AAU logo

Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Samfundsvidenskab

Oplæggene fra Samfundsvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som historie, jura, samfundsfag, psykologi, økonomi, matematik, it, religion og filosofi.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

  • +

    "Der er noget galt i Danmark" - historikerens problemer

    MARIA, HISTORIE, AAU AALBORG

    Danskerne er et stolt folk med en gloværdig fortid. Dette er dels grundet Saxo, der i sit værk Gesta Danorum har givet danskerne en selvstændig historie, og derved en fælles identitet. Set fra et kildekritisk perspektiv er der mange problematikker med de gamle beretninger, og ofte kan historien derved omskrives. Hvilke udfordringer giver det den danske kultur? eller har det overhovedet nogen betydning? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og vil beskæftige sig med store refleksioner over historiefagets betydning og relevans. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med, hvordan en historikere arbejder og deres kildekritiske værktøjer.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR HISTORIE.

  • +

    Dansk folkeparti – hvad skete der?

    SARA, SAMFUNDSFAG, AAU AALBORG 
    (Samme underviser tilbyder også oplægget Nyhedsformidlingen under pres: kan vi fortsat stole på demokratiets vagthund?)

    ”Rigere, klogere og yngre” – sådan karakteriserede Politiken de nye vælgere, som Dansk Folkeparti henter stemmer fra. Og noget må der da være sket, når et parti – der ved stiftelse knap 20 år tidligere blev dømt ude – går 15 mandater frem og bliver Danmarks næststørste parti ved folketingsvalget i 2015. Men hvad er der så sket blandt vælgerene – er de blevet rigere, klogere og yngre? I oplægget vil der gennem dialog med eleverne blive fundet frem til, om disse karakteristika faktisk gør sig gældende – hvordan udviklingen af vælgersammensætningen har været, og hvad det kan skyldes. Det vil give eleverne indblik i projektgangen på Aalborg Universitet – og dermed vil der blive fortalt om studieformen på AAU og Aalborg som studie by.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG HISTORIE. 

  • +

    Design dit innovative gymnasium

    ANDERS, INNOVATION OG DIGITALISERING, AAU AALBORG

    Skal man være et geni for at være innovativ? Nej langt fra! Alle kan arbejde innovativt! Innovation opstår oftest af co-creation og gruppearbejde. Tager man ordet ”cykel” vil én person tænke på en mountainbike, mens en anden forestiller sig en damecykel. Kombinerer man de bedste aspekter fra hver cykel, får man en cykel man sidder behageligt på og kan klare off-road terræn. I oplægget ”Design dit innovative gymnasium” vil eleverne blive præsenteret for innovationsteori og anvende den, ved at arbejde innovativt i en dynamisk co-creation proces. Eleverne vil gennemgå ide-generering, selektions- og designfase, med fokus på innovative forbedringer af gymnasiet rettet mod deres individuelle studieretninger. OBS: Det vil være rigtig fint, hvis skolen kan stille A3 karton til rådighed.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, INNOVATION. - KAN TILPASES TIL ALLE STUDIERETNINGER

  • +

    Din nyindkøbte computer er gået i stykker. Hvad er dine rettigheder?

    DORTHE, JURA, AAU AALBORG

    Køberet: Hvad er dine muligheder og rettigheder, når du som forbruger køber en vare, som efterfølgende viser sig at være med fejl og mangler? Oplægget skal give eleverne et indblik i, hvad det vil sige at læse jura og herunder give et indblik i et af de fag, som man undervises i på jurastudiet. Køberet er et relevant juridisk emne for de studerende, for det er et område, som de bevidst eller ubevidst har med at gøre hver dag. Når de køber en ny computer i en elektronikforretning, eller blot en sodavand i brugsen, så er det jura, som regulerer forholdet mellem køber, sælger og salgsgenstanden.
    Undervisningen er tilrettelagt således, at det vil være 60-40 med reel undervisning og elevaktivitet. Der vil løbende blive givet eksempler og til slut vil der blive givet nogle cases, som de studerende i fællesskab skal forsøge at løse.

    OPLÆGGET ER SÆRLIGT RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, MEN KAN ANVENDES TIL ALLE FAG, DA ELEVERNE FÅR KENDSKAB TIL DERES RETTIGHEDER SOM FORBRUGER. 

