AAU logo

Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Samfundsvidenskab

Oplæggene fra Samfundsvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som historie, jura, samfundsfag, psykologi, økonomi, matematik, it, religion og filosofi.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Aalborg og København

Oplæggene fra AAU i Aalborg ligger direkte herunder, og oplæggene fra AAU i København ligger længere nede på siden.

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

"Der er noget galt i Danmark" - historikerens problemer

MARIA, HISTORIE, AAU AALBORG

Danskerne er et stolt folk med en gloværdig fortid. Dette er dels grundet Saxo, der i sit værk Gesta Danorum har givet danskerne en selvstændig historie, og derved en fælles identitet. Set fra et kildekritisk perspektiv er der mange problematikker med de gamle beretninger, og ofte kan historien derved omskrives. Hvilke udfordringer giver det den danske kultur? eller har det overhovedet nogen betydning? Kurset arbejder med kildekritiske sondringer ud fra et praktisk eksempel, og vil beskæftige sig med store refleksioner over historiefagets betydning og relevans. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med, hvordan en historikere arbejder og deres kildekritiske værktøjer.

RELEVANT FOR HISTORIE

 

Hvad er kultur egentlig, og hvad har det med historie at gøre?

NANNA, HISTORIE, AAU AALBORG

Kulturbegrebet har ændret sig meget igennem de sidste 400 år. Fra en start opfattelse hvor kulturbegrebet var værdiladet og inddelt i det primitive og civiliserede samfund, til en moderne opfattelse hvor man opfatter kultur som alt. Kultur er ikke længere betinget af arv, race eller social baggrund, men noget som bl.a. er skabt ud fra geografiske, historiske og sociologiske betingelser. Denne diversitet har resulteret og resulterer til stadighed i mange kulturmøder. Kulturmøder fra det antikke Palæstina til globaliseringen har derfor været med til at forme vores samfund.
Der vil blive diskuteret kulturbegreb i grupper, og de skal derudover reflektere over hvilke kulturmøder de kender og har været en del af.

RELEVANT FOR HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

 

Hvordan sukker er skyld i racisme og andre sjove historiske historier

casper, historie, aau aalborg

Hvordan opdagelsen af Amerika er skyld i bland-selv-slik, Rasmus Paludan, stemmeret til kvinder og mange andre sjove ting. Historie handler ikke kun om kedelige begivenheder, der skete for alt for længe siden. Det handler i stedet om, hvorfor samfundet i dag ser ud, som det gør. Undervisningen vil vise, hvordan historie har en direkte effekt på vores verden i dag, både på global sigt men også på hver enkelt persons dagligdag. Eleverne vil få indsigt i, hvordan deres frokost eller yndlingsfodboldspiller er langt bedre repræsentanter for historien, end en gammel støvet historiebog er. Formålet med undervisningen er at gøre historie mere håndgribelig. Dette gøres ved at kigge på opdagelsen af Amerika og dens mange betydninger for os i dag.

relevant for historie, samfundsfag og dansk

 

Retsstat eller retfærdighed? – Historien om de sidste dødsstraffe i Danmark

mads, historie, aau aalborg

Hvornår var det nu lige den sidste henrettelse fandt sted? Ib Birkedal Hansen blev den sidste henrettede på dansk jord den 20. juli 1950. Dette oplæg vil fokusere på historien bag den sidste henrettelse i Danmarkshistorien, og i forlængelse heraf vil det etiske spørgsmål omkring dødsstraffen blive diskuteret i klassen. Der vil tages udgangspunkt i den ovennævnte sidste henrettede når elevernes moral sættes på prøve og de skal argumentere for- eller imod dødsstraffens anvendelse i Danmark. Gennem elevernes diskussioner vil deres evner til at argumentere blive styrket og de vil gå fra undervisningen med en bedre forståelse af dødsstraffens anvendelse i Danmark.

relevant for historie, samfundsfag og filosofi

 

Computerspil og skøre franskmænd

FREDERIKKE, HISTORIE MED SIDEFAG I DANSK, AAU AALBORG

Hvad sker der, når nogen rykker ved forståelsen af vores fortid – vores fædrelands historie? Er det stadig vinderne, som skriver historien, eller er jobbet givet videre til medierne? Disse spørgsmål vil vi i løbet af undervisning forsøge at finde svar på, ved at undersøge hvorvidt computerspillet Assassin’s Creed Unity provokerede forståelsen af det franske demokratis historie. Eleverne vil blive præsenteret for begreber i feltet historiebrug samt opnå en forståelse af, at historie er levende og konstant under udvikling.

