Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Samfundsvidenskab

Oplæggene fra Samfundsvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som historie, jura, samfundsfag, psykologi, økonomi, matematik, it, religion og filosofi.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

"Der er noget galt i Danmark" - historikerens problemer

MARIA, HISTORIE, AAU AALBORG

Danskerne er et stolt folk med en gloværdig fortid. Dette er dels grundet Saxo, der i sit værk Gesta Danorum har givet danskerne en selvstændig historie, og derved en fælles identitet. Set fra et kildekritisk perspektiv er der mange problematikker med de gamle beretninger, og ofte kan historien derved omskrives. Hvilke udfordringer giver det den danske kultur? eller har det overhovedet nogen betydning? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og vil beskæftige sig med store refleksioner over historiefagets betydning og relevans. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med, hvordan en historikere arbejder og deres kildekritiske værktøjer.

RELEVANT FOR HISTORIE

 

Krig, Korstog og Kulturmøder

Sandie, Historie, Aalborg 

Hvordan forstår man kultur og kulturmøder i historien? Kultur er et abstrakt begreb, hvis definition ændrer sig alt efter, hvem du spørger. Dens mangesidet betydning, egner sig til at forklarer forskelle og ligheder, der i sin tid er opstået i historien, og i så fald stadig opstår i dag. Kulturer og kulturforståelser sætter fokus på, hvordan civilisationer, folkefærd, og grupper mødte hinanden gennem historien - alt fra krig til kontanter, fra krydderier til køn - og hvorledes disse møder blev fortolket og forstået gennem tiden. 
Med udgangspunkt i historiefaget, vil eleverne gennem dialog og diskussion få et indblik i, hvilke kulturmøder der er opstået gennem historien, og hvilke kulturmøder vi kan snakke om i dag.

Relevant for Historie og Samfundsfag

 

Hvorfor lever vi i luksus?

Bjørn, Historie, Aalborg 

Hvorfor lever vi I luksus? Spørgsmålet lyder måske simpelt, men der ligger meget mere bagved det. Jeg vil ved hjælp af dette oplæg belyse, hvordan den industrielle revolution har været med til at skabe det luksussamfund, som vesten lever i dag. Eleverne vil blive givet en forståelse for, hvordan historien har bragt goder og ulemper med sig. Undervisningen vil give en forståelse for hvordan nogle af de problematikker vi ser i dag, kan spores tilbage til den industrielle revolution. Oplægget vil tage udgangspunkt i nogle historiske temaer, med relation til den industrielle revolution, og lede frem til samtidens problematikker vi står med i dag. Til sidst vil eleverne have fået en anden opfattelse af spørgsmålet: Hvorfor lever vi i luksus?

Relevant for Historie, Samfundsfag og Engelsk

Hvordan i alverden bliver verden et bedre sted?

Sofus, Historie, aau AALBORG

Verden er desværre ikke i mangel på problemer: Fattigdom, hungersnød, sygdom, ulighed, krig, forurening, klimaforandringer... listen er lang. Det kan virke håbløst, at det alt sammen skal løses på samme tid - men det skal vi forsøge at gøre op med. I løbet af undervisningen udforsker vi, hvordan verdens problemer er opstået, hvordan de ser ud i dag, samt hvordan de kan løses. Det er nemlig ikke helt håbløst - tværtimod. Med udgangspunkt i en blanding af historie og geografi vil eleverne gennem diskussion og dialog få et indblik i, hvordan udviklingsteori, FN’s verdensmål og bæredygtighed kan forbedre levestandarden for milliarder af mennesker, inklusiv dem selv. Kort sagt vil de lære, hvordan verden kan blive et bedre sted.