  • +

    En rigtig mand?

    MALENE, SOCIOLOGI, AAU AALOBRG

    Hvad vil det sige at være en rigtig mand? Er det at være stor og muskuløs eller at tage del af de huslige pligter og vælge længere barsel? I det moderne samfund er der ikke tale om ét dominerende mandebillede, men derimod kan vi tale om forskellige mandetyper. Dette oplæg ønsker at belyse mænd og maskulinitet ved at se nærmere på, hvad maskulinitet er for en størrelse og hvorfor nogle mænd opfattes som mere maskuline end andre. Eleverne vil blive introduceret til sociologiske perspektiver, hvor maskulinitet anses som socialt konstrueret og en social praksis. Dertil vil der også blive inddraget cases, bl.a. fra ’Rigtige mænd’ og ’Den store bagedyst’, for at eksemplificere teorierne, samt lægge op til debat i klassen.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI.

  • +

    Er Danmark et klassesamfund?

    IDA, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

    Danmark anses ofte som et klasseløst samfund, men alligevel er der stor forskel på danskernes muligheder og livsvilkår, og hvorfor nu det? I oplægget introduceres, hvordan man forholder sig til og arbejder med ”klassesamfund” og ulighed i dagens Danmark samt samfundsvidenskabelige metoder. Her kommes der ind på faktorer som positioner, etnicitet og køn, samt individets kulturelt forbrug som statusmarkør, og kulturel, økonomisk og social kapital der kan være med til at bestemme ens tilhørsklasser. Eleverne introduceres også til velfærdsstatens strukturelle tiltag som lighedstyper og social stratifikation. Der lægges særligt op til refleksion og diskussion, og eleverne får mulighed for at prøve teorierne af med praktiske øvelser.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, HISTORIE, PSYKOLOGI

  • +

    Er du Facebook-forbryder?

    LÆRKE, JURA, AAU AALBORG

    Alle ved, det er ulovligt at stjæle, men er det også at stjæle, når man benytter en andens profilbillede?
    Er det hacking at logge ind på venindens Facebook?
    Selv om alle har et vist kendskab til straffeloven, famler mange mennesker i blinde, når de benytter de sociale medier. Dette resulterer jævnligt i, at nogen bliver dømt for ting, de færreste ved er ulovligt. I dette forløb vil I blive konfronteret med forbrydelser, langt de fleste af os er skyldige i.
    I vil blive bekendt med straffeloven, og via juridisk metode vil I lære at kunne genkende, hvilke regler der finder anvendelse på de sociale medier.
    I vil indse at vi alle er Facebookforbrydere, og I vil lære at navigere i de strafferetlige bestemmelser på Facebook.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ERHVERVSRET. ALMENT ANVENDELIGT, DA DET OMHANDLER DE UNGES RETSSTILLING.

  • +

    Er du dum nok til at forandring fryder?

    ANNE, ERHVERVSØKONOMI, AAU AALBORG

    Ordet forandring har sådan en positiv klang, forandring fryder vil nogen påstå. Hvis det er så fantastisk at forandre, hvorfor er der så altid nogen der er på tværs? Vi ved alle, med selvfølgelighed, at intet trænger mere til forandring end andre folks vaner. Men hvorfor vil alle forandre verden, når det er så svært at forandre sig selv? Kineserne mener at når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn mens andre bygger vindmøller. I så fald, hvordan bygger man en vindmølle ud af brædder og søm?
    Hver gang der forandres til gavn for omverdens behov, så kræver det mere af det interne end vi regner med. Men er det os der forandres for omverdens skyld eller omverden der forandres af os. Hvem har i virkeligheden bukserne på?

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG INNOVATION - GENERELT RELEVANT FOR ALLE UNGE DER PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV BIDRAGER ELLER KOMMER TIL AT BIDRAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET.

  • +

    Er økonomi en eksakt videnskab?

