, men hvor vi også dykker ned i den overordnede biologi af hjernen og ser på symptomernes opståen, og hvordan de forskellige demensformer adskilles. Eleverne får mulighed for at arbejde problemorienteret med forskellige demenscases, og prøve at være ”læge” ved at have fokus på udredning og behandling samt lægens kommunikation med patient og pårørende. Eleverne får til slut mulighed for at præsentere deres patient, og hvad de har fundet ud af.
Relevant for alle - især biologi og psykologi
Psykiske lidelser og psykiatriske patienter er et af de mest indviklede og tabubelagte områder i det danske sundhedssystem i det 21. århundrede. Skal psykiske lidelser behandles på lige fod med fysiske lidelser? Kan vi rent faktisk gøre noget for folk med psykiske lidelser? Og skal psykiske lidelser behandles medicinsk eller med terapi? Eller en helt tredje måde? Igennem problembaseret læring bliver dine elever klogere på disse grænselande, mellem psykologi og psykiatri, krop og sind, og naturvidenskab og humanisme. Selve arbejdet vil foregå som gruppearbejde ud fra selvvalgte psykiatrisk patientgrupper og dertilhørende patientcases og -historier.
Birthe er 93. Hun ønsker ikke en livsforsikring men en dødsforsikring. Muligheden for at vælge døden. At fravælge livet. At Indtræde den evige søvn før tid, når kun den værdige død vil være afslutning på et ’uværdigt,’ ubærligt liv. Skal hun have retten til det valg? For hvem bestemmer egentligt over livet - eller døden? Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Nogle mener det er godt, andre at det er skidt. Netop den debat jeg vil tage med i klasseværelset, hvor intet facit eksisterer. Introduktion til lovgivning, dilemmaer og etiske positioner vil klæde eleverne på til en faglig diskussion af et blufærdigt emne. Der vil være temaer om livskvalitet, selvbestemmelse, ansvar og risiko ved aktiv dødshjælp med inddragelse af forskellige cases.
Sukkersyge er en rimelig kendt sygdom, men det er ikke alle der ved hvad det egentlig vil sige at have det, eller hvorfor man får det. Antallet af mennesker med sukkersyge er mere end fordoblet mellem 2000 og 2016, med godt 250.000 danskere der er diagnosticeret med sygdommen, så hvad sker der lige der? Hvorfor får så mange sygdommen, og hvad kan man gøre ved det? I dette PBL-oplæg vil eleverne lære om mekanismerne i kroppen der leder til sukkersyge, behandlingsmuligheder og sygdomsbilledet af en patient med sukkersyge. Yderligere vil de kunne deltage i det medicinske detektivarbejde, der ligger forud for en medicinsk diagnose i et case baseret mini-projekt, som det gøres på medicinstudiet ved AAU.
Vi har alle hørt at vores hormoner ændre sig, når vi kommer i puberteten. Men hvad er hormoner egentlig? Påvirker hormoner mere end puberteten? JA - hormoner er over alt i vores krop, sammen med nervesystemet er de vores kontroltårn og vores kemiske budbringere. Der findes mange former for hormoner, og de har alle deres individuelle og specifikke funktioner. Hormoner gør dig glad, de kan gøre dig aggressive og de får dig til at vokse.
Dette oplæg vil give en intro til hormoner, en intro til de forskellige typer hormoner der findes og hvad der sker hvis kontroltårnet kikser. Igennem arbejde med cases, vil eleverne opnå en forståelse for hvad hormoner er og hvilke hormoner, der findes i deres egne kroppe.
Vi møder en bred vifte af bakterier og virus i vores hverdag, men hvorfor kan en virus pludselig ændre sig, så den skaber en verdensomspændende epidemi? Og hvilke redskaber har forskere, samfund og kroppen til at kæmpe imod en pandemi? Der vil stilles fokus den mikrobiologiske baggrund for en pandemi, hvordan immunsystemet håndterer en infektion og hvordan vacciner udvikles. Gennem hele oplægget vil der trækkes tråde til COVID-19 som eksempel.