Relevant for alle studieretninger, særligt samfundsfag og historie

 

Hvordan sukker er skyld i racisme og andre sjove historiske historier

casper, historie, aau aalborg

Hvordan opdagelsen af Amerika er skyld i bland-selv-slik, Rasmus Paludan, stemmeret til kvinder og mange andre sjove ting. Historie handler ikke kun om kedelige begivenheder, der skete for alt for længe siden. Det handler i stedet om, hvorfor samfundet i dag ser ud, som det gør. Undervisningen vil vise, hvordan historie har en direkte effekt på vores verden i dag, både på global sigt men også på hver enkelt persons dagligdag. Eleverne vil få indsigt i, hvordan deres frokost eller yndlingsfodboldspiller er langt bedre repræsentanter for historien, end en gammel støvet historiebog er. Formålet med undervisningen er at gøre historie mere håndgribelig. Dette gøres ved at kigge på opdagelsen af Amerika og dens mange betydninger for os i dag.

relevant for historie, samfundsfag og dansk

 

Retsstat eller retfærdighed? – Historien om de sidste dødsstraffe i Danmark

mads, historie, aau aalborg

Hvornår var det nu lige den sidste henrettelse fandt sted? Ib Birkedal Hansen blev den sidste henrettede på dansk jord den 20. juli 1950. Dette oplæg vil fokusere på historien bag den sidste henrettelse i Danmarkshistorien, og i forlængelse heraf vil det etiske spørgsmål omkring dødsstraffen blive diskuteret i klassen. Der vil tages udgangspunkt i den ovennævnte sidste henrettede når elevernes moral sættes på prøve og de skal argumentere for- eller imod dødsstraffens anvendelse i Danmark. Gennem elevernes diskussioner vil deres evner til at argumentere blive styrket og de vil gå fra undervisningen med en bedre forståelse af dødsstraffens anvendelse i Danmark.

relevant for historie, samfundsfag og filosofi

 

Fra shitstorm til skamstøtte - Hvorfor vi aldrig lærer noget af historien

Jakob, Historie, AAU AALBORG 

Da Kongens livlæge J.F. Struensee i 1770 underskrev en ordre, der gav den danske befolkning total ytringsfrihed, havde han sandsynligvis ikke regnet med at befolkningen ville vende ham ryggen og bruge deres nyvundne magt til at tilsværte hans navn. Oplægget vil ved hjælp af bl.a. smædeskrifter, billeder og filmen ”En Kongelig Affære” undersøge hvordan og hvorfor mennesket i 1770’erne tænkte og handlede. Som perspektivering til i dag bliver der sat fokus på vores nutid og hvordan tonen på forskellige sociale medier kan være meget sammenlignelig med den offentlige debat for 250 år siden. Oplæggets formål vil være at eleverne får et andet forhold til historie, der ikke nødvendigvis omhandler krige, konger og tanks.

Relevant for Historie, Dansk, Samfundsfag, Psykologi

 

Computerspil og skøre franskmænd

FREDERIKKE, HISTORIE MED SIDEFAG I DANSK, AAU AALBORG

Hvad sker der, når nogen rykker ved forståelsen af vores fortid – vores fædrelands historie? Er det stadig vinderne, som skriver historien, eller er jobbet givet videre til medierne? Disse spørgsmål vil vi i løbet af undervisning forsøge at finde svar på, ved at undersøge hvorvidt computerspillet Assassin’s Creed Unity provokerede forståelsen af det franske demokratis historie. Eleverne vil blive præsenteret for begreber i feltet historiebrug samt opnå en forståelse af, at historie er levende og konstant under udvikling.

RELEVANT FOR HISTORIE, DANSK, SAMTIDSHISTORIE, SAMFUNDSFAG OG ENGELSK

 

PROSTITUTION OG LIGESTILLING I HISTORISK KONTEKST 

rene, historie og samfundsfag, aau aalborg

Med udgangspunkt i et projekt omhandlede prostitution i 1900-tallets start, vil oplægget komme til at fokusere på ligestilling i perioden, med tråde frem til i dag. Endvidere bliver nogen af de metoder der anvendes for at skrive større opgaver en del af både oplægget og den elevinddragende(små opgaver/miniprojekt) del. Her vil der blive arbejdet med nogen af de essentielle komponenter for at skrive en god opgave, såsom: at forholde sig kritisk til sit materiale, gode ”søgeevner”, en forståelse af forskellen mellem objektive og subjektive tekster/kilder m.m. Desuden vil oplægget vise hvordan historien og historiske begivenheder ikke bare er kedelige fortællinger i en gammel bog, men at de har en betydning for vores hverdag, også her i 2020. 