    LARS, ØKONOMI, AAU AALBORG 

    Man kan også spørge om hovedparten af økonomisk tænkning er politik forklædt som videnskab? En gammel diskussion omkring den grundlæggende forståelse af økonomifaget er igen blusset op efter finanskrisen i 2008, og spørgsmålet går på i hvilken grad økonomi kan betragtes som en eksakt videnskab, eller i stedet bør betegnes som en socialvidenskab. Altså minder økonomi mere om fysik med generaliserbare fænomener og lovmæssigheder, eller kan det bedre sammenlignes med sociologi hvor man sjældent kan sætte to streger under resultatet. Gennem denne problematik kommer vi vidt rundt i økonomiens verden, og vi skal blandt andet ind på hvorfor spekulation i fødevarepriser er godt for samfundet, hvorfor kun økonomer elsker frihandel og hvorfor man aldrig skal stå op i en biograf.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ØKONOMI OG SAMFUNDSFAG.

  • +

    Farvel til grundloven?! – fra hvid skjorte til jakkesæt

    THORLEIF, ERHVERVSJURA, AAU AALBORG

    Har EU erstattet lovgivende magt i Danmark? Skal folketinget gøres mindre? Hvilken betydning har EU-retten i hverdagen? Med den stigende mængde lovgivning og retspraksis fra EU og EU-domstolen er folketingets regelskabende virksomhed blevet rolle mindre og mindre. Lovgivers rolle har ændret sig fra den holistiske rolle til, nu i vidt omfang arbejde indenfor EU's rammer. Oplægget vil rette fokus mod EU, og EU's indflydelse i Danmark. Hvad sker der, når EU siger ét og Danmark ikke er enig? Dette ’contra legem’ vil blive centralt i oplægget. Eleverne vil blive kastet ud i diskuterende og reflekterende problemstillinger omhandlende samspillet mellem dansk ret og EU-retten.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG ERHVERVSRET

  • +

    Hvad er kultur egentlig, og hvad har det med historie at gøre?

    NANNA, HISTORIE, AAU AALBORG

    Kulturbegrebet har ændret sig meget igennem de sidste 400 år. Fra en start opfattelse hvor kulturbegrebet var værdiladet og inddelt i det primitive og civiliserede samfund, til en moderne opfattelse hvor man opfatter kultur som alt. Kultur er ikke længere betinget af arv, race eller social baggrund, men noget som bl.a. er skabt ud fra geografiske, historiske og sociologiske betingelser. Denne diversitet har resulteret og resulterer til stadighed i mange kulturmøder. Kulturmøder fra det antikke Palæstina til globaliseringen har derfor været med til at forme vores samfund.
    Der vil blive diskuteret kulturbegreb i grupper, og de skal derudover reflektere over hvilke kulturmøder de kender og har været en del af.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR HISTORIE OG SAMFUNDSFAG.

  • +

    Hvad er opskriften på vindervirksomheder?

    PATRICK, ERHVERVSØKONOMI, AAU AALBORG

    Virksomheder er og har altid været omdrejningspunktet for et hvert samfund, men hvorfor vækster nogen, mens andre må dreje nøglen om? Dette spørgsmål vil oplægget kaste lys over og dertil forsøge at udforske med udgangspunkt i historiske såvel som nyere og innovative forretningsmodeller. Præsentationen vil byde på en spændende og inspirerende vinkel, som kritiserer de nyeste og smarte buzzwords. Derimod vil der argumenteres for, at selvom alt har ændret sig i årenes løb, så gælder de gamle grundprincipper stadigvæk for at opnå succes som virksomhed.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR INNOVATION, ERHVERVSØKONOMI, VIRKSOMHEDSØKONOMI, MARKETING, TEKNOLOGI OG IT.

  • +

    Hvorfor ender alle de mennesker heroppe?

    JEPPE, SAMFUNDSFAG OG GEOGRAFI, AAU AALBORG

    I den aktuelle flygtningedebat, som kun synes at blive en mere central mærkesag for de danske partier, bliver der på tværs af partierne fremført mange varierende fakta og forklaringer på flygtningestrømmene og Danmark som attraktivt værtsland.
    Eleverne vil i oplægget blive introduceret til push- og pull-faktorer for at migrere. Med afsæt i udvalgte påstande fra hele det politiske spektrum og elevernes forhåndenværende viden om emnet skal de i grupper diskutere ’flygtningekrisen’. På baggrund af denne debat vil de blive introduceret til relevant databehandling og kritisk bearbejdelse af selvstændigt producerede resultater for at be- eller afkræfte nogle af de påstande, der bliver fremført på tværs af det politiske spektrum.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG GEOGRAFI (OG KAN TILPASSES ET MATEMATIKHOLD MED ØGET FOKUS PÅ STATISTIK).