Hvordan bliver et lægemiddel egentlig til, og hvorledes undgår man, at et farligt lægemiddel sniger sig ind i hjemmet? På denne dag tager jeg eleverne i hænderne, og bringer dem med på den vej et lægemiddel skal igennem, før det lander hos patienten. Vi starter ved forskningens spændende ukendte verden, hvorefter vi bevæger os videre mod patenteringen af vores nye lægemiddel. Herefter ankommer vi ved den prækliniske udvikling, med dyreforsøg og etiske dilemmaer. Vi forsætter derefter mod de kliniske forsøg, hvor patienter for første gang inddrages. Til sidst svinger vi forbi salgsstrategier og markedsanalyser samt forståelsen af ”pharmacovigilance”. Efter dette teoretiske oplæg skal eleverne selv på banen, og prøve kræfter med case-work.
Hvorfor ser nogle elever den næste aflevering som en leg, mens andre knap kan overkomme den? Hvordan skabes viljen bag vores handlinger, og hvor stor er forskellen på motivation i en gymnasieklasse? Dette oplæg tager udgangspunkt i den enkelte elevs egen motivation for sine handlinger. Eleverne udfordres, gennem kognitive teorier omhandlende motivation, til at reflektere over egen motivation, mens de i gruppearbejde skal forsøge at analysere og diskutere deres klassekammeraters oplevelse af motivation. Elevernes gruppearbejde perspektiveres desuden til, hvorfor fokus på motivation er vigtigt i samfundet, og hvorfor det som ung kan være problematisk, at vi konstant vurderer os selv ud fra verden omkring os.
I nutidens samfund ses der hos mennesker en konstant søgen mod anerkendelse af os som individer og vores egen identitet. Men hvordan skabes vores identitet, hvem skaber den, og hvad sker der, hvis vi som mennesker ikke oplever denne anerkendelse, eller lige pludselig mister den? I et kort oplæg af mig gives en række teoretiske perspektiver på identitetsdannelsen med udgangspunkt i Axel Honneths anerkendelsesteori. Herefter skal eleverne arbejde med teorien i grupper, hvor de inden for et bestemt felt skal kortlægge et problem, der relaterer sig til teorien, finde argumenter for, hvorfor det er et problem og efterfølgende forberede en præsentation af deres arbejde. Formålet er at give indblik i, hvordan mønstre i samfundet kan forklares.
I en verden, hvor det at være perfekt, er det største ideal, benytter flere og flere mennesker sig af slankekure. Men er det egentlig så sundt, som man går og tror? Oplægget tager udgangspunkt i menneskets fordøjelse og herfra med særlig fokus på slankekures effekt på kroppen. Eleverne vil blive præsenteret for den medicinske definition på sundhed og vil selv have mulighed for teoretisk at arbejde som læge for en dag.
Hvis en mere samfundsfaglig vinkel ønskes, kan oplægget vinkles til øget fokus på samfundets portrættering af slankekure, og hvordan denne diskurs måske ikke altid er helt sand.
Hvad er et IT-system og hvordan bygger man det? Hvordan finder man ud af, hvilke funktioner det skal have og hvordan det skal se ud? Og hvad er brugervenlighed egentlig?
Vi skal i fællesskab udforske forskellige metoder og teknikker som bliver brugt at selv de største tech-giganter når nye og innovative systemer skal udvikles. Med udgangspunkt i en specifik case skal eleverne selv udarbejde krav til systemet, både funktionelle og non-funktionelle. De designe systemet, hvor kun fantasien sætter grænser. Hvem laver mon det bedste system?