RELEVANT FOR HISTORIE, DANSK, SAMTIDSHISTORIE, SAMFUNDSFAG OG ENGELSK

 

Fra kort engangsknald til livslangt og lykkeligt ægteskab

MARWA, POLITIK OG ADMINISTATION, AAU AALBORG

Partierne er gået fra den klassiske dag-til-dag kamp om omtale i medierne til en såkaldt forbrugermodel for politisk kommunikation med det formål at skabe et livslangt og lykkeligt ægteskab med vælgerne fremfor kortsigtede engangsknald. Politisk marketing er politisk kommunikation i en moderingsproces, hvor partier og politikere gør brug af kommercielle marketingsteknikker i kampen for at fastholde nuværende kunder og erobrere potentielle kunder. Helt konkret adskiller politisk kommunikation og politisk marketing sig fra hinanden således, at politisk marketing er mere kommercialiseret gennem moderne politiske kampagner, såsom segmentering, positionering, reklamer, flyers, opsøgende kontakt, fokusgruppe-interviews og dataindsamling

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG AFSÆTNING

 

Politikere på sociale medier - valgkamp med bottleflips og my stories

WILLIAM, SAMFUNDSFAG, AAU AALBORG 

Politikere bliver bedre og bedre til at bruge de sociale medier, og mens langt de fleste allerede flittigt bruger Facebook, kommer flere og flere politikere også på nyere medier såsom Instagram og Snapchat. Indenfor samfundsvidenskaben taler man om at politikken er blevet personificeret – den er blevet personliggjort, og politikeres personlighed og privatliv fylder en større og større del i medierne, og er samtidig noget de frivilligt deler både i TV og sociale medier. Men hvad betyder disse nye indblik i politikere liv? Påvirker det os? Dette oplæg vil beskæftige sig med denne udvikling, og både gøre opmærksomme på denne påvirkning på en sjov og underholdende måde, og samtidig vise nye muligheder, som kommer af personificeringen af politik.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, SAMTIDSHISTORIE OG MEDIEFAG

 

afhængig af at have ret

christian, samfundsfag, aau aalborg

Hvorfor kan der være så mange forskellige holdninger til de samme ting, når vi har den samme information tilgængelig? Hvorfor kan nogen mennesker slet ikke se, at de er på den forkerte side af debatten? Kan man måske begynde at snakke om, at folk er afhængige af at få ret, og ikke længere går op i at finde frem til det ”rigtige”? Eleverne vil gennem oplægget blive introduceret til samfunds- og psykologiteori, der skal give eleverne en indsigt i, hvordan hjernen fungerer, når den hører argumenter. Hvorfor nogle argumenter kan virke mere overbevisende end andre. Oplægget gør op med det rationelle menneske, og ruster eleverne til selv at være mere bevidste om deres adfærd, når de bevæger sig gennem argumenter og danner sig en holdning.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

Små hjerter kan også føle store ting – Om omsorgssvigt og bearbejdelse

trine, socialrådgiver, aau aalborg

Hvilke konsekvenser har det for et barn at blive udsat for omsorgssvigt fra barnsben? Hvordan kan man bearbejde omsorgssvigt i barndommen og blive en velfungerende voksen?  Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Omsorgssvigt findes i flere forskellige afskygninger og er en realitet i mange danske familier. I undervisningen vil det desuden forsøges belyst, hvordan omsorgssvigt kommer til syne, og hvilke juridiske grundlag der er for at yde støtte til børn og unge, der bliver udsat for omsorgssvigt. Eleverne vil blive præsenteret for Kari Killéns teori om omsorgssvigt, samt enkelte andre psykologiske begreber, som kan skabe en bedre forståelse for emnet.

relevant for alle, især psykologi og samfundsfag

 

Livet i overhalingsbanen - lær at stå fast!