  • +

    Jura - fra stenalder til retssamfund

    EMIL, ERHVERVSJURA, AAU AALBORG

    ”Er jura ikke bare udenadslære?”. Hvis man tænker sådan har man lidt misset pointen. For jura handler ikke så meget om love og paragraffer, men snarere meningen bag dem. Nemlig det at kunne løse et problem på den mest hensigtsmæssige måde. Undervisningen vil have til formål at introducere eleverne for, hvad jura rent faktisk er, da der er mange fordomme mht.  området. Desuden vil de blive præsenteret for nyttige juridiske principper og begreber enhver oplyst borger bør kende til.
    Der vil desuden være fokus på, hvordan de kan bruge den juridiske metode til deres skolegang – her især mht. AT, SRP og generelt alt projektarbejde. Endeligt vil eleverne også få kendskab til AAU, og mere specifikt erhvervsjura.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE. MEN OPLÆGGET ER RELEVANT TIL DE FLESTE FAG, DA JURA OMFATTER ALT OG ALLE.

  • +

    Kaos i USA?

    JACOB, POLITIK OG ADMINISTRATION, AAU AALBORG 

    USA er et land vi i Danmark ofte sammenligner os med, men også et land, der er langt fra os på nogle områder. Det amerikanske demokrati er mere komplekst end det danske, hvilket er årsagen til at mange danskere ikke forstår hvordan det fungere. Dette oplæg handler derfor om følgende: Hvordan blev Donald Trump præsident i USA og hvordan hænger amerikansk politik sammen. 
    Det amerikanske system er ufattelig rodet, og derfor vil forklaringerne af det ofte være meget forvirrende. Ved dette oplæg vil sammensætningen af amerikansk politik blive opstillet, hvortil der vil bruges eksempler fra midtvejsvalget og personlige anekdoter fra en amerikansk valgkamp, for at gøre det mere håndgribeligt.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG ENGELSK, MEN KAN BENYTTES BREDT

  • +

    Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

    FREDERIK, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

    Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

  • +

    Mere i SU eller topskattelettelser?

    ASGER, ØKONOMI, AAU AALBORG

    Mere i SU eller topskattelettelser? Disse er blot få af de forskellige finanspolitiske tiltag, som der hvert år debatteres på Christiansborg, når de danske partier skal blive enige om finanspolitikken. I bund og grund handler det om, hvordan statens ressourcer skal benyttes. Økonomisk teori fortæller os, hvordan forskellige finanspolitiske tiltag vil påvirke den danske økonomi. Eleverne skal i timen arbejde med opgaver i grupper omhandlende dansk økonomi.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, MATEMATIK, HISTORIE, ØKONOMI.

  • +

    Nyhedsformidlingen under pres: kan vi fortsat stole på demokratiets vagthund?

    SARA, SAMFUNDSFAG, AAU AALBORG 
    (Samme underviser tilbyder også oplægget Dansk folkeparti – hvad skete der?)

    Pressen. Den fjerde statsmagt. Demokratiets vagthund. Kært barn har mange navne, og i dette oplæg stiller jeg spørgsmålstegn ved, om pressen kan leve op til disse, når de oplever et konstant stigende pres. Leverer de troværdig journalistik i kampen om at ”breake” nyheden? Lever de op til de etiske retningslinjer? Hvilke midler tages i brug som følge af presset? I oplægget stilles der skarpt på elevernes indblik i vigtigheden af at forholde sig kritisk. Det opnås ved først at afdække udviklingen, der ligger til grund for nyhedsformidlingen i dag. Herefter skal eleverne arbejde med cases, hvor de skal afdække, om udviklingen afspejles i nyhedsformidlingen. Oplægget afrundes med en diskussion af, hvad dette betyder for troværdigheden ved pressen.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, SAMTIDSHISTORIE OG DANSK.