Når vi laver matematiske beviser, designer logiske systemer eller tester vores intuition bruger vi matematikken som et tankeredskab. Mit oplæg handler om en alternativ matematisk notation som hedder APL (A Programming Language) fra 1962 som tillader såkaldt array programmering. APL arbejder med skalarer, vektorer og matricer og definere et hav af operatorer og en model til at arbejde med vektorer og matricer på. Mit oplæg vil give eleverne en smag for hvordan man kan løse matematiske problemer med APL, disse problemer tager udgangspunkt I vektor regning fra stoffet I Mat B og Mat A. Oplæget kommer til at introducere eleverne for array programmering og matematiske emner som de ikke er vandt til.
Programmering er et vigtigt værktøj i udviklingen af både apps, hjemmesider og spil. Det er dog ikke blot et vigtigt værktøj, men også en færdighed som kan styrke ens evner til at identificere et problems bestanddele samt hvordan disse hænger sammen. Dette kan gøre det lettere at løse komplekse problemer på en effektiv, logik baseret måde.
På denne PBL-temadag vil eleverne blive introduceret til basale programmerings koncepter, C#, og brug af Unity. Denne viden skal de i grupper benytte til at udvikle et simpelt spil med et givent tema, hvilket sidst på dagen skal præsenteres for de andre grupper i klassen.
I 2022 skal alle i Danmark sortere deres affald i 10 forskellige typer – hvorfor egentlig og hvordan implementeres det i praksis? Der er stor forskel på sorteringsvaner og eleverne vil blive introduceret til antropologiske metoder, såsom interview og observation. Derefter skal eleverne undersøge deres egen affaldspraksis på institutionen. Er der nogle affaldskonflikter på uddannelsesstedet, hvordan løser vi dem i så fald og hvilke sorteringsbehov skal deres tages hensyn til? Eleverne skal udforme deres eget forslag til en kommende sorteringsordning på deres eget uddannelsessted. Dette kan være en PowerPoint præsentation eller en tegnet skitse.
Hvornår er et design godt? Og hvordan finder du ud af hvordan dit produkt skal udformes, for at sælge godt til en specifik målgruppe? Dette er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare, og samtidig give et indblik i hvordan designere tænker. Oplægget fokuserer på hvordan man laver et design, som er tilpasset en bestemt kontekst, hvor vi vil komme igennem nogle simple – men effektive – metoder til at: få et indblik i en målgruppe, analysere den, udforme et design dertil og til sidst vurdere den. Alle metoderne vil blive afprøvet, hvor eleverne selv vil komme til at designe et produkt til et bestemt distrikt i Berlin. Vi vil også lave nogle øvelser, hvor eleverne får lov at promovere deres produkt foran sine klassekammerater.
Hvordan designer man langtidsholdbare produkter der går i arv fra generation til generation?
Vi vil i undervisningen dykke ned i historien bag de danske designklassikere og analysere formsproget i dem, for at finde ud af hvorfor netop dette design stadig holder i dag.
Eleverne vil igennem små skitserede og formgivende øvelser og klasse-diskussioner, komme til at reflektere over deres eget forbrug i en stigende brug-og-smid-væk-kultur.
Eleverne inddeles i grupper, som hver især skal designe et løsningsforslag til et produkt med en bestemt problemstilling, ud fra et kendt brands formsprog.
Elevernes introduceres desuden til LCA-modellen, som de efterfølgende skal forsøge at gennemgå for deres design, for at få et indblik i det CO2-aftryk, selv den mest simple produktion efterlader.
Dagen slutter med en pitch af elevernes løsningsforslag og efterfølgende feedback fra underviser og klassekammerater.
Krav: Skitseblok og skriveredskab, pap, karton, lim, sakse, tape og evt modellervoks
En vigtig del af det teknologiske samfund er evnen til at kunne observere og beskrive ens omgivelser i målbare størrelser, samt at anvende denne viden til at løse problemstillinger. Denne opgave udføres i dag hovedsageligt af elektroniske sensorer.
Oplægget fokuserer elektroniske sensorers brug i problemløsning. Eleverne vil blive introduceret til, hvordan man med elektroniske sensorer indsamler information om ting som lys, temperatur og bevægelse, og hvordan man udarbejder en løsningsmodel ud fra en problemformulering.