RELEVANT FOR HISTORIE, SAMFUNDSFAG, DANSK OG FILOSOFI 

Underviseren tilbyder også følgende oplæg:

populismen som begreb og dennes indflydelse på moderne politik

rene, historie og samfundsfag, aau aalborg

Populisme er i dag en integreret del af den politiske debat, både i folketinget men også i medierne. Men hvordan defineres populisme, og hvordan påvirker de forskellige definitioner den almen borgers hverdag, er noget af det oplægget  vil give nogle svarmuligheder på. Under oplægget vil det i den korte udgave dreje sig mest om overordnet præmisser for at kunne kalde noget populisme. I den lange udgave vil der ud over de helt overordnede præmisser også blive gået dybere ned i selve populisme begrebet, blandt andet på baggrund af hvordan Müller og Rosanvallon beskriver dette ret udefinerbare objekt. Under begge forløb vil eleverne blive inddraget og  vil blive bedt om at komme med deres definition eller forståelse af populisme, og hvad det betyder for dem. 

relevant for samfundsfag, historie, psykologi, sociologi og dansk

 

Digitaliseringen – den største samfundsforandring siden industrialiseringen

Mads, IT-ledelse, AAU AALBORG 

Digitaliseringen påvirker alle aspekter af vores liv i den nuværende verden. Digitaliseringen medbringer bl.a. nye innovative muligheder. Har vi brug for skoler, når man kan blive uddannet digitalt? Har vi brug for biler, når der findes apps som GoMore og Uber? Har vi brug for hoteller, når vi kan bruge Airbnb? 
Der findes også mørke sider af digitaliseringen. Vi hører ofte om hvordan vores personlige data bliver solgt mellem virksomheder, hvordan fremmede nationer forsøger at påvirke politiske valg i Europa ved at sprede misinformation på nettet, og hvordan mennesker mister deres jobs, fordi IT overtager deres arbejdsopgaver. Formålet med undervisningen er at give eleverne en forståelse for digitaliseringen, og en opfattelse af, at det bliver svært at undgå IT, uanset hvad deres fremtid bringer. Slutteligt, at man skal forholde sig kritisk over for digitaliseringen.

Relevant for alle

 

Fra kort engangsknald til livslangt og lykkeligt ægteskab

MARWA, POLITIK OG ADMINISTATION, AAU AALBORG

Partierne er gået fra den klassiske dag-til-dag kamp om omtale i medierne til en såkaldt forbrugermodel for politisk kommunikation med det formål at skabe et livslangt og lykkeligt ægteskab med vælgerne fremfor kortsigtede engangsknald. Politisk marketing er politisk kommunikation i en moderingsproces, hvor partier og politikere gør brug af kommercielle marketingsteknikker i kampen for at fastholde nuværende kunder og erobrere potentielle kunder. Helt konkret adskiller politisk kommunikation og politisk marketing sig fra hinanden således, at politisk marketing er mere kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG AFSÆTNING

 

En fælles stærk Europæisk Union - eller hvad?

Alexander, politik og administration, aau aalborg 

Hvornår kan vi tale om en fælles stærk Europæisk Union, som alle vestlige ledere kalder det? Vil det nogensinde kunne lade sig gøre, eller er det blot ønsketænkning? Oplægget vil indeholde EU’s krisehåndtering ved at se på klassiske integrationsteorier som Intergovernmentalisme og Neo-Funktionalisme. Siden finanskrisen kan der argumenteres for, at EU har været under et stort pres, hvor finanskrisen især tog hårdt på sydstaterne. Senere kom eurokrisen, hvor Grækenland var på grænsen til statsbankerot og en stigende euroskepticisme bredte sig rundt i verden – for ikke at tale om Brexit og hvem Danmark nu skal holde sammen med? 
EU har alligevel skabt en historisk stor hjælpepakke til medlemsstaterne – hvad betyder dette for det fremtidige EU?