FREDERIK, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Den teknologiske udvikling har medført, at vi hurtigere og nemmere kan komme i kontakt med omverdenen, og flytte os gennem tid og rum med en hidtil uset hastighed. Den hæsblæsende udvikling har skabt nye muligheder for accelereret social forandring: speed-dating, fastfood, power naps, forøgede skilsmisserater osv. Denne tendens har medført, at der hos borgerne hviler et latent krav om selvudvikling (”Hvis du ikke er i bevægelse, er du ikke i udvikling”). Med en kultur hvor alting speedes op, bliver det vanskeligt at følge med og konsekvenserne kan måles i samtidens stigende antal depressioner og stressdiagnoser. Men hvordan kommer vi denne problematik til livs, og er der i dag mulighed for at bremse op i en kultur i overhalingsbanen?

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

Er Danmark et klassesamfund?

IDA, SOCIOLOGI, AAU AALBORG

Danmark anses ofte som et klasseløst samfund, men alligevel er der stor forskel på danskernes muligheder og livsvilkår, og hvorfor nu det? I oplægget introduceres, hvordan man forholder sig til og arbejder med ”klassesamfund” og ulighed i dagens Danmark samt samfundsvidenskabelige metoder. Her kommes der ind på faktorer som positioner, etnicitet og køn, samt individets kulturelt forbrug som statusmarkør, og kulturel, økonomisk og social kapital der kan være med til at bestemme ens tilhørsklasser. Eleverne introduceres også til velfærdsstatens strukturelle tiltag som lighedstyper og social stratifikation. Der lægges særligt op til refleksion og diskussion, og eleverne får mulighed for at prøve teorierne af med praktiske øvelser.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, DANSK, HISTORIE, PSYKOLOGI

 

Er det hele bare et rollespil?

Emil, sociologi, aau aalborg

Hvad sker der, når vi mødes og interagerer med hinanden? Hvilke mekanismer og processer går vi igennem i et helt almindeligt møde på gymnasiet, i sportsklubben eller hos bedsteforældrene? Hvorfor er der forskel på, hvordan vi opfører os med fremmede, på sociale medier eller i vores hjem? Og hvad har rollespil med alt dette at gøre?
Der er mere på spil, end man lige tror, når man interagerer med andre mennesker. Uden at vi tænker over det, spiller vi ifølge et sociologisk perspektiv helt automatisk en rolle med tilhørende normer og forventninger.
Oplægget vil introducere en sociologisk forståelse af, hvordan vores hverdagsinteraktioner foregår som en rituel praksis, hvilket vil eksemplificeres i hverdagseksempler fra elevernes eget liv.

relevant for samfundsfag og psykologi

 

McDonalds og Disneys skjulte hensigter for samfundet

lucas, sociologi, aau aalborg

McDonalds og Disney kunne umiddelbart ligne to uskyldige firmaer. Men er de bevidste om deres påvirkning på resten samfundet, som gennemsyrer alt lige fra uddannelsessystemet ned til hverdagslivet mellem mennesker?
Dette oplæg vil omhandle teori bag McDonaldsiserings- og Disneyserings-teserne. Eleverne vil efter det teoretiske oplæg få mulighed for selv, i grupper, at prøve at analysere cases der er underlagt de strukturelle forhold, som McDonalds og Disney ubevidst pålægger forskellige aspekter i samfundet. Forklaringen af teorien samt casene vil være udvalgt efter at henvende sig til elevernes hverdag, der på denne måde skal gøre oplægget og undervisningen relevant for dem og deres syn på hverdagen og samfundet.

relevant for samfundsfag, historie og samtidshistorie

 

Design dit innovative gymnasium

ANDERS, INNOVATION OG DIGITALISERING, AAU AALBORG

Skal man være et geni for at være innovativ? Nej langt fra! Alle kan arbejde innovativt! Innovation opstår oftest af co-creation og gruppearbejde. Tager man ordet ”cykel” vil én person tænke på en mountainbike, mens en anden forestiller sig en damecykel. Kombinerer man de bedste aspekter fra hver cykel, får man en cykel man sidder behageligt på og kan klare off-road terræn. I oplægget ”Design dit innovative gymnasium” vil eleverne blive præsenteret for innovationsteori og anvende den, ved at arbejde innovativt i en dynamisk co-creation proces. Eleverne vil gennemgå ide-generering, selektions- og designfase, med fokus på innovative forbedringer af gymnasiet rettet mod deres individuelle studieretninger. OBS: Det vil være rigtig fint, hvis skolen kan stille A3 karton til rådighed.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, INNOVATION. - KAN TILPASES TIL ALLE STUDIERETNINGER

 

Mere i SU eller topskattelettelser?