Eleverne vil komme til at udvikle deres helt egen sensorbaserede løsningsmodel på et relevant problem, hvilket bl.a. indebærer problemanalyse og overvejelser omkring systemdesign, samt anvendelse af teori om sensorer. OBS: Oplægget kræver at eleverne har en computer og papir til skitsering af systemdesign.
Den 5. generation (5G) af mobilnetværk er lige om hjørnet og det skal gå stærkt! Selvkørende biler, ’internet of things’ og ekstremt hurtigt internet er kun lige begyndelsen af alle de muligheder 5G medbringer, men hvordan kommer alle disse nye teknologier til at fungerer i praksis? Det er lige netop det eleverne skal udforske ved at arbejde problemorienteret med nogle af de nye teknologier som 5G. giver mulighed for. Eleverne vil få et indblik i kravene, udfordringerne og mulighederne ved implementeringen af nye teknologier. Derudover vil eleverne også få en forståelse for hvordan man som ingeniør arbejder med problemstillinger.
Kunne du leve uden din computer? Svaret er formentlig nej, men er du klar over hvor mange computere, de rent faktisk møder i din hverdag? I dag findes computere i adskillige afskygninger og i alt fra kaffemaskiner til biler og hospitalsudstyr – men hvilken rolle spiller de i samfundet og i din hverdag? Hvordan fungerer den slags elektroniske enheder på et teknisk plan, og hvilke etiske problematikker opstår der, når alt måles, kvantificeres og analyseres? Denne PBL-temadag giver et indblik i det ovenstående og lader eleverne prøve kræfter med at drive et ingeniørprojekt fra start til slut. Her skal de tage et udgangspunkt i et problem, opstille krav, designe og implementere en løsning samt reflektere over arbejdsprocessen.
Med en teknologisk hverdag i rivende udvikling, er det svært at undgå at have elektroniske enheder i sin hverdag, som er med til at gøre livet nemmere for os. Er disse enheder intelligente, selvom de ikke tænker og opfører sig ligesom os mennesker? Vi skal arbejde med hverdagsproblemer og forsøge at løse problemerne med elektronik og programmering. Eleverne skal prøve kræfter med at løse et konkret problem, som de kan relatere til deres egen dagligdag. Problemet skal løses gennem et Arduino-projekt. Eleverne vil sidst på dagen have løst dele af, eller et helt problem og vil have et konkret produkt at vise frem.
Inden oplægget hentes ”Arduino IDE” (ikke online IDE) på: https://www.arduino.cc/en/Main/Software
Fremtiden for den næste generation ser meget dyster ud, og vi er på vej mod store klimaforandringer, ressourcemangel og overpopulation. De store problemer lammer befolkningen og politikere, så ingen handler på de ellers absolutte nødvendige tiltag, der må gøres i dag! Oplægget vil handle om den nuværende grønne udvikling og bæredygtige løsninger, som blomstre frem overalt i hele samfundet, og skaber troen på en bedre kurs for kloden og mennesker. Eleverne vil opnå kendskab til principper inden for bæredygtighed, verdensmålene og cirkulær økonomi. Med udgangspunkt PBL-modellen vil eleverne komme til at arbejde med deres egen eller virksomheders klimaaftryk igennem konkrete produkter og forbrug.
Mange har en forståelse af, at teknologi er alt elektronisk eller mekanisk udstyr, men teknologi er meget mere end det. Teknologi er afhængigt af samfundet, fordi vi baserer teknologien ud fra det samfund vi lever i. Dette har stor betydning for udviklingen og forståelsen af teknologi, uanset ens position i forbindelse med digitaliseringen i det moderne samfund.