Især relevant for Samfundsfag og Historie

 

ER PALUDAN PARANOID?

ASTRID, POLITIK & ADMINISTRATION, AAU AALBORG

Politisk psykologi. Et nyt begreb indenfor samfundsvidenskaben, der tilføjer endnu et redskab til den samfundsvidenskabelige værktøjskasse. Oplægget vil give eleverne et nyt indblik i den politiske verden, der i stedet for at fokusere på værdi- og fordelingspolitik, indfanger den menneskelige vinkel. Hvad betyder begreberne ideologi og personlighedstræk for vores forståelse og forhold til politik? Kan vi i virkeligheden forklare hvad specifikke personer, som f.eks. Rasmus Paludan, mener politisk, ud fra hans personlighed? Disse begreber, spørgsmål og meget andet, er hvad dette oplæg ønsker at gøre eleverne klogere på og målet er, at eleverne går fra lokalet med en bredere og mere nuanceret forståelse af, at verden ikke kun er sort og hvid.

RELEVANT FOR ALLE STUDIERETNINGER, ISÆR SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

 

Hvordan redder vi planeten?

anders, samfundsfag med side i biologi

Klimaforandringerne bør forstås i lyset af den økonomiske politik, der bliver praktiseret. I takt med at klimaforandringerne tydeliggøres, bliver behovet for en mere bæredygtig økonomi ligeledes mere aktuelt. 
Forståelsen for økonomiske teorier, der danner et udgangspunkt for bæredygtig velstand, er derfor afgørende for at sikre stabilitet og tryghed - ikke bare i Danmark men også i resten af verden. 
Oplægget vil tage udgangspunkt i økonomiske teorier, og herfra vil eleverne blive inddraget i de udfordringer, der udspiller sig i processen hen mod den grønne omstilling.
Eleverne får dermed et indblik i, hvordan økonomisk politik og klimaforandringer hænger uløseligt sammen.

relevant for alle studieretnigner

 

afhængig af at have ret

christian, samfundsfag, aau aalborg

Hvorfor kan der være så mange forskellige holdninger til de samme ting, når vi har den samme information tilgængelig? Hvorfor kan nogen mennesker slet ikke se, at de er på den forkerte side af debatten? Kan man måske begynde at snakke om, at folk er afhængige af at få ret, og ikke længere går op i at finde frem til det ”rigtige”? Eleverne vil gennem oplægget blive introduceret til samfunds- og psykologiteori, der skal give eleverne en indsigt i, hvordan hjernen fungerer, når den hører argumenter. Hvorfor nogle argumenter kan virke mere overbevisende end andre. Oplægget gør op med det rationelle menneske, og ruster eleverne til selv at være mere bevidste om deres adfærd, når de bevæger sig gennem argumenter og danner sig en holdning.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

Små hjerter kan også føle store ting – Om omsorgssvigt og bearbejdelse

trine, socialrådgiver, aau aalborg

Hvilke konsekvenser har det for et barn at blive udsat for omsorgssvigt fra barnsben? Hvordan kan man bearbejde omsorgssvigt i barndommen og blive en velfungerende voksen?  Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Omsorgssvigt findes i flere forskellige afskygninger og er en realitet i mange danske familier. I undervisningen vil det desuden forsøges belyst, hvordan omsorgssvigt kommer til syne, og hvilke juridiske grundlag der er for at yde støtte til børn og unge, der bliver udsat for omsorgssvigt. Eleverne vil blive præsenteret for Kari Killéns teori om omsorgssvigt, samt enkelte andre psykologiske begreber, som kan skabe en bedre forståelse for emnet.

relevant for alle, især psykologi og samfundsfag

 

Dit samfund og din hverdag - juraens betydning og vica versa

Jacob, jura, aau aalborg

Uanset om vi indser det eller ej, lever vi alle i et samfund spækket med regler. Reglerne gælder for alle, og vi lever alle under dem. 
Alligevel kender nærmest ingen, særligt ikke unge, til indholdet af reglerne og samspillet med den hverdag de lever i. Det vil jeg lave om på med mit oplæg, hvor eleverne vil blive klogere på juraen i deres dagligdag. 