  • +

    Politikere på sociale medier - valgkamp med bottleflips og my stories

    WILLIAM, SAMFUNDSFAG, AAU AALBORG 

    Politikere bliver bedre og bedre til at bruge de sociale medier, og mens langt de fleste allerede flittigt bruger Facebook, kommer flere og flere politikere også på nyere medier såsom Instagram og Snapchat. Indenfor samfundsvidenskaben taler man om at politikken er blevet personificeret – den er blevet personliggjort, og politikeres personlighed og privatliv fylder en større og større del i medierne, og er samtidig noget de frivilligt deler både i TV og sociale medier. Men hvad betyder disse nye indblik i politikere liv? Påvirker det os? Dette oplæg vil beskæftige sig med denne udvikling, og både gøre opmærksomme på denne påvirkning på en sjov og underholdende måde, og samtidig vise nye muligheder, som kommer af personificeringen af politik.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG MEDIEFAG. 

  • +

    Skal skatten sænkes?

    SOFIE, ERHVERVSØKONOMI, AAU AALBORG 

    Fordelingspolitik har altid været heftigt debatteret i blandt de danske politikere. Trues velfærden, hvis vi sænker skatten? Flytter alle iværksættere til udlandet, hvis vi ikke gør? Og hvad betyder skat egentlig for almindelige danskere som dig og mig? Under oplægget gennemgås det økonomiske kredsløb og de konsekvenser det har for forskellige instanser, når skatten på arbejde hæves eller sænkes. De matematiske beregninger, der lægger til grund for de forudsigelser, vi kan lave om konsekvenserne, såvel på kort som på lang sigt, forklares igennem modeller. Til sidst diskuteres skat og dets påvirkning på det økonomiske kredsløb, og eleverne får mulighed for at reflektere over deres egne holdninger.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR VIRKSOMHEDSØKONOMI, ERHVERVSØKONOMI OG INTERNATIONAL ØKONOMI, FINANSIERING, REGNSKAB, INNOVATION, MATEMATIK, SAMFUNDSFAG, SAMT LEDELSES- OG HISTORIEFAG, SÅSOM HISTORIE OG SAMTIDSHISTORIE. 

  • +

    Strategi som virkemiddel – vejen til målet, eller blot et fluffy begreb?

    MARIE, ALMEN ERHVERVSØKONOMI (HA)
    (Samme underviser tilbyder også oplægget ”Mor, har jeg råd?”)

    Er strategi et luftigt begreb der slynges ud for at virksomheden opnår en tilsigtet signalværdi, eller er det et reel metode til at nå virksomhedens målsætninger, herunder vision/mission? Strategi-begrebet spænder bredt, fra kontinuiteten mellem militære magtmidler og politiske mål, til et centralt begreb i spilteori. Strategi vil i dette oplæg blive arbejdet med i erhvervsøkonomisk regi, hvor strategisk ledelse betragtes som beslutninger og processer, der er forbundet med opfølgning af overordnede mål, og på den anden side forbindelsen til disponering af resurser og valg.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ELEVER, DER HAR KENSKAB TIL ØKONOMISKE BEGREBER, HERUNDER ERHVERVSØKONOMISKE, MEN VIL ØJENSYNLIGT TILPASSES TIL ELEVERNES NIVEAU. 

  • +

    Værdibaseret styring i en effektiviseret dansk sundhedssektor – er det muligt?

    CAMILLA, SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI, AAU AALBORG

    Værdibaseret styring er et nyt tiltag i den danske sundhedssektor, hvor formålet er at levere den indsats, der skaber mest mulig værdi for patienten. Men hvad er værdi egentligt? Spørgsmål der ligeledes vil blive diskuteret er, hvorvidt det er muligt at opretholde effektiviteten samtidig med, at der ganges endnu en faktor på. Dette oplæg vil tage udgangspunkt i situationen i sundhedssektoren lige nu, hvad værdibaseret styring er og hvordan der både kan ses fordele og ulemper heraf. Eleverne vil gennem oplæg, dialog og rollespil kunne reflektere og give kvalificerede bud på, hvorvidt det er fordele eller ulemper, der opvejer denne tilgang og ligeledes være medvirkende i diskussionen om, hvorvidt tilgangen vil kunne realiseres de facto.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG SAMTIDSHISTORIE.

  • +

    Økonom for en dag! Matematik eller psykologi som genvej til velstand?