ASGER, ØKONOMI, AAU AALBORG

Mere i SU eller topskattelettelser? Disse er blot få af de forskellige finanspolitiske tiltag, som der hvert år debatteres på Christiansborg, når de danske partier skal blive enige om finanspolitikken. I bund og grund handler det om, hvordan statens ressourcer skal benyttes. Økonomisk teori fortæller os, hvordan forskellige finanspolitiske tiltag vil påvirke den danske økonomi. Eleverne skal i timen arbejde med opgaver i grupper omhandlende dansk økonomi.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, MATEMATIK, HISTORIE, ØKONOMI

 

Turn Your Education Into Value

CHINTHEJA, ØKONOMI, AAU AALBORG

Studerende sidder på skolebænken hovedsageligt, fordi uddannelse lægger op til en fremtid på arbejdsmarkedet. Mange studerende tænker, på daglig basis, ikke over hvilken betydning uddannelse har for deres fremtidige jobs, udover fagenes relevans. Formålet med denne præsentation er at vise de studerende, hvordan deres tid på uddannelse er en vigtig investering i dem selv, og deres fremtidig arbejdsplads.
Præsentationen vil give indsigt i hvordan arbejdsmarkedet fungerer, hvordan uddannelse spiller ind som en væsentlig rolle, samt hvordan de studerende kan forvente at skulle forhandle løn, alt efter hvor meget viden og erfaring de besidder. Krav til oplægget: farvet papir i pink og gul.

RELEVANT FOR ALLE STUDIERETNINGER, især ØKONOMI, SAMFUNDSFAG OG MATEMATIK. 

 

Styrer marketing dine tilhørsforhold, almene viden og kønsidentitet?

JÓGVAN, HA ERHVERVSØKONOMI, AAU AALBORG

Morgenmad er dagens vigtigste måltid, kvinder skal barbere sig, piger går i pink, drenge går i blåt, tre måneders løn for en vielsesring, og så videre. Vi kender de forskellige normer, og ting man plejer at sige. Hvor kommer de dog egentlig fra? Jo, de kommer fra marketingfirmaer og virksomheder. De fleste af os tænker på marketing som trælse reklamer i fjernsynet, skilte på bygninger og annoncer på internettet. Det er dog så meget mere. Gennem oplægget vil eleverne blive informeret om, og diskutere effekten af, hvordan det egentlig påvirker dem, og deres tankegang, hver dag.  Alt fra hvordan Gillette bestemte sig i 1920’erne for at alle kvinder nu skal barbere sig, til hvordan Donald Trump brugte marketing til at vinde præsidentvalget.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, ERHVERVSØKONOMI, MARKETING, KOMMUNIKATION OG HISTORIE

 

Farvel til grundloven?! – fra hvid skjorte til jakkesæt

THORLEIF, ERHVERVSJURA, AAU AALBORG

Har EU erstattet lovgivende magt i Danmark? Skal folketinget gøres mindre? Hvilken betydning har EU-retten i hverdagen? Med den stigende mængde lovgivning og retspraksis fra EU og EU-domstolen er folketingets regelskabende virksomhed blevet rolle mindre og mindre. Lovgivers rolle har ændret sig fra den holistiske rolle til, nu i vidt omfang arbejde indenfor EU's rammer. Oplægget vil rette fokus mod EU, og EU's indflydelse i Danmark. Hvad sker der, når EU siger ét og Danmark ikke er enig? Dette ’contra legem’ vil blive centralt i oplægget. Eleverne vil blive kastet ud i diskuterende og reflekterende problemstillinger omhandlende samspillet mellem dansk ret og EU-retten.

RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG ERHVERVSRET

 

Jura - fra stenalder til retssamfund

EMIL, ERHVERVSJURA, AAU AALBORG

”Er jura ikke bare udenadslære?”. Hvis man tænker sådan har man lidt misset pointen. For jura handler ikke så meget om love og paragraffer, men snarere meningen bag dem. Nemlig det at kunne løse et problem på den mest hensigtsmæssige måde. Undervisningen vil have til formål at introducere eleverne for, hvad jura rent faktisk er, da der er mange fordomme mht.  området. Desuden vil de blive præsenteret for nyttige juridiske principper og begreber enhver oplyst borger bør kende til.
Der vil desuden være fokus på, hvordan de kan bruge den juridiske metode til deres skolegang – her især mht. AT, SRP og generelt alt projektarbejde. Endeligt vil eleverne også få kendskab til AAU, og mere specifikt erhvervsjura.

RELEVANT FOR alle fag - især SAMFUNDSFAG OG HISTORIE

 

Er vi uerstattelige? - Et indblik i dine rettigheder

MAJA, JURA, AAU AALBORG

Hvad er dine muligheder og rettigheder, når du kommer til skade, eller nogen ødelægger dine ting? Og omvendt - hvad er dine forpligtelser, hvis du skader andre? Vi hører dagligt om tilfælde, hvor nogen lider skade pga. andres fejl – alt fra børn, der lider skade i en uskyldig leg, til hunde der skambider mennesker. I disse situationer har vi rettigheder, der sikrer os kompensation for tab. Erstatningsret er et yderst relevant emne, da mange kommer i kontakt med det gennem livet. Oplægget giver eleverne indblik i deres rettigheder, hvis de kommer ud for en uventet ulykke. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne gennem cases og andre elevinddragende aktiviteter får en forsmag på, hvordan gruppearbejde fungerer på jurastudiet. 

RELEVANT FOR alle - især SAMFUNDSFAG OG SPROGLIGE FAG

 

Det perfekte EU

MARTIN, EUROPÆISKE STUDIER, AAU AALBORG

Hvorfor findes den Europæiske Union, og hvordan skal den se ud i fremtiden? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til EU’s historie og de aktuelle udfordringer, som EU står overfor. Ydermere vil der fokuseres på forskellige ideologier og opfattelser af hvilke områder EU skal beskæftige sig med. Skal EU være en føderation? Udelukkende en handelsunion? Skal vi have en EU-hær? Skal EU i det hele tages findes? Det er spørgsmål eleverne vil blive sat til at reflektere over og diskutere. Dernæst vil eleverne blive sat til at præsentere deres bud på det perfekte EU. Foruden klassisk ’tavleundervisning’ (powerpoint) indeholder dette oplæg elevaktiverende elementer f.eks. quizzen kahoot, aktiv-brainstorm, meningsmålingsleg og gruppearbejde. Krav til oplægget: Post-its. 

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR SAMFUNDSFAG OG HISTORIE SAMT DHO OG SPR-FORLØB

Oplæg fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet

København

Er Robert doven? Det, vi tænker om andre, har konsekvenser

Lone Munkeskov Hansen, Kandidat i Socialt Arbejde, AAU København             

Er mennesker altid, som vi tror, de er? Kan der være bagvedliggende grunde til, at de opfører sig, som de gør? Og hvad betyder det for mennesker, når vi tænker noget bestemt om dem? Og hvad nu hvis dette menneskesyn endda er indlejret i lovgivningen? Og kan det i virkeligheden være med til at gøre problemer værre? Med udgangspunkt i beskæftigelseslovgivningen bliver eleverne introduceret til blandt Goffmans teori om stigma, Beckers stemplingsteori, ledighedspsykologi og viden om arbejdsmarkedet og arbejdsløshed. Undervisning er tilrettelagt med øvelser, elevinddragende diskussioner og en case, som eleverne skal arbejde med undervejs."                                             