Dette værende alt fra den nye samtykkelov til rigsretssagen med Inger Støjberg og krigen i Ukraine. 

Eleverne vil have mulighed for at vælge, hvilket retsområde, som de gerne vil arbejde med, hvilket vil skabe en passioneret og engageret undervisning med indblik i livet som studerende i Aalborg samt juraens magt og forståelse.

Relevant for alle, især samfundsfag og historie

 

Hvem skal betale, når ulykken rammer?

Laura, Jura, aau aalborg 

Hvem er erstatningsansvarlig, når uheldet er ude? Hvorfor er det egentlig vigtigt med den der forsikring? Når eleverne skal flytte hjemmefra, vil de stifte bekendtskab med forsikringer. I dette oplæg vil eleverne få en grundviden om forsikringer, da det er vigtigt at vide, hvordan vi er stillet, når uheldet er ude. Oplægget vil give eleverne en viden om, hvornår vi skal betale erstatning for skader. Oplægget vil tage udgangspunkt i den juridiske metode, hvilket giver et indblik i, hvordan jurastuderende og jurister arbejder til dagligt. Eleverne får dermed lov til at arbejde som en jurist, hvilket sker gennem cases, som er relaterebare fra hverdagen.

relevant for alle 

Har DU samme muligheder for uddannelse som din klassekammerat?

Laura Fabricius, Sociologi, AAU AALBORG

I dette oplæg dykker vi ned i uddannelsessociologi og begreber som chanceulighed, social arv og uddannelse mobilitet. Eleverne vil blive præsenteret for individ- og strukturorienterede perspektiver på uddannelse. Dette vil give eleverne et grundlag for at forstå og reflektere over, hvordan uddannelse er mere end ”bare” vejen til et arbejde. Vi vil se på, hvordan mængden af ressourcer og familiebaggrund kan præge ens skolevalg og hvordan uddannelsessystemet kan være en vigtig brik til at bryde den sociale arv. Eleverne skal selv på banen igennem elevaktiviteter, øvelser og dialog.
Målet er at skabe en bred forståelse for uddannelse og vise eleverne, at det ikke er så tilfældigt, at de sidder i denne uddannelsesinstitution – eller er det?

Relevant for alle. 

Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

FREDERIK, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

Er det hele bare et rollespil?

Emil, sociologi, aau aalborg

Hvad sker der, når vi mødes og interagerer med hinanden? Hvilke mekanismer og processer går vi igennem i et helt almindeligt møde på gymnasiet, i sportsklubben eller hos bedsteforældrene? Hvorfor er der forskel på, hvordan vi opfører os med fremmede, på sociale medier eller i vores hjem? Og hvad har rollespil med alt dette at gøre?
Der er mere på spil, end man lige tror, når man interagerer med andre mennesker. Uden at vi tænker over det, spiller vi ifølge et sociologisk perspektiv helt automatisk en rolle med tilhørende normer og forventninger.
Oplægget vil introducere en sociologisk forståelse af, hvordan vores hverdagsinteraktioner foregår som en rituel praksis, hvilket vil eksemplificeres i hverdagseksempler fra elevernes eget liv.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

McDonalds og Disneys skjulte hensigter for samfundet

lucas, sociologi, aau aalborg

McDonalds og Disney kunne umiddelbart ligne to uskyldige firmaer. Men er de bevidste om deres påvirkning på resten samfundet, som gennemsyrer alt lige fra uddannelsessystemet ned til hverdagslivet mellem mennesker?
Dette oplæg vil omhandle teori bag McDonaldsiserings- og Disneyserings-teserne. Eleverne vil efter det teoretiske oplæg få mulighed for selv, i grupper, at prøve at analysere cases der er underlagt de strukturelle forhold, som McDonalds og Disney ubevidst pålægger forskellige aspekter i samfundet. Forklaringen af teorien samt casene vil være udvalgt efter at henvende sig til elevernes hverdag, der på denne måde skal gøre oplægget og undervisningen relevant for dem og deres syn på hverdagen og samfundet.

