AAU logo

Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Oplæggene fra Sundhedsvidenskab er bl.a. relevant for gymnasiefag som biologi, idræt, samfundsfag, psykologi og kemi.

Om oplæggene

Oplæggene er tilrettelagt, så de passer til en klasse med 20-30 elever, og de varer 90 min. men kan tilpasses efter aftale. Alle oplæg kræver projektor, medmindre andet er angivet. Hver studenterunderviser vil give eleverne en kort introduktion til, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Oplæg fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Aalborg

Immunforsvaret - din indre hær

Emma Hertel, Medicin med industriel specialisering, AAu Aalborg

Vi kender alle til at være syg, og har også en ide om hvorfor det sker. Men hvad sker der egentlig inde i kroppen og hvorfor bliver vi ikke syge hele tiden? Eleverne vil få et indblik i hvordan kroppens immunforsvar holder os raske og hvilke mekanismer der sættes i gang, når vi udsættes for en sygdomsfremkaldende organisme. De vil også blive introduceret til de sygdomme, der er relateret til et immunforsvar, der ikke fungerer korrekt. Eleverne vil i den forbindelse blive præsenteret for patient-cases med udgangspunkt i undervisningen om sygdomme.

Oplægget er relevant for Biologi og bioteknologi

 

Autismevacciner, kaninsyn og kræfttomater - Sundhedsmyter i det 21. århundrede

Simon Mæng Tjørnehøj, Medicin, AAU Aalborg

I Danmark er vi fanatiske med vores helbred og jagten på at leve sundt! Med udsagn fra selvudnævnte sundhedseksperter og ukritiske medier som platform mødes vi af ugentlige pressehistorier, hvor der bliver slynget om sig med alternative fakta omkring alt fra HPV-vacciner til kur mod autisme. I det såkaldte postfaktuelle samfund kan det være noget nært umuligt at skelne mellem fup og fakta, og specielt de unge står for skud, for hvor skal de få værktøjerne til at navigere rundt i mytehavet og skille fup fra fakta? En introduktion til disse redskaber, hvordan ægte sundhedsviden skabes og praktisk øvelse i at bruge det i deres dagligdag er blandt noget af alt det dine elever får med sig fra dette oplæg.

Oplægget er relevant for Biologi, Samfundsfag, Psykologi, relevant for alle unge, da de lærer at navigere rundt i fup og fakta om sundhed.

 

Fordøjelsessystemet - en kanalrundfart

Louise Skou Nielsen, medicin, AAU Aalborg

Vi ved, at vores krop skal have en jævn tilførsel af næringsstoffer, og vi ved også, at det ikke er ligegyldigt hvilke. Men hvordan optager vi egentlig de næringsstoffer, vi tilfører kroppen gennem vores kost? Og hvorfor er det ikke ligegyldigt, hvilken type næringsstoffer vi tilfører kroppen?
Dette oplæg tager eleverne med på en guidet tur gennem menneskets fordøjelseskanal, hvor den basale anatomi og fysiologi samt den grundlæggende biokemi præsenteres. Oplægget tager udgangspunkt i en case og indeholder miniforelæsninger samt øvelser, som eleverne skal samarbejde om at løse.
Jeg vil desuden komme ind på, hvorfor jeg har valgt at læse medicin på AAU, og hvordan det er at gå på universitetet.
OBS: Oplægget suppleres af en organdukke, hvis dette er muligt.

Oplægget er relevant for biologi.

 

Fantomsmerter – hvordan behandles en arm, der ikke eksisterer?

Bo Winther Hansen, Sundhedsteknologi, AAU Aalborg

Størstedelen af amputerede oplever fantomfølelser, som er et fænomen, hvor amputerede stadig har følelser i deres manglende kropsdel. Denne følelse kan være alt fra smerte, prikken, varme og kulde til følelsen af at sidde fast i en ubehagelig position. Men hvordan behandler man så egentlig eksempelvis en hånd, der ikke eksisterer? Svaret ligger i det organ, der behandler al informationen, nemlig hjernen. Oplægget tage udgangspunkt i, hvordan hjernen fungerer, samt hvad der sker, når kropsbilledet forstyrres. Dette leder frem til den behandling, der oftest benyttes i dag, som handler om at snyde sin hjerne til at tro, at intet er galt. Til slut gives et bud på, hvordan man som ingeniør kan forbedre behandlingsformen.

Oplægget er relevant for bioteknologi, biologi, matematik og fysik

 

Neurofysiologi – Nervesystemets rolle for bevægelse

Nicolai Kleist Duus, Idræt og geografi, AAU Aalborg

Menneskets sanser i samspil med nervesystemet har stor betydning for, hvordan vi oplever og ikke mindst, hvordan vi bevæger os i verden. Oplægget, som er et indblik i neurofysiologien, vil omhandle sansernes betydning for bevægelse. Hvordan kommunikerer kroppen, og hvilke sanser spiller en vigtig rolle i forhold til vores bevægelser i dagligdagen og i sportens verden?
Oplægget benytter sig af simple praktiske øvelser, som kobler teori og praksis, som er så centralt i idræt. (Kræver ikke mere plads end klasselokale)

Oplægget er relevant for idræt, biologi og bioteknologi.

Samme studerende tilbyder også:

Plastforurening – én mindre god kollektiv vane?

Nicolai Kleist Duus, Idræt og geografi, AAU Aalborg

Plastforurening er et globalt problem. Plastikken flyder rundt og rækker længere end mange er klar over. Plast ophober sig i fisk for at vandre op i fødekæden, den bliver brudt ned og ender i drikkevandet for til i sidste ende at ende i os mennesker? Dette er blot få af mange ødelæggende konsekvenser som vores forbrugsmønster har skabt. Oplægget omhandler den globale problemstilling og de naturlige dynamikker der ligger bag det verdensomspændende plastproblem, som giver både sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Oplæggets mål er at give eleverne mulighed for refleksion/diskussion over mulige løsninger på problemet samt at blive introduceret til emner som bæredygtighed, globalisering, forbrugssamfund og globale produktionskæder.

Relevant for: Naturgeografi, Geoscience og Samfundsfag

 

FYSISK AKTIVITET OG KOGNITION - GØR FYSISK AKTIVITET DIG KLOGERE?

Mathilde Østergaard, idræt, aau aalborg 

Vigtigheden af fysisk aktivitet er efterhånden kommet mere og mere i fokus. Inaktivitet har netop nået top 2 på listen over hyppigste dødsårsager i Danmark. Den nye folkeskolereform er blot et af de steder, hvor der arbejdes på at imødekomme problemerne ved mangel aktivitet i hverdagen, men dette er mindst lige så essentielt hos elever i gymnasierne, som selv er ansvarlige for at bevæge sig. Den nye folkeskolereform bygger yderlige på forskning som har vist, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på kognition og indlæring. Disse aspekter er særligt relevante for gymnasieelever, da kendskab til konsekvenser ved inaktivitet, samt den positive indflydelse fysisk aktivitet har på hjernen, vil give eleverne muligheder for selv at tage ansvar for de problematikker, de i oplægget introduceres for. 

Oplægget er relevant for idræt, biologi og samfundsfag

Oplæg fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

København

AAU on Demand har ikke studenterundervisere fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på AAU i København.

Se også...