    ANNA, ØKONOMI, AAU AALBORG

    Økonomi er overalt i vores hverdag, og vækst heri er altafgørende for øget velstand. Det diskuteres ofte, om økonomien hører til den naturvidenskabelige eller den samfundsvidenskabelige gren; på den ene side omhandler økonomi modeller og matematiske beregninger; på den anden side udgøres økonomien af selvstændige individer, der ikke så let kan sættes i bokse, og hvis adfærd ofte er uforudsigelig. Vi skal derfor have de samfundsanalytiske briller på og undersøge betydningen af nogle af de vigtigste komponenter, der tilsammen udgør økonomien. Vi skal bl.a. omkring betydningen af det amerikanske præsidentvalg, iværksætteri, den optimale mængde SU og meget mere for at afdække alt det, økonomi er og betyder for det enkelte individ anno 2018.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ØKONOMI, SAMFUNDSFAG OG MATEMATIK

  • +

    Computerspil og skøre franskmænd

    FREDERIKKE, HISTORIE MED SIDEFAG I DANSK, AAU AALBORG

    Hvad sker der, når nogen rykker ved forståelsen af vores fortid – vores fædrelands historie? Er det stadig vinderne, som skriver historien, eller er jobbet givet videre til medierne? Disse spørgsmål vil vi i løbet af undervisning forsøge at finde svar på, ved at undersøge hvorvidt computerspillet Assassin’s Creed Unity provokerede forståelsen af det franske demokratis historie. Eleverne vil blive præsenteret for begreber i feltet historiebrug samt opnå en forståelse af, at historie er levende og konstant under udvikling.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR HISTORIE, DANSK, SAMTIDSHISTORIE, SAMFUNDSFAG OG ENGELSK

     

  • +

    Det perfekte EU

    MARTIN, EUROPÆISKE STUDIER, AAU AALBORG

    Hvorfor findes den Europæiske Union, og hvordan skal den se ud i fremtiden? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til EU’s historie og de aktuelle udfordringer, som EU står overfor. Ydermere vil der fokuseres på forskellige ideologier og opfattelser af hvilke områder EU skal beskæftige sig med. Skal EU være en føderation? Udelukkende en handelsunion? Skal vi have en EU-hær? Skal EU i det hele tages findes? Det er spørgsmål eleverne vil blive sat til at reflektere over og diskutere. Dernæst vil eleverne blive sat til at præsentere deres bud på det perfekte EU. Foruden klassisk ’tavleundervisning’ (powerpoint) indeholder dette oplæg elevaktiverende elementer f.eks. quizzen kahoot, aktiv-brainstorm, meningsmålingsleg og gruppearbejde. Krav til oplægget: Post-its. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE SAMT DHO OG SPR-FORLØB

  • +

    Er vi uerstattelige? - Et indblik i dine rettigheder

    MAJA, JURA, AAU AALBORG

    Hvad er dine muligheder og rettigheder, når du kommer til skade, eller nogen ødelægger dine ting? Og omvendt - hvad er dine forpligtelser, hvis du skader andre? Vi hører dagligt om tilfælde, hvor nogen lider skade pga. andres fejl – alt fra børn, der lider skade i en uskyldig leg, til hunde der skambider mennesker. I disse situationer har vi rettigheder, der sikrer os kompensation for tab. Erstatningsret er et yderst relevant emne, da mange kommer i kontakt med det gennem livet. Oplægget giver eleverne indblik i deres rettigheder, hvis de kommer ud for en uventet ulykke. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne gennem cases og andre elevinddragende aktiviteter får en forsmag på, hvordan gruppearbejde fungerer på jurastudiet. 

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG SPROGLIGE FAG. ALMENT ANVENDELIGT, DA DET OMHANDLER DE UNGES RETSSTILLING. 

  • +

    Fra kort engangsknald til livslangt og lykkeligt ægteskab

    MARWA, POLITIK OG ADMINISTATION, AAU AALBORG

    Partierne er gået fra den klassiske dag-til-dag kamp om omtale i medierne til en såkaldt forbrugermodel for politisk kommunikation med det formål at skabe et livslangt og lykkeligt ægteskab med vælgerne fremfor kortsigtede engangsknald. Politisk marketing er politisk kommunikation i en moderingsproces, hvor partier og politikere gør brug af kommercielle marketingsteknikker i kampen for at fastholde nuværende kunder og erobrere potentielle kunder. Helt konkret adskiller politisk kommunikation og politisk marketing sig fra hinanden således, at politisk marketing er mere kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG AFSÆTNING

     

  • +

    Styrer marketing dine tilhørsforhold, almene viden og kønsidentitet?