relevant for samfundsfag, historie og samtidshistorie

 

SOCIAL AFVIGELSE - ET BIPRODUKT AF 'DET NORMALE' SOM IDEAL

SIMONE, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Er det muligt at forstå ’normalitet’ og ’afvigelse’ som to sider af samme sag? Social afvigelse er et fænomen, som står i modsætning til normaliteten i en given samfundsmæssig kontekst, men hvordan kategoriseres en handling som afvigende? I oplægget introduceres ’afvigelse’ som et udtryk for og resultatet af forskellige former for norm- og regelbrud i den sociale kontekst, hvilket leder op til forskellige samfundsmæssige reaktioner på afvigelse. Derudover vil eleverne blive introduceret til tre perspektiver på forståelser af afvigelser, hvorved de efterfølgende får mulighed for at anvende teorien på konkrete hverdagseksempler. Afslutningsvist lægges der op til refleksion og diskussion vedrørende normalisering af afvigelse i det senmoderne samfund.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK

 

Samfundskrise = Økonomisk krise, eller hvad?

Mille, Erhversøkonomi-jura. AAU AALBORG

Ingen tvivl om, at samfundskriser som corona og krig udfordrer makroøkonomien, også i lille Danmark. MEN hvorfor hører vi så, at Danmarks økonomi står stærkt og er i vækst, lige efter en pandemi? Og mere vigtigt, HVORDAN er det lykkedes Danmark at skabe vækst fremfor tilbagegang?
Disse to centrale spørgsmål vil eleverne kunne svare på efter oplægget. De økonomiske politikker og værktøjer, som har ført til økonomisk fremgang i en svær periode, vil blive gennemgået og eleverne vil blive præsenteret for små cases de skal løse. 

Et nutidigt og relevant oplæg, som bruger relater bare situationer til at vække elevernes interesse for makroøkonomien.

Relevant for alle - især samfundsfag, Økonomi og matematik

 

Er mennesker iskolde regnemaskiner? - Adfærdsøkonomi i et praktisk perspektiv

Mathias, Ha Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Hvorfor smager den første is altid bedre end den anden? Og skal man tage et afsnit mere på Netflix, eller skal man gå i seng? Eleverne vil blive introduceret til faget mikroøkonomi, hvor særligt det adfærdsøkonomiske perspektiv er i fokus i stedet for udbud- og efterspørgselskurver, som man typisk forbinder mikroøkonomi med. Undervisningen vil være en blanding af tavleundervisning og elevaktiverende øvelser, hvor eleverne vil blive afprøvet i, om de tænker økonomisk rationelt eller ej. Yderligere vil eleverne blive introduceret for spilteori og fangernes dilemma, der kan forklare forskellige problemstillinger fra den virkelige verden.

RELEVANT FOR Alle studieretninger. Især samfundsfag, økonomi, matematik

 

Økonomien i bakgear – ”Hvad fanden gør vi, Mette?”

Katrine, HA Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

På ganske få øjeblikke blev hele det danske samfund vendt på hovedet. Landet lukkede ned og mange blev sendt hjem fra arbejde – ingen viste rigtig, hvad det skete. I foråret 2020 oplevede dansk økonomi et enormt tilbageslag grundet covid-19, hvilket bl.a. medførte økonomiske hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb.

Men hvorfor skal vi bruge så mange penge for at få gang i økonomien? Hvordan, og ikke mindst hvorfor, virker alle disse hjælpepakker, så vi forhåbentligt kommer ud på den anden side med en økonomi i fremdrift? Disse spørgsmål besvares gennem dette oplæg, hvor eleverne desuden får lov til at træde i regeringens fodspor, og selv komme med forslag til løsninger på den økonomiske krise.

RELEVANT for alle - især samfundsfag, matematik og international økonomi

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

København

Se også...