Oplægget har til formål at lære eleverne om hvad teknologi er, hvordan man kan forstå teknologi og de menneskelige handlinger gennem brugen af denne, samt at give en idé om udviklingen af teknologi og det etiske aspekt som er essentiel for designprocessen. Eleverne vil blive klædt på til at forholde sig kritisk til brugen af teknologi og formålet bagved. Der vil blive arbejdet i grupper og par i løbet af dagen, for at fremme diskussionselementet. Eleverne vil blive stillet overfor flere cases hvor teknologi og etik er centrale, hvorefter de vil blive stillet en større opgave, hvor de skal udarbejde et ”mini-projekt” om en teknologi af eget valg. Gennem disse cases vil eleverne få en forståelse af det etiske element i brugen og udviklingen af teknologi.
Den teknologiske udvikling stormer afsted nærmest hæmningsløst. Denne udvikling bringer med sig et krav på sociale og juridiske svar, som typisk altid er et skridt bagud. Hvordan identificerer vi etiske problemstillinger i ny teknologi og hvordan kan de imødekommes? Eleverne vil møde nytteetik og pligtetik som etisk grundforståelse, samt antropologiske metoder, som kan benyttes til at undersøge aktørernes rolle i situationen. Kan der for eksempel være etiske problemer med teknologier som GPS-trackere, sociale robotter eller kan noget så omfattende en hel industri anses som et teknologisk etisk dillemma? Eleverne vil arbejde med disse problemstillinger efterfulgt af præsentationer og afsluttende diskussion om, hvad vi kom frem til.
RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, FILOSOFI OG TEKNOLOGI (HTX)
De fleste af os er bekendte med klimaforandringer og har i den forbindelse sikkert hørt om vedvarende energi. Men hvordan ser fremtidens energisystem egentligt ud? Det kan der være flere bud på. Mit oplæg handler om hvor den energi, som vi alle har til rådighed i hverdagen, kommer fra. Eleverne bliver præsenteret for hvad det vil sige at omdanne et forsimplet fjernvarmesystem fra fossil energi til vedvarende energi ved selv at lege med mekanismerne i systemet. Derudover bliver eleverne klogere på hvad bæredygtighed er for en størrelse, både som begreb og som redskab, samt hvilke udfordringer der forbundet med planlægningen af fremtidens energi. Eleverne får her bl.a. mulighed for at reflektere over hvad de ville gøre, hvis de kunne planlægge fremtidens energi - og hvorfor?
Engang var kort og kortlægning forbeholdt den militære elite. Nogle få lavede kort og nogle få brugte dem. Det førte til at kortfremstillingen var præget af nogle indforståede principper. Med den teknologiske udvikling er fremstilling og anvendelse af kort blevet bredt ud til den brede befolkning og det er nu muligt for alle at fremstille kort. Nutidens udfordring er derfor at skabe anvendelige kort. Samtidig bliver kortene mere situationsorienteret, dvs. kort fremstilles med henblik på en specifik situation.
Gennem denne PBL-temadag introduceres eleverne for metoder til at skabe forståelige kort. Efterfølgende får eleverne mulighed for at prøve kræfter med at fremstille kort med et bestemt formål. Herigennem får eleverne en forståelse for hvordan man kan arbejde problembaseret på Landinspektørvidenskab.
Software er for mange et abstrakt og udefineret begreb. Det betyder, at mange oplever det som farligt og derfor distancere sig fra det. Det har denne undervisning til formål at gøre op med. Eleverne vil gennem dagen først opleve hvad software er, hvor meget software der er i deres hverdag, og hvorfor det ikke er så farligt som man tror. Undervejs vil eleverne blive introduceret for programmering, men også etikken i det, som mange glemmer. Eleverne vil derfor, efter en præsentation af programmering, få mulighed for selv, at vælge om de vil arbejde med etik eller programmering. Derefter udføres et miniprojekt fokuseret på det aspekt af software, som eleverne har valgt, hvilket der vil være mulighed for at fremlægge til sidst.
Eleverne kan med fordel downloade notepad++ eller Visual Studio Code på forhånd (kun en anbefaling og ikke et krav).