    JÓGVAN, HA ERHVERVSØKONOMI, AAU AALBORG

    Morgenmad er dagens vigtigste måltid, kvinder skal barbere sig, piger går i pink, drenge går i blåt, tre måneders løn for en vielsesring, og så videre. Vi kender de forskellige normer, og ting man plejer at sige. Hvor kommer de dog egentlig fra? Jo, de kommer fra marketingfirmaer og virksomheder. De fleste af os tænker på marketing som trælse reklamer i fjernsynet, skilte på bygninger og annoncer på internettet. Det er dog så meget mere. Gennem oplægget vil eleverne blive informeret om, og diskutere effekten af, hvordan det egentlig påvirker dem, og deres tankegang, hver dag.  Alt fra hvordan Gillette bestemte sig i 1920’erne for at alle kvinder nu skal barbere sig, til hvordan Donald Trump brugte marketing til at vinde præsidentvalget.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, ERHVERVSØKONOMI, MARKETING, KOMMUNIKATION OG HISTORIE.

  • +

    Turn Your Education Into Value

    CHINTHEJA, ØKONOMI, AAU AALBORG

    Studerende sidder på skolebænken hovedsageligt, fordi uddannelse lægger op til en fremtid på arbejdsmarkedet. Mange studerende tænker, på daglig basis, ikke over hvilken betydning uddannelse har for deres fremtidige jobs, udover fagenes relevans. Formålet med denne præsentation er at vise de studerende, hvordan deres tid på uddannelse er en vigtig investering i dem selv, og deres fremtidig arbejdsplads.
    Præsentationen vil give indsigt i hvordan arbejdsmarkedet fungerer, hvordan uddannelse spiller ind som en væsentlig rolle, samt hvordan de studerende kan forvente at skulle forhandle løn, alt efter hvor meget viden og erfaring de besidder. Krav til oplægget: farvet papir i pink og gul.

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR ALLE STUDIERETNINGER, MEN MEST KOMPATIBEL MED FAGENE; ØKONOMI, SAMFUNDSFAG OG MATEMATIK. 

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

København

  • +

    En flygtning? Eller bare et menneske?

    SANDI, GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

    Flygtninge, migrant og asylansøger. Disse er alle begreber, som vi tit hører om i vores hverdag, både igennem den politiske agenda og i massemedierne: Men ved vi egentlig hvad de betyder? Og hvad det juridiske grundlag for dem er?

    Oplægget skal være med til at give gymnasieeleverne en forståelse for disse begreber og et indblik i hvad forskellen imellem det at være migrant og flygtninge. Med udgangspunkt i juridiske skrifter, som flygtninge konventionen og menneskerettigheds konventionen, vil eleverne komme nærmere ind på det juridiske fundament for begreberne. Endvidere vil der blive mulighed for at trække emnet ind på både den international og national scene og især sætte det i relation til dansk flygtningepolitik.

    Eleverne vil arbejde med emnet - både igennem tekstuddrag og videoklip - hvorved de blandt andet vil kigge nærmere på de forskellige konventioner. Igennem indgående arbejde med baggrundsmateriale for det at være flygtninge, vil eleverne få redskaber til at forstå sig og være kritiske overfor den flygtninge debat, som fylder så meget massemedierne i Danmark.

    RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

  • +

    Forstå radikalisering - nøglen til at forebygge

    NANNA, GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

    Radikalisering og ekstremisme er begreber, der dukker op i de helt store overskrifter, det er et globalt og kontroversielt emne, som vi ikke kan undgå at forholde os til. Dette oplæg skal være med til at give gymnasieleverne en nuanceret forståelse af begrebernes betydning. Vi snakker både om politisk og religiøs ekstremisme og ser på både historiske og nutidige eksempler herpå. Vi går i dybden med de forskellige sociale faktorer, der kan spille en rolle i radikaliseringsprocessen. 

    Jeg arbejder på at inddrage elevernes viden og holdninger ved at facilitere en dialog på klassen. Det er relevant for alle unge mennesker, at forstå og reflektere over dette emne. 

    OPLÆGGET ER ISÆR RELEVAT FOR DANSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG OG RELIGION

  • +

    Hvorfor er jeg kriminel?