Relevant for: samfundsfag og psykologi
 


DR2 debatten vs. teori - fra synsninger til faglig teoretisering 

Ghizlan, Kandidat i Socialt Arbejde, AAU københavn           

"Ghetto, parallelsamfund, hjemløshed, ekstremisme, bandekonflikter og integration er bl.a. nogle af de sociale problemer der debatteres på DR2 debatten ved Clement. Men er der hold i de synsninger og holdninger der kommer til udtryk i DR2 debatten? Eleverne vil blive præsenteret for forskellige teorier, der vil forsøge at forklare, hvorfor der findes sociale problemer i et velfærdssamfund som Danmark. Eleverne skal i forskellige grupper arbejde med teorierne og anvende disse til at forklare et socialt problem, der debatteres i DR2 debatten. Undervisningen vil have til formål at nuancere den offentlige debat og give eleverne mulighed for at forholde sig kritisk og dermed reflektere over forskellen på debat og teori."

oplægget er Relevant for: alle fag - særligt samfundsvidenskabelige fag
 


Du kan afgøre et andet menneskes fremtid – hvad vælger du?      

Stine, Global Refugee Studies, aau københavn    

Du har måske hørt ordet ’asylcenter’, men ved du egentlig, hvad der foregår på fx Sandholm, når en person søger om asyl i Danmark? Som ’ansatte i asylcenter Sandholm for en dag’ vil eleverne arbejde med fire tidligere asylsager fra Danmark, hvor de skal afgøre om en person skal blive godkendt eller afvist som flygtning. Eller mere præcist, de skal afgøre et andet menneskes fremtid.  Eleverne vil blive klædt på til opgaven med viden om asylprocessens tre faser, FN's flygtningedefinition samt kriterierne om troværdighed og risiko. Med denne grundlæggende viden om, hvordan vi i Danmark behandler asylsager og asylansøgere, vil eleverne efter undervisningen være i stand til at indgå mere nuanceret og reflekteret i den aktuelle flygtningedebat."     

oplægget er Relevant for: Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag

 

HVEM ER ’DEN ONDE ANDEN’? 

SOPHIE RUD, TURISME, AAU KØBENHAVN 

Oplægget vil dykke ned i, hvordan nationer, grupper og fællesskaber danner sammenhængskraft samt legitimitet på baggrund af sammenligninger foretaget med Den (Onde?) Anden som spejl. I et forsøg på at sætte Rigsfællesskabet på skoleskemaet, vender oplægget blikket nordpå mod Grønland til en diskussion om identitet, nationalisme og nationale symboler. 

Formålet med oplægget er hermed tosidet: 

1) I stedet for at undervise i Grønland på emneuge-lignende vis, vil relationen mellem Danmark og Grønland danne udgangspunkt for at undersøge, hvordan narrativer blandt andet dannes i praksis. 

2) At udvide elevernes interesse for Grønland samt give dem blod på tanden til selv at give sig i kast med at udforske Rigsfællesskabets diversitet og potentiale.

OPLÆGGET ER RELEVANT FOR: DANSK, ENGELSK, HISTORIE, SAMFUNDSFAG. 

 

Mistrivsel blandt unge i Danmark

ELISABETH, SOCIALT ARBEJDE, AAU KØBENHAVN

I Danmark har de fleste det heldigvis godt, de trives på jobbet, i skolen og derhjemme. Dog stiller samfundet høje krav til hver enkelt, herunder til gymnasieeleverne. Gymnasiet er fortsat den mest prestigefyldte ungdomsuddannelse i landet. Både ny viden samt sociale relationer, er af stor betydning for de unge. Det kan være svært at få succes med begge dele, og man kan sjældent gennemføre gymnasiet på ét ben. Der er flere faktorer der gør sig gældende, når det drejer sig om illusionen om den perfekte studietid. Ikke kun karakterræset fylder, også sociale arrangementer presser sig på. Det er vigtigt at deltage og der er mange tilbud; skiture, fester, cafébesøg, sportsgrene, koncerter etc. Gymnasieeleverne er på overarbejde, de kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Undersøgelser viser at 21% føler sig stressede, 8% føler sig ensomme, begge tilstande er symptomer på mistrivsel som kan lede til sociale problemer.

OPLÆGGET ER ALMENT ANVENDELIGT

Se også...