    SHEZEEN, SOCIALT ARBEJDE, AAU KØBENHAVN

    Hvorfor begår individet kriminalitet? Er det for at opnå større rigdom? Er det fordi de føler sig stemplet af samfundet? Er det på grund af, at de har haft nogle specifikke omstændigheder i barndommen, der senere presser dem ud i kriminalitet eller er det gennem individets vennekreds, at kriminalitet bliver indlært?
    Der vil gennem forskellige socialfaglige teorier gives svar på, hvorfor individer begår kriminalitet. Her vil teorier om stigmatisering, anerkendelse, psykodynamik, rational choice og differential association søge at give deres bud på årsagen til lovbrud.
    Undervisningen er bl.a. tilrettelagt med øvelser, hvor elevernes viden om kriminalitet vil blive udfordret, samt vil de gennem casearbejde lære at anvende teorierne.

    SAMFUNDSFAG OG PSYKOLOGI

  • +

    Kvinder – verdens største minoritet?

    METTE, DEVELOPMENT AND INTERNATIONAL RELATIONS – GLOBAL REFUGEE STUDIES, AAU KØBENHAVN

    Mindst halvdelen af verdens flygtninge udgør kvinder. Når flygtningekvinder kommer til Danmark oplever de ofte, at det er svært at få asyl. Disse kvinder flygter på baggrund af ting, der sker i den ”private sfære” såsom systematisk vold fra deres ægtefælle. De er altså flygtninge af andre årsager end det der sker i den ”offentlige sfære” såsom krig og politisk forfølgelse. Kvinderne flygter fordi de mangler beskyttelse af myndighederne i deres respektive hjemland, de flygter altså udelukkende på baggrund af deres køn. Spørgsmålet er dermed: bør Danmark tage ansvaret for at beskytte kvinder, der er flygtet på baggrund af eksempelvis vold i hjemmet? Oplægget vil forsøge at give et nuanceret billede samt en bredere forståelse for hvorfor mennesker flygter. Dernæst vil oplægget lægge op til en diskussion om asyllovgivningen i Danmark bør være mere kønssensitiv.

  • +

    Mistrivsel blandt unge i Danmark

    ELISABETH, SOCIALT ARBEJDE, AAU KØBENHAVN

    I Danmark har de fleste det heldigvis godt, de trives på jobbet, i skolen og derhjemme. Dog stiller samfundet høje krav til hver enkelt, herunder til gymnasieeleverne. Gymnasiet er fortsat den mest prestigefyldte ungdomsuddannelse i landet.

    Både ny viden samt sociale relationer, er af stor betydning for de unge. Det kan være svært at få succes med begge dele, og man kan sjældent gennemføre gymnasiet på ét ben. Der er flere faktorer der gør sig gældende, når det drejer sig om illusionen om den perfekte studietid.

    Ikke kun karakterræset fylder, også sociale arrangementer presser sig på. Det er vigtigt at deltage og der er mange tilbud; skiture, fester, cafébesøg, sportsgrene, koncerter etc.

    Gymnasieeleverne er på overarbejde, de kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Undersøgelser viser at 21% føler sig stressede, 8% føler sig ensomme, begge tilstande er symptomer på mistrivsel som kan lede til sociale problemer.

    OPLÆGGET ER ALMENT ANVENDELIGT

  • +

    På kanterne af Danmarkskortet

    KATHRINE, BY, BOLIG OG BOSÆTNING, AAU KØBENHAVN

    Jeg vil i mit oplæg redegøre for nogle af de problematikker, der er forbundet med diskussionen om "Udkants Danmark" - herunder vil jeg give et kort, historisk oprids af, hvordan flyttemønsteret har været mellem land og by gennem tiden, komme ind på, hvordan den danske befolkning er sammensat demografisk i landet, samt jeg vil sætte de danske Udkantsproblematikker i perspektiv til de internationale. Jeg vil inddrage eleverne og diskutere med dem, hvorvidt de finder det problematisk, at der skabes et "Udkants Danmark", og om hvad de synes om diskursen i den offentlige debat, samt nogle af de tiltag, der strukturelt tages i brug for at imødekomme skabelsen af et "Udkants Danmark".

    OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE, DANSK.

Se også...